Yearly Archives: 2020

Kærnemælks horn

by

Jeg er ved at være så rask nu – at jeg igen finder mere interesse i at lave lidt godt til ganen – og i dag har jeg bagt kærnemælks horn med hindbærsyltetøj.

 

2 dl. god kærnemælk

30 g. gær

2 tsk. rørsukker

1 tsk. vanilje

lidt salt

 

125 g. blødt smør

ca. 300 g. mel

 

Hindbærsyltetøj

 

I en mikroovns egnet skål hælder man 2 dl. god kærnemælk og det luner man i mikro ovnen til det er lillefinger varmt.

Derefter røres gæren ud i kærnemælken – og der tilsættes sukker, vanilje og salt – stil til side.

 

Smørret smuldres sammen med melet og når det ligner “revet ost” kommer man kærnemælks blandingen i og rører eller ælter dejen sammen – måske skal der bruges lidt mere mel – men dejen skal være let og luftig.

Dejen hæver nu 1 times tid.

 

Dejen tages ud på meldrysset bord og æltes let. Derefter bruger man kagerullen og ruller dejen ud – så tyndt som muligt – for den hæver igen. Med en klejnespore eller en pizzaskærer  – skærer man dejen ud i 3 kantet facon. På den brede ende kommer man hindbærsyltetøj på og ruller sammen fra den brede ende så man får et horn – dette gentages til dejen er brugt.

Hornene efterhæver 20-25 min og penslet med sammen pisket æg.

Bages ved ca 180 grader (varmluft) ca 15 min.

Når hornene er afkølet kommer man GLASUR på toppen. Der blev 16 horn af min portion.

 

Kærnemælks horn

 

 

Loading

fraværende

by

Jeg har ikke rigtig fået opdateret om nogen ting herinde en periode – for blev lige lagt ned af en mega forkølelse – og det kører så småt ind i 3. uge nu.

Februar måned har været meget blæsende og kold – hvilket gjorde at jeg blev underafkølet på en gå tur med beaglerne – ud over det havde jeg heller ikke noget på hovedet og havde ret ondt i ørerne bagefter. Man ligger jo som bekendt som man reder – så få dage efter måtte jeg erkende at jeg var løbet ind i en infektion.

Jeg har heldigvis ikke måtte ligge i sengen – ej heller har jeg haft feber – for det fulgte jeg op på løbene – men lå mellem 36,4-37,5 – så det var jo ingenting. Til gengæld havde jeg så meget i de øvre luftveje at jeg ikke kunne se eller høre i flere dage – jeg ligende noget katten havde slæbt ind og ikke ville have alligevel – og resultatet var jo at jeg smittede Hr. Mand – som dog holdt stand en uges tid før det brød ud hos ham. Mathias og Simon fik også noget – men det ramte ikke dem så slemt.

Selvom jeg har haft det elendigt – så har jeg da passet mine gå ture med beaglerne – for der var ikke andre der kunne – men Mathias har så gået om eftermiddagen med dem.

Nu her ca 3 uger senere er der bedring på vej – min hoste er blevet markant mindre – men der er stadig gang i lommetørklæderne både dem med og uden balsam – så det har holdt godt fast i mig. De første par uger fik jeg ikke sovet ret meget pga. hoste – men den seneste uges tid har jeg fået roen om natten til at kunne sove igennem og det kan jeg mærke – at det har givet mig et godt spark i den rigtige retning.

Jeg har ikke fået hverken strikket eller hæklet – energien har ikke været der – men jeg kan mærke det kribler i fingerne nu – så jeg fatter nok snart garnet igen. Underholdingen har bestået  af gode serier og film – i sær de gamle klassikere har haft godt tag i mig, for et par dage siden genså jeg Casablanca. Jeg har også genset hele Badehotellet serien frem til sæson 6.

Jeg håber vejret snart vender til mere milde vinde og forhåbentlig lidt mere sol – så haven kan tørre og beaglerne kan være lidt mere udenfor igen.

 

Loading

Gurkemeje

by

Jeg startede med at tage gurkemeje d. 9/1 og der er nu gået 1 måneds tid siden opstart.

På daværende tidspunkt var jeg hårdt ramt af smerter i arme/hænder og ikke mindst min venstre hofte. Det er bestemt ikke rart når man kommer derud hvor det hele er en “skrue uden ende” og det var da der jeg befandt mig.

Jeg tager 3 kapsler om dagen – dvs. til mit aftens måltid – så det i ro kan arbejde om natten. 3×495 mg i alt 1485 mg pr. dag.

Udover det tager jeg en “snaps” Krauterblut når jeg har gået min formiddags tur med mine beagler. Krauterblut har haft en positiv virkning på min allestedsværende hovedpine og uoplagt hed – så den forsætter jeg med vinteren ud.

Nu her en måned senere kan jeg konstatere at det lysner lidt derude. Jeg er ikke længere på smertestillende panodil/ipren – men klarer mig igennem uden. Hvad der er ved at ske er svært at forklare – men noget er anderledes – det er det her med de små ting man ikke sådan lige ligger mærke til – men så går det op for dig  at du kan de her ting meget bedre – så stille og roligt sker der noget.

Jeg kan f.eks. tage trappen til første salen på normal vis – hvor jeg for bare 1 måned siden måtte tage et trin af gangen. Jeg kan nu løfte servicen ud og ind i køkkenskabene hvor jeg for 1 måned siden måtte tage en ting af gangen.

Og så en anden ting – min Hr. Mand bemærkede i sidste uge at han syntes jeg havde fået mere fart på igen – og det er stort at han har lagt mærke til det.

Selvom det virker til at gå fremad – er der lang vej – eller rettere – jeg kommer aldrig ud af det her – for nu er der slet ingen tvivl om at det her er en gigt sygdom – for ellers ville det ikke gavne noget at tage gurkemeje. Det har naturligvis også indflydelse på andre ting – blandt andet diabetes som kan forbedres og det er jo fint når jeg nu også har den sygdom. I det hele taget har gurkemeje en positiv virkning på immunforsvaret generelt.

Udover at tage kapslerne er jeg også begyndt at drikke gurkemeje te – det smager faktisk ret godt – en god kraftig kop te som gør velvære i kroppen når man kommer ind udefra det stormene og blæsende vejr vi har i øjeblikket.

I det hele taget har jeg skåret ned på kaffen og tager i stedet en kop te – normalt er jeg ikke te drikker – men jeg kan mærke det har en gavnlig virkning og så findes der jo så mange gode slags te at det er svært at vælge. Når jeg har drukket sådan en kop gurkemeje te kan det tydeligt mærkes hvordan varmen breder sig helt ud i fingerspidserne og det er lige hvad jeg har brug for – varme i mine dårlige led.

 

gurkemeje te

 

Selvom jeg lige nu er på rette kurs – så er der også stadig dage hvor det er knap så godt – slidgigt er noget man aldrig slipper af med – men det er godt der findes ting der kan lindre det lidt og at man finder disse ting hen af vejen – i sådanne tilfælde er man nød til at eksperimentere.

 

Jeg har prøvet flere ting – gluccosamin – som jeg måtte stoppe med pga. af maveproblemer (tåler ikke skaldyr) – jeg har prøvet advocado kapsler – ingen virkning – og jeg har prøvet hyben – heller ingen virkning.

 

Loading

Til den bitre ende

by

Mit/vores stearin lys som jeg omtalte i tidligere skriv – holdt ud til den bitre ende. Det kunne måske godt havde brændt lidt længere – men det var ganske umuligt at tænde lys i det uden at gitteret (spindelvævet) ville knække af.

En meget sjov ting var det her – da vi alle snakkede om hvor længe den ville holde. Alle i familien havde forbud mod at røre lyset – undtagen mig – for knækkede det hele af var det kun min skyld alene he he.

bunden er nået

 

På grund af vejr situationen – storm over Danmark – har det ikke været muligt for mig at komme ud og købe et nyt lys – i stedet har jeg hentet et rødt julelys frem – som nu må give lidt varme i det her mørke vejr – men hvad ? det ved jo ikke at det er et julelys 😆

 

Loading

et gitter

by

Vi bruger altid at have et lys tændt på spisebordet også om sommeren. Jeg er dog gået helt over til ren stearin da de brænder pænere og ikke oser så meget som et parfarin lys.

De her stearin lys kan brænde lidt sjovt nogle gange og lige nu har vi gang i et væddemål om hvor længe og hvor højt et gitter (spindelvæv) det her lys kan præstere.

Til nu har den holdt den gående – men der er stadig en fjerdedel af lyset tilbage – så det er lidt spændende.

 

spindelvævs lys

Loading

Vil have vinter!!

by

Jeg er så træt af det her grå vintervejr – enten er det så diset og gråt at det ikke er til at vide hvad tid på dagen det er – eller også står regnen ned i stænger.

Bestiller ikke andet end at tørre poter på beaglerne hver gang de har været i haven – for de synker altså godt ned i det mudderpløre der er derude – arghh

Det er ikke vinter på de her betingelser – alt grønt omkring os får jo ikke den ro det skal have og buske, hæk og træer har da ikke godt af al det væske for rødderne står konstant i vand.

Det eneste lyspunkt derude er at fuglene har en fest i vores troldhassel da vi sørger for at de ikke sulter – der er liv og glade dage.

mudderhaven februar 2020
mere mudder feb. 2020

 

Jeg vil forsætte  med at sende stille bønner afsted så vi kan få noget frost og sne – om ikke andet så vil beaglerne komme ind med rene poter 😆

Loading

Vinteren er sandfarvet

by

Jeg hækler på nye gardiner igen – og denne gang er de sandfarvet.

Jeg har ændret i opskriften da jeg ville prøve noget nyt – derfor er de enkle “lapper” lavet større og dermed skal der jo mindre af dem til. Dem jeg normalt laver er lavet ud fra min egen opskrift og mål efter mine vinduer.

Jeg ved endnu ikke om der kommer kant på dem – det ser jeg til den tid og hvordan det vil passe i størrelsen.

Jeg hækler i portugisisk bomuld 8/4 købt gennem Coop i min lokale super brugs.

 

Loading

Det her “vintervejr” er træls

by

Åh hvor ville jeg dog ønske vi fik noget frost og noget sne. Vores have er det rene sjapperi med al den regn vi får og vi skal gå yderst forsigtigt derude.

Beaglerne skal pænt stille op til pote tørring hver gang de har været derude og lette ben – men helst opholder de sig ikke ret længe derude. Jeg er dog med derude 1-2 gange i løbet af dagen – for beaglerne skal ikke være derude alene – man ved ikke hvad forbipasserende kan finde på og selvom der er hegnet ind af hensyn til beaglernes sikkerhed – så kan man aldrig vide. Tit og ofte har jeg haft fat i børn og unge der syntes det er en fest at drille beaglerne – men så bliver de fandme også fulgt til dørs af mig.

I går havde en tilfældig forbipasserende fundet det i orden at kaste en halv spist chokolade scone over hæk og hegn – som vi måtte fjerne fra Oscars gab – chokolade sconen kom ind i køkkenvasken og blev undersøgt til bunds – for man ved jo aldrig vel? Heldigvis havde Oscar ikke fået spist noget særligt af den – men man bliver vred når nogen tror de bare kan gøre sådan noget. Selv kunne jeg aldrig finde på at gøre sådan noget!

Og når vi nu er ved miljøsvineri – så er det mennesket der er det største svin – når de henkaster alverdens ting i nabolagene til gene for os der skal færdes i det. Lidt længere oppe af vejen bor der nogen som smider halve franskbrød ud til fuglene – så ligger de der til gene for os med hunde – for slet ikke at snakke om at det tiltrækker rotter – men de skider vedkommende højt og helligt på. Til sammenligning er vores hunde mere renlige selvom de laver deres nr. 2 – for det forgår da på et tidspunkt – der er jo masser af mennesker der ikke gider at samle op – men det har jeg mere tolerance for, end de der smider decideret affald på gader og stræder.

 

Okay – for nu at vende tilbage til min havevandringer – så foregår det som skrevet i yderste forsigtighed – for mudderpløre er jo en glat affære – selv beaglerne  tager omveje for at undgå det værste smat. Mine gamle gummistøvler er desværre afgået ved døden, da en af dem er knækket i bunden – De var nok 8 år gamle efterhånden – så jeg har måttet investere i et par nye.

Året 2020 er farveladernes år her hos os har jeg bestemt – så det skulle mine nye gummistøvler illustrere. Jeg har fået mig et par navyblå støvler med hunde på – og ja der er også beagler på 😉

 

nye gummirøjsere
der er beagler på

 

Loading

1 3 4 5