admin

min rejse udi livets genvordigheder hånd i hånd med diabetes 2 og mine sønners autisme.

Nr 2 fødselsdag

by

Nu er jeg vist blevet fejret nok for denne gang og jeg blev ikke en gang “rund”  {34}

Først vil jeg som altid brokke mig over det varme vejr – for puha for en varme vi havde i går. Når temp. kravler over den forkerte side af 25 grader – så er jeg stået af  :thumbdown – som tidligere nævnt befinder jeg mig bedst ved temp på 20-22 grader – men vi kan jo ikke få alt  {11}

Hr. Mand kom hjem fredag aften ved 19:30 tiden og så spiste vi pizza og snakkede lidt om dagenes begivenheder. Efter det satte vi os og så en episode med Foyles War som vi lige nu genser på netflix.

Lørdag formiddag måtte jeg iføre mig en solhat da jeg skulle ud med beaglerne – og havde jeg ikke haft den på tror jeg seriøst jeg ville havde fået et solstik.

Om eftermiddagen hentede jeg Simon – for Hr. Mand skulle svede i køkkenet – heldigvis havde vi valgt det nemt – en god asparges salat og provence kartofler lige til at vende på panden – det var kun culottestegen der skulle ordnes. Vi fik et par glas dejlig kold vin til og lidt snacks senere på aftenen mens vi så “den gode dinosaur” på viaplay – rigtig sjov og medrivende Disney film som jeg hermed anbefaler  {47}

I dag er temp. heldigvis faldet og er blevet mere menneske og hunde venlig. I dag spiser vi en let ret af kyllinge vinger med salat og flutes – og så skal Simon hjem i aften – da hans primær pædagog kommer ud til ham i morgen. Simon fik jo fornylig sat sin hjælp op til 100 % – det næste ½ år og det betyder at hans pædagoger kan være hos ham 2 timer i stedet for kun 40 min. som tidligere. Om ½ år skal det vurderes om det skal forsætte.

I morgen står den på lidt vaske tøj og indkøb da jeg har bilen – Hr Mand vil cykle på arbejde og det er jo med at benytte sig af det når vejret er så fint og med mere milde temp. bliver det jo en ren fornøjelse.

Hvid syren

Loading

Jeg dasker rundt

by

Varmen går mig allerede på  :blush:  Kors vi er da ikke nemme at gøre tilpas – men sådan er det nødvendigvis når man er mig  🙄

Det skyldes jo nok de ydre påvirkninger af min diabetes – for med varmen kommer der bare altid problemer  med blodsukkeret samt at jeg danner væske i mine fødder som kan blive ret så tykke hen under aften. Irriterende når det strammer og svupper rundt derinde  :-S

Så jeg dasker rundt og tager det roligt. Beaglerne er kun på gå tur om formiddagen og så går vi til og fra huset som det passer os i løbet af dagen. Jeg får vasket tøj og den slags huslige ting – sætter mig ud og nyder vejret og laver lidt igen – og sådan går dagen.

Manden er nu på sidste kursusdag i dag, han er som følge af det kommet sent hjem ved 19-20 tiden alt efter trafik – så i weekenden skal vi slappe af og holde resten af min fødselsdag.

Jeg er stadig helt oppe og ringe over det maleri jeg fik af mine beagler og det er også det første mit blik falder på når jeg kommer ned om morgenen 😀 😀 .

Men jeg fik faktisk også en anden ting – af Mathias – og det er en bog som jeg nu er i gang med at læse. Den kommer til at tage tid – for der er over 550 sider  :mrgreen:  så masser af læsestof her i sommer perioden.

Jeg får ikke så meget fra hånden på PC’en – det er kun opdateringer af nyheder her og derfra – så man følger lidt med. Vi har jo slukket for vores TV signal – så det bliver kun til netflix, viaplay og den slags når vi ser TV. I øjeblikket genser vi også Harry Potter filmene – da vi har lånt dem af Simon – før det var det Star Wars vi genså. Faktisk er jeg glad for at vi har slukket TV signalet – for der er snart ikke andet end sport på TV og nu snart de olympiske lege for ikke at glemme Tour De France – eller Tour de åndsvag som jeg kalder det – og alt det interessere mig bare ikke – jeg så hellere de kom med nogle gode TV serier og film – men det er der jo heldigvis råd for med streamings kanalerne.

Midnats rosen
Midnats rosen

Loading

Historien om et knæ

by

Som barn blev jeg opereret for hofteskred. Det er simpelt fortalt – når lårbenet ikke udvikler sig rigtig – så vil det når man vokser for hurtigt skride ud af hofteskålen. Dengang for 48 år siden lå man længe på sygehus – jeg fik ind i mellem lov at komme hjem og ligge – for man havde gips på fra brystkassen og ned. Denne type gips blev efter flere måneder skiftet ud med en lettere en af slagsen – stadig fra brystkassen – men så kun til knæet i den side der var dårlig – og det måtte man gå med – 5 lange måneder tog det før jeg fik al gips af og nu skulle til at finde mig selv igen – alt i alt tog det hele op til 1 år – og men har jeg jo haft hele livet derfra.

Midt i 80’erne skete det at jeg kom til skade med mit fodled og efter lang tids halten omkring – samt div. læge undersøgelser – måtte jeg bare lære at leve med en dårlig ankel. Det blev selvsagt værre og værre som tiden gik og så fandt man ud af at anklen havde været brækket og nu var groet forkert sammen. Jeg blev fra den ene dg til den anden indlagt – opereret – hvor man brækkede knoglen op og satte den sammen stykke for stykke. Hele herligheden blev syet sammen med stålwire og fodleddet gjort stift.

Jeg havde nu to skader – hvor hoften jo var sat i en bestemt position – gjort stiv da jeg ikke måtte rotere med benet – og nu også et stift fodled.

Det kunne jo kun gå galt – for disse påvirkninger har nu ødelagt mit højre knæ – som er meget deformt – desuden har jeg slid gigt i det. Jeg har til nu takket nej til et nyt knæ – syntes faktisk jeg har været rigeligt igennem – om det kommer til at gå fremover vides ikke. Jeg kan gå, løbe og det er fint. Visse beklædningsgenstande som at tage strømper og sko på er vanskelig da jeg jo ikke kan bøje i benet og derfor må tyde til hjælpemidler – sådan har det altid været – hele mit liv – så det er ikke noget jeg tænker så meget over.

Men tidens gang viser sit tydelige ansigt nu –

Det højre deforme knæ
Det højre deforme knæ
venstre "normal" knæ
venstre “normal” knæ

Når jeg skriver “normal” er det fordi mit venstre ben er på overarbejde hele tiden – det er det som bærer mig rundt – når jeg aflaster det dårlige højre – med andre ord er det underligt jeg i det hele taget kan gå  :;  – men det kan jeg – går hver dag mindst 3 ture med beaglerne og dertil kommer alt det andet.

Loading

Hindbærsnitter

by

Her kommer opskriften på Hindbærsnitter.

300 g. mel

200 g. smør (det skal være smør)

70-100 g. flormelis (alt efter hvor sød man vil det skal være)

2 æggeblommer

———–

Fremgangsmåde: Smørret smuldres sammen med mel og flormelis og samles med æggeblommerne.

Mørdejen hviler koldt ½ times tid.

Derefter rulles den ud på meldrysset bord – pas på den er skrøbelig. Dejen skal være så tynd som muligt 2-3 mm. Så stikkes den ud i den facon man ønsker. Jeg plejer bare at lave dem runde – da jeg syntes det er nemmest.

Bundende kommes på en bageplade beklædt med bagepapir og bages ved 180 grader 8-10 min. Hold øje med dem så de ikke bliver for mørke. Hindbærsnitter skal jo være lyse i farven.


Når bundende er afkølet – lægges de sammen to og to med hindbærmarmelade (jeg bruger mest den gamle fabrik den uden klumper)

Rør flormelis sammen med kogt varmt vand og kom det ovenpå.  Man kan pynte med krymmel eller tørret hindbær hvis det ønskes.


Derefter sætter jeg dem koldt i køleskabet til de lige har sat sig – men de opbevares bedst med almindelig rum temp. i en boks med låg.


Hindbærsnitter
Hindbærsnitter

Hindbærsnitte

 

Loading

Mine beagler – nu som evigt minde

by

Jeg har fået en af de allerstørste gaver nogensinde i dag på min fødselsdag.

I al hemmelighed har Hr. mand gennem de sidste ca. 3 måneder fået malet et maleri af vores elskede beagler. Nu hænger de på væggen. Jeg har grædt af glæde og bare haft øjne på det lige siden – tror ikke jeg er blevet så glad for noget i mands minde som det her. Det bliver svært at sove i nat tror jeg 😉

Billedet er blevet til på baggrund af det Header billede jeg lige nu har liggende på min beaglepack side

Her først det originale

Beaglepack
Beaglepack

 

Og her maleriet

 

Beaglepack maleri
Beaglepack maleri
Beaglepack maleri
Beaglepack maleri

 

Loading

Ingen fødselsdag uden

by

SYRENER

Som skrevet før (mange gange) fejrer jeg aldrig min fødselsdag uden syrener. De er næsten mere vigtige end Dannebrog til tops og sådan har det været hele mit liv.

I år er mine syrener ved at synge på sidste vers. De lilla er begyndt at visne – men de hvide står fint endnu. Jeg har dog i år valgt at lade dem blive på busken og i stedet taget billeder af dem.

Billederne er dugfriske – taget i dag på min fødselsdag.

Hvide syrener 31/5-16
Hvide syrener 31/5-16
hvide syrener 31/5-16
Hvide syrener 31/5-16

 

Da det i dag er en almindelig hverdag holder jeg ikke fødselsdag som sådan. Mathias og jeg har i fællesskab luftet beaglerne til formiddag og bagefter fået blødkogte æg, rundstykker og en lille en til halsen.

I aften kommer Simon lige med hjem og spiser sammen med os. Vi skal have indbagt laks med aspargessalat – og hjemmebagte hindbær snitter. Ligger senere opskriften på.

I morgen skal Hr. mand til København på kursus og det vil resten af ugen gå med. På lørdag henter vi Simon hjem og så fejrer vi fødselsdag lørdag aften hvor vi skal have culotte mv. og tillade at drikke et par glas vin til – for så bliver Simon her natten over.

Loading

Nye puslerier

by

Det går op og ned med mine hænder og arme. Har lige overstået en dum uge med en dårlig venstre arm og håndled. Det er ikke altid til at forudse hvornår man får et angreb og det er ikke noget jeg længere kan forhindre – det sker – når det sker.

Jeg har dog hæklet ind i mellem – for som skrevet har det ikke nogen betydning om jeg gør eller ej og den vigtigste grund er jo nok at jeg slapper så godt af med det, fordi jeg ikke behøver at tænke på alt muligt.

Jeg har fødselsdag om få dage og i den anledning har jeg købt en gave til mig selv – fra mig selv  😎  – jeg har nemlig købt 2 nye puslespil  :;

Jeg måtte jo opgive det jeg først var gået i gang med og historien bag det er så simpel – at jeg ikke kunne fastholde mig i det – mistede totalt overblikket – så efter at have prøvet 2-3 gange blev det pakket væk. Sandheden er jo nok den at jeg ligesom mine sønner, mister grebet om tingene, når der mødes modstand og man derfor går helt i baglås. Der er ingen tvivl om at mine drenges autisme kommer fra mig. Dette har jeg ofte berettet om og set i bagspejlet tegner der sig en tydelig tråd. Min barn og unge år var ikke nogen dans på roser. Jeg var konstant angst og klappede i som en østers så snart verden gik i mod mig – typisk autistisk og noget jeg ofte genkendte hos mine sønner. Dengang i 60’erne fik man ikke diagnoser – der var man “bare” sær. Heldigvis har tiden rådet en del bod på det og det er kommet mine sønner til gode, hvilket jeg er meget taknemmelig over.

Men tilbage til de nye puslespil – som jeg denne gang har købt mere overskueligt og med større brikker. Jeg håber at jeg får mig trænet så meget op, at jeg får modet til at finde det svære frem igen. Jeg lagde meget puslespil som barn – faktisk var jeg jo en enegænger og elskede ensomheden og mit eget selskab, for så kunne intet gå galt. Dengang var jeg virkelig god til sådan noget – og det håber jeg at blive igen. Denne gang har det fanget mig og jeg er kommet godt fra start – og det er jo godt med blod på tanden, for det fremmer jo som bekendt interessen.

nyt puslespil
nyt puslespil
større brikker
større brikker

Loading

1 44 45 46 78