Om 14 dage er sommerferien landet her i huset. Hr. Mand har 3 ugers ferie – så vi skal hygge og slappe af – og få gjort de ting der ikke nås i det daglige.
Vi håber jo på lidt godt vejr – dog ikke for varmt – og at vi kan indtage kaffen i haven om eftermiddagen, ind i mellem. Det er ikke rigtig blevet til noget – for enten har det været for køligt, eller også har det været for varmt og så bliver man jo inde.
Ellers går alting som vanlig – mine arme, albuer, håndled, fingre, skuldre – og nu også knæ, fødder og hofter er der ingen forandring i. Jeg mærker dog tydeligt når vejret slår om så bliver mine gener forværret. Men generelt går det ikke skide godt, hvilket nogle gange rammer min ellers positive side til det værre – men jeg prøver at bevare overblikket.
Jeg vil nu forsøge noget alternativ kosttilskud, som jeg ikke har prøvet endnu for at se om det vil hjælpe. Glucosamin er udelukket, da det laves på skaldyr og det kan jeg ikke tåle. Jeg er i op starten – så derfor kan jeg ikke sige om det vil gøre en forskel eller ej – det må tiden råde. Dog er det sådan nu at jeg må gøre noget, for det her er ikke til at holde ud og lægen er jo ligesom ude af billedet her. I hver fald gider jeg ikke længere bruge lægen i den her forbindelse.
Som skrevet mange gange før HADER jeg når temp. kravler på den forkerte side af 25 grader – Jeg trives bare ikke – længere er den ikke. Heldigvis har perioderne ikke varet ret lang tid – og er blevet afløst af køligere og mere hunde og menneske venlige temperaturer.
Alle vantrives her i huset når det er for varmt – det gælder ikke kun vores beagler som lider – men også alle os med to ben.
Jeg skrev omkring sankt hans at vores jasmin sang på sidste vers – men nu står den i fuld flor og den dejlige blæst der er ankommet her hen over dagen sender den skønneste duft ind gennem havedøren – varmen er taget af og temp. nu dalet til 22 grader (i skrivende stund)
Hr. Mand har derfor på det kraftigste nedlagt VETO mod at fælde den – så den bliver stående
jasmin 2019jasmin 2019
Beaglerne nyder den dejlige friske luft – da det passer meget bedre til dem
DarwinOscar
Jeg kan ikke opholde mig i haven i øjeblikket – da jeg bliver overfaldet af klægfluer. De har stukket mig slemt for nogle dage siden – så jeg har måttet tilbringe dagene på antihistamin på fuld dosis og så kan man ikke ret meget da de sløver og man bliver træt.
stik fra klægflue
Min arm har været hævet i dobbelt størrelse og det har været rigtig ubehageligt. Hr Mand mente i dag at jeg godt kunne sætte mig lidt ud – da det blæste ret meget og han dermed mente de ville lade mig være. Det gjorde jeg så – jeg sad 15 min så hastede jeg ind da jeg nu er blevet stukket i den anden arm.
Næste gang jeg sidder derude bliver det i regnvejr og med tøj på – så kan de vel for filan lade mig være i fred – grrr
Heldigvis har jeg nu genfundet glæden ved Sims 3 så jeg spiller da bare i stedet for
I dag er det den 21. juni og dermed årets længste dag. Vi er nået halvvejs gennem og nu vil dagene igen begynde at blive kortere.
Sommer har det jo ikke rigtig været endnu – bortset fra udvejr/skybrud og ulækker varme temperaturer som ikke er til at holde ud.
I april købte vi et nyt bord/stole til haven – og det har vi KUN brugt 1 gang – ellers har det stået under dække for vejr og vind og blevet flyttet rundt med hver gang græsset skulle klippes.
Jeg har max. siddet derude på en af stolene et par gange. Enten var det for varmt eller også det modsatte.
På en måde kan det jo være ligemeget, da Hr. Mand jo arbejder i det daglige – men det ville da være rart at kunne indtage eftermiddags kaffen derude i weekenderne. Ferie er ikke i sigte her – Hr. Mand går først på ferie i august og så kan man jo håbe til den tid, at der er lidt sommer til os.
Vi fejrer ikke Sankt Hans her hos os – men i morgen skal vi have spist den sidste steg jeg købte op under Jul sidste år – som er en Porchetta – en italiensk rullesteg med svær hele vejen rundt – så den kan blive udryddet.
Tingenes tilstand er uforandret her – alt går som det plejer – med hænder/arme der driller en del af tiden – men som jeg har lært at leve med nu, og tager som det kommer.
Dog i dag oplevede jeg et kraftigt blodsukker fald til formiddag – og endda da jeg gik med beaglerne – for pokker det var slemt, og jeg så da lige i ånden at jeg skulle skvatte omkuld. Jeg måtte hurtigt korte turen af og gå hjemad med beaglerne. Jeg havde endda spist morgenmad – men jeg har haft problemer med maven gennem 1 uges tid og ikke spist helt optimalt – ved ikke om det er årsagen – kombineret med lidt for meget insulin gennem nogle dage? jeg kan ikke få øje på andre ting der burde indikere at det skulle ske.
Hjemme igen fik jeg spist et stykke brød og drukket 2 glas laktose fri minimælk – og så gik det bedre efter ½ times tid. Resten af dagen har været dum – for hele kroppen er i alarmbereskab – når det her sker – jeg bliver træt og får hovedpine – så dagen er gået i roligt tempo efterfølgende.
Vores jasmin synger på sidste vers. Den er først begyndt at blomstre nu, hvilket er ret sent i år. Den har det ikke så godt i toppen og jeg tror det skyldes den tørre og hede sommer vi havde sidste år – så til efteråret må vi nok tage konsekvensen og få den fældet.
er ikke godt for helbredet. Vi skulle jo have haft lidt bedre vejr. I stedet har det hele måneden været blæsende, koldt, lunt, nogenlunde vejr, blæsende igen osv. Og det har sendt os alle til tælling.
Op til sidste weekend slæbte Hr. Mand en forkølelse, med hjem og hele weekenden var han skidt tilpas mens det var i anmarch. Mandag og tirsdag arbejdede han hjemme – men tog så afsted i onsdags.
Jeg havde noget i gang fra mandag men troede jeg kunne ride stormen af – men her blev jeg snydt, da jeg for alvor startede op onsdag og den er slem denne gang. Jeg har ikke været lagt ned af forkølelse i mands minde – men må da sige at når det så rammer, så slår det hårdt. Der er kommet lidt hul på det i dag – jeg “græder” på begge øjne, nyser og snotter i et væk – kors hvor er det træls.
Beaglerne har været lidt rundt på gulvet over den her mærkelige hosten, nysen og ikke mindst stemmeføring vi har haft. Men de har begge været hos os når vi har måttet ligge lidt på langs ind i mellem. Både jeg og Mathias har gået med dem hver dag – det er jo ikke deres skyld at vi er syge – så har vi bare måttet ligge os eller siddet og slappet af bagefter.
Det har været nogle elendige dage – men forhåbentlig vender det snart igen.
Jeg skal på banen og lave kage mv. op til min fødselsdag næste weekend. Da Hr. Mand jo lå på operations bordet sidste år på min runde dag – har han taget en ferie dag i forbindelse med min fødselsdag – så der bliver lige en ekstra lang weekend da det jo også er Kr. Himmelfart om torsdagen.
Til den tid har jeg, Mathias og Simon forhåbentligt overstået den her forkølelse – som har ramt os alle i familien.
Påsken i år må i sandhed blive husket for det flotte vejr vi har pt. i Danmark. Det er næsten mere end vi er vant til og havens træer og buske springer mere og mere ud.
I går indviede vi de nye havemøbler, da vi alle samledes om bordet til eftermiddags kaffen. Det er endnu for tidligt at spise aftensmad udenfor, da køligheden sænker sig hen under aften.
Det var en sand fest for beaglerne at vi sad derude – det er de ikke sådan vant til – så der blev fulgt godt med i hvad vi foretog os.
Simon er hjemme – han kom hjem allerede onsdag – men vil hjem til sig selv i dag. Det betyder at vi lige skal have handlet lidt ind, så han kan klare sig et par dage.
Skærtorsdag lagde vi ud med at spise lammekølle – det har vi ikke fået i mands minde – jeg lavede selv Tzatziki rørt med tyrkisk yoghurt og så fik vi en bønnesalat med grønne sojabønner, ærter, grønne asparges, rødløg og fetaost – dressingen bestod af citronolie (færdigkøbt) – Udover det fik vi kartofler til.
Påskedagene er blevet brugt i det dejlige vejr – gå ture med beaglerne og gode film om aftenen – altså ren afslapning.
Det er kun vores lokale Aldi der har åbnet og det har betydet at det har været svært at få fat i brød da de ofte havde udsolgt. Så i dag har jeg bagt boller til eftermiddags kaffen – lavet med Arlas laktose fri havre/mælk drik (som jeg er begyndt at drikke) – lidt rester af majs/boghvede mel samt almindelig hvedemel.
Jeg fik også lavet Påske træstammen med marcipan/nougat/pistacie. Eneste problem var at chokoladen drillede – så den måtte “omlakeres” – udover det glemte jeg at tage billede af den – så vi har jo spist af den – der er ca. det halve tilbage.
I morgen er hverdagen tilbage igen, men der venter stadig nogle halve helligdage derude.
Vores Nytårsaften er forløbet som den plejer – uden det helt store.
Vi har jo to bange beagler at tage hensyn til – og ved Gud jeg ville ønske fyrværkeri loven snart får samme karakter som den har i vores norske naboland. Her er raketter med styrepind forbudt og i det hele taget er loven ret stram deroppe.
Jeg vil ikke gå i detaljer her – det kan der læses om på beaglepack.dk
Vi er som skrevet kommet igennem og er lettet over at det hele er overstået.
Vi hyggede så godt vi kunne – med god mad (krondyr steaks) et par glas vin og en is dessert fra Hansens is.
Kl. 01:45 gik vi i seng så jeg kunne komme op i ordentlig tid og få mine sædvanlige gøremål fra hånden.
I dag tager Simon hjem til sig selv – og i morgen er det arbejds dag for Hr. Mand igen – udover det skal han til job samtale om eftermiddagen – det bliver rigtig spændende!!
Hmm – året 2018 har ikke været det mest vellykkede år her hos os. Der har været en del udfordringer som skulle takles – men mest af alt har det været et sorgens år for mig personligt.
I januar brækkede Hr. Mand sit højre kraveben – og det var en slemt brud, som gjorde at han måtte opereres og have sat en såkaldt HOOK ind. Bruddet var nemlig meget yderlig og tæt på skulderbenet – så derfor var der ingen vej udenom. Selve hooken (krogen) skulle fjernes igen på et senere tidspunkt – hvilket igen betød nye udfordringer.
I det hele taget kom det brud til at fylde det meste af året – og først efter at hooken (krogen) kom ud – begyndte det at gå fremad. Det skete selvfølgelig på min fødselsdag – og jeg blev rund i år – så ingen fødselsdag til mig – men en mand i narkose og efterfølgende behøvede han pleje herhjemme igen. Jeg kan afsløre at han har det godt nu og at armen fungerer – om ikke perfekt, så – så godt som det kan blive. Heldigvis har han ikke et tungt arbejde – han er jo computer mand.
Det værste for mig var dog at jeg mistede min elskede beagle Charlie. Han døde meget pludseligt d. 8. marts om aftenen omkring 21:15 tiden. Vi var på vej til dyrlægen med ham – da han døde i bilen på vej derover. Charlie havde en kræft knude i venstre side som vi løbene holdt øje med i samråd med dyrlægen. Jeg vidste at han på et eller andet tidspunkt skulle dø – bare ikke at det ville ske på den her forfærdelige måde – for hvor er man da magtesløs. Når det nu skulle være, er jeg naturligvis glad for at det gik så stærkt for ham – at han ikke skulle lide så meget. Det er en trøst i dag. Jeg har stadig hans urne stående på mit skrivebord – og jeg tænker den bliver der – alt andet ville være mærkelig – jeg ved godt at det også betyder at jeg IKKE er klar til at slippe ham endnu.
Charlies pludselige død – gjorde jo at der blev uro i rækkerne blandt de andre to beagler – Oscar og Darwin – for mere end nogensinde kunne vi se at Charlie var leader of the pack – og her måtte jeg lige bryde isen og få sat nogle nye regler op for Oscar og Darwin. Som året er gået, har det løst sig stille og roligt og de to er pot og pande og går fint i spænd med hinanden. Oscar har kunnet hævde sig lidt over for Darwin – men han behøvede lidt hjælp til det i starten.
Vi snakker stadig en del om Charlie – og både Oscar og Darwin har i hver fald ikke glemt hans navn – det er helt tydeligt at de reagerer på det.
Oscar og Darwin
Personligt var jeg igennem en masse undersøgelser på Kolding sygehus i forbindelse med min hænder, fingre og arme. Jeg blev blandt andet MR scannet – men uden resultat. Vi kom ikke løsningen videre og den er stadig ikke fundet i skrivende stund.
Der er dog sket nye ting – for smerterne og hævelser – samt betændelser i mine led forsætter og breder sig til flere fingre i begge hænder. Jeg kan se en vis deformitet i nogle af leddene – så reumatolog er planen i det nye år – noget er rivende galt og jeg vil have en diagnose om ikke andet så for at tage det derfra. Jeg er allerede min egen “læge” og lytter enorm meget til de signaler min krop sender mig. Ligeså snart noget er i anmarch og jeg får de her influenza symptomer – så skal jeg i ro og varme med det samme – for så kommer hævelserne og betændelsen i leddene og varme og smertestillende er det eneste der kan lindre på det.
Jeg har på grund af det ofte lagt mit håndarbejde på hylden i perioder – men jeg ved jo nu at det ikke skyldes det som får mine hænder til at gå amok. Det kommer og går i perioder – nogle gange er det væk for så at blusse op 4 dage senere. Derfor holder jeg fast i mit håndarbejde – men laver dog kun mindre ting som jeg ved jeg kan gennemføre. I den senere tid har det været mere konstant og det er som om der sker en forværring i øjeblikket. Sommer perioden har været god med den naturlige varme – men nu er vinteren på vej. Jeg er ret sikker på det handler om en gigt art og mine symptomer peger på leddegigt.
Der har også været gode perioder – selvfølgelig – med hyggestunder i familiens skød. Simon der kommer hjem på weekend og til højtider. Mathias der hjælper hvor han kan og så er der jo Hr. Mand som også er god til at støtte mig når mine hænder giver problemer. Vi holder sammen i familien.
Den seneste krise indtraf i november – da Hr. Mand blev fyret fra sit arbejde. På grund af omlægninger (sparre) kunne de ikke længere bruge ham i den funktion han beklæder. Det skal ske med udgangen af maj 2019. Det gjorde jo at han havnede i kulkælderen en periode. Han arbejder således stadig i firmaet – men er i fuld gang med at søge andet og har da 2 job samtaler i januar – så vi håber.
Hvad vil 2019 så bringe? – Det vil jeg slet ikke spekulere på. Jeg er holdt op med at se fremad – men tager det i nuet og dermed udfordringerne som de kommer.
Lidt vinter kunne jeg godt håbe på – trods alt. Billedet er fra januar 2016.
