Categotry Archives: årstider

31. maj 2018

by

I dag er det 60 år siden jeg kom til verden. Og det gør ikke ondt  :;

60 år er bare et tal ligesom det har været de foregående år og generelt ikke noget jeg tænker så meget over.

Til gengæld GLÆDER det mig helt utrolig meget – at vejret er så godt  😀  😀  😀

Hr. Mand skal snart afsted til Kolding sygehus – hvor den famøse skinne i dag bliver fjernet.

Vi har spist en tidlig morgenmad da han skal være fastende 6 timer før indgrebet. Han har også hejst Dannebrog  😛

Og her på billedet ses det jo tydeligt hvordan vejret tager sig ud

 

Drengene og jeg skal til eftermiddags kaffen spise hjemmelavede hindbær snitter – hvad aftens maden står på ved jeg ikke i skrivende stund.

Min fødselsdags gave er på vej fra Tyskland – jeg får en ny havebænk og det vil både jeg og beaglerne komme til at sætte pris på – glæder mig rigtig meget til den ankommer og vi får den sat op.

Loading

Nu er det snart overstået

by

Tiden for Hr. Mands forestående operation nærmer sig og det gør ligeså min skarpe fødselsdag, som denne gang må “glemmes” til senere. Han (Hr. Mand) er naturligvis ked af, at det skal være sådan, men vi er enige i at operationen bør gennemføres så han kan komme ud på den anden side. Han går med mange smerter og er slet ikke i stand til at samle sig om noget.

Således er han nu droppet ud af Kursus i Odense – da han slet ikke bliver eksamens klar til den 11. juni med den dårlige skulder han render rundt med.

Det går fint nok med at passe arbejdet – men her er han jo inde i hele arbejdsgangen og så har han en rigtig god stol at sidde i – det er når han er hjemme at det forværrer sig fordi den kontor stol han har giver en skæv fordeling, i forhold til stol og bord. Det er også ved at gå ud over nattesøvnen, på det seneste – så det haster med at få skinnen ud.

Vi vil derfor holde min fødselsdag ugen efter – hvor der er passeret en 8-10 dage efter operationen – og så er det jo snart sommerferie tid – hvor han kan bruge tiden på at komme sig yderligere.

 


I denne weekend som nu snart er til ende – har Simon været hjemme. Det er første gang i 14 dage – så vi har hygget med den nye jumanji film og i går en James Bond film. Simon tager hjem i aften når vi har spist – og så henter jeg ham over middag på torsdag – så vi kan holde lidt fødselsdag – med kage og lidt godt at spise til aften. Af hensyn til det har Hr. Mand valgt at bruge Falck til at køre ham på sygehuset i Kolding – om han kommer hjem samme dag er endnu usikkert – men i så fald bliver det også Falck der sørger for det.

 

Loading

Både godt og skidt

by

Pinsen er over os og det ser ud til at det gode vejr vi har i øjeblikket forsætter.

Simon bliver hjemme hos sig selv denne weekend og selvom det er Pinse bliver det ikke meget anderledes end det plejer at være.

Vi har en græsplæne der skal klippes og lidt andre nuslerier – men ellers slapper vi bare af.

Den dårlige del er – at – selvfølgelig – så har Hr. Mand nu fået tid til operation så skinnen kan komme ud – og det vil ske på min runde fødselsdag 31 maj – JO jeg BLEV ked af det – men efter at havde sundet mig lidt – overtog fornuften – selvfølgelig – for DEN skal fjernes, da den giver alt for mange problemer for min kære mand. Han skal ind kl 14 – så jeg forventer ikke han kommer hjem samme dag – da han jo skal i narkose.

Mine sønner står dog last og brast ved min side og har sagt de vil lave mad til mig og kage skal der også til siger Simon. Nu må vi se hvordan det hele går.

Set her i bakspejlet er det faktisk også det vigtigste at det bliver overstået – så må vi holde en forskudt fødselsdag når Hr. Mand er blevet sig selv – for han vil nok være sygemeldt 7-14 dage alt efter hvordan det arter sig. Han skal dog være klar til den 11. juni – da han skal til eksamen i Odense.

Jeg vidste den kunne falde sammen med min fødselsdag – men at det lige blev selve dagen – ja den skulle jeg lige sluge.

Jeg har det fornuftigt i øjeblikket – så godt at jeg lige nu er i stand til at gå med begge mine beagler sammen om formiddagen. Vi nyder en lidt længere tur om formiddagen nu vejret er godt, for så sover de dejligt længe til middag, hvor jeg så kan slappe lidt af. Om eftermiddagen når varmen er ved at tage lidt af – går Mathias så med dem, mens jeg forbereder aftensmaden.

Mine hænder har det – som skrevet fornuftigt – jeg passer på at få lavet mine øvelser – med udstrækninger, samt bruge mine elastikker og bolde. Det hjælper faktisk en del og er dejligt afslappende bagefter. I lidt slemmere tilfælde kommer hånden i lunt vand mens jeg klemmer sammen om en svamp.

Jeg er også i stand til at løfte mine beagler op på bordet i haven så de kan blive børstet.

Mine finger knoer og mellemled er stadig vildt ømme, samt mine albuer, skuldre og kraveben – så det lurer jo lige under overfladen.

Jeg har stadig intet hørt fra Kolding Sygehus med hensyn til reumatolog og nu er der snart gået 1 måned – hmm

 

den er lige på spring

 

Loading

En ny måned er begyndt

by

Arghh – vi er allerede i maj og en vis dag nærmer sig med hastige skridt – en dag jeg ikke “glæder” mig til. Min fødselsdag hvor jeg runder et skarpt hjørne  😆

Det er jo også i denne periode at vi har alle de skæve helligdage der giver lidt ekstra fridage for Hr. Mand. Og meget a la det så holder han eksamens ferie den næste uges tid. Simon kommer ikke i denne weekend – men han kommer weekenden efter – for så står slaget jo i Eurovision konkurrencen og den plejer jeg at se sammen med ham – så mor og søn kan snakke løbene om slagets gang  😎

Jeg er kommet mig over frustationen omkring mit læge besøg i Kolding i mandags – selvom det da lurer lidt under overfladen. Da der som tidligere skrevet ikke blev fundet noget – så fik jeg da meget fornemmelsen af, at man havde spildt kostbar MR scanning på mig og det var faktisk det jeg blev mest vred over, for jeg havde jo ikke bestilt en MR scanning!! 😡

Jeg har ikke hørt fra sygehuset endnu – og vil da nu overveje om jeg gider spilde min tid på at tage til reumatolog – når der jo nu ikke er påvist gigt nogen steder i hverken blodet eller mine hænder – så hvad skal jeg så lige med det?

Jeg har dog den senere tid været på mit eget detektiv arbejde, hvor jeg har brugt  en masse tid på at stykke det hele sammen. Godt jeg har skrevet en del af forløbet ned, så jeg har kunnet gå tilbage og læse op på tingene. Jeg har derfor nu sat min egen behandling i gang og det er naturligvis for tidligt at sige noget om hvordan det vil virke – men håbet er tændt, så meget kan jeg sige allerede nu  :;  – Hvis det viser sig at jeg har ret – ja så SKRIGER jeg meget højt  :-S

 

Weekenden bliver skudt i gang med godt vejr ser det ud til – og i aften spiser vi forårsruller (det er 100 år siden vi har fået det) og så har jeg bagt marcipanboller som vi skal smovse i senere. Mine marcipan rester skreg på at blive brugt – så dem glæder jeg mig til at smage til en god kop kaffe i aften.

marcipan boller med appelsin yoghurt

 

Loading

Det er endelig blevet forår

by

Haven lige nu

 

Troldhassel 2018
Birketræet er sprunget ud
syrenen er stærkt på vej

 

I går aftes lavede jeg endnu engang indbagt blomkål – de havde sådan nogle store og flotte blomkål på tilbud og det kunne jeg jo ikke stå for. Denne gang brugte jeg svinekød 7-10% til at pakke omkring kålen.

 

indbagt blomkål
indbagt blomkål

 

Der er så meget tilbage at Mathias og jeg kan få af det i dag – så koger jeg en majs kolbe til – for Hr. Mand skal på kursus i Odense og er ikke hjemme og spise aftensmad i dag.

 

Vi har også forårs kåde beagler i huset i øjeblikket

 

Oscar leger rullemarie

Loading

Påsken 2018

by

Påsken i år bliver mere indskrænket end den normalt er her hos os.

Mange ting gør at vi bare bruger dagene på at slappe af – spise lidt mad og se TV.

Hr. Mand er stadig plaget af sit kraveben – han er begyndt at få flere smerter – måske er det skinnen i skulderen der driller ham – lægen skal i hver fald ind i billedet i næste uge.

Og så har vi for 3 uger siden mistet vores Charlie  😥  😥  😥

Jeg har en mulig diagnose på leddegigt hængende over mig og som jeg lige skal forholde mig til – samt de videre undersøgelser

Så alt i alt – “glemmer” vi vores udfordringer via spil på computeren og TV kiggeri – har købt nye film på Blockbuster – så i aften skal jeg se en af de nye Agatha Christie film.

 

Til morgen blev Oscar, Darwin og jeg mødt af et strålende solskin da vi kom ud i haven  😀  😀

Det varsler forhåbentlig at foråret omsider er ved at indfinde sig  :mrgreen:

 

Husk at der kan klikkes på billederne for at se dem i større format

 

Langfredag morgen 30/3-18
Darwin Påsken 2018
Oscar Påsken 2018
Påske på mit skrivebord

Loading

Det bliver ved

by

Mandag i dag – den 5/3

Vi er igen ramt af massiv snefald – det har ramt det meste af landet. Allerede i går aftes sagde Hr. mand at han ikke ville køre på arbejde – men arbejde hjemmefra. Desuden skulle vores bil til service og de lånebiler de har på værkstedet er ikke udstyret med vinterdæk – så det gav ligesom sig selv.

Værkstedet er beliggende i den anden ende af byen – normalt tager det under 15 min. at køre dertil. Men i dag tog det 40 min – på grund af snefaldet !! – bilen skulle være derude 7:30 – men han ankom først dertil 8:20. Han var hjemme igen lidt over 9 – da de kørte ham hjem. Så bil kørsel ligger ikke ligefor i dag. Kursus i Odense i aften er af samme grund også aflyst – der er ingen grund til at tage unødige chancer.

 

Beaglerne har ikke været ude og gå – jeg går ikke med alt det salt der smides over det hele – det skal mine hunde bare ikke gå i. De kan heldigvis finde ud af – at lave det de skal i haven – så en dag med at springe over går jo nok 😉

Da vi nu sådan er “sneet inde” – så har jeg været i gang med med at bage brød 😀 Nøjj jeg glæder mig til hjemmelavet brød på sådan en snevejrs dag. I aften står den på pizza – da jeg heldigvis lige fik købt sådan nogen i går jeg var ude og handle.

 

Mine hænder fungerer nogenlunde – men det skyldes at jeg de seneste dage har taget dobbelt dosis smertestillende – for det har været rigtig slemt og jeg holder det bare ikke ud mere. Jeg har brug for at kunne bruge mine hænder – det andet slider mig i stykker, gør mig gnaven og irriteret, hvilket ikke er til at leve med.

Jeg skal til læge senere på denne måned – og nu skal der så gøres noget i forhold til det her – ikke at de kan gøre det store – men jeg skal have undersøgt mine hænder – det gik jo i vasken grundet Hr. Mands galdeblære problem – sidste år og så er tiden bare gået.

 

mere sne 5/3-18
Og ham her er jo ikke til at stå for 🙂
nybagte grahamsboller til kaffen 🙂

Loading

1 9 10 11 24