Uge 11 – 2019

Home / Mellem himmel og jord / Uge 11 – 2019

Uge 11 er næsten passeret og grundlæggende har den været som alle de foregående uger – men der har været undtagelser for jeg har været det man betegner som græs enke.

Hr. Mand skiftede jo job og startede et nyt sted den 1. februar. Det er gået fint indtil videre, men han er kommet til en arbejdsplads hvor de gerne vil at man dygtiggøre sig – så det har allerede nu indbefattet at han skulle på kursus. Det skulle foregå på virksomhedens hovedsæde som ligger i Tyskland – nærmede betegnet i Baden Würtenberg området. Det har han været fra 11-15 marts. Han rejste søndag den 10. og kom hjem i går lørdag d. 16. Først via Billund – med fly til Frankfurt – derfra i lejet bil til Hovedkvarteret – her skulle han bo på et af deres hoteller og så køre frem og tilbage til kursus stedet. Og samme vej hjemad.

Det har været en lang og begivenhedsrig uge for ham – men det har givet bonus i form af nye redskaber der kan arbejdes videre med.

Mathias og jeg har således været “home alone” dog uden dramatik som der jo er i filmene af samme navn 😆

Jeg har derfor haft bil og det er blevet benyttet til blandt andet at få Oscar dyrlæge checket, da det var tid til en ny blodprøve (skjoldbrusk kirtlen) – Jeg har kørt med Simon og handle – samt at han har været hjemme et par dage. Vi har spist let aftensmad, da jeg også har nydt ikke at skulle stå i kødgryderne. Jeg har hygget mig med film og TV serier om aftenen og haft Darwin liggende og sove i Hr. Mands seng med hans egne tæpper – det er luksus at være beagle her i huset ;)

I går kom Hr. Mand retur og vi spiste shepards pie, som jeg havde lavet på for hånd. Lørdag aften hyggede vi med snak og så en film.

I næste uge har Hr. Mand fødselsdag – nu er det hans tur til at runde et skarpt hjørne – men da det er en hverdag, bliver fødselsdagen først holdt weekenden efter.

Ellers må jeg sige at jeg er uendelig træt af det danske “vintervejr” Hele ugen har det stået ned i stænger – regnet og blæst – og aldrig har jeg brugt DMI’s hjemmeside så meget, for at checke om der blev lidt ophold så beaglerne kunne komme ud og gå – kors i hytten 🙄