Monthly Archives: december 2019

Et nyt årti venter derude

by

Det er nytårs aftendag – kl. er i skrivende stund omkring kl. 15 – Jeg har lige fået min velfortjente eftermiddags kaffe og lidt at spise – da der er gået en del timer siden i morges.

Inden det går løs med “fejringen” – at vi fra i morgen tager hul på 2020 – har jeg siddet og tænkt tilbage på de sidste ti år – der er jo sket en del siden det blev 2010 – både gode – men også dårlige ting.

En af de absolutte største er at vi fik Darwin – vores yngste beagle – han flyttede ind lige før min fødselsdag sidst i maj 2010 – da han var 8 uger. Årerne med ham, har ikke været kedelige. Han har beriget hele familien med sine finurligheder og det modsatte – noget vi bestemt ikke ville have undværet for noget som helst andet. Vi havde jo allerede 2 beagler dengang – nemlig Charlie og Oscar som tog i mod Darwin, på den helt rigtige måde. Charlie og Oscar opdrog Darwin på bedste beagle vis – for beaglen er noget af det mest sociale hund man kan anskaffe sig.

 

I 2012 – mistede vi mormor – i hver fald hende som mine sønner kaldte mormor. Hun var ikke min biologiske mor – men en god del efter min biologiske mors død i 1975 – giftede min far sig igen i starten af 80’erne – og hun blev en form for “mor” og “mormor” for mig og mine sønner.

Året efter døde min far – det var i oktober 2013 – og hans død havde jeg rigtig svært ved at takle. Min far – som jo både havde været mor og far for mig efter min mors alt for tidlige død (hun var kun 45 dag hun døde) – det kunne jeg ikke bære på mig. Jeg sank virkelig ned i en dyb sorg i tiden efter – og gudskelov at jeg havde mine beagler, min mand og mine sønner – for ellers var jeg gået helt i hundende.

 

Som om det ikke var nok – mistede jeg min storebror året efter – faktisk lige den 1. november 2014 – lige nøjagtig et år efter vi samme dato havde gravsat min far – og lige 2 år samme dato efter bisættelsen af min “mor”

  1. november  blev aldrig det samme mere – efterfølgende. Jeg har dog lært at lade være med at tænke alt for meget på det, som tiden er gået.

I disse første år af det gamle årti – var også årerne hvor min mystiske sygdom, med smerter, hævelse og knudedannede led begyndte. Mine fingre og håndled begyndte at forandre sig. Tilstande der kom og gik – og langsomt forværrede sig.

I dag er en stor del af min krop angrebet – foruden mine fingre og håndled – nu også mine albuer, skulderled, kraveben, hofter, knæ og fødder.

Jeg har gennemgået en del undersøgelser på kryds og tværs uden en opklaring på hvad det er. Der er dog fundet forandrede led og knude dannelse i fingre og håndled og vi ved at det ikke er leddegigt – men dog en gigt art – muligvis slid gigt – for det er fundet i større grad i mine fødder og selvfølgelig den hofte jeg blev opereret i som barn. Udover det er der led fortykkelser i venstre albue og højre knæ. Mit højre knæ er så fortykket i leddet at jeg ikke kan ligge med samlede ben – det gør for ondt i det venstre knæ når det rammer højre knæ.

 

Jeg kæmper dog hver dag for at få mig bevæget igennem. Selvom det gør ondt er jeg ude hver dag i den friske luft med mine beagler, jeg strikker og hækler i det omfang jeg kan. Jeg nægter at lade det der tage over. Nogle dage er gode og jeg får lavet en del – det koster så i den anden ende, da jeg så har dage hvor jeg ikke kan noget, men sådan må det nødvendigvis være.

 

Det allerstørste tab – var dog tabet af min/vores elskede Charlie, som vi mistede i marts 2018 – han blev 13½ år gammel. Det tab er jeg stadig ikke kommet mig over – men det er blevet nemmere at bære nu. Jeg har heldigvis stadig Oscar og Darwin – Oscar som nu er blevet 12 år – og Darwin der bliver 10 til april. Jeg glædes hver dag over de to beagle bamser som beriger min hverdag så meget.

 

Vi ved jo ikke hvad der ligger gemt derude i det nye årti – men bekymringerne er der jo – i stor grad for mine to sønner der begge har autisme. Jeg tænker hver dag en del over det – men håber også at det kommer til at gå. Som forældre holder man nok aldrig op med at bekymre sig.

 

Jeg er nået den alder hvor jeg lever mere i nuet og tager tingene i den rækkefølge de opstår – det er nok den måde man kommer længst med.

Og nu er tiden inde til at så småt skal i gang med årets sidste aftensmåltid. Vi er alle samlede og skal spise oksemørbrad, med champions, gulerødder og bernaisesauce.

Ellers skal tiden bare slåes ihjel og aftenens fyrværkeri passere, så beaglerne igen kan komme i haven, som de plejer. Godt man har Adaptil – det hjælper lidt og tager toppen af nerverne. Darwin vil – hvis det er nødvendigt og det bliver det nok – så må han gå i kælderen og besørge dernede – det gjorde han også sidste år – så kælderdøren vil stå åben for ham.

 

Jeg kunne virkelig ønske mig et totalt forbud for private om at skyde fyrværkeri af – det er på vej i Norge nu – så håber det også bliver en realitet i Danmark. Det er altså ikke alle der sætter pris på det – inklusiv mig og det er ikke fordi jeg har hunde – men kan bare ikke fordrage det! Udover det kan man altså ikke snakke klima og gøre sit for klimaet ved at sorterer det ene med det andet – hvis de samme mennesker også skyder fyrværkeri af – det er om noget – miljø svineri !!

 

Godt Nytår 2020

 

Beaglepack – da vi stadig var intakt

 

 

Loading

Jule “træstammen” er totalt hjemmelavet

by

Jeg havde godt nok i et tidligere skriv været inde på at jeg ikke ville lave en jule “træstamme” i år – mest pga. af marcipanpriserne – for du får ikke meget marcipan for en 50’er nu om stunder.

Jeg besluttede i stedet at lave min egen marcipan og min egen nougat – og det har været alt besværet værd – så meget at jeg nu vil forsætte med den metode fremover. Jeg vil dog næste gang lave en større portion – så der er lidt mere at rulle af.

 

I tidligere skriv kan man finde opskrifterne på henholdsvis marcipan og nougat.

 

I går blev selve “træstammen” lavet og lagt på køl igen – og i dag er den overtrukket med chokolade.

Jeg valgte at bruge Toms mørkmælk 47 % – som også indgår i selve nougaten – og som også gør at det er nemmere at skære skiver af “stammen”

 

 

 

Udover Jule “træstammen” fik Hr. Mand og jeg i fælleskab trillet  havregrynskugler – så de også er klar. Opskriften ligger også her på siderne.

 

 

I morgen skal jeg prøve at lave en blød vanilje fudge.

Juleaften er kun ca. 2 dage væk nu – Juleaftensdag skal jeg lave min berømte mandeltærte som bliver årets juledessert. Denne gang laver jeg mandelmelet selv – noget jeg også skal forberede i morgen. Derefter bliver mandlerne malet i min minihakker som jeg har som tilbehør til min kenwood major maskine.

 

 

Loading

December skal ikke være en stresset måned

by

Nej vel?

Nedenstående taler vist sit eget sprog

 

  1. Der er ikke noget der hedder “for meget garn”
  2. Garnshopning er billigere end terapi
  3. Strik og hækling er anerkendte superkræfter
  4. Køb mere garn for at opretholde en sund og fiberrig livsstil
  5. Hver meter brugt garn fjerne 5 minutters stress fra din dag
  6. Undgå at udfordre skæbnen – køb mere garn
  7. Tid brugt med garn er aldrig spildt
  8. Livet er for kort til at arbejde med billigt garn
  9. En ægte ven vil altid hjælpe med at udrede garn
  10. Hvis du mener du har for meget garn – så vend tilbage til punkt nr. 1

 

 

Loading

Hjemmelavet blød nougat

by

Så fik jeg lavet den bløde nougat – som efter planen skal bruges sammen med den hjemmelavede marcipan fra forleden dag.

 

Jeg må med det samme sige at det er en fedtet affære at lave – for sådan noget hasselnødde smør er altså bare fedtet.

 

I en skål kom jeg ca :

110 g hasselnødde smør

60 gram flormelis

100 g. Toms mørk mælke chokolade 47 % – Chokoladen blevet smeltet i microbølge ovnen.

Derefter brugte jeg min stav blender – der skal blendes godt så alt bliver til en samlet masse.

Efterfølgende tog jeg en lav plast boks og kom fugtet bagepapir i. Jeg holdt hjørnerne fast med en træ klemme.

Derefter blev massen hældt i boksen og kom på køl i køleskabet. Det skal stivne nogle timer.

 

Resultatet blev en blød nougat – med en kraftig smag af hasselnød og chokolade – slet ikke som den nougat man køber i butikkerne. En noget anderledes smag – man lige skal vænne sig til.

Nu er jeg jo spændt på hvordan det vil gå sammen med den hjemmelavede marcipan?

 

hjemmelavet nougat
hjemmelavet nougat

 

Og så kan man jo altid spørge sig selv om det er kræfterne og besværet værd? Men meget sjovt at prøve det.

 

Sådan nogle ting her er altid med mine dårlige arme og hænder in mente og det er noget jeg virkelig skal passe på her op under Jul og Nytår for man ved aldrig hvornår det står af.

Loading

Hjemmelavet marcipan

by

Ja det skulle prøves – dels er marcipan priserne dyre og har været det i de seneste år og dels har jeg altid haft en lyst til at prøve at lave det selv.

Det er ikke spor svært – men jeg indrømmer at jeg brugte færdigkøbt mandelmel – dette ville jeg gøre før jeg kastede mig ud i alt for meget arbejde.

Resultatet er blevet godt når jeg selv skal sige det.

 

Jeg brugte 2 poser mandelmel (traders joes fra aldi) i alt 200 g.

 

Deri kom jeg ca i spsk. mandel essens (smag dig frem)

og rundt regnet ca ½ dl. glukose sirup – det kan man så tilføje mere af, hvis man ønsker det sødere. Hvis man er vant til den meget sødere færdigkøbte marcipan – så vil man blive overrasket over hvor meget mindre sød denne form for marcipan er.

Den kan være lidt svær at samle – men med fugtige hænder gik det fint. Jeg æltede marcipanen sammen på et stykke film. Derefter rullede jeg marcipanen til en tyk rulle mellem filmen og kom den i en plast pose og i køleskabet.

Marcipanen kan holde ca. 3 uger på køl. Der blev ca 300 g. færdig marcipan.

Vil man gøre det hele fra bunden – skal man smutte sine mandler xx antal gram man vil bruge. Riste dem i ovnen uden at de tager farve og derefter male mandlerne til mel i en minihakker eller blender.

 

hjemmelavet marcipan
hjemmelavet marcipan

 

Næste plan er hjemmelavet nougat – jeg har nemlig indkøbt noget hasselnødde smør – er spændt på hvordan den vil arte sig.

Loading

Velkommen december

by

Så er årets sidste måned i gang og med det nedtællingen til årets nok vigtigste dag – Juleaften

Pas nu på ikke at få stress derude, for det kan ikke betale sig – selv tager jeg det ganske roligt – for jeg nægter bare at lade mig rive med af alle de ting man bare skal have gennem julemåneden.

Jeg har dog købt mig en tidlig julegave – nemlig Frøken Jensens kogebog – jeg har fundet et brugt og pænt eksemplar som er jubilæums udgaven 1901-2001 og den glæder jeg mig til at modtage.

Min barndoms jul er forbundet med den bog – for det var efter den min mor lavede vores julemad og ikke mindst julebag. Jeg har længe villet have denne bog – og nu taget skridtet til at købe den.

December måned bliver i det store og hele som enhver anden måned her i huset. Hr. Mand har sit arbejde og jeg det herhjemme. Det eneste tydelige tegn på Julen er at haven glimter og glitrer da den stort set er pakket ind i lyskæder dette år. Det er så hyggeligt med lys både ude og inde i denne mest mørke tid på året.

Dette år bliver også uden den sædvanlige juletræstamme (marcipan) da vi dette år vil lave noget andet. Mere om det senere i december.

 

nedtællingen er i gang

Loading