Året går på hæld og et nyt står for døren. Vi håber det nye år bringer mere glæde end det vi nu forlader og jeg behøver vel ikke nævne hvorfor?
Nytåret starter så småt i dag hvor vores ældste søn kommer hjem og så må vi prøve at hygge os så godt vi kan, når nu vi har to beagler som er bange for fyrværkeri – så det bliver en aften for nedrullede gardiner as always.
I går var en ret travl dag – da den ene af beaglerne måtte akut til dyrlæge og behandles for en grim byld i den ene pote. Udover det var det dagen jeg lavede vores Nytårs mad – som igen pga. af en vis pandemi var tænkt sådan ind at der ikke skulle handles så meget ind.
Jeg havde tilfældigvis en dådyr kølle i fryseren. Den blev skåret op og gav i snit ca 2,3 kg kød.
I min “fru potte” (slow cooker) brunede jeg 2 løg sammen med to pakker bacon skåret i stykker (som jeg også havde i min lagerbeholdning)
og heri blev kødet brunet med.
Så tilsatte jeg paprika, timian og laurbærblade og kom ca 3 store tsk. vildt bouillon ved.
Dernæst 2 dl. vand – en halv flaske tomat passata som jeg havde stående fra forleden dag og til sidst peber.
Udover kom der 600 g. champions i som jeg havde brunet væden fra på en pande – og ca 800 g. gulerødder i skiver.
Låget på og satte “fru potte” på high og 6 timer.
kødet bliver brunetden færdige blanding
Ved ca 17:30 tiden var retten færdig og kom over i en anden gryde – og nøjj jeg kunne ikke få armene ned – det smager som englene synger, selv med den smagssans jeg har. Jeg fik også lagt dej til en tærte – for skal lige bage en mandeltærte som vi skal smovse i i aften.
Vi skal spise kartoffelmos til – og have pistacie is til dessert (hjemmelavet)
I dag skal jeg hente de sidste varer indkøbt via køboghent og så hente sønnen. I morgen nytårsaftensdag bliver ren afslapning så vi kan få luftet beaglerne ordentlig inden det går løs. Jeg sender en lille bøn afsted i håbet om at det denne aften ikke bliver så slemt med skyderiet – det ville være rart for os alle.
Jeg har ikke skrevet længe herinde om mine personlige ting – blot lagt opskrifter ind i ny og næ – og det er nok sådan bloggen her former sig fremover.
Dog er året 2020 ikke gået ubemærket hen over hovedet på os allesammen – det er i sandhed et år vi aldrig glemmer som er levet i skyggen af covid-19
Alle her i Danmark ved hvad den sygdom betyder og det betyder at vi må være sammen hver for sig og med god afstand.
Jeg har haft corona. Tilbage i slutningen af februar blev jeg ramt af et meget mærkeligt sygdoms forløb. Jeg skrev vist om det dengang – men dengang vidste jeg ikke hvad det var – andet end en meget mærkelig “forkølelse”
Det er svært at beskrive, hvordan det var. Jeg var syg – jeg hostede – jeg snottede – og det gjorde enorm ondt i brystkassen på mig. Jeg måtte ofte sidde op om natten fordi jeg ikke kunne trække vejret. Når jeg gik med mine hunde (hvilket jo var nødvendigt) kunne jeg gå 10 skridt – så måtte jeg standse op for at få vejret. I perioder var det som om nogen sad på brystkassen af mig så jeg måtte hive efter vejret. Men jeg havde IKKE feber på noget tidspunkt. Min daglige temp. lå omkring 36-37 – nogle gange 37,8 – men ellers en normal temp.
Som tiden skred frem – blev det lidt lettere at bære – men min hoste var slem. Jeg mistede lugtesansen – jeg mistede smagssansen. Jeg var træt – så træt at jeg bare skulle se en stol – så sov jeg. Trætheden sad over det hele – jeg blev deprimeret og kunne bare sidde der og sidde. jeg måtte virkelig tage mig sammen for at lave de mest basale ting.
Det var i slutningen af februar og ind i marts måned det foregik – men vi skulle helt hen til slutningen af april før jeg havde det bedre – og så lysere på det hele.
Mine halsproblemer forsatte dog – det kom og gik – nogle dage var der ikke rigtig noget, for så at vende tilbage som om man skulle have en ordentlig omgang igen.
Min læge er ikke i tvivl om at det er det jeg har haft – jeg er jo i risiko zonen da jeg har diabetes – og det kunne ses på blodsukkeret.
Det fik os til at købe mere ind online. Kød og basis varer – ja alt stort set – og sådan er det forsat. Det er ikke hver dag jeg er ude i en butik – det begrænser sig til max 2 x i ugen nu. Som alle andre følger jeg/vi myndighedernes anbefalinger – men selv når covid ebber ud – for det vil det gøre på et tidspunkt – så vil jeg/vi forsat passe på med kontakt og egentlig bare leve som vi har vænnet os til nu.
Der er gået 9 måneder siden nu – og jeg er jo naturligvis ikke smittet mere. Men følgevirkningerne er til at få øje på. Min smags og lugtesans er IKKE kommet tilbage. Lugtesansen er det værste – for jeg kan virkelig ikke lugte noget. Jeg kan ikke længere glædes over den liflige duft der kommer fra gryderetten der står og simrer på komfuret. Jeg kan ikke længere lugte om pålæg er dårligt. Jeg kan ikke længere dufte min frisklavede kaffe. Stærke væsker som sprit og eddike kan jeg heller ikke lugte. Det er faktisk ret træls – men jeg har lært at leve med det – for jeg tror ikke det kommer tilbage, når ikke det er kommet nu. Men man kan jo stadig håbe!!
Hver dag spiser jeg 8 urtepensil – for gør jeg ikke det forværrer min hals sig igen. Jeg tager stærke vitamin tilskud – for min appetit om aftenen kan ligge på et lille sted – og det skyldes ene og alene at når jeg ikke kan smage eller lugte noget ordentlig – hvorfor så spise? – Det er ikke længere sjovt – for nu at bruge det udtryk. Den anden dag fik jeg en trang til at få en rugbrødsmad med røget medister – men ak hvor blev jeg skuffet – da det bare smagte som at række tungen ud af vinduet 🙁
Året er snart gået – og Julen og det nye år står for døren. Vi fejer Julen som vi altid gør – os 4 alene med beaglerne – men i år er der dømt masser af julefilm – på den måde vil jeg gøre december anderledes. Julegaverne er indkøbt – og juletræet venter nede i kælderen. Vi har fået lyskæder op ude i haven og herinde – mine hæklede julerøde cafe gardiner er kommet op i køkkenvinduerne. Lige først i december køber jeg andebrysterne hjem samt det kød vi skal spise nytårsaften.
OG så håber jeg på at 2021 vil blive et bedre år for os allesammen og vi kan få mere frihed tilbage. Håbet er som bekendt lysegrønt. Og så lidt hvidt fra oven ville jo ikke være at kimse af 😉
Maj måned er kommet med alle de dejlige ny udsprungne træer og buske. Vi var ude og hente Simon hjem på weekend, i dag, og her slog mig at nu står bøgehækkene i fuldt flor – så flot altså – og med dette dejlige solskins vejr vi også har – så kan det ikke blive mere fuldendt.
Normalt spiser man varme hveder aftenen før St. Bededag – sådan som traditionen foreskriver her til lands – men jeg valgte at vente til i dag hvor jeg til formiddag bagte hveder. I år valgte jeg at komme kærnemælk i samt vanilje – da Mathias ikke er så glad for kardemomme.
Her til eftermiddag har vi så spist de nybagte hveder med masser af god smør på – og fået vores kaffe til – jamen det var som at komme i himlen – de var blevet så gode, lækre og luftige – og så smager kaffen også ekstra godt.
Min gigt er desværre i udbrud i øjeblikket – det sidder i mine hænder og arme – samt mine knæ og fødder – men hveder skulle vi havde – så Hr. Mand må tage sig af aftensmaden i dag. Den er heldigvis nem – en rest pasta som jeg havde i fryseren skal laves som en gratineret ret og til den skal vi spise en karbonade.
Hverdagen er jo vendt tilbage her – i det Hr. Mand er tilbage på sin arbejdsplads. Vi snakker ikke ret meget mere om coronaen – men følger selvfølgelig med i hvad myndighederne kommer med af anbefalinger. Et sted i baggrunden ved vi godt alle at, alt nu er forandret for altid og at vi forsat vil holde afstand mv. til andre – det bliver der ikke lavet om på et langt stykke frem i tiden.
Jeg indrømmer med det samme – at dette år til nu har været virkelig tungt og nogle gange kunne man ønske sig tilbage til 2019 før alt det her kom flyvende ind over os alle sammen. Jeg mener naturligvis en bestemt virus (Covid-19)
Det er svært at bevare overblikket når man gang på gang kan læse eller høre om corona fra både ind og udland. Man bliver påvirket og selvom man lader som ingenting – så lurer det konstant i baghovedet – udover det er der også alle de retningslinjer der skal overholdes for at vi kan bevæge os nogenlunde rundt.
Året er allerede 4 måneder gammelt og alt har handlet om den her virus. Hr. Mand har haft fødselsdag. Mathias har om under en uge – og jeg har i maj. Selvom om det her ligger under overfladen – så holder vi vores mærkedage og vi sover også godt om natten!
Mathias har ikke ønsket noget stort – men vi vil selvfølgelig fejre ham.
Tiden her lige nu minder om de april dage for 27 år siden hvor han kom til verden og alt bare var helt ny udsprunget – alle de dejlige grønne farver rundt om os – og det er lige nu der hele min fokus ligger – at naturen vågner til nyt liv og det er forår på kalenderen.
birketræet er sprunget ud
Hr. Mand er igen startet på arbejde – det skete i går – også derude bærer situationen præg af den “gæst” vi har på besøg lige nu. Der er lavet god afstand til den enkle medarbejder – ja selv i kantinen sidder de ved hvert sit bord og der er madpakker med hjemmefra – da meget derude stadig er lukket ned – blandt andet kantinen.
Jo meget er anderledes – det kan vi ikke komme udenom og jeg håber da at når vi når Simons fødselsdag i august – at landet ser bedre ud
Så nåede vi Påske og den er allerede halvvejs passeret.
Jeg har som skrevet tidligere været ude og planlægge mine indkøb, så jeg undgik for mange mennesker. I disse Covid19 tider skal vi forsat passe på hinanden – men det er desværre som om folk bliver mere ligeglade, med hensyn til at holde afstand – derfor handler jeg ikke længere hvor som helst.
I dagene op til Påsken fik vi afrimet vores frysere – både den store kummefryser i kælderen og den opretstående heroppe i køkkenet. Den arvede jeg fra min far og den er rigtig god til småtingene som man gerne vil have lige ved hånden.
Nu er der skabt plads i fryserne til at jeg efter Påske kan få købt kødvarer hjem online – så man ikke skal rende rundt så meget.
Jeg er muligvis havnet i en hysterisk lomme vedr. Covid19 og tager alle mine forholdsregler – og faktisk tror jeg den tendens er kommet for at blive – vi kommer ikke af med det her lige med det første og der vil gå rigtig lang tid før jeg – hvis nogensinde – vender tilbage til normalen.
Vi er alle samlet her hos os. Får lidt godt at spise og går ture med beaglerne – men ellers holder vi os her på matriklen.
supermarkederne ikke tage de nødvendige skridt til at beskytte folk mere i kasseområdet??
Jeg spørger bare – fordi det er SLET IKKE godt nok. Vi har fået at vide der skal holdes afstand – fint nok – der holdes også fint afstand i køen op til kassen med markeringer i gulvet – “Her må du stå”
Så kommer man op til kassen – og så kommer problemet – for når dine varer er kørt ned af båndet og du skal til at pakke disse sammen – så er der allerede drøn på med nye varer fra kunden bagved igen – vupti køres de ned af båndet – dog til den anden siden pga. “svingarmen” i midten – og så er scenen jo den at kunden bagefter drøner ned forbi en – for at komme til den anden side af båndet og tage sine varer – og her er det at HOLD AFSTAND glider ud i sandet – for nu står man jo der og kan nærmest gnide skuldre – det er vildt FRUSTRERENDE – sådan som situationen er i øjeblikket og bestemt noget dagligvare butikkerne ikke kan levere en forbedring af.
Jeg har godt nok håndsprit med mig i bilen og her bliver sprittet af efter alle kunstens regler efter indkøb – men hvis vi skal holde afstand i køen op til kassen – skal den enkle kunde dæleme også have lov at stå alene og samle sine varer sammen !!!
Det betyder nu at stor indkøb er udelukket for mit vedkommende – og bliver begrænset endnu mere til kun at omfatte de allermest nødvendige ting.
Allerede nu planlægger jeg mine indkøb op mod Påske på forhånd. Der er lavet madplaner for alle Påskedagene og alle de ting der kan holde sig længst tid er begyndt at blive købt ind – for jeg bliver IKKE at finde i en butik i påskedagene – det har jeg allerede besluttet.
Hvis regeringen ikke suspenderer åbningstiderne – så alle butikker kan holde åbent – så ser scenen sådan ud at folk vil stå som sild i en tønde i den lokale Aldi eller Fakta i løbet af Påsken fordi presset på indkøb så bliver større – og der bliver jeg IKKE at finde.
Fra torsdag eftermiddag i denne uge er HR. Mand på ferie – så kan vi skiftes til at handle de sidste dage op under Påske.
Jeg har allerede sikret mig større mængder af tørgær – så brødbagning kan finde sted. Udover det skal der sikres kød til beaglerne – så vi ikke løber tør for det – det vil jeg bare fryse ned til jeg skal gøre brug af det.
Der er nu gået 14 dage siden Hr. Mand blev sendt hjem for at arbejde. Situationen kender vi alle – Covid-19
Vi får det til at fungere – jeg passer mine daglig dags ting selvom Hr. Mand sidder og arbejder – nogle gange kan jeg selvfølgelig blive lidt “irriteret” af de samtaler han er nød til at tage eller et møde han skal deltage i via PC – men alt i alt går det.
Jeg er hver dag ude i den friske luft via mine gå ture med beaglerne – og så har jeg bilen hvilket jo er en luksus – da jeg så nemmere kan handle ind. Jeg indrømmer jeg er ved at få pip over alle de regler der er i butikkerne – nogle er mere strikse end andre og i dag fandt jeg også ud af at jeg ikke længere kan/vil handle i vores lokale netto (det var første gang jeg var derinde siden “hold afstand” kom i stand) – da trængeslen er al for tæt – grundet butikkens indretning – så her springer jeg over i fremtiden. Jeg er også blevet mere hysterisk og medbringer min egen håndsprit, som jeg bruger når jeg er kommet tilbage til bilen.
I det hele taget er jeg blevet mere hys omkring håndvask mv. Hjemme bruger jeg ikke at spritte hænder – her nøjes jeg med vand og sæbe – og det slider desværre på min sarte hud, så der skal rå mængder håndcreme til bagefter.
Jeg forsøger at bevare overblikket – men følger ikke alt i medierne – for jeg har ligesom sat en stopklods der siger at jeg også må bevare hovedet koldt, så jeg ikke ender ud i en psykisk nedtur.
Det betyder at jeg vælger mine computerspil, garn, beagler, gode bøger, film og serier til.
Men hr. Mand har været hjemme – har han haft fødselsdag – og her fik vi lidt godt at spise og denne kage
kanel sno brød
Opskrift følger senere.
I dag er Simon hjemme og her lavede jeg lasagne til aften – samt lavede en til ham, som han kan få med hjem – så han har nem aftensmad en dag.
lasagne med kalvekød
Den opskrift kommer også på senere.
Jeg er så småt i gang med at planlægge Påskens madplan – for jeg har indset at jeg ikke længere har lysten til at farte rundt og handle som tingene er lige nu – og derfor må jeg lige få opbygget et mindre lager af forskellige ting – så jeg ikke skal afsted så tit.
Hjemmeskolen.dk – som er en af mine hjemmesider – oplever et stigende antal besøgende i øjeblikket. Der er pludselig kommet run på hjemmeundervisning – da landets skoler som bekendt er lukket ned som følge at Covid-19 situationen.
Jeg har derfor været inde og opdatere lidt på siden her og der – blandt andet sikret mig at div. links stadig fungerer og er også i gang med at finde nyt frem til siden.
Som gammel hjemmeunderviser sidder det stadig i mig – for jeg hjemmeunderviste jo mine sønner gennem små 6 år og det er en tid jeg ofte tænker tilbage på med glæde og i sær alle de udfordringer det gav mig som forælder. Jeg har aldrig betragtet hjemmeundervisning som noget svært – men taget det i den rækkefølge det hele kom. Min “undervisning” dengang gik på begrebet unschooling – hvilket man mest kan oversætte som fri læring – hvor man netop lader sine børn lære i eget tempo og i en hvilken som helst rækkefølge.
I dag kan man sige jeg har et ret specielt bånd til mine sønner – for vi kan snakke om alt – netop fordi jeg jo kom MEGET tæt ind på dem i disse år – det er og var en stor gave både jeg og sønnernes far gav vores sønner og som har været med til at forme dem til det de er i dag.
Selvom det naturligvis var lidt svært i starten – så fandt jeg hurtigt den rette hylde og derfra så jeg ikke længere tilbage, for det var der ganske enkelt ikke tid til.
