Jeg får ikke opdateret så meget – men sådan må det nødvendigvis være. Bloggen her er efterhånden blevet til en slags opskrifts “bog” når jeg skal bruge mine opskrifter – det er jo også godt at have dem her i stedet for skrevet ned på div. sedler som alligevel bliver væk.

Seneste nyt er at jeg lige nu render rundt med en fraktur i højre spoleben – for søren hvorfor er det altid den højre side det går ud over??

Uheldet ville at jeg i dag for 14 dage siden som vanligt skulle gå med mine beagler. Vi nåede lige ned rundt om hjørnet – så ville Darwin over mod venstre side og snuse – så jeg går mod venstre – men ser ikke at Oscar går ind foran mig – og så kom fortovet godt nok meget hurtigt op i synet på mig. I faldet gik det også udover Oscar som også faldt. Heldigvis ramte jeg ham ikke – for Oscar er jo nu blevet 14 år – har dårlige bagben, gigt mv. –  han kom hurtigt på benene om end han begyndte at halte. Det var straks værre for mig med at komme op – men det lykkedes.

Ikke på et eneste tidspunkt slap jeg beaglernes snore – dem havde jeg stadig i venstre hånd 😉

Hurtigt kunne jeg mærke at mine knæ og højre arm havde fået en ordentlig tur – så vi gik hjem igen.

Over middag kunne jeg så ikke bruge armen – det gjorde bare ondt – så turen gik til Kolding på skadestuen.

Her fandt de så en fraktur i spolebenet – som heldigvis ikke krævede gips – men jeg fik armen i slynge – og skulle forvente 2-4 ugers ro.

Udover det fandt de også at jeg tidligere har haft flere fraturer i den samme albue – og ja det fik lige tankerne i gang – og tankerne til at gå på langfart til min barndom.

Hmm – mig og ro – den er svær. Ret hurtigt gik brugen af slynge ud over skulderen i venstre side – så jeg bestilte nogle back on track albuebind – så jeg kunne hvile armen samt få varme ind i leddet på den måde.

Mathias måtte hjælpe med beaglerne om formiddagen – gå med dem og børste dem mv. for det var jeg jo ude af stand til. Udover det måtte han hjælpe mig med de ting jeg ikke selv kunne håndtere. Hr. Mand måtte lave aftensmad – men det viste sig  at komme til at gå fint – når jeg nu var sat til vægs. Det vil nok forsætte noget tid endnu på den måde.

Jeg har til dato fået set en masse fjernsyn – så jeg kunne hvile armen mest muligt – det er foregået om eftermiddagen – og er faktisk ret hyggeligt, for nu kan jeg se alle de serier jeg gerne vil – så lidt win win har det også ført med sig.

Der er som skrevet nu gået 14 dage – armen har det bedre – men det er langtfra i orden. Der kommer til at forestå en del genoptræning – når jeg igen kan bruge armen fuldt ud.

Jeg lindrer smerterne med panodil, min novafon, og back on track bindet – og så har jeg fået min nattesøvn tilbage – så det går fremad.

 

fraktur i spolebenet

Loading