29. april – Mathias fylder år

29. april – Mathias fylder år

Vores yngste søn fylder i dag 27 år – WOW

Som altid strøg Dannebrog til tops her til morgen

Dannebrog 29/4

Himlen var noget grålig og det var køligt – hvilket normalt ikke hænger sammen med Mathias’ fødselsdag. Der kom dog enkle solstrejf i løbet af dagen – men det noget kølige vejr forsætter – det blev ikke som planlagt kaffe i haven.

Mathias gik med beaglerne til formiddag og i mens lavede jeg forsinket morgenmad – med blødkogte æg og lune rundstykker – som vi indtog med Oscars hornmusik i baggrunden – for han syntes da også han skulle have noget

 

formiddags mad
blødkogte æg
Oscar tilsatte hornmusik

 

Over middag bagte jeg en hurtig sammenbragt kage til eftermiddags kaffen – med chokolade og resten af det marcipan jeg havde fra Hr. Mands fødselsdag. Jeg fik også lavet ny portion mad til beaglerne – så der var lidt travlt i køkkenet.

Kaffen blev indtaget sammen med Oscars hornmusik – men han besluttede at lægge sig til sidst og håbe på jeg tabte noget på gulvet.

 

chokolade/marcipan kage
Taber hun dog ikke snart noget

 

Kagen blev bedre end jeg forventede – nøjj den blev god og så er den bare lavet frit ud af hovedet på mig – med mine sidste 3 æg he he.

 

I aften står den på Pasta med kødsovs – det har fødselsdags barnet ønsket – så det er jo beskednet. Udover det har han ønsket hindbærsnitter til kaffen i aften. Dem lavede jeg den anden dag – så de er klar.

Simon er her ikke i dag – men han kommer hjem på fredag og lørdag holder vi lidt ekstra fødselsdag for Mathias – han har ønsket at få take away mad fra Sunset – så igen nem aftensmad, og dermed ikke noget jeg skal bruge mine dårlige arme for meget på.

 

Comments are closed.