Monthly Archives: januar 2019

Spændingen udløses snart

by

Jeg har som tidligere skrevet været på Kolding sygehus i dag til undersøgelser hos en meget sød reumatolog.

Vi fik en god lang snak og jeg forsøgte så godt som muligt at forklare hvordan det hele hang sammen med de lidelser jeg har i mine fingre, hænder, arme, albuer og skuldre.

Jeg havde (selvfølgelig) ikke det helt store synlige udbrud – som jeg havde i sidste uge og som gjorde min hverdag til et helvede at komme igennem. Men – selvom der ikke var det, så kunne hun sagtens mærke og føle at der var knas derinde i leddene. Udover det vidste blodprøverne som jeg fik taget for 14 dage siden at mit immun forsvar kæmper mod noget.

Tanken om leddegigt blev vakt hos lægen – da det gennem min historie og det let forhøjede blodprøve tal, kunne være en form for leddegigt. Der findes åbenbart flere typer – hvilket jeg ikke lige nu her kan kloge mig ind på. De spørgsmål må blafre i vinden.

Der skal dog nye røntgen billeder til og viser de noget – skal jeg møde ind til mere snak og undersøgelse.

Viser billederne ingenting – så så blafre spørgsmålene endnu mere i vinden. Men årsagen skal så nok findes medicinsk – da det så berører min diabetes og måske endnu mere min overgangs alder – dette har jeg også været ind på i et tidligere skriv. Viser det sig at det “kun” er det – så får jeg en anden opgave foran mig – som jeg heller ikke lige kan kloge mig på her.

Jeg indrømmer at mit blodsukker tal er forhøjet – det kan der være flere grunde til – blandt andet at jeg af og til får de her infektioner i kroppen – som jeg skrev før angriber mit immun forsvar.

 

Jeg drager således til Kolding igen i næste uge – onsdag d. 30/1 og får taget billeder af mine hænder og fødder – derefter må vi se hvad det kommer op med.

 

Uanset, hvad der er sandhed i det her – så er jeg holdt op med at tænke så forfærdelig meget på det. Min tilstand lever sit eget liv, kommer og går og jeg er begyndt at vænne mig til at det gør ondt et eller andet sted. Det er naturligvis ikke så godt – men når jeg får de her tilfælde så lukker kroppen ligesom ned og jeg bliver mere træt og omtåget – og gider generelt ikke ret meget. På de gode dage har jeg masser af energi og får noget fra hånden.

Alt hvad der hedder – fibromyalgi – carpel tunnel syndrom – samt ikke mindst slidgigt er udelukket ud fra de symptomer jeg har.

 

Et nyt job

by

Hr. Mand har fået nyt job!

Han er nu i fuld gang med at afslutte det nuværende. Der bliver ryddet op i skabe og skuffer, for hvad der skal ud og hvad der kan genbruges.

10 år fik han (næsten)  i det job han endnu har, for 1. februar er 10 års dagen – men her begynder han i det nye job. Sidste arbejdsdag i det gamle job bliver torsdag 31. januar – ny job start 1. februar – så er det weekend og han kan lige sunde sig lidt.

Med andre ord er der under 14 dage til ny start.

I dag underskrev han kontrakten på det nye job.

Der bliver nye udfordringer at gå i gang med, men stadig i IT branchen  – så det bliver temmelig sikkert en træt mand den første tid – men sådan må det så være. Der bliver ingen løn nedgang, hvilket jo er det bedste. Han forbliver med at arbejde i Kolding – blot få kilometer fra den gamle arbejdsplads.

Jeg vil vædde på

by

at de ikke finder noget som helst ;)

Jeg er nemlig indkaldt til Kolding hos reumatolog d. 25/1

Jeg modtog brev ret sent – nemlig for kun 3 dage siden og i det kunne jeg læse, at den røntgen jeg skulle have lavet d. 3. faktisk havde med det at gøre. Det kunne jeg jo ikke vide, så den aflyste jeg allerede d. 21/12 sidste år – så brevet fra Kolding har været længe under vejs.

Jeg er dog troppet op og fået taget blodprøver. Fik i hast arrangeret at Hr. Mand kunne arbejde hjemme i går (fredag) så jeg lige kunne smutte op og få det gjort. Det skulle gøres ca. 14 dage før – så det passede jo så med tiden denne gang.

Som altid gik det ikke særlig godt. Det er bare generelt svært at tage blodprøver på mig – da der måtte flere forsøg til.

Heldigvis kunne jeg holde fokus på uret på væggen, som havde en sekundviser der kørte rundt, så den fastholdt mig. Ellers er jeg jo sådan anlagt at jeg skrider fra arenaen når sådanne ting bliver for meget.

I dag ser det heller ikke særlig pænt ud og jeg hader når mine vener udsættes for sådan noget.

 

 

Ellers er jeg generelt cool over det hele – for jeg vil vædde på at de IKKE FINDER UD AF NOGET!

 

Jeg har så småt indstillet mig på at jeg bare må leve med mine hænder/fingre/ og arme sådan som det er. Udover det må jeg koncentrere mig om at det ikke forværres så hurtig.

Jeg er dog spændt på at tale med reumatologen – men forventer som skrevet ikke noget.

Mine gule vinter måneder

by

 

Jeg er gået i gang med endnu et hold cafe gardiner. Da de er beregnet til omkring Påske tid – har jeg denne gang valgt en solskins gul farve.

Gule farver leder jo automatisk tankerne hen på forår – samt ikke mindst Påske. Da Påsken i år falder sent – vil jeg tro jeg har en rimelig chance for at kunne nå en del.

Gul er en farve jeg bliver og er,  rigtig glad i låget over – men sådan har jeg det generelt med de lyse farver. Og da det stadig bliver tidligt mørkt og ofte også er gråt i vejret i løbet af dagen, er det da bare med at få fyldt på af de der glade farver.

Samtidig må jeg sige at jeg er rigtig glad for det her cafe gardin projekt jeg har kastet mig over. Dels fordi det er noget der er til at komme igennem – og dels fordi jeg ikke skal sidde med en masse garn og dermed et tungt arbejde mellem hænderne. Jeg kan løbende tælle “lapperne” hurtig igennem – så der kun er xx antal tilbage. Udover det kan jeg styre det hvis mine hænder er ved at stå af, så jeg kan ligge pauser ind. Nogle gange er det nødvendigt at tage 2-3 dages pause til mine hænder og arme er klar igen.

Jeg hækler denne gang i mayflower 8/4.

 

 

Nye farver

by

I forgårs fik jeg den sidste lap hæklet færdig til mine blå cafe gardiner. I går hæklede jeg dem sammen så de nu danner hver et fag til hver side af vinduerne.

Det første hold havde jeg liggende klar og jeg var jo usikker på hvor langt jeg ville nå med dem til vindue nr. 2. Derfor er jeg stolt af mig selv, for jeg har nået endnu et mål. I det hele taget kan jeg mærke det gør mig godt med de her mindre projekter og at jeg sætter en nogenlunde tidsramme, for det giver blod på tanden, når så målet er nået  :D

 

I dag kom gardinerne op i vinduerne  :D   :D

 

 

Gardinerne er denne gang hæklet af COOP’s almindelige 8/4 bomulds garn. Det er rigtig dejligt at arbejde med.

De julerøde blev hæklet i mayflower bomuldsgarn 8/4 – men desværre finder jeg ofte knuder og andet i garnet hvilket er virkelig træls – da man så skal klippe dem væk og hækle sammen med ny tråd. Jeg har endnu til gode at finde knuder mv. i COOP’s garn – men måske har jeg bare været heldig?

Nu går jeg i gang med et nyt hold og håber de er klar til Påske!

 

Årsskiftet 2018/2019

by

Vores Nytårsaften er forløbet som den plejer – uden det helt store.

Vi har jo to bange beagler at tage hensyn til – og ved Gud jeg ville ønske fyrværkeri loven snart får samme karakter som den har i vores norske naboland. Her er raketter med styrepind forbudt og i det hele taget er loven ret stram deroppe.

Jeg vil ikke gå i detaljer her – det kan der læses om på beaglepack.dk

Vi er som skrevet kommet igennem og er lettet over at det hele er overstået.

Vi hyggede så godt vi kunne – med god mad (krondyr steaks) et par glas vin og en is dessert fra Hansens is.

Kl. 01:45 gik vi i seng så jeg kunne komme op i ordentlig tid og få mine sædvanlige gøremål fra hånden.

 

I dag tager Simon hjem til sig selv – og i morgen er det arbejds dag for Hr. Mand igen – udover det skal han til job samtale om eftermiddagen – det bliver rigtig spændende!!