admin

min rejse udi livets genvordigheder hånd i hånd med diabetes 2 og mine sønners autisme.

Kolesterol historien

by

Der er nu gået en uge siden jeg stoppede med at tage kolesterol sænkende medicin. I den uge har jeg læst en del i Uffe Ravnskovs “Kolesterol – myter og realiteter” – Jeg må sige det er skræmmende læsning. At skulle læse hvordan lægemiddel industrien gør hvad den kan for at pakke tingene pænt ind – det har ærlig talt rystet mig i min grundvold.

Jeg kunne også på nettet læse at Radiodoktoren Carsten Vagn Hansen deler Ravnskovs meninger – så jeg vil klart følge op på nogle af de råd han giver på sin blog – det kan man læse om her: http://radiodoktoren.dk/radiodoktoren/

I den fortløbne uge – er jeg stort set blevet mig selv. Mit humør er steget adskillige grader. Jeg har ingen problemer når jeg er på ture med mine beagler – turerne er igen blevet til at holde ud. Selv mine drenge har bemærket at jeg har ændret mig og er blevet deres “vittige mor” igen :lol:

Muskelsmerterne er væk, den der pressen i kroppen er væk og varmen i mine ben er vendt tilbage. Blodsukkeret er igen i mere normalt leje – da det jo også tog en himmelflugt :roll:

Jeg har i dag skrevet til min læge og meddelt hende at jeg er stoppet – det vil hun helt sikkert ikke bifalde – men det er der altså ikke noget at gøre noget ved – jeg vil ikke have forværret min diabetes, mit humør, ondt i musklerne og en forværring i min neuropati :(

Jeg mærker allerede forandringen

by

Skønt det kun er 3 dage siden jeg stoppede med kolesterol pillerne – så mærker jeg allerede en forandring.

Det er i sær følesen af, at være fri – fri for den der snærende følese, af – at noget – var til stede i min krop.

Jeg har dog også haft nogle afgiftinings virkninger – i form af kanon hoved pine – så slem at jeg ikke kunne have hovedet nogen steder :(

Mit humør og optimisme er vendt tilbage – jeg har fået overskuet til mine hunde igen og i sær i dag har gå turerne været rigtig gode – jeg bliver ikke irriteret og gnaven, når de stopper op for 10. gang for at snuse.

En anden mærkbar virkning er den vidunderlige varme jeg har fået i mine fødder. Jeg kan igen føle at jeg betræder gulvet – jeg kan holde ud at have strømper på, hvor de før generede mig ret kraftigt, fordi jeg ikke kunne tage berøringen af strømperne mod mine fødder.

I næste uge vil jeg meddele min læge, at jeg er stoppet med pillerne, samt at jeg ikke starter op på noget lign. igen – det er endegyldigt slut.

Jeg vil hellere have mit gode humør og være glad, frem for at være undertrykt af sådan nogle lorte piller

Stoppet med kolestrol medicin

by

Jeg har prøvet 3 forskellige midler – simvastatin – Pravastatin og nu Crestor – jeg kan bare ikke forliges med det.

Mine muskler værker som ind i helvede – jeg er blevet gnaven på det seneste – virkelig gnaven. Samtidig kniber det med at bevare overblikket – det er som om jeg ikke har overskud til noget. Det er ikke længere sjovt at gå med mine hunde – det skal bare overståes. Min familie er til besvær – jeg føler ikke jeg kan være mig selv – jeg føler ikke jeg passer i min krop. Med andre ord jeg har følt mig fanget, som om noget pressede inde i kroppen på mig – noget der var tilstede og som var irriterende.

Jeg er vågnet om natten med kvalme og haft det elendigt – været træt om morgenen – skulle tage mig sammen til at gøre dit og dat – ting jeg normalt bare kom let hen over.

Okay mit kolesterol tal er faldet – det ligger på 3.8 altså ret lavt faktisk – før jeg kom på piller lå det på 5,1 – alt for højt sagde min læge – når man har diabetes.

Jo jeg har diabetes – men mit blodsukker er immervæk det vigtigste for mig – blodsukkeret ligger fornuftig – men må da gerne komme lidt mere ned.

Samtidig med det ved jeg nu at de kostanbefalinger man får som diabetiker ikke passer nogen steder. Enhver ved jo, at når man spiser kulhydrater så omdannes disse til glukose. Ris, Pasta, kartofler er jo en del af de fleste danskeres kost – men er man diabetiker – så skal man passe meget på. Jeg har jo fulgt diabetesforeningens anbefalinger, som siger man skal spise – fedtfattig, grønt og gerne pasta, ris og kartofler –  Min læge siger jo så bare at jeg må vænne mig til at skulle tage mere insulin – men det vil jeg ikke – jeg vil have fundet en optimal løsning, så blodsukkeret kan ændre sig, falde lidt, så mit forbrug kan sættes ned. Jeg tager hver dag 42 ie langtidsvirkende – morgen og aften – deruder tager jeg løbende hurtigvirkende i sær til aftensmåltidet omkring 8-10 ie alt efter hvordan BS ligger.

Alt drejer sig om BS – om måltider – at det hele passer sammen – jeg kan ski ikke også koncentrere mig om kolesterol tallet, som aldrig har været for højt – det er kun lægen der siger det har været for højt.

Jeg er gået i gang med at læse Uffe Ravnskov “Kolesterol – myter og realiteter” – og jeg må sige det er skræmmende læsning. Man føres helt ind bagved og får viden om at medicinalfirmaerne, lægerne, sundhedsvæsnet og lign. sidder ved samme bord og regner på hvordan de kan tjene flest penge – ved at sprede budskabet om at folk – selv raske folk – med et kolesterol tal på 6 skal sættes i medicin behandling – det betyder grundlæggende at alle over de 40, skal have kolesterol sænkende medicin – det er forfærdelig – men en realitet.

Jeg er bare så træt at, at være en stasitik – en måling – som skal spæde til stastikkerne over de menesker der behandles for dit eller dat – for der findes ingen som helst beviser på at det virkelig hjælper at tage den type medicin. Kolesterol er et naturligt forekommende stof, som alle har i sig – det er et livsnødvendigt stof for mange ting i kroppen – hjernen for eksempel kan slet ikke undvære kolesterol. Undersøgelser viser desuden også at kroppen selv udligner stoffet. Hvis man en overgang indtager mere kolesterol gennem kosten, så slipper kroppen selv af med det overskyende gennem galden og leveren. Spiser man mindre kolesterol en overgang vil kroppen selv lade op så det passer. Kolesterol medicinen holder med andre ord kolesterolet nede på en kunstlig facon.

Samtidig læste jeg i bogen en anden skræmmende ting, nemlig at bivirkninger ved kolesterol medicinen kan forværre neuropati (nedsat følese i ben/fødder) – Jeg er ramt af en mild form for neuropati – i mine fødder – det betyder at jeg i stressede perioder får forværinger, så jeg ikke kan mærke mine tæer så meget – følelsen at “gå på vat” – desuden kommer der kramper i fødderne i sær ved nattetide. Dette har magnesium afhjulpet hos mig – så jeg ikke længere får kramper når jeg går i seng. Jeg har taget magnesium gennem 3 år med en stor forbedring til følge. Det skal ikke ødelægges af bivirkninger fra kolesterol pillerne.

I går aftes traf jeg beslutningen – jeg tog ikke min kolesterol pille. Dette har jeg endnu ikke meddelt lægen – jeg ved nemlig ikke om jeg vil beholde den læge jeg har – jeg syntes ikke hun har været særlig om sig den senere tid. Til Januar skal jeg beslutte om jeg vil forsætte, for da skal jeg til en ny kontrol for min diabetes – igen skal jeg måles til brug for statistikkerne :roll:

I dag har jeg købt Guarmin – det vil jeg nu prøve at tage over de næste måneder. Samtidig vil jeg selv holde øje med kolesterol tallet – for det kan jeg selv måle med mit apparat – skulle det have en virkning – både på kolesterolet, som på blodsukkeret, så vil jeg meddele min læge hvad jeg har gjort – jeg får brug for at følge meget med i hvad der sker i min krop og holde øje med blodsukkeret så jeg kan justere insulinet – det skulle jo nødig ende med følinger (blodsukkerfald)

Dette indlæg vil blive fulgt op på – hen af vejen i takt med hvad jeg oplever i min krop.

 

Og historierne forsætter – for i dag kan man i landets aviser læse at  – lægerne blæser alarm for nu skal danskernes blodtryk ned – 500.000 skulle være i fare :roll:

Kostens betydning ved diabetes

by

Lige så mange diabetikere der er – ligeså mange meninger er der om hvad man skal spise. Kosten er og bliver et større studium hvis man skal holde sig gode venner med sit blodsukker.

Dette indlæg handler om type 2 diabetes – en sygdom jeg selv lider af – det handler om min egen erfaring med sygdommen gennem 14 år. Jeg vil hermes slå endegyldigt fast – at type 2 IKKE er en sygdom man kan æde sig til, som nogen fejlagtigt tror. Det er en sygdom du bærer genet til – men din livstil er meget sansynligt med til at den bryder ud. Selvom man altså er bærer af genet er det ikke altid den bryder ud – det afhænger af hvordan du lever dit liv. I mit tilfælde er der en arvelig grund bag – i det både min morfar og min mor havde sygdommen. Diabetes type 2 findes også i min mands familie – således havde begge hans forældre sygdommen og alle hans 4 søskende er ramt af det – min mand er til nu gået fri.

Dette betyder også at mine drenge kan være bærer af genet – og dermed anlægget til type 2.

Når man får diagnosen type 2 – rejser der sig en masse spørgsmål. Hvad skal man spise, drikke ja hvordan går ens liv videre. Et af problemerne er jo at man måske har været ant til en bestemt livstil, som blandt andet indebærer at man SKAL spise andesteg med det hele juleaften – man SKAL spise en bestemt slags pålæg – man SKAL have brun sovs til bøffen om søndagen og helst også isdesserten der plejer at følge i kølvandet. Nu står man så i situationen at ens liv skal laves om – der skal andre boller på suppen. For nogen er det en meget svær overgang – for andre ikke – de springer bare ud i det for sygdommen skal holdes ned under gulvbrædderne.

Jeg er en af de sidste – jeg sprang ud i det og gik i gang. Jeg fulgte anbefalingerne fra diætisten – fra diabeteforeningen og begyndte at kokkere efter det. Det gav også pote i starten – og i nogle år kørte det fint.

Så sker der det som der ofte sker – at sygdommen ændrer karakter – min sygdom krævede medicin behandling og jeg kom på metformin – hvilket man typisk gør efter en periode. Disse piller kunne jeg ikke tåle og jeg kom så på andre piller – mindiab. Samtidig fik jeg medicin for blodtrykket – hvilket de fleste læger vælger når der er tale om diabetes.

Atter nogle år senere – hed det nu at jeg måtte behandles med insulin – hvilket jeg bliver i dag – både langtids virkende og hurtig virkende. 3 gange om dagen er jeg henvist til at tage min sprøjte med insulin.

I de år der er gået har jeg langsom fundet min egen kost sti. Jeg tænker meget over hvad jeg spiser og efterhånden som sygdommen forandrer sig – ændrer min kost sig også.

I dag spiser jeg groft, grønt, fedtfattig og sukkerfattig. Min hverdag kunne se sådan her ud. Morgen 1½ styk rugbrød – alm. uden kerner da det er ekstra kulhydrater. af pålæg bruger jeg typisk hamburgeryg eller filet samt smelteost 30 % – dertil drikker jeg sukkerfri sojamælk.

Så går jeg med mine hunde og det meste af formiddagen er jeg optaget af dem, samt andre gøremål.

Ved middags tid spiser jeg A-38 med ymerdrys – eller pålæg – kun pålæg intet brød.  Nogle gange ryger der en Nupo ned. Jeg kan også tage en kop suppe.

Om eftermiddagen indtager jeg 1-2 styk brød – hvor jeg tillader mig at spise smør og almindelig marmelade. dertil drikker jeg min kaffe.

Om aftenen spiser vi alle det samme og her handler det om magert kød, grønsager af forskellig art, bælg frugter – og tilbehør som lidt pasta, ris, kartofler, spelt, bulgur alt efter hvad vi skal spise.

Min sene godnat mad – kan være knæk brød – rugbrød alt efter hvad vi har spist – nogle gange et styk almindeligt kage.

Jeg spiser ikke diabetiker kager – men foretrækker almindelige kager, som jeg bager selv. Jeg spiser også altid almindelig is. I det hele taget undgår jeg sødemidler så meget som det overhovedet er muligt – men vælger så mindre sukker i de ting jeg så spiser.

Jeg drikker: vand, sojamælk, rynkeby light saft, light sodavand, kaffe m/sødmælk, nogle gange en kakaokaffe, i særlige tilfælde drikker jeg øl, rødvin, hvidvin, rosevin. Min ynglingsdrik er Egekildevand med tranebær :D

Min konklusion er – at ingen er ens – derfor er der heller ingen opskrift på hvad man skal spise som diabetiker – det ved kun den enkle selv – så derfor er det som en nål i en høstak – og det kan tage år før man har fundet den rette melodi.

Insulatard

by

På et forum jeg kommer på, har der den seneste tid været til debat at insulin typen Insulatard skulle udgå af markedet. Det er den type insulin jeg får og den er af langsom virkende styrke. Jeg havde i starten problemer med at kroppen kunne vænne sig til det – og det kostede mange op og nedture i blodsukkeret. De værste tilfælde var om natten hvor jeg kunne gå langt ned i BS.

Så fandt det ind i et normal leje hvor jeg fik reguleret min kost, motion og insulin så det passede på at blodsukkeret opførte sig mere normalt. Jeg var derfor enormt ked af det da nogle lod forstå at insulin typen skulle forsvinde fra markedet. Jeg forespurgte hos min læge, som kunne berolige mig med at dette ikke havde noget på sig. Dette skrev jeg på forummet – men her var der straks nogen som mente at deres behandlere havde ret. Insulatard skulle udgå.

I går skrev jeg til Novo Nordisk som laver denne insulin type – om det havde noget på sig, at det skulle udgå af markedet? I dag fik jeg mail tilbage og her stod der:

 Citat  “Jeg kan oplyse dig om, at der ikke på nuværende tidspunkt foreligger planer om at lade Insulatard udgå. Du vil således stadig kunne fortsætte med din nuværende behandling.” Citat slut

Det er ensomt at have diabetes

by

Hvordan ser omgivelserne på en som har diabetes? Ja det kommer jo an på om man er type 1 eller 2 – nogen er endda 1½. For mit vedkommende er det type 2 og her har mange netop en masse fordomme. Vi får tit at vide at det er selvforskyldt og at vi burde tage os sammen. Der er en masse myter omkring type 2 diabetes som man i gamle dage kaldte for “gammelmandssukkersyge” hvilket bestemt er en meget upassende betegnelse for de som får det er ikke altid gamle. Selv var jeg 39 da jeg fik sygdommen.

Det er sandt at sygdommen er i hastig vækst og det højest sandsynligt skyldes folks livsstil – magelig henslængt, al for god mad og drikke, ingen motion osv. Vores magelige computer verden egner sig ikke til den kost langt de fleste vælger (god dansk mad) fordi man indtager for mange kalorier over hele dagen. Og går man rundt med konstant højt blodsukker (husk at fedtindtagelsen forsinker blodsukkerstigningen)  og læg dertil at man har sygdommen i generne, så kan kimen være lagt til at udvikle diabetes type 2. Jeg vil slå fast at type 2 diabetes IKKE er en sygdom man kan æde sig til som så mange hævder. Det er en sygdom som ligger i ens gener, og som bryder ud hvis ens livsstil er for magelig.  Læger over hele verden slår alarm fordi sygdommen nærmer sig en epidemi og det står de uforstående overfor og derfor må den usunde livsstil blive synderen. Jeg tror nærmere at lægerne ikke aner hvad der sker og derfor skal give et eller andet skylden. I den sidste ende er det sikkert samfundet som bærer skylden. Vi har maskiner til at udføre det “hårde” arbejde for os. Der er ingen håndværkere som må løfte en finger selv for det klarer maskinerne for dem. Derfor bliver vi satte i det og bærer vi så også genet så—

Nok om det. Jeg har selv gennem min egen familie oplevet at der ikke er særlig meget forståelse for min sygdom. Det handler altså ikke kun om kost, mad og drikke for det er det mindste i dette tilfælde. Det handler også om sociale afsavn – det at være anderledes og ikke bare kunne slå sig løs fordi man har et blodsukker at tage hensyn til. Man har også for mit vedkommende to faste tidspunkter om dagen hvor jeg skal have min insulin og det skal helst næsten være på klokkeslæt. Dertil kommer regelmæssige måltider og regelmæssig motion. Jeg kan ikke bare ligge længe selvom det er søndag morgen – nej,  jeg må op og tage min medicin ellers er hele dagen ødelagt, fordi forskubbelse af måltider kan få den slutning at blodsukkeret stiger eller det modsatte. 

 Min familie herunder mine forældre og søskende har naturligvis ikke forudsætningen til at sætte sig ind i min situation. Man skal være diabetiker for at kunne forstå den rette sammenhæng. Min mand gør et stort stykke arbejde for at følge med og vi spiser det samme alle sammen i familien – men selv han forstår det ikke. Han forstår ikke at jeg kan blive ked af det og vil være for mig selv – måske fordi jeg har det skidt, eller har ondt i kroppen.  Derfor kan jeg også blive gal på ham, fordi han ikke aner hvad jeg går igennem sommetider. Man skal  være diabetiker for at kunne forstå det. Diabetes er noget som påvirker dit humør. Men for det meste er jeg oppe på dupperne og får det bedste ud af det. Jeg tænker aldrig at jeg  f.eks. ikke kan spise en softice – men i stedet tænker jeg at så kan jeg spise noget andet. Det jeg finder værst ved denne sygsom er at alt hvad jeg foretager mig skal lægges i faste rammer. En invitation kan godt blive aflyst for mig, fordi den ikke er forenelig med min sygdom – men det har jeg forlængst vænnet mig til, selvom det betyder visse afsavn i den retning.

Min 3. måneders kontrol hos lægen, hvor jeg får taget blodprøver og efterfølgende har en samtale med lægen om min medicin er korrekt eller den skal laves om eller der skal tilføjes noget, har det med at udvikle sig til en farce. Jeg føler ikke hverken læge eller laborant lytter til det jeg fortæller – men bare fortæller mig at jeg må tage mig sammen hvad angår dit eller dat og så passe mine kontroller. En gang om året får jeg udover det også checket de indre organer. Så man kan sige at diabetes er en sygdom som heldigvis også giver en præg i retning af om noget andet, følgesygdomme mv. er under udvikling og det er selvfølgelig rart for mig, da det også er en vink i retning om at min sygdom har det godt eller noget skal rettes op.

Generelt kan man sige at lægerne nok ved noget om medicin – men de ved ikke noget om hvad man gennemgår som menneske med sådan en sygdom. Alt vejes for og i mod og gøres op i statistikker Man vurderes som en anden præmie ko som måske skal på udstilling. Læger er IKKE repræsentanter for denne sygdom – det er diabetikeren selv. Derfor kan jeg også føle mig trådt på, når min læge eller anden fag person kommer med bemærkninger (selvfølgelig i en god mening). Men lægen ved heller ikke en dyt om hvordan din hverdag er og hvilken kamp du kæmper og det kan gøre mig vred, når de skal være bedrevidende.

 Hverdagen med diabetes betyder også at indkøb, foregår ved at fedtprocenten og sukkerindholdet bliver studeret nøje før varen købes. Jeg kan ikke bare købe det billige hvide brød på hylderne fordi vi jo alle gerne vil spare. Så må jeg bage selv, hvilket jeg gør så jeg ved hvad mit brød indeholder. Fedtfattige kød og pålægs produkter koster også kassen fordi det skal have en vis fedtprocent før det havner i min indkøbskurv – læg dertil alle de grønsager vi skal konsumere Da vi er en familie på 4 så skal der beregnes to store hoveder broccoli til et måltid f.eks.  Så livet med diabetes er bestemt ikke billigt og jeg ville være super glad hvis momsen blev sat ned på de sunde varer.

Jeg tænker også at jeg her kommer mine drenge i møde for de bærer sikkert også genet og jeg forsøger derfor at lære dem at de skal se sig for så de forhåbentlig kan undgå at sygdommen bryder på på et tidspunkt. Dette betyder ikke at de ikke får lidt ekstra ind i mellem – men det sker ikke så tit – og glad bliver man når de begge siger at de hellere vil have den kage jeg bager end den bageren sælger. Så får man lige et løft – i det hele taget må jeg sige at min nærmeste familie ikke brokker sig over det sommetider “mærkelige” mad jeg sammensætter :D

1 45 46 47