Intet – absolut intet kan slå min eftermiddags kaffe af pinden. Jeg er en af den, slags menneske som kan blive gnaven hvis ikke jeg kan få min eftermiddags kaffe. Det er min stund – min helle – og her jeg lige får styr på tankerne og får “sat” tingene i den rigtige rækkefølge.
Derfor er min kaffe ikke bare en hurtig kop – men med bønner jeg selv maler og derefter brygger min kaffe med.
Efter begge mine covid sygdomme har jeg kæmpet for at få min lugtesans tilbage – det har taget 1½ år første gang (2020) og næsten 1½ år anden gang (2022) – så det er virkelig en STOR ting at kunne dufte min frisklavede kaffe. Det er først nu at jeg rigtig kan dufte visse ting igen og kaffen er nr. 1 på min hitliste.
I december sidste år startede jeg op på en ny insulin – en af grundene var at jeg ikke længere kunne få tilskud til den gamle type insulin – og der skulle ligesom ske noget nyt.
Jeg er siden da blevet øget 1 gang i antal enheder – og denne nye type insulin skal jeg kun tage en gang om dagen – om morgenen og ca samme tidspunkt. Jeg tager dosen fordelt i begge lår – da min erfaring har gjort at mere end 50 enheder i samme lår er lidt ubehageligt.
Jeg har siden da fået taget nye blodprøver i marts – som viser at jeg lige nu ligger et godt sted – da langstidsprofilen er faldet til et fornuftigt leje – der er stadig noget vej endnu – men til nu fastholdes den dose jeg får. Jeg skal så i slutningen af maj – først i juni have taget nye blodprøver igen – lige før Pinse.
Udover at mit blodsukker er forbedret – så har jeg fået det meget bedre uden jeg lige kan sætte fingre på hvorfor – men jeg befinder mig rigtig godt på den nye insulin. Jeg har også gennem 1 års tid tabt 8-9 kg – uden at gøre andet end at skære ned på min aftensmad, og det er der en grund til.
De to gange jeg blev ramt af covid – har gjort en del ved min appetit – fordi jeg mistede min smags/lugtesans. 1 gang jeg havde corona tilbage i feb/marts 2020 og lige før vi kom i lockdown – da begyndte jeg først at få smags/lugtesansen tilbage i efteråret 21. I marts sidste år fik jeg endnu engang covid – denne gang omnikron varianten og mistede smags/lugtesans igen. Dette har jeg endnu ikke fået optimalt tilbage nu her 1 år senere. Jeg er vaccineret 3 gange – samt fået en booster i november sidste år – så 4 gange i alt. Det har klart gjort at omnikron ikke gjorde mig så syg – men alt har en pris og hos mig er det tabet af smags/lugtesans der har været det værste efterslæb.
Når man ikke kan smage eller dufte noget så godt – så spiser man bare for at overleve. Jeg har med andre ord ikke nogen særlig madlyst og derfor er i sær aftensmaden noget jeg stadig er ret ligeglad med. Jeg laver selvfølgelig mad – og de andre i husstanden smager den til ind i mellem da jeg er skrækslagen for at komme for meget af dit eller dat i da jeg jo ikke kan smage tingene så godt – risikoen for oversaltning er stor f.eks.
Jeg er jo primær kaffedrikker – og det er ret synd for kaffen – for jeg har ikke tal på hvor mange kopper jeg har hældt i vasken fordi kaffen smagte af jern/metal – ja sågar tjære. Derfor skifter jeg også mellem de forskellige kaffetyper og jeg glæder mig vildt til igen at kunne dufte en nylavet kop kaffe.
Jeg håber jo jeg med tiden genvinder min tabte smags og lugtesans – men helt ærligt så har jeg faktisk vænnet mig til det og jeg tror jeg vil få nogle mindre chok hvis det pludselig går op for mig at nu kan jeg smage mere end tidligere.
Det er juleaftensdag – julen er kommet – men desværre ingen hvid jul som den vi havde sidste år.
Vi fejrer en stille Juleaften og efterfølgende dage. Vi skal spise Kamsteg, brune kartofler, franske kartofler, bønner og en traditionel sovs til. Desserten i år er den populære Mandeltærte – som egentlig er en diabetiker kage – i år er der ingen mandelgave – det er vi for gamle til her i huset. Men julegaver får vi senere på aftenen – de venter under juletræet. Darwin får også julegaver.
I år er det den første jul uden vores elskede Oscar som vi mistede i september. Han er stadig meget nærværende – så han vil være i vores tanker – ligesom Charlie også stadig er det.
Det har været et trist år på mange områder – krigen i Ukraine som ingen ende tager, el og fødevare priser, min mands helbred – som heldigvis har forbedret sig, men som han ikke slipper af med, mit eget helbred udi diabetes, mine mange gigt problemer – covid – og så tabet af Oscar har virkelig sat sit præg på os i år.
Nu skal Nytåret bare overstås hurtigt af hensyn til Darwin – heldigvis har der ikke været så mange fyrværkeri skud herude endnu – og så ser vi frem mod foråret.
Jeg er overhovedet ikke i julehumør – julen ligger mig meget fjern og der er ikke planer om det helt store i år.
Jeg har dog nogle små projekter som skal udføres – såsom jule middagen plus dessert – og så skal jeg lave “juletræstammen” som altid.
Jule middagen står på kamsteg da det er det nemmeste – ingen and her for det gider jeg ikke fedte med – stod det til mig spiste vi en god forloren hare da det også smager af Jul. Desserten bliver den populære og meget nemme mandel tærte.
Siden vi mistede Oscar dem 2. september har og er jeg stærkt præget af tabet af ham. Han mangler i den grad og der er blevet så stille over det hele. Oscar var jo den af vores beagler der satte gang i løjerne og sporerne efter ham er MANGE og ikke noget man lige glemmer – man smider jo ikke 15 år ud af vinduet. Jeg kan stadig vågne om natten, fordi jeg lytter efter Oscar – det eneste jeg hører er stilheden og det gør at det er svært at falde i søvn igen.
Det har også medført forandringer for Darwin der nu er blevet alene tilbage og det arbejder jeg/vi med hver eneste dag for at han kan/er med i alt. Han har haft noget sygdom at sloges med – blandt andet nogle maveproblemer som har krævet dyrlægens hjælp. Det er der så småt styr på. Der er løbene Adaptil i stikkontakterne oppe og nede – dem satte jeg op allerede kort tid efter Oscars død og det kører nu frem til efter Nytår hvor jeg så vil vurdere om det skal forsætte. Oscars snor og sele hænger stadig fremme – kan ikke få mig selv til at tage dem væk. Oscars bur står også stadig, for det benytter Darwin – det brugte han også gennem tiden da Oscar var her.
Udover det har Hr. mand fået konstateret hjerteproblemer og er nu løbene i kontrol på hjerteklinikken i Kolding samt i medicin behandling – det har kostet en del på det aktive felt da han ikke lige i øjeblikket kan holde til så meget mens medicinen bliver kørt ind. Han bliver hurtigere træt – men det må nødvendigvis være sådan.
Som prikken over i’et så faldt mit tilskud væk til den insulin jeg får – her skal man også spare åbenbart – og det har betydet nye ekstra kontroller af blodsukker mv. og en ny insulin der skal køres ind. Mine elskede kanyler passede ikke til den nye pen – så derfor er jeg i opstart med nye kanyler – og det går i skrivende stund ikke helt efter planen. Jeg er i løbene kontakt med min læge, så står ikke alene i det her – men træls er det – når nyt skal ind og det så ikke helt fungerer. Om det ender med at det skal laves om igen, vil vise sig den kommende uge.
For knap 14 dage siden fik jeg min 4. booster mod covid – det gik som sådan fint – jeg fik ingen særlige symptomer denne gang (jeg havde jo corona i marts/april i år) – men til gengæld flød blodet efter stikket og det har efterladt min øvre arm i alle regnbuens farver selv her 14 dage efter ser det ud af pommeren til. Jeg har fået en mindre nerveskade af stikket, som gør at den øvre del af armen er mere følelsesløs og det ofte får armen til at sove – men ja med stigende corona tal må man lide for sagen – da jeg har diabetes tages ingen chancer på det område – og nu er der en ny variant i omløb – man får helt kuller – så derfor er der ikke så mange fysiske indkøb for mit vedkommende – jeg handler det meste på nettet som altid.
Det er Påskedag og det meste af Påsken er gået. På tirsdag er det atter hverdag.
Mine planer med Påsken er slet ikke forløbet som jeg havde forestillet mig – da jeg og resten af familien blev ramt af covid. Det er omicron varianten og nu her i skrivende stund er der gået 14 dages tid ca. og jeg er stadig ikke på toppen. Selve smitten og sygdommen er passe – men jeg har nogle eftervirkninger som ikke sådan lige er til at få has med.
Træthed/ugidelighed er et af dem – smags/lugtesansen er ramt i stor stil – og min hals vil ikke hele op – jeg får ind i mellem hosteanfald og halsen er irriteret. Trætheden er langt den værste og det er også den der har sat stopper for min gøren og laden. Det er kun de mest nødvendige ting der bliver gjort og resten af tiden bruger jeg på at slappe af og komme mig. Den aller vigtigste del er dog at jeg får min søvn, for ellers hænger ingenting sammen.
Simon er dog hjemme – han kom ind i onsdags og han har hjulpet med af gå med beaglerne blandt andet. Han gik heldigvis fri af covid i denne omgang.
Vi har dog fået mad og hygget os hver dag – men ingen store påske anretninger er det blevet til denne gang. Det eneste jeg har givet mig af med er at bage brød – og så har vi spist ganske almindelig mad som vi har taget ude i køkkenet og taget med ind til spisebordet.
Det bare at tage maden i køkkenet startede da Hr. Mand blev ramt af covid som den første og det er faktisk så rart at vi bare er forsat på den måde – og det tror jeg er kommet for at blive – ingen bord dækning og dermed nem oprydning.
Beaglerne er også blevet sørget for – med deres mad, som jeg også får lavet og de behov de nu har hver i sær.
Heldigvis kan mine planer jo spredes ud til senere – for det bliver jo også bededag, pinse mv. og til den tid er jeg forhåbentlig gået mere i orden.
Hr. Mand testede positiv d. 27. marts og han er nu tilbage på arbejde igen. Han havde noget frem og tilbage og et par dage med feber. Han er dog ramt af træthed som også er en følgevirkning af covid.
Nu er det så min tur – jeg har haft en anelse nogle dage – men først i dag tog jeg testen. Det er jo ingen overraskelse efter at manden jo også havde det. Det var kun et spørgsmål om tid.
Det værste symptomer jeg har er : Lysfølsomhed(ondt i øjnene) – løbenæse – ondt i halsen – hoste – hovedpine (som kan ligne migræne) træthed – jag i brystkassen – svimmelhed – kuldegysninger – ømme muskler – bare for lige at nævne de værste. Kuldegysningerne er taget af og jeg har til nu ikke haft feber.
Jeg holder mig hjemme – men er nødsaget til at lufte mine hunde om formiddagen. I dag fik jeg bagt brød i ført gummihandsker og mundbind😂 og det glæder jeg mig til at smage i aften.
De seneste nætter har jeg haft vejrtræknings problemer om natten hvor jeg måtte op og sidde på sengekanten.
Alt i alt går det fornuftig til nu og jeg var meget mere syg af den originale corona i starten af pandemien ca. marts/april 2020.
Jeg priser mig mere end lykkelig over at jeg har fået alle vaccinerne – der er slet ikke tvivl om at de gør en stor forskel så jeg ikke er så hårdt ramt.
Vi må jo nok indse at corona er kommet for at blive i samfundet og vil blusse op med mellemrum og skulle det blive nødvendig med et ekstra stik til efteråret så lægger jeg gerne arm til igen.
Hr. Mand testede positiv i søndags med en hjemmetest – desværre gik pcr testen i vasken og grundet situationen fik han ikke lavet en ny.
4 døgn senere testede han igen sig selv med en hjemmetest – det er i dag torsdag 31/3 – og her viste prøven at han stadig er positiv – om end stregen på testen ikke var så tydelig denne gang, hvilket kan indikere at virus er aftagende.
Til nu er jeg selv testet negativ – og det er man jo som bekendt indtil det modsatte er bevist.
Da Covid ikke længere er en samfundskritisk sygdom har jeg da heller ikke total isoleret mig – men været afsted efter småting – dog stor handler vi stadig på nettet – via bl.a. bilkatogo og det skal jo bare hentes i deres container. Jeg går hver dag ud og går med beaglerne – frisk luft skal der til.
Udover det holder vi afstand så meget som muligt. Vi spiser hver for sig – vi sover hver for sig og vi snakker fra hver vores ende af stuen. Der bliver luftet ud hver dag. Køkken og spise bord sprittes af hver dag med almindelig sprit – vi vasker hænder oftere – og så kan man ikke gøre så meget mere.
Alt i alt går hverdagene som de plejer – blot at Hr. Mand jo ikke må gå på arbejde i øjeblikket – først når testen ikke viser noget er det i orden selvom han stadig har “forkølelses” symptomer.
Nu ser vi lige et par dage mere frem så må han testes igen og så håber vi jo meget at virus er væk.
Jeg er mere end glad for at vi alle har fået alle vacciner.
Mathias som stadig bor hjemme udviser til nu heller ingen symptomer – han holder sig for sig selv og kommer kun frem når han har brug for mad, kaffe og lign. Vi snakker selvfølgelig sammen og han går også med beaglerne om eftermiddagen.
Simon må derfor springe besøg hjemme over denne weekend – og så håbe på at der er hul igennem til næste weekend.
Det nye år har budt på nye sager her i huset – for min trofaste “fru potte” Crockpot er desværre gået i stykker og jeg har derfor måttet anskaffe en ny – for sådan en kan vi bare ikke undvære her i huset.
Denne gang er det dog “kun” en slowcooker jeg har investeret i – da jeg aldrig brugte de andre funktioner den gamle “potte” havde.
Belægningen i den nye crockpot er dog af en helt anden støbning end den gamle med teflon belægning. Belægningen i den nye hedder duraceramic og er 4 gange kraftigere end den almindelige teflon. Selve indsatsen er lavet sådan at man kan bruge den på komfuret til at brune kød mv. i – før den stilles op i selve crockpot maskinen. Så den er jeg spændt på at tage i brug.
Jeg laver jo beaglernes mad i den – foruden det vi selv laver af simreretter og andre spændende ting.
Det jeg i sær kan lide ved slowcookeren er jo netop at maden passer sig selv og du derfor ikke skal have komfur eller ovn i gang.
Faktisk bruger jeg ikke mit komfur ret meget – vores mad tilberedes mest i slowcookeren, tefal optigrillen eller vores geniale kombiovn.
Udover crockpotten har jeg investeret i nye grydeskeer – så der er blevet ryddet op i skuffen med redskaber som er kasseret med hård hånd.
den nye crockpotduraceramic belægning
Der er nu gået 14 dage siden vaccine booster nr 3 – og jeg har med mellemrum været ramt af alle covid-19 symptomerne i forskellig grad. Trætheden er stadig den værste men nu kan jeg da se lyset for enden af tunnelen – så håber det snart klinger af.
