Glucosamin start

I dag starter jeg op på Glucosamin tilskuddet, som jeg netop har modtaget fra England.

Jeg har besluttet at tage 2 piller om dagen sammen med et måltid – så 1 morgen og 1 aften. I aften tager jeg således den første pille – og så bliver det jo spændende at se, føle og opleve hvordan det går hen af vejen.

En tåget morgen

Man må da sige at efteråret nu har bidt sig fast. Vi er sidst i september og endnu en måned er passeret. Tænk at ud af 12 måneder er de 9 nu passeret og snart er jule rædset over os  :shock:  – Men i år står det helt anderledes til her hos os – det vil jeg vende tilbage med senere.

Til morgen på min morgenvandring i haven med beaglerne mødtes vi af en tæt tåge og med al det fugtighed i luften kunne man rigtig se, at edderkopperne har deres højtids sæson nu.

spindelvæv i troldhaslen

spindelvæv i troldhaslen

Havestolene skal vist snart sættes under tag

Havestolene skal vist snart sættes under tag

Lyspunkter er her dog også

Lyspunkter er her dog også

birketræ og spidsløn er ved at opgive

birketræ og spidsløn er ved at opgive

Jasminen har taget efterårs tøjet på

Jasminen har taget efterårs tøjet på

Birketræet er blevet tyndhåret

Birketræet er blevet tyndhåret

Glucosamin

Jeg lider af slidgigt forskellige steder i kroppen – specielt mine ben og i sær mit højre knæ som efterhånden er noget vanskabt. Faktisk burde jeg have et ny knæ – men det er jo ikke bare lige sådan ;)

Jeg har også problemer med mine fingre – her har jeg taget æble cider eddike – men jeg syntes ikke det virker godt nok. Min venstre ringfinger er blevet en springfinger  :-S  da den ofte springer ud af led og det gør den onde lynende ondt  :cry:

Af samme grund kan jeg ikke strikke på tykke pinde da mine fingre værker efter kort tid og så får jeg også ondt i skulderne – ja jeg ved det godt – det er noget lort – og med min fars forløb in mente så har jeg besluttet, diabetes eller ej at jeg må i gang med glucosamin tilskud. Men hvilket skal man vælge?? Det er jo et værre gedemarked når det kommer til sådan noget. Desuden er det hundedyrt i brug – så jeg har søgt noget op i England til en pris der er til at betale. Pillerne indeholder 1000 mg aktiv glucosamin og 500 mg æble cider eddike – så det er noget der vil noget.

Langt de fleste produkter som man kan købe i Matas og på apoteket er ikke særlig kraftige – det ved jeg, for min far fik dem og det battede ikke en skid, med den kraftige slidgigt han havde.

Nu prøver jeg det af og vil naturligvis følge mit blodsukker undervejs – og kan det gøre min bevægelighed lidt bedre så vil jeg være glad  :D

Forkølelse og hvad der videre hændte

Der er nu gået næsten 14 dage siden den her famøse forkølelse brød ud. Jeg har bare været så hårdt angrebet i min hals at jeg ikke har kunnet snakke – endsige holde ud at sige noget. Jeg har ikke som sådan ligget i sengen – men ind i mellem har jeg virkelig været sløj. Det værste har dog været min hals, som har gjort så ondt og gjorde at jeg mistede stemmen. Så satte det ind med hoste. Jeg har hostet og harket som en gammel mand på 90 – som man siger :lol:

Hosten og min stemme er kommet og gået – nogle dage har det været ok for så at forværre sig igen. Om aftenen – ligeså snart jeg lagde mig for at sove – så startede hosten forfra – rigtig træls ikke kun for mig, men også for manden som jo skulle ligge ved siden af :(

 

Udover min hals – så har jeg været så træt, så træt at jeg ikke kunne slæbe mig til at lave noget ud over det jeg skulle gøre. Jeg har gået kortere ture med beaglerne, lige fået lavet lidt mad, men ellers bare slappet af.

Jeg har hele forløbet igennem fyldt mig med panodil zapp, slimløsende hostemiddel, halspastiller (dog i moderat omfang da disse var med sukker i) Jeg tåler IKKE noget med sødemidler og derfor indtager jeg ALDRIG sødestoffer af nogen som helst art.

Hostemidlet hjalp ikke rigtig, så jeg måtte op på en kraftigere dosis og så fik jeg rådet at bruge “væk i morgen” af en bekendt.

Der blev fluks hentet “væk i morgen” købte også til Simon da han også kæmper med hoste og en stemme der ligner noget katten har slæbt ind og ikke ville have alligevel. Simon har også været syg i 14 dage nu.

Det her “væk i morgen” har gjort underværker og løsnet en del op for min hals – ligesom den kraftigere dosis hostemiddel har hjulpet. Jeg håber nu jeg er på vej i bedring og hvor er det dejligt at man kan mærke det endelig løsner sig og det begynder at gå den rigtige vej :mrgreen:

Dem her vil jeg ikke undvære en anden gang

Dem her vil jeg ikke undvære en anden gang

Efterår

DSC02360Efteråret er kommet også på kalenderen hvor vi har haft efterårs jævndøgn.

Det kan man læse om her: http://da.wikipedia.org/wiki/J%C3%A6vnd%C3%B8gn

Efteråret er en af mine favorit tider på året. Jeg elsker når alt gyldnes og landskabet får efterårsgløden over sig. Det bringer minder fra min barndom, hvor vi samlede kastanjer og lavede “kastanjedyr” og andre sjove ting. Varm kakao og lune boller når vejret ruskede udenfor. Dejlige spasereture og andre udendørs aktiviteter i den lune efterårs sol og min mor og jeg delte noget varmt at drikke mens vi sad i haven og snakkede.

Senere er varmt strikketøj mellem hænderne, udetid med beaglerne mv. kommet til og jeg tager stadig min eftermiddags kaffe i haven når vejret er til det.

Dog må jeg sige at september måned dette år har ændret sig meget brat – fra at have temperaturer omkring 20 grader i sidste uge og til denne uger hvor den er styrdykket til 12-14 grader – det er noget man kan mærke. Til morgen var temperaturen kun cirka 3 grader og mine beagler ville ikke ud – men gik frysende ind igen – tror da lige de blev lidt overrasket der ;)

Efteråret bringer også minder om mere inde tid – hygge aftner foran flimmeren, mens det rusker udenfor. Og så er det tiden hvor jeg fysisk lukker lidt mere ned og begynder at sysle mere med mine hånadarbejder – bage brød og kager, mens man langsomt begynder at tænke på at vinteren lurer om hjørnet og hvordan den vil blive denne gang – skal beaglerne have ekstra varme trøjer? og minde drengene om at de nu skal huske at få købt de varme støvler de mangler.

Og så er tiden vist inde til at der nu skal varme på om aftenen så der også er lidt lunt når man kommer ned om morgenen – for til morgen var her altså hundekoldt !

Et gyldnet birketræ

Et gyldnet birketræ

Gæt engang

En finger – javist – men den er ikke normal – slet ikke!

Den er øm – meget hævet – klør som ind i pokker – og man kan faktisk ikke rigtig klø en finger, det er stort set umuligt – men jeg lider i øjeblikket.

Udover min forkølelse som jeg stadig kæmper med – det er reduceret til irriterende hoste, harke og græd der står ud af begge øjne – jo jo jeg er hårdt ramt i øjeblikket – så blev jeg natten mellem lørdag og søndag flittigt besøgt af en myg som syntes den skulle have en fest på mig.

Resultat 3 store myggestik på ryggen – en på håndleddet og så den på fingeren. Håndleddet og fingeren er værst og jeg hæver op som pokker da jeg er meget overfølsom for sådan noget.

Min finger er så hævet at jeg ikke kan knytte hånden – det går helt op over håndryggen og samles sammen med det jeg har på siden af håndleddet.

Så der er ikke andet for end at tage antihistaminer – og det gør jeg for det hjælper til at jeg om et par timer kan bruge hånden igen.

min hævede lang finger

min hævede lang finger

 

 

Skal – skal ikke – skal?

Hmm jeg indrømmer at jeg savner mit gamle blog liv – hvor jeg bare lod mine tanker flyde afsted og delte det ene så det andet. Jeg har sågar overvejet at lukke stedet her og starte op under et andet domæne – og den har jeg spekuleret godt og grundigt over den senere tid.

Jeg savner mest at kunne skrive her på siden hvad der rører sig i mig – mine tanker omkring mine drenge – som jo nu er unge mænd og deres fremtid hånd i hånd med autisme. Min diabetes er også en stor og vigtig del af mig – mine sorger og bekymringer over det fylder ind i mellem meget. Den mad jeg skal spise og som er selve livets opretholdelse og hvordan det påvirker mig i min daglig dag.  Og så er der alt det ind i mellem – min almindelige hverdag og hvad jeg går og laver, planer jeg ligger osv.

Noget af det som fik mig til at gå i baglås var tabet af min elskede far sidste efterår. Det har virkelig fyldt mig så meget – meget mere end jeg lige skulle have troet – og netop i disse dage er det omkring 1 år siden han begyndte at blive rigtig syg og jeg inderst inde vidste hvad der nok var på vej.

Med hans bortgang er en masse andre mennesker også borte – nemlig hans kones familie og som jeg ved jeg aldrig får noget med at gøre igen – det er faktisk over 30 år som man føler bare er væk og borte. En tid jeg nu forsøger at lade være med at tænke for meget på. I stedet prøver jeg at bevare minderne om min far som han var – og min mor som hun var. 30 år er længe og ting tager tid – men jeg vælger at være i nuet og omgås de ting som betyder noget for mig og som bringer mig glæde. Hver dag opdager jeg nye ting jeg kunne tænke mig og efterhånden som tiden er gået siden min far gik væk, er det som om jeg er begyndt at vågne op og for alvor tænke på mig selv, min familie og alle de interesser jeg heldigvis har.

Jeg har slettet en masse indlæg herfra bloggen – det har jeg ikke fortrudt – for mange af disse ting var 4-5 år gamle og egentlig ikke en del af mit liv som det er nu. Jeg har ændret mig meget fra jeg hjemmeunderviste mine drenge og hvor jeg var på – på en helt anden måde – til nu “bare” at være mine drenges mor og se til at de kommer godt i vej.

Jeg har af samme grund besluttet – at min Hoslykkegaard side genopstår som den var i gamle dage, hvor jeg skriver om de ting der møder mig på min vej.

livets træ

En forkølelse

Så blev jeg lagt ned for første gang i mands minde. Og ja mit blodsukker sejler sin egen sø og ikke med min gode vilje.

Når man har diabetes og rammes af infektioner – så vil blodsukkeret springe op og ned – nok mest op alt efter hvor slemt det er.

Jeg forsøger at spise som jeg plejer – men må indrømme at lysten til at lave mad lige nu er “en by i Rusland” og kort sagt – Jeg gider ikke.

Min hals er øm og min stemme er helt i ulave. I dag hoster jeg meget. Så jeg hælder panodil, slim løsende, te, kaffe og suppe i mig så må blodsukkeret lige kuldsejle et par dage.

Jeg har ellers et par opskrifter liggende som skulle postes herinde – men det får lige vente til senere.