Jeg husker hvordan vi selv kæmpede med, skole, kommune, PPR i det daværende Vejle Amt.

Mathias blev testet og fundet auditivt ordblind, da han lige var startet i sin centerklasse for autister. Hans daværende klasse lærer ville godt støtte op om hans ordblindhed, så hun udarbejdede nogle hjælpemidler til Mathias så han kunne få fremgang på læse området. Det hjalp ham rigtig meget dengang. Men da han så desværre fik en ny klasselærer (de skiftede jo lærere som vi andre skifter underbukser) – så ville denne ikke bruge tid på det pjat – han skulle bare læse, for selvfølgelig var han ikke ordblind.  Faktisk har jeg sort på hvidt hvordan denne lærer førte sig frem i kontaktbogen, og hvor der står at Mathias ikke er ordblind. Hun og jeg kom siden hen til at krydse klinger rigtig meget – og i mine øjne var hun en rigtig dårlig lærer – hun var nemlig slet ikke uddannet til at have med autister at gøre, for her sparede kommunen også Derefter gik Mathias i stå på det område, og han fik nu bare lov at passe sig selv – men hans lærere undlod ikke at være efter ham med retningslinjer – kort sagt havde de ikke en disse forstand på hvad de havde med at gøre.

Historien kunne passende gentages omkring Simon – for også her ville hans lærere ikke høre tale om at han var ordblind og PPR ville da slet ikke spilde deres kræfter på at teste ham – de trak det ud –  og blev ved at trække det ud – samt havde alle mulige søforklaringer

Da Mine sønner kom ud af skolen for at blive hjemmeundervist, begyndte jeg at rykke for at få Mathias’  diagnose udleveret hos amtet. Men nu var der i mellemtiden kommet en ny psykolog – som ikke anede en klapdisse. Da jeg så ringede fik jeg godt nok fat i den gamle psykolog, hende som havde lavet diagnosen på Mathias – men nu nægtede hun alt kendskab til sagen. Det vigtige papir var væk – påstod hun. Jeg rykkede gentagne gange Amtet om at få udleveret dette stykke papir – men det var og blev bortkommet??

Det tror jeg så ikke på – nej sagen er en hel anden. Skolen og PPR samarbejder så det batter og efter alle de historier jeg siden har hørt, så kunne jeg godt forestille mig at de var blevet enige i at en sådan diagnose ikke fandtes og at den pågældende test aldrig havde fundet sted. Jo, jo kommunerne skal nok hytte deres eget skind – sådan at det ser pænt ud på overfladen – sandheden er desværre en anden – og heldigvis kan jeg jo ytre mig her på bloggen, for jeg har afluret hvad der foregik bag de lukkede døre – kors i hytten

Jeg har jo fået samlet en del sammen – ikke mindst ang. autisme og dysleksi som er et handicap mine to sønner lider af. De to bliver jo voksne og med det bliver det sværere at fortælle og handle ud fra dem og deres livsstil.

Jeg overvejer at lade siden her blive det bærende element for den bog jeg har skrevet om mine drenge og deres liv. Således at det vil blive her den kan købes og downloades som E-bog

Tanker jeg arbejder videre på.

Er Far og Mor blevet så perfekte at der bare ikke er plads til at den slags forstyrrende ting sniger sig ind i deres liv. Er drømmen om det perfekte liv i sus og dus – med villa, bil og materielle goder det som Far og Mor vælger, fordi de ikke magter, ikke vil, ikke har tid til at deres barn/børn viser sig ikke at være perfekte.

Tendensen viser at Mor og Far vælger at lade deres barn aflive – undskyld mit udtryk – når det viser sig at barnet er bærer af Downs syndrom – det kan man læse om i landets aviser i dag: http://fpn.dk/liv/krop_valvare/article2491382.ece

Hvad er det næste skridt? at man fravælger et barn fordi det viser sig, at barnet har diabetes? at barnet har autisme? – at barnet mangler en arm? – at barnet er døv? – listen er lang.

I guder hvor jeg græmmes over det her. Det gør mig edder rasende at skulle læse om den slags. Der skal da være plads til at man er forskellig, at man har et handicap – hvad gør det? – det er jo med til at give kommende generationer et indblik i, at man bare ikke skal være tro kopier af hinanden.

Aldrig i mit liv kunnet jeg havde fravalgt begge mine sønner – hvis jeg havde fået at vide de bar på funktions forstyrrelsen – autisme. Jo vist har hverdagene givet op og ned ture – men det er bestemt også den slags man bliver klogere af og giver livet indhold. Mit liv blev f.eks. rigere, af, at jeg selv underviste mine sønner, fordi skolen ikke kunne finde ud af det. Det har givet mig og mine sønner så meget både hvad angår  lærdom – men så sandelig også hvad samhørighed angår. Aldrig ville jeg have undværet en af mine drenge, for selvom det var hårdt i perioder mens de voksede til, så blev jeg mange erfaringer rigere – erfaringer jeg nu kan give andre.

Det er ganske enkle det mest tåbelige der er fundet på !!!!

Det handler om hvor svært det er at finde rundt i systemet. I forbindelse med  at Mathias overgik til førtidspension, så skulle han jo have et skattekort – og hvordan får man sådan et?? – det er det indlægget her handler om.

Mathias har en Nem Id adgang til sin bank konto og den har sådan set fungeret fint nok. Nu skulle han have et skattekort og det kan man ikke mere henvende sig på Rådhuset for at få – for det er nemlig blevet gjort digitalt. Vi fandt så ud af at vi skulle ned på borgerservice for at få lavet et nyt Nem ID som også gælder for andre ting end banken.

Her fik vi udleveret en midlertidig kode så Mathias kunne oprette sit nye nøglekort. Der gik nogle dage – så kom der en beskrivelse ind af døren med hvordan man så opretter sig videre i systemet. I guder for et rod. Dette brev var nærmest uforståeligt så rodet stod det, hvilken fremgangsmåde man skulle vælge. For en person med ordblindhed er man helt ude til havs – så Mathias fattede intet – det samme gjorde jeg heller ikke – for jeg befinder mig jo også i ordblinde verdenen. Det blev derfor Mathias’ far som forklarede hvad der skulle ske og hvordan.

Så fik vi endelig nøglekortet oprettet og med det kunne vi så koble os ind på Skats hjemmeside.

Her var igen et hav af info og et rod at finde ud af. Læse frem og tilbage i siderne måtte vi også gøre, for intet stod jo i ordentlig rækkefølge. Igen blev det Mathias’ far som fik det op at køre og Mathias kunne nu udskrive sin forskudsopgørelse for 2011.

Næste skridt var så at sende forskudsopgørelsen til kommunen, så det kan trække de rette procenter fra i skat.

Alt det tog over en time at rode med. Jeg tør da slet ikke tænke på et ældre menneske. De ville slet ikke være i stand til at finde ud af det lorte system

Nem ID er det ikke men Svær ID er vist en bedre betegnelse. Velkommen til den digitale verden

Pr. 1. maj altså to dage efter Mathias er fyldt 18 år træder førtidspensionen i kraft

Ja så er der et problem mindre – og vi kan arbejde stødt og roligt på at føre Mathias videre til at blive mere selvhjulpen – nu den økonomiske del er på plads.

I bund og grund handler artiklen om at børn med blandt andet autisme og asperger ofte besidder evner som aldrig kommer frem fordi de fastlåses i et bestemt pædagogisk greb – både gennem skole som hjemme eller hvor end de befinder sig. Som jeg ofte har været inde på er min egen teori at børn uanset om det har et handicap eller ej skal have lov at udvikle deres evner i deres eget tempo – og det kan børn ikke når det fastholdes i  vuggestuer, børnehaver og senere i skolen.

Læs artiklen og bliv lidt klogere – Artiklen er på norsk.

http://www.nyhetsspeilet.no/2011/03/indigo-barnet-jacob-barnett-med-egen-relativitetsteori/

For 2 år siden omlagde jeg min blog til en wordpress – og kom endnu mere på, med at skrive om alt. I starten omhandlede bloggen jo meget drengenes autisme og dysleksi vanskeligheder – men de er jo så småt voksne så der er ikke rigtig så meget at skrive om på dette område mere. Jeg mener de bliver jo ikke anderledes – og fremfor alt kan mine skriverier jo hverken gøre fra eller til.

På autisme området ser det således ud – begge drenge har accepteret at de nu engang er som de er – at de må belave sig på at de altid vil være udenfor det normale fællesskab. Det kan man lige så godt acceptere en gang for alle. Der er altså nogle mennesker som vælger at se ned på – at tænke hvor er de bare mærkelige – og hvad folk nu tænker generelt. Jeg tænker at folk nu engang har nok i dem selv – der er ganske enkelt ikke overskud til at tænke på andre, at tænke at vi alle har vores værdier. Alt det gider jeg derfor heller ikke bruge mit krudt på her på siderne. Jeg må nøjed med at være der for mine drenge, at hjælpe dem, så tingene  – de praktiske ting – vil flaske sig for dem. Der arbejdes på at begge skal blive så selvhjulpne som muligt, for i disse sparetider skal man være heldig hvis de endda kan få en støtte person på. Men nok om det.

Siderne her, bevægede sig også mere og mere over i hjemmeundervisnings regi. Hjemmeundervisning er stadig en stor del af mig, selvom jeg ikke underviser mere – men ret beset gør jeg jo, for mine drenge lærer stadig om livet, om at gribe ting an på den rigtige måde, at handle og tænke på egen hånd – så livet er jo en lang hjemmeundervisning – vi bruger bare ikke fagbøger mere

På det seneste er siderne her bevæget sig over i mere og mere at omhandle de ting der optager mig her og nu – min diabetes – og igen undervisningsideer – men alligevel noget med emner som vi alle kan lære af eller få genopfrisket.

Og sådan tror jeg det vil forsætte. Jeg vil poste det herinde jeg finder interessant, samt at det naturligvis også kan være relevant for andre.

Besøgstallet har aldrig været større end det er pt. Siden jeg startede besøgstæller i oktober 2010 – har der været næsten 15.000 besøgende her på siderne. Det er jeg rigtig glad for – så nogen læser mine budskaber – og det gør det hele værd at have siden.

Så et stort tilykke til Hoslykkegaard.dk med de 2 år

I dag – da jeg gik tur med min yngste beagle, Darwin oppe i området, da blev vi indhentet, af sådan en flok. Først kom der 1 – så fulgte 2 børn og derefter lærer og pædagog med et par børn hver. Den ene lærer genkendte jeg med det samme – for han har også “undervist” mine drenge. At jeg skriver “undervist” i gåseøjne er egentlig en rammende betegnelse – for man kan IKKE kalde det undervisning. I stedet er det mere passende at kalde det tidsfordriv.

Ja – her blev jeg jo straks kastet tilbage til de svundne dage, hvor mine drenge gik deroppe. Dage der ofte var et helvede at komme igennem – for hvad skete der i dag? – Hvilke problemer kom drengene hjem med?

Jeg kan ikke blive vred mere, på samme måde som jeg kunne dengang – min vrede var vel  et udtryk for min magtesløshed – for hvad fanden kunne man stille op i mod det hele? – Det var jo altid den samme sang fra de varme lande “at her går det godt” “alt er i orden” – Gu’ var det da ej i orden

I dag blev jeg nok mere ked af det – for de stakkels børn er jo kørt ud på et sidespor – de er sat på en parkeringsplads, for der er ingen, absolut ingen, der har nøglen til hvordan man skal undervise, den type børn – den nøgle har forældrene.

I går skulle Mathias have været en sidste gang på skolen, da han skulle til tandlæge. Mathias sagde allerede for nogle dage siden at han ikke ville sætte sine fødder deroppe mere. Jeg ringede så til tandlægen, og sagde det som det var, at han ikke ville komme derop. “jamen det er jo sidste gang” fik jeg at vide – men jeg fastholdt så at Mathias fremover kommer til den tandlæge, som Simon også går hos. Jeg orkede bare ikke at trævle en hel masse op, for det er jo ikke tandlægens skyld – men selve stedet det hele handler om. Mathias oplevede helvede på jorden da han gik deroppe og det er selvfølgelig det, som han tænker på.

Jeg måtte – efter at have mødt flokken i området konstatere, at der absolut ingen forandring er i autismeafdelingen. De aktiverer stadig børnene med gå ture  – hvordan skal børnene så lære – for det er ikke vejen snarere tværtimod – det er vejen til fallit erklæring for skolen – men okay kommunen sparer jo også penge på det og det er vel den største grund?

Så er det lige jeg tænker – Hvad med de svage elever? mon ikke de vil blive endnu mere tabere end de er i forvejen, fordi de så skal sættes endnu mere i bås – her tænker jeg ikke så meget på de elever som f.eks. har en diagnose – men på de elever som har det svært i en almindelig klasse.

Omvendt så ved jeg jo,  at specialklasse elever i forvejen er sat i bås – men hvorfor gøre det værre? I værste fald risikerer man at de sociale skel bliver endnu dybere og jeg frygter at vi med tiden vil få nogle generationer, som i langt højere grad vil isolere sig fra det “normale” samfund.

Jeg er så træt af at regeringen hele tiden kommer med det udspil, for i næste øjeblik at lave det om igen.  I stedet burde de leve op til deres egne ord og handlinger. Vi kan jo nok regne ud at det i den sidste ende er pengebesparelser det hele handler om. Allerede fra næste skoleår vil pengene til den enkle elev være kraftig reduceret – så det vil få konsekvenser på sigt.

http://jp.dk/indland/indland_politik/article2245037.ece

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/388290:Danmark–Skolelederne–Fri-holddeling-er-en-god-ide

Jeg er godt klar over at de kan risikere at blive mere isoleret, grundet førtidspensionen – men det kommer igen an på hvordan vi spiller vores kort, med hensyn til hvor de skal bo og jeg håber jo stadig de kan have et lille job ved siden af. Men alt det afhænger jo af dem selv, hvordan de ønsker det hele skal forme sig.

Sådan var det også hos mig. Min første tanke da førtidspensioneringen gik igennem, var at nu fik jeg endelig ro – ro til at være mig selv – for forud var der gået nogle turbulente år – med at prøve det ene, så det andet af – alt det undgår Simon og Mathias heldigvis.

Jeg har selv valgt, at “trække” mig tilbage – forstået sådan, at jeg bare ville være i fred – og så er årene gået. Jeg fik mand og børn – en familie, og det optager mig stadig en del.

Men mine drenge – hvordan vil det gå dem, hvad vil de vælge? at være dem selv – eller at opsøge væresteder og lign?

Faktisk er det sådan at der i følge kommunerne ikke findes et liv for førtids pensionister. Der er dem som arbejder – og så er der dem som går på pension når de når en vis alder. Men førtidspensionisterne – dem er der ingen tilbud til. Det står endda meget skidt til, for der findes ingen love om at kommunerne skal komme med tilbud af forskellig art – man er med andre ord kørt helt ud på et sidespor, og her kan man så stå og blomstre, for ingen gider da at høre på hvad en førtidspensionist har at sige

Læs her: http://www.information.dk/250319

En anden ting som også falder ind under mine drenge, er at handicappede i Danmark mere og mere oplever at de er udsat for stigende had. Mange foreninger oplever at deres medlemmer bliver udsat for chikane og lign. ting -

Hvad er det som får almindelige velfungerende mennesker til at gå i flæsket på en handicappet person? – det er underordnet om der tales om fysiske eller psykiske handicaps. Er det misundelse over at disse folk meget ofte får hjælpemidler på det offentliges regning?  – for hvis det er, så er de samme folk godt nok langt ude – Jeg er nemlig ret sikker på at den person som må sidde i kørestol ude af stand til at kunne noget selv, langt hellere ville være en helt almindelig person og kunne have et helt almindeligt liv. Eller de som ligesom mine drenge – lider under sociale forskelle, fordi de ikke kan være til stede på samme måde som en social og udadvendt person kan – Ejj jeg bliver rasende når jeg skal læse om sådan noget – tag jer dog sammen

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/384992:Danmark–Handicappede-oplever-stigende-had