Jeg har ikke kunnet vente på sygehuset – så derfor har jeg været inde på min profil hos sundhed.dk og læst mine røntgen billeder igennem. Det står jo selvfølgelig på lægesprog – så jeg har måttet finde ud af hvad de allermest mærkelige betegnelser betød – godt man har google he he

Der er godt nyt og dårlig nyt.

Vi tager den gode først: Jeg har IKKE leddegigt. Men der ses knude dannelser i mine fingre og hænder forskellige steder – Cyster kaldes de. Selve ledspalterne ser fornuftige ud.

Med andre ord er der tale om sene og led besvær forårsaget af at mine ledbånd og sener bliver overanstrengte og dermed svulmer de op ved vedhæftningerne og giver irritation, betændelse  og massive smerter, til følge.

Deraf kan man så begynde og spekulere over årsagerne?

Jeg havde allerede som barn og teenager store problemer med senerne – hvor jeg udviklede smertefulde senehindebetændelser. Det var jo dengang man skrev sine skole projekter i hånden og skrev det ren på skrivemaskine. Jeg gik i privatskole og derfor arbejdede vi meget selvstændigt, med stile og projekter – så der var meget skriveri generelt.

Vi er nok ovre i den grøft der hedder hybermobil – på sigt kan det så give artose (slidgigt) hvilket jeg forventer jeg nok vil få.

Det går galt når leddene er løse og kan drejes i forkerte stillinger. Det kan ske ved at man løfter noget “forkert”. Tager ved noget på en “forkert” måde. Det kan ske når jeg sætter tallerkener i skabet, eller tager dem frem. Det kan ske når jeg går med beaglerne – et forkert vrid – et træk i bestemte retninger – skifte snoren fra en hånd til den anden. Tilberede aftensmad, hakke og snitte, forme bøffer, røre i gryderne osv. Alle de små ting man tager for givet. Her kommer også håndarbejdet under under den kategori – at lige lave 2-3 omgange mere selvom man burde holde pause.

Der er nu rigtig mange ting jeg skal tænke over, fremover, for der skal grundlæggene ikke så meget til. Nogle dage går det bare derud af – for så pludselig at være så slemt af jeg intet kan og jeg spekulerer som en gal over hvorfor det pludselig er kommet igen – for hvad gjorde jeg lige galt?

 

Jeg fik også røntgen fotograferet mine fødder – og her var det jo ikke overraskende helt galt med den højre fod, som jeg blev opereret i, tilbage i 1985. Mit fodled var så ødelagt dengang at jeg kom forrest i køen med henblik på en operation. Hele mit fodled blev brækket op og sat sammen igen med stål – udover det havde jeg mange over rivninger  af ledbånd og sener og det kunne ses tydeligt på billederne jeg fik tager d. 25/1. Jeg har således artose (slidgigt) i fodleddet hvilket også går ud over achillessenen. Min venstre fod er også angrebet, da det jo er den jeg tager af med for at skåne mit dårlige højre ben (har også en hofteoperation i samme ben)

I den forbindelse skal jeg da nævne at jeg som barn havde rigtig mange forstuvninger af netop højre fodled. Alle disse mange forstuvninger – har da givetvis ført til at mine sener, ledbånd med videre er blevet så slappe at det førte til den omtalte operation år senere. Uheldet skete nemlig da jeg faldt ned af en trappe og forstuvede foden igen – senere viste det sig at den havde været brækket – men det blev først opdaget et års tid senere.

Så jo jeg kæmper med mange ting og her set i bakspejlet med den mange skader jeg har haft op gennem min barn og unge år – så er det jo nok klart som vand at det kan hænge sammen i den sidste ende, med de problemer jeg nu oplever med mine arme, hænder og fingre.

Så sent som her i aften, gjorde det pludselig sindsygt ondt i min venstre hånd og noget ligesom “sprang” ud af ingenting, hvor jeg senere kunne se jeg havde fået en blodsprængning i hånden.

Det er jo svært, at sidde med hænderne i skødet – hvilket jeg bestemt ikke skal. Jeg nægter at lade det her få overhånd. Jeg vil derfor ikke ændre noget i min hverdag – men tænke lidt mere over at jeg f.eks. bruger begge hænder når jeg skal sætte eller tage tallerkener ind eller frem fra skabet.

Jeg træner jo allerede lidt med mine hænder for at styrke sener og ledbånd – men nu skal det også til at omfatte mine arme og skuldre og det må jeg igang med at hitte ud af hvordan.