I dag er det den 21. juni og dermed årets længste dag. Vi er nået halvvejs gennem og nu vil dagene igen begynde at blive kortere.

Sommer har det jo ikke rigtig været endnu – bortset fra udvejr/skybrud og ulækker varme temperaturer som ikke er til at holde ud.

I april købte vi et nyt bord/stole til haven – og det har vi KUN brugt 1 gang – ellers har det stået under dække for vejr og vind og blevet flyttet rundt med hver gang græsset skulle klippes.

Jeg har max. siddet derude på en af stolene et par gange. Enten var det for varmt eller også det modsatte.

På en måde kan det jo være ligemeget, da Hr. Mand jo arbejder i det daglige – men det ville da være rart at kunne indtage eftermiddags kaffen derude i weekenderne. Ferie er ikke i sigte her – Hr. Mand går først på ferie i august og så kan man jo håbe til den tid, at der er lidt sommer til os.

Vi fejrer ikke Sankt Hans her hos os – men i morgen skal vi have spist den sidste steg jeg købte op under Jul sidste år – som er en Porchetta – en italiensk rullesteg med svær hele vejen rundt – så den kan blive udryddet.

Tingenes tilstand er uforandret her – alt går som det plejer – med hænder/arme der driller en del af tiden – men som jeg har lært at leve med nu, og tager som det kommer.

Dog i dag oplevede jeg et kraftigt blodsukker fald til formiddag – og endda da jeg gik med beaglerne – for pokker det var slemt, og jeg så da lige i ånden at jeg skulle skvatte omkuld. Jeg måtte hurtigt korte turen af og gå hjemad med beaglerne. Jeg havde endda spist morgenmad – men jeg har haft problemer med maven gennem 1 uges tid og ikke spist helt optimalt – ved ikke om det er årsagen –  kombineret med lidt for meget insulin gennem nogle dage?  jeg kan ikke få øje på andre ting der burde indikere at det skulle ske.

Hjemme igen fik jeg spist et stykke brød og drukket 2 glas laktose fri minimælk – og så gik det bedre efter ½ times tid. Resten af dagen har været dum – for hele kroppen er i alarmbereskab – når det her sker – jeg bliver træt og får hovedpine – så dagen er gået i roligt tempo efterfølgende.

 

Vores jasmin synger på sidste vers. Den er først begyndt at blomstre nu, hvilket er ret sent i år. Den har det ikke så godt i toppen og jeg tror det skyldes den tørre og hede sommer vi havde sidste år – så til efteråret må vi nok tage konsekvensen og få den fældet.