admin

min rejse udi livets genvordigheder hånd i hånd med diabetes 2 og mine sønners autisme.

Hvad er der egentlig at sige?

by

Min blog iver er for nedad gående. Det må jeg erkende efter et hurtigt kig i mine skriv over året der snart er gået.  Søle 63 indlæg er det blevet til. Det er ca. 5 indlæg pr. måned til og med november. Nuvel jeg har slettet en del indlæg – måske fordi de var lidt for personlige og fordi jeg ikke ville at et vis “familiemedlem” skulle læse hvad jeg skrev. Jeg indrømmer at siden min far gik væk for nu 4 år siden og jeg fandt ud af at en bestemt person holdt skarpt øje med hvad jeg ned fældede her på siden, da begyndte mine skriv at ændre sig plus at jeg følte mig nødsaget til at slette visse indlæg. Det skete ikke med min bedste vilje, men mere det at det skulle den vedkommende person ikke delagtig gøres i. Jeg ved ikke om denne person stadig følger med – det har jeg ikke muligheden for at kunne se i mine satstikker samt at jeg heller ikke længere har kontakt til vedkommende – af samme grund. Min fars død bragte desværre nogle knap så “dejlige” ting med, omkring arv og bo fordeling – sådan som det ofte kan være i nogle familier. Og da min familie jo var en sammenbragt familie, hvor vi nok ikke altid havde det så rart i hinandens selskab, men spillede for galleriet, for husfredens skyld – ja det er så endnu en grund til at mine skriv herinde er blevet noget mindre.

I starten, da siden her var ny, havde jeg et stort behov for at skrive – dels om mine sønner via deres autisme og som  familien havde et anstrengt forhold til og jeg/vi ikke kunne snakke med dem om, da de ikke forstod ret meget – og dels via min diabetes sygdom, mine op og nedture omkring det – – der var også de 6 år hvor jeg hjemmeunderviste mine sønner, som gjorde at jeg måtte fortælle omkring det.  Sidst men ikke mindst livet i al almindelighed. Det er ikke nogen hemmelighed at jeg godt kan lide at ytre mig og egentlig har et behov for at nedfælde mange af mine tanker om dette eller hint – men man når til nogle milepæle sommetider – og sådan en er jeg nok så småt nået til nu.

Næste år runder jeg et skarpt hjørne – når jeg fylder 60 – samtidig med det har jeg 50 års jubilæum med den hofte operation jeg fik foretaget tilbage i 1968, hvor jeg fik indsat en slags kunstig protese i min højre hofte. Det har jeg levet næsten hele mit liv med – og det har været på godt og ondt. 50 år er fandme lang tid, hvor denne tro følgesvend har givet mig diverse større og mindre problemer – og som ALTID ligger i mit baghoved fordi hele din hverdag i større eller mindre grad er præget af “det ben”. Alt hvad man foretager sig – foregår pr. automatik – f.eks. kan nævnes at jeg ALTID holder øje med hver en lille revne/hul i fortovet så jeg ikke træder forkert. Dette eksempel er bare et blandt mange andre – men noget der bare sidder under huden på dig, fordi det er en del af dig, din hverdag og dit liv.

Så er der problemet med mine arme og hænder, som jeg har berettet en del om her på siden. Det vil jeg ikke komme mere ind på her, blot sige, at det kunne jeg godt havde været foruden.

Mine drenge er voksne – de er nu 26 og 24 år – og de bryder sig ikke længere om at jeg bare nedfælder omkring dem, hvilket jeg forstår og også respektere. Jeg har således ikke skrevet så meget om dem og det de oplever hånd i hånd med deres autisme. Jeg har dog berettet omkring deres fødselsdage – altså generelt mærkedage.

Jeg har også berettet om min Hr. Mand og hans forskellige cykel uheld – det seneste ligger 2 år tilbage og det har han stadig mén af – samt på det seneste hans  akut opståede problem med galdeblæren og som han nu har fået fjernet. Også det har haft visse bivirkninger med i kølvandet – noget bliver godt og noget nyt kommer til – og sådan er livet jo generelt.

 

Derfor står der nu tilbage, spørgsmålet om – hvad er der at fortælle mere?

Jeg kan ikke blive ved med at fortælle om mine op og nedture i selskab med de efterhånden en del handicaps jeg har – jeg kan ikke fortælle mere om mine drenge – de er voksne og jeg må acceptere at den del er for grænseoverskridende, for dem. Det samme gælder Hr. Mand – her må jeg også acceptere, at der må være en grænse. Mine beagler spiller også en MEGET stor rolle i vores hverdag, men de har jo som bekendt deres egen hjemmeside og som benyttes en del af andre, blandt andet får jeg ofte henvendelser, vedr. problematikker omkring beaglen eller bare en sjov historie.

Facebook er jeg også træt af, jeg bruger den dog da mine sønner er der og ofte kontakter mig via den.

For en tid vil hoslykkegaard ligge stille, til jeg beslutter mig for, hvad jeg vil? Kan jeg undvære mine skriverier? Eller skal jeg finde noget andet at meddele mig igennem?

Indtil da – Tak fordi du/I læste med så langt.

Beaglepack

lapper i massevis

marcipan boller
grøn/blå cafe gardiner

Uge 43

by

Vi er nu sidst i oktober og lyskæden er igen af finde i stue vinduet ud mod haven – så vi kan få lidt ekstra hygge. Som jeg har skrevet om så mange gange før – så er den mørke tid ikke lige mig ;) Og nu går vi ovenikøbet tilbage til normal tid – hvor jeg kunne håbe vi bare kunne blive. Det er nemlig ikke godt når man som jeg har en kronisk sygdom som kræver medicin på nogenlunde faste tidspunkter – den der ene time vælter korthuset, så der går op til en uges tid før man er reguleret på plads – så det kunne jeg godt være foruden.

Den seneste uges tid har stået i sygdommens tegn, for blev lige væltet af en forkølelse – som valgte at sætte sig på stemmen. Med andre ord har jeg ikke kunnet sige ret meget – højest “pippe” lidt, til stor morskab for familien – men knap så sjovt for mig. Jeg fik dog efter et par dage gled på stemmen igen – men det kostede en del “væk i morgen” – de er bare gode når man har noget med halsen.

På trods af sløj hed – har jeg dog passet mine vanlige gøremål med beaglerne og så lige det vigtigste i huset – udover det har jeg bare spillet Sims og prøvet at komme til kræfter på den måde.

Sidste weekend – var Simon hjemme og her kom spørgsmålet om julegave ønsker – så jeg har været i tænkeboks på grund af det. Samtidig kom det op at Mortensaften jo falder på en fredag i år – så anden vinker et sted derude – he he.

I dag var vi i Aldi og stor handle – der skulle købes kylling til beaglerne – samt til familiens behov – og her spottede jeg at de havde fået andebryst stege – så der røg lige to op i vognen – så skal vi have dem Mortensaften. De havde også fået julegavepapir – så ja der røg lige lidt med af det også – for der bliver jo nok en gave eller to der skal pakkes ind.

Nu er min forkølelse så endelig på retur – og jeg er begyndt at kunne sove om natten igen. Tror ikke jeg har sovet ret meget i ugens løb på grund af min hals og hoste – så jeg fik sovet længe til morgen og var først oppe ved 9 tiden. Men vi havde jo ikke noget der skulle føres ud i livet.

Selvom jeg ikke vil det – så spøger den kommende højtid i baggrunden – det er jo overalt i forretninger nu – så vi kommer ikke udenom at jeg må til at planlægge vores Jul og få handlet gaver til drenge og mand. Det vil jeg begynde på allerede i november så det bliver spredt lidt ud. Også denne måned er der overskud ved månedens udgang fordi jeg handler mest i Aldi og lidt i Rema – og de penge følger naturligvis med over i næste måneds pulje – så der er lidt ekstra på kistebunden.

Halloween er ikke noget vi gør i – det er da en sjov skik – men ikke noget jeg syntes hører til i Danmark. Her hedder det jo Allehelgen – og sådan burde det blive ved med at være ;)

 

https://da.wikipedia.org/wiki/Allehelgensaften

13 år

by

I dag bliver vores Charlie musen 13 år. Det er ikke til at forstå at der nu er gået 10 år siden vi fik ham. Han er jo en genplacering og et højt elsket familiemedlem.

Borstset fra visse skavanker med synet og høreslen samt den fedtknude han desværre har fået i venstre side – så er alt som det skal være. Han sover lidt dybere – men er stadig “leader of the pack”. Han spiser og drikker og kommer af med det igen, går ture – men ikke i samme tempo som hidtil – så generelt er han en velholdt senior.

Charlie – billedet er taget til morgen under “turen” i haven

 

og på gåtur med mor til formiddag

Jamen ermmm

by

Jeg vil jo egentlig ikke det her!! Men vi kommer ikke udenom at en vis højtid nærmer sig med hastige skridt! – Jeg mener Julen!

I dag sad jeg og kiggede tilbud fra Føtex – ikke at jeg handler så meget der – men jeg skulle på apoteket og hente min medicin og der ligger en Føtex lige ved siden af – såå.

Jeg køber visse ting i Føtex – blandt andet beaglernes Aloe Vera som de får tilskud af og som er billigere der – samt deres almindelige mørke budget rugbrød. Jeg spiser nemlig KUN mørkt rugbrød uden kerner ;) A pro pro rugbrød – så har Rema og Netto også en mørk rugbrød i samme stil – som jeg så køber der – når jeg ikke er i nærheden af Føtex. Beaglerne får også rugbrød og der må ikke være kerner i – så vi slår to fluer med samme smæk – he he.

Nå – men tilbage til de tilbud jeg kiggede på. De havde rådyrkøller på tilbud og det kunne jeg altså ikke sige nej til. Så nu var der en grund mere end det mørke rugbrød – samt hakket kylling som jeg bruger til beaglerne (det er nemlig billigst i Føtex)

I tilbudsavisen skulle de være i frossen tilstand – men sørme om det ikke viste sig at de var ferske ! Så jeg snuppede en kølle på 2500 g. – den skal vi have Nytårs aften, så den røg fluks i fryseren. Sidste nytår spiste vi også rådyr og det er i sandhed et fest måltid der vil noget.

Og nu vi er ved højtiden – så er det endeligt bestemt at den står på Kalkun juleaften – det fik vi også sidste Jul og den blev rigtig god. Kalkun er også sammen med rådyr det bedste af hensyn til mit blodsukker og noget jeg kan tillade mig at spise en del af.

Efter Føtex og apoteket – gik turen til Silvan, for vi skulle have en ny Wc børste. Inden vi fik set os om gik vi rundt og kiggede på julepynt og lyskæder og snakkede om at julen i år måske skal være en “blue Christmas”?

Da vi forlod Silvan og kom ud på P pladsen spottede jeg ude til venstre for mit åsyn en række juletræer i potte. En ægte Normanns gran på ca 1 meter – ohh la la – måske kommer den til at holde sit indtog i vores stue – så er vi fri for at sætte på fod og bøvle med alverdens ting og bagefter – kan den stå ude i potten og afvente at vi planter den i haven til foråret. Jeg overvejer nemlig om min Troldhassel skal lade livet? – da den er blevet ret stor, og vi har været nød til at beskære den en del. Men uanset hvad det ender med – kan der sagtens skabes plads til en Normanns gran.

Jeg var også forbi Aldi – for de har lige nu mandelmel til en billig penge – forklaringen kommer længere nede – og det ville jeg ikke lade min næse gå forbi.

————————-

Vi er igen samlet denne weekend. I går lavede jeg er ordentlig grydefuld kødsovs – som vi fik sheppes pie af den ene halvdel – kræfterne var ikke til kartoffelmos – men jeg havde købt kartoffelomeletter i Netto – dem skar vi til så det fungerede som låg på pien og så ost ovenpå. Det blev faktisk ret godt ;) Den anden halvdel skal vi have søndag – som fyldte pandekager – Hjemmelavede pandekager kan ingen stå for her i huset!

Til dessert have jeg lavet min berømte mandel tærte. Jeg havde fået fat i mandelmel i Aldi, for nogle dage siden – så jeg ikke selv skulle kværne mandler. Nøjj det blev godt og med en god dressing til.

 

I dag til aften står den på kalkunbryst med italiensk skinke – ovnkartofler og porrer. Og så en lille film i fjernsynet senere – det er vores lørdag aften.

 

 

 

Farvel weekend

by

Simon har været hjemme siden onsdag aften og i dag tog han så retur til sig selv. Vi har haft nogle hyggelige dage og fået snakket en del igennem – og jeg tror han behøver lidt mere hjælp til visse ting. Det er igen os der må træde til, for der er intet at hente hos kommunen. Sådan er det bare ;) Det er i sær omkring indkøb han skal støttes og her må vi træde til og hjælpe lidt mere.

Knægten havde intet i huset og ville derfor gerne på nogle dages besøg herude og så skulle vi handle når han skulle hjem igen. Men. I dag havde han det ikke så godt at han kunne overskue indkøb – så jeg fik det planlagt sådan at der blev lavet en ordentlig grydefuld kødsovs – som vi skulle spise af til aften – så kunne Simon få med hjem til i morgen og der kunne blive til Mathias og jeg da Hr. Mand som bekendt er på kursus i Odense om mandagen og dermed først er hjemme ved 22 tiden.

Udover det fik knægten rugbrød/brød og lidt pålæg – en pose Chips (hygge) og en Napoleons hat (kage) med hjem. Så skal jeg i løbet af dagen i morgen holde øjne på at han får handlet.

Torsdag kommer han herud igen – da er bilen hjemme, da Hr. Mand skal til møde i København og overnatte til fredag – så kan mor og drenge hygge lidt sammen og her er depoterne nok ved at slippe op igen – så vi kan handle sammen lørdag.

Vi har også snakket Jul – ehh ja det har vi faktisk ;) – Drengene vil nemlig gerne at vi holder lidt mere traditions på Julen og Nytåret – hvad mad angår. Vi har jo hvert år fået forskelligt – men nu lader det til at for drengenes ro og orden at vi tager et nyt standpunkt. Så det er jeg i tænkeboks med.

 

Dagene er blevet kortere – det mærkes meget nu og lige før solnedgang i dag fik jeg taget dette billede

Solen går ned over Fredericia 18:40

 

 

Farvel september

by

Dagene går og nu er det pludselig blevet oktober. I dag så jeg for første gang at Julen nærmer sig, da de har fået jule slikket frem i Aldi – ehh – ved da ikke lige hvad jeg skal mene til det ? Syntes jo det er en kende for tidligt – men det er som om – når det handler om Jul – så er det først og fremmest profit for dem der sælger. For mig bliver det sådan at sådanne ting gør at – når Julen så kommer – så er man træt af det, fordi de har været fremme igennem mere end 2 måneder.

Jeg har lovet mig selv at prøve om jeg ikke bare kan lukke øjne og ører lidt i og jeg nægter så meget som at købe en pebernød før tiden står på december. Som altid er det sådan at min Jul først begynder at holde sit indtog omkring 1. søndag i advent.

A pro pro indkøb – så har vi mest handlet i vores nærliggende Super Brugs og småhandlet lidt i rema eller aldi. Nu er der dog sket det, at vores lokale super brugs er blevet oversvømmet med ungarbejdere og det er sket flere gange at jeg er kommet hjem med halv dårlige varer som ikke er sorteret fra – også selvom vi checker at datoen er fin – men simpel hen fordi det opbevares forkert. Du skal checke alt igennem og det har sammen med stigende priser på dagligvarer gjort at jeg nu har valgt super brugsen fra i større grad og kun går efter f.eks, kaffe på tilbud og den slags. Udover det har jeg nu udmeldt mig af deres COOP service – hvor jeg har nogle kontanter til gode.

Den seneste måned er mine indkøb gjort primært i min lokale Aldi og Rema og det har betydet at jeg er kommet ud af september måned med et overskud på tæt ved 3000 kr !!!

Så meget billigere har det været at handle specielt i Aldi. Jeg er udemærket tilfreds med Aldi og har som skrevet handlet en del der, dog ikke så stort som vi nu har valgt den seneste måned. Det er i hver fald noget jeg forsætter med nu. F.eks. kan nævnes deres all bran flager som hedder Golden Bridge – de koster til sammenligning med Kelloggs all bran flager kun 17 kr for sådan en pakke og det har fået Mathias til at sige at han foretrækker dem til 17 kr, frem for dem til 27 som næsten altid er smadret til smulder som vi så skal kassere.

Kelloggs all bran smulder

Min seneste uge har stået i dårlig ryg tegnet. Jeg har intet kunnet foretage mig om morgenen før jeg har indtaget en dosering bestående af 2 pamol eller panodil og 2 ipren. Efter 1 times tid har jeg været i stand til at kunne gå lidt rundt – men de seneste to dage har jeg ikke kunnet gå med beaglerne, om formiddagen, fordi jeg ikke var klar til det, og beaglerne havde behov for at komme på gaden. – Derfor har det været Mathias der har måttet tage over.  Simon har været hjemme nogle dage først på ugen, så han har også hjulpet med at gå med beaglerne.

Hen under aften har jeg måttet tage mere ipren – så det har været heftigt i denne uge :( :( :(

Hr Mand var på apoteket i dag for at hente medicin til sig selv – og så købte han en lille tube Voltaren – som jeg fik smurt på det udsatte sted her i eftermiddag – og nøjj det hjalp godt – selvom de smertestillende piller hjælper – så hjalp det her Voltaren til at jeg kunne slappe mere af i ryggen. Det er jeg simpel hen imponeret over og havde ikke ventet så god en effekt. Jeg vil da prøve det af når en af mine fingre eller hele hånden stivner til for at se om det kan have effekt på det også.

 

Jeg får ikke lavet en skid

by

Efter som jeg har pakket mit garn af vejen – er det som om den sidste kreativitet er blæst helt væk.

Jeg sidder der og sidder – klapper lidt på dit og dat – går til og fra – planlægger “at i morgen gør jeg det her” – men intet sker :(

Jeg passer de ting jeg skal – med mine beagler – planlægger aftensmad – får vasket op – får støvsuget og den slags ting – og så sidder jeg der og glor på PC skærmen – zapper lidt fra dit til dat – tænker – “nå nu er der sket det og det” og så tænker jeg ikke videre over det mere. Nogle gange snakker vi tingene igennem ved aftens bordet – eller når Mathias sætter noget i gang. Men ellers tænker jeg ikke videre over ret meget.

Jeg går i seng om aftenen – sover – står op – gør de ting jeg skal – hele dagen igennem – for så at starte påny dagen efter. Hmm jeg fornemmer at den mørke tid kommer mere og mere snigende og med det – så lukker jeg i på mange punkter – det er der som sådan intet nyt i – sådan er det hvert år.

Mine hænder og arme lever deres eget liv – nogle dage fungerer de fint – for andre dage at volde mig mange problemer – når jeg ikke kan smøre et stykke mad eller lukke pålægs pakkerne op – røre i gryderne eller holde på småting, ja så er min lunte ret kort og jeg bliver ofte irriteret.

Som noget nyt – fik jeg pludselig en betændelses tilstand i mit venstre knæ. Det startede om natten – gjorde sindsygt ondt og da jeg var oppe på toilettet var knæet omkring den øverste del af knæskallen ild rødt og varmt. Dagen efter måtte jeg tage smertestillende – for beaglerne skulle jo luftes. Et par dage efter var det igen væk – men der var et ret ømt punkt – lidt a la det jeg oplever i mine mellemste fingerled – hvor ledkapslen er øm og jeg bare ikke skal slå mine fingre imod nogensteder.  Dette er en permanent tilstand – men man lærer at passe på, så du for så vidt, undgår at støde ind i ting med fingerne, det meste af tiden. Som altid hjælper varme godt – mine hænder må ikke blive kolde – for det sender virkelig olme smerter ud gennem dem.

Jeg forsøger dog så vidt muligt ikke at love mig selv for meget – det er jo nok den værste ting man kan gøre, for udfaldet er jo at den eneste det går ud over er dig selv.

Jeg nyder dog gå turene med beaglerne i sær når vejret er godt og hvor man rigtig ser naturens farver falme. Jeg sidder også stadig ude på gode dage – tager min kaffe med derud og får noget frisk luft på den måde.

I dag er der gået en måned siden Hr Mand fik fjernet galdeblæren. Han er stadig mærket af det – men det går fremad stille og roligt. Den forstørrede prostata får han nu medicin for som hjælper med at få tømt blæren. Det betyder dog han skal til kontroller ind i mellem – men lige nu går det godt. Han starter på kursus i Odense – hver mandag om aftenen frem til det tidlige forår hvor han så skal til eksamen. Udover det også et lille lyn kursus – torsdag aften samme sted. IT branchen rykker sig jo hele tiden – så derfor skal der hænges i for at følge med.

Så kom september

by

Kalenderen siger 1. september i dag – og dermed er det officielt den første efterårs måned. Kors jeg syntes tiden render derud ad og man følger bare med og pludselig er året omme igen – og det hele starter påny.

Året her har jo stået i sygdommens tegn. Der kom lige en galdeblære og div. andre ting i vejen – men det er jo heldigvis noget der er slut nu – det er bare op helingen der mangler.

Hvad mig selv angår – ja så har året heller ikke været så godt for mig, i det mine hænder og arme bare ikke har det godt. Jeg har bidt tænderne sammen så godt jeg kunne, men må nu erkende at visse ting må ændres – i hver fald for en periode – så må jeg se hen af vejen hvordan det hele vil gå.

Det betyder farvel til mit elskede garn og syslerier med strik og hækling. I dag har jeg pakket det væk – og så må jeg se hvordan det går. Kommer jeg ikke i gang igen vil jeg se om jeg kan afhænde noget af garnet – men lige nu er jeg bedøvende ligeglad – da mit helbred betyder mere end det.

Jeg har brug for mine hænder – for jeg har jo 3 beagler og det skal IKKE gå ud over dem, at jeg ikke kan håndtere dem eller gå ture med dem. Jeg har taget dem til mig fordi jeg vil dem – så den er ligesom ikke længere.

Jeg skal jo også kunne håndtere mig selv – samt lave ordentlig mad – grundet den sygdom jeg har. Det betyder også at jeg bedre kan tage min medicin – som jeg jo skal bruge mine hænder til når jeg skal føre sprøjten med insulin – en meget vigtig del ;)

Jeg har dog hentet mine malebøger frem og vil i gang med puslespil igen – for det er nu engang ikke så hård ved mine hænder – som effekten af håndarbejdet har haft,

I går fik jeg sørme lavet drømmekage og tilberedt noget ordentlig aftensmad – så gør det ikke så meget at hænderne smerter om aftenen – for da kan jeg med god samvittighed sætte mig foran TV’et og nyde en film eller serie.

Denne weekend skal vi slappe af – velvidende at Hr. Mand er på vej i bedring. Han begyndte at arbejde torsdag – så har allerede nu 2 arbejds dage bag sig. Han er træt – men sådan må det være lige i starten og det er sikkert sundt at få tankerne hen på noget andet.

Jeg elsker efteråret – selvom det bliver tidligere mørkt – så er der en vis charme over efteråret. Jeg elsker at se naturens farver og opleve den mere friske luft der kommer. Efterårets palet af farver har en helt speciel effekt på mit humør – så ingen tvivl om at det er en af mine favorit perioder i årets gang. Den samme effekt har foråret på mig – når alting vågner op påny. Der imod er jeg ikke så vild med sommeren og vinteren.

Jeg sad her til eftermiddag ude i haven og kunne tydelig fornemme at årstiden er ved at skifte. Birketræet er allerede blevet tyndt i toppen og overalt ligger de visne gyldne blade på græsplænen. Beaglerne har fået en anden energi – det er som om, den mere friske og klare luft er noget de godt kan lide.

Jeg ved dog også godt at når vi nærmer os Jul – så lukker jeg i, da den mørke tid bestemt ikke er noget jeg er vild med. Mørket om morgenen kan godt få mig til at trække ekstra op i dynen – he he

1 3 4 5 50