Categotry Archives: covid-19

Medaljen har altid en bagside (vaccine)

by

Der er nu gået lidt over 14 dage siden jeg fik vaccine nr. 2.

Her vil jeg nu fortælle lidt om hvordan jeg har oplevet begge vaccinerne.

Som skrevet andre steder valgte jeg vaccinen til for at beskytte mig selv og selvfølgelig min familie. Jeg er i risiko zonen grundet min diabetes og andre “dejlige” ting som min krop er belastet af – værst den gigt jeg har i mine arme, hænder og fingre og som nogle gange gør min hverdag alt andet end god.

Første gang jeg skulle have vaccinen var d. 16. juni. Jeg var noget nervøs forud for det (har nåle fobi) men som men alt andet forsøgte jeg at fokusere på andre ting og da jeg kom til stedet – ja så måtte det bare gå som det nu kunne.

Selve vaccinationen var en positiv oplevelse – det var en meget sød dame som havde meget overskud og det hele gik så fint og jeg mærkede ingenting.

Om aftenen begyndte jeg at få ondt i armen hvor jeg var stukket – hvilket er en normal ting. Armen blev stiv og gjorde ondt – samt af jeg havde nogle jag og stik op i halsen og hen over brystkassen. Jeg kunne heller ikke ligge på armen og sove.

Dette stod på ca 3 dage – så tog det af igen.

Dagen efter stikket blev jeg lidt utilpas – sådan lige som om man skal have en større omgang influenza – men det var væk igen dagen efter.

Så ramte trætheden mig. Det lå som en slags tåge over hovedet på mig – jeg var bare træt med træt på og måtte ind i mellem sove ½ times tid. Udover det sov jeg rigtig godt om natten 😆

Efter en lille uges tid – fik jeg mere energi igen – kort sagt vågnede jeg op og kunne igen fokusere på normale ting.

35 dage senere – d. 21. juli skulle jeg så have vaccine nr. 2.

Her var der speedet op på vaccinerne – da sundhedsmyndighederne jo havde fået købt et større parti vacciner i Rumænien og det kunne tydeligt mærkes på vaccinations stedet.

Her oplevede jeg et personale der havde travlt og virkede forjagede. 2. vaccine var ikke en positiv oplevelse – det var sådan noget hurtigt ind og ud igen stemning.

Denne gang vidste jeg hvad der skulle ske – så det skulle bare overstås.

Desværre stak damen med nålen hul på en blodåre da hun stak mig så blodet løb ned af armen på mig. Dette fik hun dog hurtigt fikset og sat plaster på mig og så måtte jeg ud og vente de 15 minutter som man skal sidde efterfølgende.

Det var lige før middag jeg fik nr. 2 og allerede et par timer senere – da jeg skulle køre yngste sønnen ud til vaccine – meldte smerterne sig i den vaccinerede arm.

Om aftenen kunne jeg ikke bruge armen – den hang bare der og hang – men jeg kunne ligge på armen og sove denne gang.

Dagen efter var armen stadig “død” – jeg kunne ikke løfte den op og det gjorde ret ondt i den øvre del af armen. Samtidig med det havde jeg den der “influenza” følelse igen.

Dag 2 – da kunne jeg igen bruge armen selvom den var øm – der havde bredt sig et blåt underløbet mærke der hvor jeg var blevet stukket. Jeg havde lidt små jag ligesom den første gang.

Så ramte trætheden mig igen – jeg kunne ikke fokusere på ret mange ting – men ville bare sidde der og sidde – jeg sov fortrinligt om natten og måtte også tage en lur ind i mellem om dagen.

Denne træthed holdt sig stort set de første 14 dage – og først nu her på 16. dagen er det hele mere normalt igen og energien er ved at vende tilbage.

Alt i alt er trætheden det der klart har været værst at komme igennem for mig. Vaccinerne har virkelig været noget af en “sovepille” for mit vedkommende 😆

14 dage efter 2. vaccine

 

Jeg vil gerne understrege AT det her er mine oplevelser i forbindelse med vaccine mod covid-19. Alt det jeg har oplevet i denne periode er helt NORMALE tilstande. Man bliver ikke syg af vaccinen.

Til sidst vil jeg sige – at jeg på intet tidspunkt har fortrudt at jeg fik vaccinen – og at jeg ville gøre det igen.

 

Vaccine – covid – 19 (opdatering)

by

I dag har jeg fået min sidste vaccine og er dermed færdig vaccineret i denne omgang.

Det er nu ikke noget jeg er glad for – men jeg kan da blande mig med de andre 2 millioner og et eller andet der også er færdig vaccinerede.

 

 

Selvom man skulle tro man nu får en vis frihed – så er det bestemt ikke tilfældet her. Jeg vil forsat passe på mig selv i forhold til andre – forsætte med online handel og kun lejligheds vis være tilstede i en fysisk butik – cafe/restaurant besøg er slet ikke mig – så det vil bare forsætte i samme stil som altid.

Jeg valgte vaccinen til – pga. af den stigende smitte med delta varianten – en variant vi nok skal komme til at se mere til – jeg spår at vi går et problem efterår i møde på det plan. Udover det har jeg sygdomme – herunder diabetes som også har gjort udfaldet.

Jeg har haft covid i starten af pandemien (feb/marts 2020) – et “mildt” tilfælde men som jeg stadig har senfølger af  – dette er også en grund til valget af vaccinen.

 

Begge mine sønner som er 30 og 28 har i dag fået deres første vaccine – så vi er 3 der har Av min arm – de kommende dage.

vaccine – Covid-19

by

Jeg har længe været i tænkeboks med hensyn til om jeg ville vaccineres mod covid-19.

Det er gået sådan frem og tilbage med tankerne. Generelt er jeg i mod vacciner – men er jo samtidig af den årgang hvor man masse vaccinerede mod polio, kopper og tuberkulose – som jeg som så mange andre fra min årgang fik som barn. Tuberkulose (calmette) fik jeg i konfirmationsalderen.

Udover det er mine sønner jo også vaccineret som babyer og børn i følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

Jeg ser ikke skævt på covid vaccinen som sådan – for jeg kan godt se at med den her pandemi er der ligesom ingen andre udveje.

Udover det er mine tanker også at jeg jo har alvorlige sygdomme som diabetes, forhøjet blodtryk mv. og ville hvis jeg fik covid sikkert kunne ende i en alvorlig tilstand.

Min mand har et arbejde der gør at han er sammen med andre på sin arbejdsplads – han har arbejdet hjemme længe – både af hensyn til sig selv som af hensyn til mig – men han skulle jo gerne snart kunne vende tilbage på fuld tid – efter sommerferien.

Min mand besluttede han ville have vaccinen – af hensyn til sig selv – og efter at have tænkt dette igennem kom jeg frem til at jeg også måtte gøre det.

 

I går fik jeg den første vaccine – Pfizer – og er nu dermed halvdelen igennem vaccine programmet og igen – en del af alle de mange andre danskere der gør det samme.

Nu skal der gå 35 dage – så skal jeg have den sidste del.

Jeg har ikke gjort det her fordi jeg SKAL have coronapas – for igen at kunne komme på cafeer/restaurant mv. NEJ den del er jeg totalt ligeglad med – jeg har kun gjort det af hensyn til mig selv. 😉

 

Påsken 2021

by

Endnu en Påske i delvis lockdown – grundet en vis pandemi som jeg ikke vil komme nærmere ind på – der bliver skrevet spalte op og ned omkring det alle andre steder.

Vi har som sådan vænnet os til at det er sådan at man ikke skal stå og snakke på gadehjørnerne med andre – men blot nøjes med et hurtigt hej eller et nik med hovedet i forbi farten.

Hr. Mand arbejder stadig hjemme og lige nu er det helt permanent for vi er i gang med at indrettet et kontor i et af værelserne så han kan rykke derned – og det glæder jeg mig til, for det er træls at lytte med når han taler i telefon eller har video møder.

Men nu er der endnu en Påske lige om hjørnet – og den skal vi selvsagt tilbringe herhjemme – eneste forandring er at ældste sønnen kommer hjem.

Det meste af vores indkøb foregår online – det er kun få ting vi henter i en fysisk butik – så også det holder vi os fra – men faktisk savner jeg det ikke – det er en rar måde at handle ind på – og det mærkes på pengepungen, for du ikke falder for de der ekstra indkøb som egentlig ikke er nødvendige.

I dag hentede vi fødevarer i vores lokale Føtex køboghent og her fik vi lige en ekstra overraskelse med i form af en kæmpe chokolade påskehare fra Lindt chokolade – som vi skulle have med. Det er normalt ikke noget vi køber – hverken påskeæg mv. så nu må vi se om vi kan få gjort has på den.

 

Påske haren er landet

 

Det nye år 2021

by

Det nye år er nu 25 dage gammelt og har allerede bragt en masse med sig rundt omkring i verden. USA har blandt andet fået en ny præsident – Joe Biden – og med ham er håbet om en bedre hverdag for amerikanerne.

Og så er verden som bekendt i lockdown og i rødt grundet en vis pandemi som ikke vil slippe taget.

Det betyder at her hos os er vi også i lockdown – da Hr. Mand arbejder hjemmefra – ikke fordi han absolut skal – men da jeg jo er i risiko zonen er det en beslutning han har truffet. Det går også fint – for selvom han arbejder så han jeg vænnet mig til at “han ikke er der”. Min hverdag går med andre ord som den altid har gjort  –  og så alligevel ikke helt – for jeg møder kun i yderste nød op i en butik for at handle daglig varer – og stor handler i stedet hos de supermarkeder der tilbyder online bestillinger. Og jeg må sige at lige den del kunne jeg godt vænne mig til også i fremtiden.

Min tid bliver brugt på vores beagler som jeg hver dag går tur med – som jeg altid har gjort – forskellen er blot at vi ikke stopper og snakker med nogen – men blot hilser i forbi farten – ligesom jeg også skifter fortov hvis nogen er på vej imod os. Og det får mig til at tænke på – om det nogensinde bliver som det var engang – at man kunne snakke lidt med dem der bor rundt om hjørnet – eller det for altid er passé??

Udover det ligger jeg en masse puslespil – da håndarbejde ikke er lige for grundet mine dårlige arme, hænder og fingre. Men den “historie” har jeg jo fortalt mange gange herinde tidligere.

 

De seneste dage har jeg brugt på et puslespil som er skabt af Johanna Basford og hendes Hemmelige have malebog og i går blev det færdigt.

 

begyndelsen

 

og det færdige resultat

 

Når man arbejder med sådan noget – så handler det kun om det og man glemmer det der er udenfor vinduerne – det er i hver fald en god måde at stresse af på – så hermed en anbefaling.

De kommende dage, går jeg i gang med endnu et puslespil og det glæder jeg mig meget til.

 

Nytårs menu 2020

by

Året går på hæld og et nyt står for døren. Vi håber det nye år bringer mere glæde end det vi nu forlader og jeg behøver vel ikke nævne hvorfor?

Nytåret starter så småt i dag hvor vores ældste søn kommer hjem og så må vi prøve at hygge os så godt vi kan, når nu vi har to beagler som er bange for fyrværkeri – så det bliver en aften for nedrullede gardiner as always.

I går var en ret travl dag – da den ene af beaglerne måtte akut til dyrlæge og behandles for en grim byld i den ene pote. Udover det var det dagen jeg lavede vores Nytårs mad – som igen pga. af en vis pandemi var tænkt sådan ind at der ikke skulle handles så meget ind.

Jeg havde tilfældigvis en dådyr kølle i fryseren. Den blev skåret op og gav i snit ca 2,3 kg kød.

I min “fru potte” (slow cooker)  brunede jeg 2 løg sammen med to pakker bacon skåret i stykker (som jeg også havde i min lagerbeholdning)

og heri blev kødet brunet med.

Så tilsatte jeg paprika, timian og laurbærblade og kom ca 3 store tsk. vildt bouillon ved.

Dernæst 2 dl. vand – en halv flaske tomat passata som jeg havde stående fra forleden dag og til sidst peber.

Udover kom der 600 g. champions i som jeg havde brunet væden fra på en pande – og ca 800 g. gulerødder i skiver.

Låget på og satte “fru potte” på high og 6 timer.

 

kødet bliver brunet
den færdige blanding

 

Ved ca 17:30 tiden var retten færdig og kom over i en anden gryde – og nøjj jeg kunne ikke få armene ned – det smager som englene synger, selv med den smagssans jeg har. Jeg fik også lagt dej til en tærte – for skal lige bage en mandeltærte som vi skal smovse i i aften.

Vi skal spise kartoffelmos til – og have pistacie is til dessert (hjemmelavet)

 

I dag skal jeg hente de sidste varer indkøbt via køboghent og så hente sønnen. I morgen nytårsaftensdag bliver ren afslapning så vi kan få luftet beaglerne ordentlig inden det går løs. Jeg sender en lille bøn afsted i håbet om at det denne aften ikke bliver så slemt med skyderiet – det ville være rart for os alle.

Året der næsten er gået

by

Jeg har ikke skrevet længe herinde om mine personlige ting – blot lagt opskrifter ind i ny og næ – og det er nok sådan bloggen her former sig fremover.

Dog er året 2020 ikke gået ubemærket hen over hovedet på os allesammen – det er i sandhed et år vi aldrig glemmer som er levet i skyggen af covid-19

Alle her i Danmark ved hvad den sygdom betyder og det betyder at vi må være sammen hver for sig og med god afstand.

Jeg har haft corona. Tilbage i slutningen af februar blev jeg ramt af et meget mærkeligt sygdoms forløb. Jeg skrev vist om det dengang – men dengang vidste jeg ikke hvad det var – andet end en meget mærkelig “forkølelse”

Det er svært at beskrive, hvordan det var. Jeg var syg – jeg hostede – jeg snottede – og det gjorde enorm ondt i brystkassen på mig. Jeg måtte ofte sidde op om natten fordi jeg ikke kunne trække vejret. Når jeg gik med mine hunde (hvilket jo var nødvendigt) kunne jeg gå 10 skridt – så måtte jeg standse op for at få vejret. I perioder var det som om nogen sad på brystkassen af mig så jeg måtte hive efter vejret. Men jeg havde IKKE feber på noget tidspunkt. Min daglige temp. lå omkring 36-37 – nogle gange 37,8 – men ellers en normal temp.

Som tiden skred frem – blev det lidt lettere at bære – men min hoste var slem. Jeg mistede lugtesansen – jeg mistede smagssansen. Jeg var træt – så træt at jeg bare skulle se en stol – så sov jeg. Trætheden sad over det hele – jeg blev deprimeret og kunne bare sidde der og sidde. jeg måtte virkelig tage mig sammen for at lave de mest basale ting.

Det var i slutningen af februar og ind i marts måned det foregik – men vi skulle helt hen til slutningen af april før jeg havde det bedre – og så lysere på det hele.

Mine halsproblemer forsatte dog – det kom og gik – nogle dage var der ikke rigtig noget, for så at vende tilbage som om man skulle have en ordentlig omgang igen.

Min læge er ikke i tvivl om at det er det jeg har haft – jeg er jo i risiko zonen da jeg har diabetes – og det kunne ses på blodsukkeret.

Det fik os til at købe mere ind online. Kød og basis varer – ja alt stort set – og sådan er det forsat. Det er ikke hver dag jeg er ude i en butik – det begrænser sig til max 2 x i ugen nu. Som alle andre følger jeg/vi myndighedernes anbefalinger – men selv når covid ebber ud – for det vil det gøre på et tidspunkt – så vil jeg/vi forsat passe på med kontakt og egentlig bare leve som vi har vænnet os til nu.

Der er gået 9 måneder siden nu – og jeg er jo naturligvis ikke smittet mere. Men følgevirkningerne er til at få øje på. Min smags og lugtesans er IKKE kommet tilbage. Lugtesansen er det værste – for jeg kan virkelig ikke lugte noget. Jeg kan ikke længere glædes over den liflige duft der kommer fra gryderetten der står og simrer på komfuret. Jeg kan ikke længere lugte om pålæg er dårligt. Jeg kan ikke længere dufte min frisklavede kaffe. Stærke væsker som sprit og eddike kan jeg heller ikke lugte. Det er faktisk ret træls – men jeg har lært at leve med det – for jeg tror ikke det kommer tilbage, når ikke det er kommet nu. Men man kan jo stadig håbe!!

Hver dag spiser jeg 8 urtepensil – for gør jeg ikke det forværrer min hals sig igen. Jeg tager stærke vitamin tilskud – for min appetit om aftenen kan ligge på et lille sted – og det skyldes ene og alene at når jeg ikke kan smage eller lugte noget ordentlig – hvorfor så spise? – Det er ikke længere sjovt – for nu at bruge det udtryk. Den anden dag fik jeg en trang til at få en rugbrødsmad med røget medister – men ak hvor blev jeg skuffet – da det bare smagte som at række tungen ud af vinduet 🙁

 

Året er snart gået – og Julen og det nye år står for døren. Vi fejer Julen som vi altid gør – os 4 alene med beaglerne – men i år er der dømt masser af julefilm – på den måde vil jeg gøre december anderledes. Julegaverne er indkøbt – og juletræet venter nede i kælderen. Vi har fået lyskæder op ude i haven og herinde – mine hæklede julerøde cafe gardiner er kommet op i køkkenvinduerne. Lige først i december køber jeg andebrysterne hjem samt det kød vi skal spise nytårsaften.

OG så håber jeg på at 2021 vil blive et bedre år for os allesammen og vi kan få mere frihed tilbage. Håbet er som bekendt lysegrønt. Og så lidt hvidt fra oven ville jo ikke være at kimse af 😉

 

 

 

Det er igen blevet St. Bededag

by

Maj måned er kommet med alle de dejlige ny udsprungne træer og buske. Vi var ude og hente Simon  hjem på weekend, i dag,  og her slog mig at nu står bøgehækkene i fuldt flor – så flot altså – og med dette dejlige solskins vejr vi også har – så kan det ikke blive mere fuldendt.

Normalt spiser man varme hveder aftenen før St. Bededag – sådan som traditionen foreskriver her til lands – men jeg valgte at vente til i dag hvor jeg til formiddag  bagte  hveder. I år valgte jeg at komme kærnemælk i samt vanilje – da Mathias ikke er så glad for kardemomme.

Her til eftermiddag har vi så spist de nybagte hveder med masser af god smør på – og fået vores kaffe til – jamen det var som at komme i himlen – de var blevet så gode, lækre og luftige – og så smager kaffen også ekstra godt.

Min gigt er desværre i udbrud i øjeblikket – det sidder i mine hænder og arme – samt mine knæ og fødder – men hveder skulle vi havde – så Hr. Mand må tage sig af aftensmaden i dag. Den er heldigvis nem – en rest pasta som jeg havde i fryseren skal laves som en gratineret ret og til den skal vi spise en karbonade.

Hverdagen er jo vendt tilbage her – i det Hr. Mand er tilbage på sin arbejdsplads. Vi snakker ikke ret meget mere om coronaen – men følger selvfølgelig med i hvad myndighederne kommer med af anbefalinger. Et sted i baggrunden ved vi godt alle at, alt nu er forandret for altid og at vi forsat vil holde afstand mv. til andre – det bliver der ikke lavet om på et langt stykke frem i tiden.

Store Bededag og hveder hører sammen.

1 2