Det nye år er nu 25 dage gammelt og har allerede bragt en masse med sig rundt omkring i verden. USA har blandt andet fået en ny præsident – Joe Biden – og med ham er håbet om en bedre hverdag for amerikanerne.

Og så er verden som bekendt i lockdown og i rødt grundet en vis pandemi som ikke vil slippe taget.

Det betyder at her hos os er vi også i lockdown – da Hr. Mand arbejder hjemmefra – ikke fordi han absolut skal – men da jeg jo er i risiko zonen er det en beslutning han har truffet. Det går også fint – for selvom han arbejder så han jeg vænnet mig til at “han ikke er der”. Min hverdag går med andre ord som den altid har gjort  –  og så alligevel ikke helt – for jeg møder kun i yderste nød op i en butik for at handle daglig varer – og stor handler i stedet hos de supermarkeder der tilbyder online bestillinger. Og jeg må sige at lige den del kunne jeg godt vænne mig til også i fremtiden.

Min tid bliver brugt på vores beagler som jeg hver dag går tur med – som jeg altid har gjort – forskellen er blot at vi ikke stopper og snakker med nogen – men blot hilser i forbi farten – ligesom jeg også skifter fortov hvis nogen er på vej imod os. Og det får mig til at tænke på – om det nogensinde bliver som det var engang – at man kunne snakke lidt med dem der bor rundt om hjørnet – eller det for altid er passé??

Udover det ligger jeg en masse puslespil – da håndarbejde ikke er lige for grundet mine dårlige arme, hænder og fingre. Men den “historie” har jeg jo fortalt mange gange herinde tidligere.

 

De seneste dage har jeg brugt på et puslespil som er skabt af Johanna Basford og hendes Hemmelige have malebog og i går blev det færdigt.

 

begyndelsen

 

og det færdige resultat

 

Når man arbejder med sådan noget – så handler det kun om det og man glemmer det der er udenfor vinduerne – det er i hver fald en god måde at stresse af på – så hermed en anbefaling.

De kommende dage, går jeg i gang med endnu et puslespil og det glæder jeg mig meget til.