Categotry Archives: Beaglerne

Det er blevet efterår

by

Den seneste måneds tid er bare gået – ligesom hen over hovedet på en og ja nu er det for alvor efterår på kalenderen.

Bortset fra at jeg er nedlagt af en forkølelse – så er der som sådan intet nyt sket. Tiden går og jeg går med og i dag kunne jeg andet sted læse at der kun er 85 dage til Juleaften – jamen hvad blev der lige af det her år?

Jeg forsøger ind i mellem at få hæklet på mine julerøde gardiner – men det er som om iveren ikke er der mere – for nu at være ærlig ved jeg ikke om jeg når at have dem færdig til december står for døren – der er jo sådan set kun 2 måneder {01}

Jeg er lige nu travlt beskæftiget med et nyt nabolag til Sims 3 – ja jeg spiller stadig Sims 3 ;) og nyder det i fulde drag. Jeg har dermed travlt med at bygge det op og denne gang i victoriansk stil – det er ikke helt nemt – eller rettere det tager lang tid at bygge sådan en type hus og indrette det og pludselig er der gået 2-3 timer {13} – Det nye nabolag er faktisk en slags kopi af det allerførste nabolag jeg lavede til Sims 3 og som jeg har mistet filen til. Jeg har dels opbygget det via min hukommelse og dels fra de billeder jeg har liggende i en mappe.

Mine hænder er igen i forværring ind i mellem, nu efteråret er kommet og derfor er det nemmere at styre musen end hækle nålen.

Mine beagler tager naturligvis også deres del af kagen – der skal laves mad til dem og det tager også noget af min tid – udover det er der den almindelige omgang med dem samt pasning og pleje og når de så sover så står den på Sims.

Der kommer også snart et nyt planet coaster spil – så jeg går et “travlt” efterår i møde.

På familiefonden er alt som det plejer – dog har der den senere tid været noget omkring den kost Simon indtager og som vi har måttet rykke ud og få korrigeret. Dette vil jeg komme ind på senere i et indlæg omkring hvor vigtig kosten er når man har autisme.

 

efterår 2019
efterår 2019
de sørgelige rester af sommeren

Sommerens glæder

by

eller hvad man nu skal kalde dem ;)

Som skrevet mange gange før HADER jeg når temp. kravler på den forkerte side af 25 grader – Jeg trives bare ikke – længere er den ikke. Heldigvis har perioderne ikke varet ret lang tid – og er blevet afløst af køligere og mere hunde og menneske venlige temperaturer.

Alle vantrives her i huset når det er for varmt – det gælder ikke kun vores beagler som lider – men også alle os med to ben.

 

Jeg skrev omkring sankt hans at vores jasmin sang på sidste vers – men nu står den i fuld flor og den dejlige blæst der er ankommet her hen over dagen sender den skønneste duft ind gennem havedøren – varmen er taget af og temp. nu dalet til 22 grader (i skrivende stund)

Hr. Mand har derfor på det kraftigste nedlagt VETO mod at fælde den – så den bliver stående :)

jasmin 2019
jasmin 2019

 

Beaglerne nyder den dejlige friske luft – da det passer meget bedre til dem

 

Darwin
Oscar

 

Jeg kan ikke opholde mig i haven i øjeblikket – da jeg bliver overfaldet af klægfluer. De har stukket mig slemt for nogle dage siden – så jeg har måttet tilbringe dagene på antihistamin på fuld dosis og så kan man ikke ret meget da de sløver og man bliver træt.

stik fra klægflue

 

Min arm har været hævet i dobbelt størrelse og det har været rigtig ubehageligt. Hr Mand mente i dag at jeg godt kunne sætte mig lidt ud – da det blæste ret meget og han dermed mente de ville lade mig være. Det gjorde jeg så – jeg sad 15 min så hastede jeg ind da jeg nu er blevet stukket i den anden arm.

Næste gang jeg sidder derude bliver det i regnvejr og med tøj på – så kan de vel for filan lade mig være i fred – grrr

Heldigvis har jeg nu genfundet glæden ved Sims 3 så jeg spiller da bare i stedet for ;)

Kylling lasagne

by

Jeg var lige en hurtig tur i Aldi i dag, da vi manglede lidt brød. Aftensmad skulle vi også have – da alt fra Julemiddagen er  blevet spist. Og hvad finder man lige på, når det stadig er Jul og folk stor hamstrer i Aldi. Det er med at få fingerne i fadet hvis du skal have noget. Jeg kunne først komme afsted ved middagstid – for der var jo lige 2 beagler som skulle luftes og de er første valget.

Som ventet var der ikke meget at hente – men jeg fik da 8 gode osteboller, som stadig var lidt lune, så vi kunne få en ostebolle til eftermiddags kaffen og en til vores godnatmad i aften.

Aldi havde en del kyllingbryst til “stop madspild” – så jeg tænkte vi kunne lave en lasagne med det. Jeg købte en pose revne gulerødder og noget revet ost, samt en lille brik bechamel sauce – resten havde jeg derhjemme.

Beaglerne skulle også have og heldigvis havde Aldi det gode hakkede kylling kød jeg køber til dem – så der kom lige 3 pakker hakket kylling med i indkøbsvognen også. Udover det også et par andre ting som vi manglede.

 

Hjemme igen gik Hr. Mand i gang med at tilberede det hakkede kylling kød til beaglerne – så der er til nogle dage til dem.

Og så lavede han kød sovsen til lasagnen.

 

Kylling bryst fileterne blev skåret i mindre stykker og svitses i en pande. Derefter kom der over i en større gryde og tilsat gulerødderne samt Aldis tomatsauce basilico. Smagt til med salt/peber.

Så skulle den samles. I bunden af et ildfast fad kom der lidt bechamel sauce – derpå lasagne plader – så kød sovs – og så fremdeles til lasagnen var bygget op. På toppen kom der revet cheddar ost.

Det hele kom på køl så den bare skulle smides i oven når spisetid nærmede sig.

Jeg elsker den slags retter – da opvasken bliver minimal – da jeg tog opvasken efter Hr. Mands madlavning.

Så var det tid til hygge med ostebolle og kaffe samt spille lidt Sims.

 

Oktober måned 2018

by

Oktober er kommet og næsten gået igen. Jeg kan se der er gået 1 måned siden mit sidste skriv herinde på bloggen.

Oktober måned er altid en lidt svær måned – for den bærer nogle ar på sjælen og i år er der tilføjet endnu et.

6. oktober er fødselsdagen for min “papmor” – hun ville være blevet 87 år

16. oktober er dagen for min fars død – han har nu været borte i 5 år

22. oktober er fødselsdagen for min elskede Charlie mus – som jeg mistede i marts. Han ville være blevet 14 år, denne gang.

22. oktober er også dagen hvor min far blev bisat for 5 år siden.

23. oktober er 50 års dagen for den hofteoperation jeg fik foretaget tilbage i 1968

og i dag 27. oktober er årsdagen for min “papmors” død for 6 år siden.

31. oktober er det Halloween – eller som det retteligt hedder Alle Helgen.

November d. 1 – markere – at det er 4 år siden jeg mistede min storebror – at det er 6 år siden min “papmor” blev bisat – at det er 5 år siden vi lagde min fars urne ned på kirkegården.

 

Det er med andre ord lidt hårdt at komme igennem disse mærkedage – men man går jo igennem og ud på den anden side. Det vil blive lidt lettere når vi er kommet over den 1. november.

 

Her kan jeg begynde at tænke på den kommende højtid – Julen, og der er allerede planlagt lidt forskelligt som vi skal prøve af hvad mad angår. Således skal Mortensaften være en prøve dag som måske skal anvendes i forbindelse med juleaftens måltid. Det kommer jeg nærmere ind på senere. Jeg kan dog afsløre at det omhandler noget med ande fedt.

At Julen er synlig har vi vist alle fundet ud af. Der er kommet julepynt mv. til salg i butikkerne – hidtil har jeg som altid undgået at lade blikket falde på det – det kan tids nok komme. Men Julen rører alligevel lidt rundt i mig – det er jo lidt svært at undgå ikke at blive helt påvirket.

Helbredet kører nogenlunde – men med det køligere vejr er der indtrådt  problemer med hænder og arme igen, ind i mellem – ligeså snart kalenderen står på efterår, så sker der noget mere på det område. I dag er jeg således ramt i begge mine arme, albuer, hænder, fingre, kraveben og skuldre – så er der kun et at gøre at tyde til smertestillende medicin, så det er til at holde nogenlunde ud. Jeg nægter at lade mig knække – men med de skader jeg efterhånden har er jeg ikke længere i tvivl om at det er leddegigt. Blot kan man ikke finde gigt i blodet – men efter at have nærlæst behøver det ikke altid at være til stede. Jeg vil derfor i relativ nær fremtid få lavet en henvisning til en reumatolog – for det snød de mig jo for nede på Kolding sygehus.

Simon har været hjemme et par gange i løbet af oktober. Hans bo situation kan stå til at skulle ændre sig, da det boligselskab han har leje hos skal renovere de lejligheder han bor under. Det betyder genhusning og tilbageflytning – hvilket jeg ikke tror vil være godt for ham – så vi skal måske ud i at finde en anden lejlighed til ham. Han er heller ikke selv meget for at skulle genhuses.  Det er ikke noget der lige står for døren – men det ligger derude i nær fremtid.

Når Simon er hjemme er det ekstra hyggeligt at hele familien er samlet – så spiser vi lidt god mad og hygger med film om aftenen – får en masse snakket igennem og så nyder Simon enormt meget samværet med beaglerne, som han hygger sig med og går ture med. Nogle gange tror jeg også at han nyder det ekstra, at han er hjemme hos mor og far, det vidner hans søvn mønster om.

Oscar er kommet sig fint over sin operation i september. Han fik dog et tilbage fald med sine ører og analkirtler grundet at hans stofskifte tal faldt en del. Han er nu sat op i medicin og har fået det godt igen. Det bliver nok snart tiden hvor vi skal til at finde de varme trøjer frem til beaglerne og de er begge to i forebyggende  pote”behandling” – da de får smurt poterne med Helosan så de bedre kan stå den kommende vinter igennem. Det er noget der startes op på i den første del af efteråret.

den første frost
Det er blevet efterår
Oscars operations sår

Er gået helt i hundene

by

Forstået sådan at alt handler om mine beagler  :mrgreen:

Det er jo således at den ældste af mine beagler har en stofskifte sygdom – som kan drive noget af et mareridt frem – for det handler endnu mere om at den mad han får er så ren som muligt. Det er derfor næsten endegyldigt slut med div. tør foder typer og i stedet er både Oscar og Darwin nu overgået til rigtig hjemmelavet mad. Det var i første omgang den rolle “Fru Potte” skulle spille – at producere deres mad. Og det har til nu været en succes og et kæmpehit hos beaglerne.

I morgen skal jeg producere kød suppe – som Oscar og Darwin fremover skal have som “gluccosamin” tilskud – det er den rene råvare og det glæder jeg mig meget til at prøve af.

Jeg har med andre ord læst og studeret på sammensætninger af de forskellige opskrifter rundt omkring på nettet – når det handler om mad til hunde. Rå fodring er ikke inde i billedet – netop grundet Oscars stofskifte – maden skal være tilberedt. Jo mere jeg har læst – jo mere forvirret er jeg blevet – så jeg har opgivet og valgt at stole på mig selv i den retning – og det er det blevet meget bedre af.

 

Udover det kæmper jeg en kamp for at blive – om jeg så må sige – kampdygtig igen – for de seneste 3 uger har jeg haft en del rygproblemer som har sendt mig til tælling. Det har kostet div. smertestillende og andre hjælpemidler –  det her har jeg ikke lige tid til – men hvem har det? Det er rigtig træls når noget ikke fungerer og griber ind i din dagligdag. Der er dog bedring – så håbet er tændt. Jeg kæmper mig igang hver eneste dag og får gået mine ture med beaglerne – smertestillende – varme og bevægelse er vejen frem.

Jeg har nu helt opgivet projekt – garn – for hver eneste gang jeg griber hæklenål eller strikkepinde – så skal jeg bruge flere dage på at få mine hænder helet op igen – bare fordi jeg lige skulle prøve. Heldigvis er der da så mange andre ting at fordrive tiden med  :cool:   Det værste er dog alle de kasser jeg har stående med garn – det ved jeg ikke lige hvad jeg skal stille op med  :-S

Jeg nyder efteråret som nu er kommet og den køligere luft – det er dejligt at gå tur i når den friske luft står om ørerne på dig og du kan komme ind i varmen til en dejlig varm kop kaffe – det er jo ikke at kimse af. I forbindelse med kaffen har jeg for første gang ytret mig om en mulig julegave  min familie kunne give mig – nemlig en Beagle mug (kop)  :lol:

 

 

 

Ferie tid

by

Hr. Mand har nu ud stået halvdelen af sin ferie. Der er ikke sket så meget – udover at Oscar har været ved dyrlæge og fået fjernet en knude på venstre forben. Han har været påvirket af forløbet nogle dage efterfølgende – det koster altid når der er narkose inde i billedet. Alt er dog forløbet som det skulle og torsdag kom svaret – Knuden var heldigvis godartet – så vi var enorm lettede allesammen :D   – Oscars skjoldbruskkirtel sygdom – hans T4 tal var til gengæld dykket en pæn del fra 2,8 til 1,7 hvilket er noget skidt og møg. Han har også i tilgift på operationen haft div. symptomer i kølvandet af stofskiftet – maven og ørerne kunne bare ikke lide den omgang.

Derfor var det som følge af det – let at tage beslutningen om at – tiden var inde til at investere i en crockpot (slow cooker) – som jeg nu har bestilt hjem. Jeg har jo taget mange tilløb til det – men så droppet det igen – men nu er det besluttet. Dermed kan jeg bedre lave mad ikke kun til os – men bestemt også til beaglerne. Oscars skjoldbruskkirtel har vist sig at være en autoimmun tilstand – og det kræver altså noget ordentlig mad så hans mave/tarm – ja hele helse ikke skal bruge så meget energi på at fordøje maden. Det er ekstremt vigtig at skjoldbruskkirtlen  får ro så den kan arbejde. Oscar får medicin og derfor skal maden være så ren som overhovedet muligt. Han er blevet sat op i medicin dosis – så alt er på spil her.

Således gik den første uge af Hr. Mands ferie.

I den kommende uge – forsætter jeg planlægningen af beaglernes mad – jeg skal have købt nye gardin stænger til køkken vinduerne og måske lidt nye efterårs planter til krukkerne udendøre – så der er lidt farver derude. Først næste weekend kommer Simon herud – han har ikke været hjemme i 14 dage nu – men sagde i dag – da vi handlede sammen – at han kom hjem til mors kødgryder på fredag  :mrgreen:

Jeg glæder mig til at modtage crockpotten – det skal nok blive spændende med al den dejlige simremad man kan lave i sådan en. Jeg har købt en lidt mere avanceret – som både kan brune  kødet og bage kager og brød. Så den vil der kommer flere indlæg omkring hen af vejen.

 

Både godt og skidt

by

Pinsen er over os og det ser ud til at det gode vejr vi har i øjeblikket forsætter.

Simon bliver hjemme hos sig selv denne weekend og selvom det er Pinse bliver det ikke meget anderledes end det plejer at være.

Vi har en græsplæne der skal klippes og lidt andre nuslerier – men ellers slapper vi bare af.

Den dårlige del er – at – selvfølgelig – så har Hr. Mand nu fået tid til operation så skinnen kan komme ud – og det vil ske på min runde fødselsdag 31 maj – JO jeg BLEV ked af det – men efter at havde sundet mig lidt – overtog fornuften – selvfølgelig – for DEN skal fjernes, da den giver alt for mange problemer for min kære mand. Han skal ind kl 14 – så jeg forventer ikke han kommer hjem samme dag – da han jo skal i narkose.

Mine sønner står dog last og brast ved min side og har sagt de vil lave mad til mig og kage skal der også til siger Simon. Nu må vi se hvordan det hele går.

Set her i bakspejlet er det faktisk også det vigtigste at det bliver overstået – så må vi holde en forskudt fødselsdag når Hr. Mand er blevet sig selv – for han vil nok være sygemeldt 7-14 dage alt efter hvordan det arter sig. Han skal dog være klar til den 11. juni – da han skal til eksamen i Odense.

Jeg vidste den kunne falde sammen med min fødselsdag – men at det lige blev selve dagen – ja den skulle jeg lige sluge.

Jeg har det fornuftigt i øjeblikket – så godt at jeg lige nu er i stand til at gå med begge mine beagler sammen om formiddagen. Vi nyder en lidt længere tur om formiddagen nu vejret er godt, for så sover de dejligt længe til middag, hvor jeg så kan slappe lidt af. Om eftermiddagen når varmen er ved at tage lidt af – går Mathias så med dem, mens jeg forbereder aftensmaden.

Mine hænder har det – som skrevet fornuftigt – jeg passer på at få lavet mine øvelser – med udstrækninger, samt bruge mine elastikker og bolde. Det hjælper faktisk en del og er dejligt afslappende bagefter. I lidt slemmere tilfælde kommer hånden i lunt vand mens jeg klemmer sammen om en svamp.

Jeg er også i stand til at løfte mine beagler op på bordet i haven så de kan blive børstet.

Mine finger knoer og mellemled er stadig vildt ømme, samt mine albuer, skuldre og kraveben – så det lurer jo lige under overfladen.

Jeg har stadig intet hørt fra Kolding Sygehus med hensyn til reumatolog og nu er der snart gået 1 måned – hmm

 

den er lige på spring

 

1 2 3