Koldskål m/hjemmelavet crunch

Sommertid er koldskåls tid i Danmark. Der findes mange forskellige slags koldskål på  markedet – men den man laver selv er den bedste.

Denne opskrift er selv opfundet – der er brugt laktosefri mælkeprodukter da jeg ikke tåler de almindelige – men det kan man jo gøre som man selv vil.

 

1 liter laktosefri kærnemælk

½ l. laktosefri yoghurt naturel

ca. 1½ dl. laktosefri fløde – pisket til skum

6 past. æggeblommer

3 spsk flormelis

vanilje efter smag

citron saft efter smag

 

I en skål pisker man fløde til let skum. I en anden skål pisker man æggeblommerne med flormelis og vanilje, let og luftigt – derefter blander man kærnemælk og yoghurt naturel sammen med æggemassen.

Den let piskede flødeskum blandes i med let hånd så man ikke maser fløden sammen. Derefter smages til med citron.

Koldskålen stilles på køl til den skal bruges – ved servering rører man “skålen” igennem – for ellers kan fløden stige til overfladen.

Man kan servere de traditionelle kammerjunkere til – men dem tåler jeg heller ikke grundet alle de mange tilsætningsstoffer som i sær er hævemidlerne og laktosen som der nogle gange kan være i.

 

Jeg laver min egen crunch – som ofte består af havregryn og mandelflager.

smelt 25 g. smør på en pande – tilsæt 2-3 spsk. rørsukker – så det karameliserer. Pas på det ikke bliver for varmt. Tilsæt derefter havregryn enten fine eller grovvalsede efter smag. Ca. 120 g og sammen med det mandelflagerne 1-2 poser alt efter smag.

Det hele ristes igennem og afkøles så det er klar til at komme på koldskålen. Man kan gemme resten i en bøtte hvis noget bliver til overs.

 

koldskål m/crunch

 

hjemmelavet crunch

 

Syrenen er i fuldt flor

I år er jeg ekstra heldig – da vores hvide syren nu endelig står i fuldt flor. Det betyder at jeg kan fejre min fødselsdag pinsedag (31/5) i selskab med dem.

Syrener og min fødselsdag er for evigt forbundet og der har ALTID været syrener på min fødselsdag – enten i haven eller som buket. Det var min far der startede den tradition – fra min fødsel, og frem til sin død – for den dag jeg kom til verden sprang syrenerne ud i min mormors have – og ja det er min yndlings blomst over dem alle. Jeg har så selv holdt traditionen i live efter min fars død.

Jeg kan ikke se mig mæt i de dejlige farver og ikke mindst duften.

Jeg håber derfor at jeg på søndag hvor det er min fødselsdag – kan sidde ude i haven i selskab med dem og en kop kaffe – for syrenerne bliver naturligvis på busken derude – men jeg kan også se dem fra spisebordet i tilfælde af at det er for køligt at være derude.

 

12. maj 2020

Kalenderen siger 12. maj – vi har lige haft en dejlig varm periode – men nu er kulden og blæsten vendt tilbage – jamen altså 🙄

For bare få dage siden gik jeg tur med beaglerne, uden overtøj og med bare arme – temperaturen sagde 15-16 grader, og solen bagte ned.  I dag siger temp. i skrivende stund 9 grader og en blæst så kold at man tror det er løgn.

Jeg måtte i føre mig min efterårs/vinter jakke – have en trøje indenunder og hente mine nyvaskede handsker frem. Handsker jeg havde lagt væk, da jeg ikke troede jeg skulle bruge dem mere, denne sæson. Nu skal jeg lige sige at kulde/blæst er en skidt kombination i forbindelse med mine gigt plagede hænder/krop – så jeg kommer ikke udenom handsker nogle gange – jeg er nød til at forblive varm for ellers får jeg de mest ulidelige smerter i leddene.

12. maj og handske dag

 

Generelt er mine gigt symptomer i udbrud for øjeblikket – men jeg tror aldrig jeg har haft så meget tøj på i mands minde så langt henne på året.

 

 

Tidligt en søndag morgen

I dag er det mors dag – men det mærkes ikke her og sådan har jeg det også bedst med det. Jeg har den holdning, at jeg er mor hele året rundt – det skal den ene dag om året ikke “ødelægges” med. Jeg har ikke noget behov for at blive fremhævet, forkælet, modtage blomster osv.

I dag er altså ingen undtagelse – uanset om det er mine egne sønner eller det er mine firbenene “sønner” – så er jeg der når behovet opstår.

Min ældste beagle Oscar har haft mave vrøvl nogle dage og i dag vækkede han mig med et højt gø ude på trappen – for han havde behov for hjælp.

Søndag morgen vil man jo gerne sove lidt længere – men sådan blev det ikke i dag. Jeg måtte hurtigt op kl. 7:45 og ud med kræet – for han havde det ikke helt godt.

Vejret er jo rigtig godt lige nu – så jeg satte mig i en havestol for at  vågne op ude i haven – mens Oscar rendte rundt og gjorde det han skulle.

 

hvid syren
det er lige før den springer ud

 

early in the morning

 

en ikke helt frisk Oscar

 

 

 

 

Det er igen blevet St. Bededag

Maj måned er kommet med alle de dejlige ny udsprungne træer og buske. Vi var ude og hente Simon  hjem på weekend, i dag,  og her slog mig at nu står bøgehækkene i fuldt flor – så flot altså – og med dette dejlige solskins vejr vi også har – så kan det ikke blive mere fuldendt.

Normalt spiser man varme hveder aftenen før St. Bededag – sådan som traditionen foreskriver her til lands – men jeg valgte at vente til i dag hvor jeg til formiddag  bagte  hveder. I år valgte jeg at komme kærnemælk i samt vanilje – da Mathias ikke er så glad for kardemomme.

Her til eftermiddag har vi så spist de nybagte hveder med masser af god smør på – og fået vores kaffe til – jamen det var som at komme i himlen – de var blevet så gode, lækre og luftige – og så smager kaffen også ekstra godt.

Min gigt er desværre i udbrud i øjeblikket – det sidder i mine hænder og arme – samt mine knæ og fødder – men hveder skulle vi havde – så Hr. Mand må tage sig af aftensmaden i dag. Den er heldigvis nem – en rest pasta som jeg havde i fryseren skal laves som en gratineret ret og til den skal vi spise en karbonade.

Hverdagen er jo vendt tilbage her – i det Hr. Mand er tilbage på sin arbejdsplads. Vi snakker ikke ret meget mere om coronaen – men følger selvfølgelig med i hvad myndighederne kommer med af anbefalinger. Et sted i baggrunden ved vi godt alle at, alt nu er forandret for altid og at vi forsat vil holde afstand mv. til andre – det bliver der ikke lavet om på et langt stykke frem i tiden.

Store Bededag og hveder hører sammen.

Vi glædes trods alt

Jeg indrømmer med det samme – at dette år til nu har været virkelig tungt og nogle gange kunne man ønske sig tilbage til 2019 før alt det her kom flyvende ind over os alle sammen. Jeg mener naturligvis en bestemt virus (Covid-19)

Det er svært at bevare overblikket når man gang på gang kan læse eller høre om corona fra både ind og udland. Man bliver påvirket og selvom man lader som ingenting – så lurer det konstant i baghovedet – udover det er der også alle de retningslinjer der skal overholdes for at vi kan bevæge os nogenlunde rundt.

Året er allerede 4 måneder gammelt og alt har handlet om den her virus. Hr. Mand har haft fødselsdag. Mathias har om under en uge – og jeg har i maj. Selvom om det her ligger under overfladen – så holder vi vores mærkedage og vi sover også godt om natten!

Mathias har ikke ønsket noget stort – men  vi vil selvfølgelig fejre ham.

Tiden her lige nu minder om de april dage for 27 år siden hvor han kom til verden og alt bare var helt ny udsprunget – alle de dejlige grønne farver rundt om os – og det er lige nu der hele min fokus ligger – at naturen vågner til nyt liv og det er forår på kalenderen.

birketræet er sprunget ud

 

Hr. Mand er igen startet på arbejde – det skete i går – også derude bærer situationen præg af den “gæst” vi har på besøg lige nu. Der er lavet god afstand til den enkle medarbejder – ja selv i kantinen sidder de ved hvert sit bord og der er madpakker med hjemmefra – da meget derude stadig er lukket ned – blandt andet kantinen.

Jo meget er anderledes – det kan vi ikke komme udenom og jeg håber da at når vi når Simons fødselsdag i august – at landet ser bedre ud

 

Påsken 2020

Så nåede vi Påske og den er allerede halvvejs passeret.

Jeg har som skrevet tidligere været ude og planlægge mine indkøb, så jeg undgik for mange mennesker. I disse Covid19 tider skal vi forsat passe på hinanden – men det er desværre som om folk bliver mere ligeglade, med hensyn til at holde afstand – derfor handler jeg ikke længere hvor som helst.

I dagene op til Påsken fik vi afrimet vores frysere – både den store kummefryser i kælderen og den opretstående heroppe i køkkenet. Den arvede jeg fra min far og den er rigtig god til småtingene som man gerne vil have lige ved hånden.

Nu er der skabt plads i fryserne til at jeg efter Påske kan få købt kødvarer hjem online – så man ikke skal rende rundt så meget.

Jeg er muligvis havnet i en hysterisk lomme vedr. Covid19 og tager alle mine forholdsregler – og faktisk tror jeg den tendens er kommet for at blive – vi kommer ikke af med det her lige med det første og der vil gå rigtig lang tid før jeg – hvis nogensinde – vender tilbage til normalen.

Vi er alle samlet her hos os. Får lidt godt at spise og går ture med beaglerne – men ellers holder vi os her på matriklen.

 

tulipaner

Lockdown

Hele landet er lukket ned på grund af Covid-19 (corona)

Vi har alle hørt og læst om den virus, som har grebet ind i vores hverdag – så den ikke længere mere ligner noget vi kender. Alt hvad der kunne sendes hjem er sendt hjem – både dem der stadig skal arbejde og dem der ikke skal. Vores skoler og uddannelses områder er lukket ned – ligesom børnehaver mv. også er det. Forældrene skal selv forestå deres børns undervisning. Vi har fået besked på hvordan vi skal gebærde os i det offentlige rum – når vi færdes ude og når vi skal handle dagligvarer ind.

Her hos os er dagligdagen også blevet noget anderledes – også selvom min normale hverdag ikke som sådan er ændret. Jeg er jo førtidspensioneret, går hjemme – passer hus, indkøb, madlavning og vores beagler – dog er det ændret, for Hr. Mand er ligesom en masse andre sendt hjem for at arbejde, hvilket han nu har gjort siden beskeden kom den 12/3 fra sin arbejdsgiver.

I dag er den forlænget med yderligere 3 uger – til efter Påske – så må vi se hvordan billedet ser ud til den tid. Om ca. 1½ uges tid går Hr. Mand dog på ferie – Påskeferie.

Jeg har haft mange tanker i de forløbne uger omkring Covid-19 – man tænker virkelig meget også fordi jeg jo er i risiko zonen som mere udsat – men jeg nægter at lade det få overtaget. Jeg kører mine dage så normalt som muligt. Jeg går med mine beagler hver dag i den friske luft – jeg har dog lagt mine indkøbs vaner om – til kun at dreje sig om det mest nødvendige. Jeg bager så vidt det er muligt vores eget brød – eller kører til bageren for at hente det – også selvom jeg skal køre en bid vej, for at få det. Jeg går langt udenom bakeoff brødet i supermarkerne – for man ved jo ikke hvem der har haft fingerne i det før en selv – sådan tænker jeg meget i øjeblikket.

Når jeg går med beaglerne passerer jeg aldrig nogen på det samme fortov – så går vi over på det andet i stedet – men jeg syntes folk er meget opmærksomme på situationen og tager hensyn til hinanden. Det eneste jeg kan få dårlige tanker om, er at det ofte er de ældre der stimler sammen –  og som står og snakker på gade hjørnerne – ligesom de også ses stimle sammen i supermarkerne – det er bare for dårligt, da det jo netop er dem vi skulle tage hensyn til – hmm

Jeg har indprentet mine sønner, at de skal være opmærksomme – heldigvis er de begge så fornuftige i den retning, at jeg ved de nok skal passe på. Simon bor jo selv og er nød til at handle ind i mellem – men han er helt med på spillereglerne. Jeg har sagt til dem at de ikke må snakke med nogen når de f.eks. går med beaglerne – og at ingen må komme tæt på beaglerne eller røre ved dem.

Når vi handler – kører vi nogle gange sammen afsted – men det er kun den ene af os der er i forretninger – det skiftes vi til.

Her i vores kommune er alt lukket ned – det har vores Borgmester sørget for. Her er roligt på gader og stræder og ikke ret mange folk på gaderne. Folk passer på – det ses også ved supermarkernes P-pladser for der holder ikke ret mange biler. Vi får dog vores skraldespande tømt – men genbrugspladserne er lukket og det giver problemer i forhold til vores normale sorteringer, af genbrug – det er med andre ord på Stand by lige nu.

 

Nu er det snart Påske – og i dag har jeg hængt mine gule cafe gardiner op i køkkenvinduerne – og den anden dag fik jeg dådyrkølle hjem, som vi skal spise en af Påskedagene. Vores Påske bliver ikke anderledes end de andre år – vi skal bare hygge herhjemme og se gode film og have lidt godt at spise.