Så er årets sidste måned i gang og med det nedtællingen til årets nok vigtigste dag – Juleaften

Pas nu på ikke at få stress derude, for det kan ikke betale sig – selv tager jeg det ganske roligt – for jeg nægter bare at lade mig rive med af alle de ting man bare skal have gennem julemåneden.

Jeg har dog købt mig en tidlig julegave – nemlig Frøken Jensens kogebog – jeg har fundet et brugt og pænt eksemplar som er jubilæums udgaven 1901-2001 og den glæder jeg mig til at modtage.

Min barndoms jul er forbundet med den bog – for det var efter den min mor lavede vores julemad og ikke mindst julebag. Jeg har længe villet have denne bog – og nu taget skridtet til at købe den.

December måned bliver i det store og hele som enhver anden måned her i huset. Hr. Mand har sit arbejde og jeg det herhjemme. Det eneste tydelige tegn på Julen er at haven glimter og glitrer da den stort set er pakket ind i lyskæder dette år. Det er så hyggeligt med lys både ude og inde i denne mest mørke tid på året.

Dette år bliver også uden den sædvanlige juletræstamme (marcipan) da vi dette år vil lave noget andet. Mere om det senere i december.

 

nedtællingen er i gang

Loading