Har været oppe til morgen og hejst flag og er lige nu ved at forberede gå turen med beaglerne – for senere på formiddagen skal vi mødes til Brunch og fejre ham lidt.
Vejret ser ikke ud til at være med os i dag – men så kan vi heldigvis hygge indendøre og far har stadig ferie – så han står for fødselsdags middagen – men jeg bagte en helt speciel chokolade kage i går – mere om det senere.
Dannebrog blafrer i vinden
10/8-2015
Og lidt fra vores brunch – og gaven som er en topmadras (ønsket længe)
Ja det huer mig bestemt ikke – men min venstre arm bliver desværre værre og værre i øjeblikket.
Jeg har derfor måttet indlægge en ufrivillig pause fra mit elskede håndarbejde :-S
Historien bag er ret lang og jeg vil ikke kede med en større beretning – andet end at jeg for år tilbage i 09 kom til skade med min venstre albue. Siden hen har det vist sig at jeg har haft en mindre brud i albuen som jeg dog ikke fik behandlet fordi jeg dengang “bare” troede den havde fået et kraftigt vrid. Jeg husker dog at noget ligesom knak da det skete. På daværende tidspunkt var jeg “alene” med drengene da manden var bortrejst med sit firma på en arbejdsuge i Finland og desuden hjemmeunderviste jeg også dengang. Jeg havde ikke muligheden for at opsøge læge eller noget – så derfor bed jeg det i mig.
Armen gik også i “orden” – men i årernes løb har den drillet mig en del når jeg har haft overbelastet den – så hæver leddet op og der kommer betændelse og det gør ret nas – udover det er det også meget irriterende.
Med tiden har jeg også fået sene knuder i mine håndled – da jeg som barn og ung ofte led af senehinde betændelse.
Lige nu driller hele venstre armen mig – både albuen og håndleddet – og jeg er i øjeblikket ved at tilrette ligge tingene således at jeg kan forsætte med at hækle – dette vil jeg komme nærmere ind på i et andet indlæg.
Jeg har haft brugt et albue bind – men nu bestilt et back on track hjem – så jeg håber derved at kunne forebygge med varme på når det vender tilbage – så det ikke tager så lang tid at hele op igen.
Udover det studerer jeg øvelser så jeg kan forbygge – evt betændelses tilstande og hævelser af underarmen.
Det får også betydning for hvilke garner jeg i fremtiden kan arbejde med – alt det er jeg ved at finde hoved og hale i – for jeg NÆGTER at give mit hækletøj op. :;
Så er tiden også inde til at vi skal holde sommerferie. Fra uge 31-33.
Vi håber jo på lidt godt vejr – selvom den første uge ser lidt trist ud – men lige nu peger prognoserne på bedre vejr de følgende uge – så der også kan blive plads til lidt udeliv.
På mandag er den første opgave dog at Darwin skal opereres og have fjernet anal kirtlerne som volder ham så meget besvær – (Se beaglepack.dk for ydereligere info) Det er planlagt sådan at vi alle kan være om ham så han får roen til at komme sig. Dernæst skal Oscar have fjernet tandkød grundet hans epulis som desværre volder en masse problemer – dette taler jeg med dyrlægen om på mandag.
Ellers skal vi bare slappe af – ingen stressende ferie til os :; – vi skal bare hygge og have det rart i de 3 uger farmand er hjemme – desuden er hans ryg stadig ikke i orden efter cykeluheldet i november sidste år – men det går da fremad. Så med andre ord bliver det en hjemmeferie med lidt afstikkere hist og her – udover det er det også snart Simons fødselsdag. Og med 2 opkommende dyrlæge regninger bliver der heller ikke til så meget ferie på den konto – vi har nemlig også en hovedtrappe vi skal have lavet, ny hoved og havedør er også inde i billedet. Tilbud er indhentet – venter bare på håndværkeren.
Vi skal have sat noget i gang i forhold til VUC da Mathias igen har fået lysten til at prøve kræfter med nogle kurser derude – dette kan vi nok få afklaret i starten af august og om der er pladser tilbage til ham derude.
Sidst men ikke mindst skal jeg hækle, hækle og hækle 😆
Lad det være sagt med det samme – jeg er bare så træt af Facebook og lign – at jeg nu kraftigt overvejer at holde en god lang pause.
Førhen da jeg “kun” havde min blog her som jeg skrev på når noget pressede sig på eller jeg havde en god ide som andre der kom forbi stedet her måske kunne bruge til noget – da tænkte jeg ikke videre over det bagefter.
Så begik jeg jo den fejl for nogle år siden at melde mig ind på facebook – mest fordi mine drenge også er “derinde” og egentlig ikke fordi jeg skulle bruge det til noget særligt. De første par år var jeg stort set kun derinde hvis en af drengene spurgte om jeg havde set det eller det – de nu havde postet derinde – så “gik” jeg derind.
Det seneste år er jeg dog blevet drevet i retning af, at det desværre har udviklet sig til et “must do” “det her skal jeg bare poste derinde” show.
Men hvem er det lige man snyder? – Det er da naturligvis dig selv – for alle dine såkaldte “venner” er jo i grunden ligeglad med hvad du skriver – siger eller poster derinde – læg dertil al den tid du dagligt bruger bare alene til at poste de her ting – kors i hytten al den tid kunne man jo bruge på noget som var lidt mere interessant – ikke sandt?
Jeg har 3 hjemmesider som jeg er aktiv med
– Denne side jeg skriver på nu og som er min personlige “krænge tingene ud” om de ting der rører sig i min hverdag – min sygdom – og nu også mit elskede håndarbejde – samt mine drenge ind i mellem – altså småt og stort om lidt af hvert.
Så har jeg min Beaglepack side – som omhandler mine 3 beagler. “Derinde” handler det kun om beaglerne – deres hverdag og oplevelser – op og nedture. Og den er flittigt i brug stort set hver dag – da jeg poster mange indlæg om stort og småt.
Sidst men ikke mindst er der min Sims4ever side som omhandler spillet The Sims – et spil jeg har dyrket intens gennem de sidste 15 år og som jeg stadig spiller og hygger mig med. Under den side ligger også et forum – hvor vi er en mindre skare som deler småt og stort – både om Sims – men også vores private ting – og det hygger jeg mig meget med, fordi det foregår i et mindre “rum”
Og så har jeg jo en tablet – som jeg anskaffede for nylig – og tænk den har jeg faktisk kun brugt til at læse på og til at tage billeder med da den har et rigtigt godt kamera – jeg har hentet nogle APPS – men faktisk ikke brugt dem – såå – måske ender den hos en af mine drenge?
Og så har jeg jo en mobil – en smartphone – men den bruger jeg KUN som telefon og til at sende SMS med – ud over det bruger jeg jævnligt notat og kalender delen samt regnemaskine delen – men jeg bruger den IKKE på nettet – så grundlæggende har jeg ikke brug for den type mobil – men den har været Simons og han har givet mig den fordi han fik en ny mobil – så bruger jeg den på den måde. Mobilen er kun med mig når jeg handler ind, kører bil eller går med en af beaglerne hvis der skulle opstå et nødstilfælde der gør at jeg skal kunne ringe.
Og hvor pokker er det så nu det går galt? – for de 3 hjemmesider jeg har er jo også en form for information jeg deler med andre og jeg har RIGTIG mange læsere på alle siderne – alene det burde jo være nok ikke? Og sådan vil jeg forsøge at det skal være igen.
Min træning udi at undvære facebook starter så småt nu – jeg er nået til det punkt at jeg ikke længere gider bruge min tid på at poste ting derinde mere – ikke foreløbig. Jeg ønsker at finde tilbage til den “gamle” tid hvor jeg bare var derinde i ny og næ. Min ældste søn har det lidt på samme måde – han prøver at trappe ud – for gud hvor har det været vanedannende – det er jo som at skulle afvænnes fra en mani man er fanget i.
Der er snart ferie her i huset – om små 14 dage – så de næste 14 dage bruger jeg til at trappe ud – og rydde op i alle de sider hvorfra jeg modtager info – hvad er værd at beholde og hvad skal ud. Kunne godt forestille mig at det kunne ende op med en ren håndarbejdes side. Når de 14 dage er gået lukker jeg helt af – for over de næste 3 uger vil jeg ikke besøge min facebook side – men bare holde ferie med manden i huset.
Mine hjemmesider forlader jeg ikke – dem vil jeg forsat poste ting på – men på sigt er det meningen at facebook skal udfases.
Siden her hedder jo som undertitel også “Skyggeliv” – og det er i grunden bare det jeg ønsker tilbage :>
Ja – jeg er vendt tilbage på gluccosamin. Denne gang et andet produkt – men stadig købt i England – for det er MEGET billigere derovre.
Jeg har nu taget pillerne 1 måneds tid og må konstatere at det ikke er uden effekt for min gigt plagede krop. Jeg kommer meget hurtigere i gang om morgenen og er ikke så stiv mere når jeg vågner. Min mave klarer de her piller bedre – så det forsætter jeg på.
Ved siden af det tager jeg også urte pensil kapsler – fast 2-3 stykker hver dag – da det har en betændelses hæmmende effekt. Mine beagler får dem også – det er ren helse for dem.
Faktisk tager jeg en del tilskud efterhånden – både gluccosamin (som nævnt) Chrom – magnesium (som er et must – da det hindrer natlige kramper i fødder og lægge) – Omnimin vitamin/mineral – samt urte pensilet.
Jeg tager tilskuddene løbene over dagen så man ikke skal sluge så mange piller på en gang.
Men det gør vi jo uanset hvad. Nu har juni måned været en lortemåned i følge sommer elskende mennesker – alle vegne har jeg hørt at nu var det for koldt – og det har jeg jo også selv syntes. For jeg er da hoppet i tyk jakke hver formiddag når jeg skulle ud med mine beagler – sågar enkle gange overvejet om jeg skulle have håndvarmere på – og så står det da skidt til 😯
Nu kom varmen så – og hvad sker der? – Jo nu er det altså for varmt hører jeg alle vegne – vi er ikke nemme at gøre tilpasse.
Selv indrømmer jeg gerne at temp. op over 25 grader er et stort onde for mig – det skyldes at min diabetes lider i varmen – hele min krop lider – man bliver gnaven og let irritabel – fødder og hænder hæver op og du ligner en overkogt krebs i hovedet med lettere ødemer – :-S
Du sover af pommeren til om natten og vi sover jo oppe under taget – så der er altså godt varmt – selvom loftventilator og gulv ventilator sørger for at blæse det hele en lang march.
I skrivende stund afventer vi det varslede skybrud og dermed vender billedet og vi vil få mere normale temp. igen. Godt det samme – for mine stakkels beagler lider også under det her – så i morgen glæder vi os til mere hunde venlige temperaturer.
Det første hold cafe gardiner nærmer sig sin afslutning. Jeg har besluttet at hækle kant rundt om så de ser mere færdige ud og jeg vil hænge dem op med gardinklemmer – dels tror jeg de vil hænge pænere, da de jo er tungere end “almindelige” gardiner – og dels er det nemt at tage ned når de skal vaskes.
Sådan ser et fag ud (til mit vindue) der skal hænge sådan et i hver side af vinduet.
Gardinet er knap færdig og så skal det jo vaskes og presses før det kommer op og hænge.
Meen tankerne er allerede på gardin flugt igen – for da jeg ikke havde nok af den blå/lime/grønne måtte jeg anskaffe to nøgler mere og så kom der jo lige til at falde 12 nøgler mere i “kurven” til det næste hold gardiner :blush:
Og de ser sådan ud:
Her i orange/gule toner
Grunden til det er – også at det garn jeg laver gardinerne i er noget af det bedste hæklegarn jeg har haft mellem hænderne. Det er simpel hen så let og dejligt at arbejde med – glider godt på hæklenålen – et ret luftigt garn.
Jeg tror nok jeg kommer til at lave gardiner til hver årstid nu – det passer nogenlunde med at man tager gardinerne ned til vask – når årstiden skifter og så er det jo som at få nye gardiner på den måde.
Næste gang køber jeg dog garnet i Tyskland – da det er billigere. Garnet koster 27 kr nøglet herhjemme – så det kan godt svare sig. Har fundet den tyske side og de sender heldigvis også til Danmark.
Netop i disse timer (omkring middag) er det 40 år siden jeg mistede min elskede mor.
Jeg glemmer aldrig den dag – den er 4ever printet i min hjerne.
Det var stor sommer og rigtig varmt dengang (modsat vejret i dag). Jeg havde netop afsluttet min 10 klasses eksamen og havde et par dage fri før jeg skulle ned og have eksamensbeviset.
Min afsluttende eksamen var om mandagen (16. juni) og om aftenen fortalte min far mig endeligt at min mor skulle dø – at det kun var et spørgsmål om tid. Han havde gået stille med dørene af hensyn til eksamen – men jeg vidste det jo godt – at min mor aldrig ville blive rask og hvordan jeg kom igennem min eksamen er mig den dag i dag en gåde ? Måske ville jeg gøre min mor stolt ?- måske ville jeg vise hende at jeg kunne og jeg ville gøre det for hende?
Behøver jeg at sige at de følgende dage og nætter efter var forfærdelige at komme igennem – for vi ventede jo kun på at de ringede – at nu var det nu.
Om formiddagen – den 19. juni (75) sagde min far at han syntes jeg skulle besøge en veninde i nærheden – så mine tanker kunne blive adspredt lidt. Det gik jeg nølende med til og kørte over til veninden. Vi var i deres have for solen bagte fra en skyfri himmel. Omkring ved middagstid blev jeg urolig og vidste jeg måtte tage hjem – noget sagde mig den var gruelig gal.
Hjemme igen – var min far og mormor der ikke?? Der lå en kort besked at de var inde i byen – men det vidste jeg jo godt de ikke var. Jeg var helt sikker på min mor var død på dette tidspunkt.
Da min far kom hjem – kunne jeg godt se hvad der var hændt – min mor var død.
Dagene efter husker jeg som en slowmotion film der bare kører stille afsted. Jeg fik mit eksamens bevis og kørte hurtigt hjem igen – familiemedlemmer begyndte at indfinde sig – mine forældres venner kom og gik – alt foregik i slowmotion hvor man bare står på sidelinjen og ser med.
Min mors bisættelse om lørdagen – familien og venner der var med.
Sommeren igennem – ensomheden – og angsten for fremtiden – hvordan ville det forme sig uden HENDE??
Hverdagen vendte tilbage og jeg kom hjem til et tomt hus – nu uden min mor. Her ramte alvoren – og jeg gik helt ned med flaget. Jeg var startet på Handelsskolen – men dette kunne jeg slet ikke håndtere – og det endte jo også med at det gik helt i hundene. Og faktisk var jeg bedøvende ligeglad.
Man kommer jo igennem – på en eller anden måde – men de første år efter var ualmindelig hårde ved mig – jeg følte mig som et halveret menneske og det kastede selvfølgelig en masse ting med i kølvandet. Min far havde mødt en ny dame og hende havde jeg ret svært ved at lukke ind i mit liv – for følte jo hun ikke hørte til. Vi endte dog med at få et fint forhold til hinanden – men helt overgive mig gjorde jeg nok aldrig helt.
Faktisk blev jeg først hel igen da jeg i 1990 mødte min kommende mand. Da tog livet en anden drejning og kunne tænke på min mor med mere blide tanker og huske de gode ting hun jo stod for.
Det er også sådan jeg husker tilbage nu her 40 år senere – men savnet vil jeg altid have – det stopper aldrig for jeg nåede jo kun at have min mor i 17 år af mit liv.
