Hele landet er lukket ned på grund af Covid-19 (corona)

Vi har alle hørt og læst om den virus, som har grebet ind i vores hverdag – så den ikke længere mere ligner noget vi kender. Alt hvad der kunne sendes hjem er sendt hjem – både dem der stadig skal arbejde og dem der ikke skal. Vores skoler og uddannelses områder er lukket ned – ligesom børnehaver mv. også er det. Forældrene skal selv forestå deres børns undervisning. Vi har fået besked på hvordan vi skal gebærde os i det offentlige rum – når vi færdes ude og når vi skal handle dagligvarer ind.

Her hos os er dagligdagen også blevet noget anderledes – også selvom min normale hverdag ikke som sådan er ændret. Jeg er jo førtidspensioneret, går hjemme – passer hus, indkøb, madlavning og vores beagler – dog er det ændret, for Hr. Mand er ligesom en masse andre sendt hjem for at arbejde, hvilket han nu har gjort siden beskeden kom den 12/3 fra sin arbejdsgiver.

I dag er den forlænget med yderligere 3 uger – til efter Påske – så må vi se hvordan billedet ser ud til den tid. Om ca. 1½ uges tid går Hr. Mand dog på ferie – Påskeferie.

Jeg har haft mange tanker i de forløbne uger omkring Covid-19 – man tænker virkelig meget også fordi jeg jo er i risiko zonen som mere udsat – men jeg nægter at lade det få overtaget. Jeg kører mine dage så normalt som muligt. Jeg går med mine beagler hver dag i den friske luft – jeg har dog lagt mine indkøbs vaner om – til kun at dreje sig om det mest nødvendige. Jeg bager så vidt det er muligt vores eget brød – eller kører til bageren for at hente det – også selvom jeg skal køre en bid vej, for at få det. Jeg går langt udenom bakeoff brødet i supermarkerne – for man ved jo ikke hvem der har haft fingerne i det før en selv – sådan tænker jeg meget i øjeblikket.

Når jeg går med beaglerne passerer jeg aldrig nogen på det samme fortov – så går vi over på det andet i stedet – men jeg syntes folk er meget opmærksomme på situationen og tager hensyn til hinanden. Det eneste jeg kan få dårlige tanker om, er at det ofte er de ældre der stimler sammen –  og som står og snakker på gade hjørnerne – ligesom de også ses stimle sammen i supermarkerne – det er bare for dårligt, da det jo netop er dem vi skulle tage hensyn til – hmm

Jeg har indprentet mine sønner, at de skal være opmærksomme – heldigvis er de begge så fornuftige i den retning, at jeg ved de nok skal passe på. Simon bor jo selv og er nød til at handle ind i mellem – men han er helt med på spillereglerne. Jeg har sagt til dem at de ikke må snakke med nogen når de f.eks. går med beaglerne – og at ingen må komme tæt på beaglerne eller røre ved dem.

Når vi handler – kører vi nogle gange sammen afsted – men det er kun den ene af os der er i forretninger – det skiftes vi til.

Her i vores kommune er alt lukket ned – det har vores Borgmester sørget for. Her er roligt på gader og stræder og ikke ret mange folk på gaderne. Folk passer på – det ses også ved supermarkernes P-pladser for der holder ikke ret mange biler. Vi får dog vores skraldespande tømt – men genbrugspladserne er lukket og det giver problemer i forhold til vores normale sorteringer, af genbrug – det er med andre ord på Stand by lige nu.

 

Nu er det snart Påske – og i dag har jeg hængt mine gule cafe gardiner op i køkkenvinduerne – og den anden dag fik jeg dådyrkølle hjem, som vi skal spise en af Påskedagene. Vores Påske bliver ikke anderledes end de andre år – vi skal bare hygge herhjemme og se gode film og have lidt godt at spise.

 

Loading