Kategori: Håndarbejde

Tablet etui

Jeg er ejer af en samsung galaxy 10.5 Tablet – som jeg bruger en del ind i mellem. Har haft den et par år og det er gerne den jeg tager alle mine billeder med. Den er kanon god og giver nogle rigtig gode billeder – samtidig med alle de andre gode ting hvis man hurtigt skal på nettet f.eks.

Jeg har ledt længe efter et godt etui til den og fandt da også et – sidste sommer som jeg syntes kunne være brugbart. Jeg vil jo gerne beskytte skærmen når den ikke er i brug.

Men ak og ve – det etui holdt da ikke så længe som jeg ville have ønsket – og så syntes jeg 200 kr var spildt da det pludselig gik fra hinanden. De er ret dyre de her etuier, hvis man skal have et nogenlunde fornuftigt et.

Så var det jeg fik ideen til at lave et selv – for jeg nægter at betale 2-300 kr for et nyt. Begyndelsen så I her:

Hvad er det?

Og nu er det så færdigt. Jeg har strikket i hjertegarn ragg- strømpegarn da jeg havde et par nøgler liggende af det. Resultatet blev godt. Strikkede den i et stykke – så det passede med længe bredde på tabletten.

 

Et dejligt og let arbejde udført på 2-3 dage alt efter hvor længe man har tid til at sidde med arbejdet. Jeg har planer om at lave et par stykker mere i andre farver og garn og mønster kan man jo selv opfinde.

Projekt snart til ende

Jeg er ved at lægge de sidste hænder på et projekt som jeg har haft liggende nogen tid, da jeg jo laver mange forskellige ting. Men nu skal det være færdigt – både det ene som det andet da jeg har arbejdet på to nogenlunde identiske dog i forskellige farver.

Viser snart det helt færdige sjal

 

Det er lige før det er færdigt :)

Er da godt nok landet med et brag

Som altid når Julen og Nytåret er overstået – ja så kommer der andre ting i kølvandet. Jeg lider af “januar syge” som jeg kalder det – kort og godt har trætheden ramt mig for fuld skrue.

Jeg er træt som ti alderdomshjem tilsammen og har bare brug for at sove. Kan sidde ret op og ned og sove om eftermiddagen midt i min kaffe – så er den gal.

Jeg kommer dog ud i den friske luft hver dag, får gjort de mest nødvendige ting – men så rækker energien ikke længere. Æv det er træls – men sådan vil det være indtil sidst i februar hvor det plejer at gå fremad igen.

Julen og Nytåret har heller ikke været godt for mine hænder som smerter en del – sikkert på grund af alle de ting jeg har måttet lave af mad – så det kæmper jeg med lige nu. Som altid må det bare gå sin gang og ligen nu er Hr. Mand jo hjemme og kan hjælpe lidt til med at åbne pålægspakker og den slags mine fingre bare ikke kan med.

Simon er nu hjemme hos sig selv – og det er helt mærkeligt han ikke er her. Han var jo hjemme i snart 14 dage, så den skal lige vendes igen.

Når energien er med mig er jeg nu igen i gang med et “nyt” nabolag til sims 3 – det “gamle” Danmark med nye kuliser og det vil da også få en ny betegnelse. Så lidt får jeg lavet ind i mellem.

 

Christmas newsletter 2016

Som altid her ved jule og nytårs tide lader jeg mine tanker gå tilbage på året der snart er gået.

Det jeg reflekterer mest over er at året allerede går på hæld – man syntes nogle gange det går så langsomt og nu er der snart et nyt år der står for døren.

Jeg tænker naturligvis over hvad det nye år vil bringe – men ikke så meget at man bliver gakke lak af det. Jeg er tilfreds bare det går sådan nogenlunde som det har gjort hidtil. Men med tanke for alt den uro der er rundt om i verden – så kan jeg godt frygte at verdensfreden er i fare. Der er jo snart ikke en dag hvor der ikke sker noget et eller andet sted i verden og som på en eller anden måde griber ind i din hverdag – dine tanker – og din måde at anskue verden omkring dig på. Historisk set har vi aldrig været tættere på en ny kold krig eller måske en verdenskrig. Jeg våger næsten ikke at sige det – men jeg kan godt have en frygt i den retning.

Vi kan nemlig ikke bare gå rundt i vores eget lille Danmark og tro alt er i orden – for det er det ikke og det vil involvere os alle når eller hvis sådan noget skulle ske.

For mit eget vedkommende har 2016 ikke været så meget anderledes end 2015 var. Jeg har gået her i min trygge hverdag – omgivet af mine elskede beagler – min mand og mine drenge og fulgt deres gøren og laden. Mit helbred kunne naturligvis være bedre – men noget er da blevet bedre og det er de skrækkelige smerter, hævelser, knuder, mv. i mine hænder, fingre og albuer, som dette år ikke har været helt så slemme – eller rettere – måske har jeg bare lært at takle det, ved hjælp af de redskaber jeg har fået – mine  håndsleds bind, øvelser, varme og ikke mindst de køkkenredskaber jeg har købt og som aflaster mine hænder enormt meget.

At leve med en kronisk sygdom som diabetes er heller ikke nemt – alt påvirker dit blodsukker – ikke bare det du spiser – men hele dit mentale jeg spiller en meget stor rolle. Jeg kæmper hver dag mine kampe og holder den nogenlunde gående – det kan naturligvis altid blive bedre og jeg prøver hele tiden at forny mig også i den retning. Her hjælper det jo også enormt meget at jeg kommer ud i den friske luft hver dag og får gået mine ture med mine beagler.

Mine dårlige ben har jo også et behov for at komme ud og blive bevæget rundt i løbet af dagen. Jeg har denne protese indopereret i højre hofte – det blev lavet da jeg var 10 år, så den har været en stor del af mit liv og grundet den har det også betydet at jeg ikke kunne være aktiv sammen med mine venner og dermed gjort mig mere boglig interesseret – for som jeg altid har sagt – det jeg ikke kunne med mine ben – kunne jeg med hovedet. Jeg har slidgigt i begge mine hofter – det er jo noget der ikke kan undgås i sådan et tilfælde – udover det er mit højre knæ også ødelagt – grundet en skæv vinkel fra hofte operationen til den operation jeg fik foretaget i mit fodled midt i 80’erne. Men jeg har altid været en fighter, så mine ben skal bare holde – tankens gang er nogle gange noget af det vigtigste vi har – så skidt med at det gør lidt ondt ved sengetid.

Udover det er også opgaven omkring mine sønner og deres ve og vel – når nu situationen er den at de skal leve livet hånd i hånd med deres autisme. De er heldigvis begge to fornuftige og til at snakke med, men tanken om at den hjælp de burde have ikke når dem på grund af besparelser giver mig meget uro – for på et tidspunkt kan vi jo ikke mere – og hvad så? Det er virkelig noget der kan nage mig meget. Imens kæmper vi – både Hr. Mand og jeg med at gøre dem så selvhjulpne som muligt, når nu kommunen har sagt NEJ – læs PENGE.

I 2017 vil jeg også forsætte med mine garn sysler – men jeg må erkende at de der små arbejder som kræver en del fingermotorik – dem må jeg afstå fra, da det er noget af det allerværste jeg kan byde mine hænder. Jeg arbejder på to tæpper – derudover har jeg stadig noget sjal liggende som jeg arbejder på ind i mellem. Der er ingen deadlines, så derfor kører det hele i mit eget tempo.

Jeg vil også forsætte med mine spil – både Sims 3 og 4 har min interesse – samt nu også planet coaster – jeg er sågar begyndt at arbejde på et nabolag til Sims 3 – så ja der sker lidt der også. Interessen er blevet større eftersom jeg lukkede mit forum – det har givet lidt mere ro på det område at jeg kan køre mit eget tempo.

Grundlæggende er jeg glad for at jeg kan tage tingene i det tempo der passer mig og dermed være min egen herre.


I dag (onsdag) har vi haft håndværkere hele dagen. Vi har nu fået en splinterny hyper moderne varmtvands beholder sat op i kælderen – sådan en der selv måler temperaturen udefra og indstiller varmen efter det – meget smart. Den gamle var meget dårlig indvendigt så det var på høje tid den blev udskiftet. Beaglerne tog det hele med ophøjet ro selvom VVS manden rendte rundt og fik gang i radiatorerne igen – men igen – de er jo beagler og beagler er meget venlige og ikke mindst nysgerrige  :mrgreen:

Julen står for døren. I morgen skal jeg køre min ældste søn til læge og bagefter tager han med hjem og så kan julefreden så småt sænke sig over os. Drengene og jeg skal spise lasagne i morgen aften da Hr. Mand skal til juleafslutning på sit arbejde. De sidste indkøb foretages fredag og så står den på julekalkun med en masse dejligt tilbehør. Fredag pynter vi også juletræet – og jo jeg er begyndt at glæde mit til et par rolige dage i familiens skød. Jeg skal også lige forbi kirkegården og ligge lidt på min fars gravsted.

Til de der kommer forbi – vil jeg ønske en rigtig glædelig Jul 2016

fra sidste års juletræ 2015

Åh åh jeg ved godt jeg er “tosset”

Ja – jeg har da bare igen været på garn køb  :malus

Men altså når jeg nu ikke kan undvære – hvad gør man så lige ? {11}

Sagen er den at Simon alligevel ikke ønsker det tæppe vi havde snakket om – tror ikke, det er noget som betyder så meget igen og jeg har da også trådt vande denne gang og ikke købt noget garn da jeg lige ville måle situationen.

Men jeg hækler jo stadig på det til Mathias og da jeg syntes der manglede nogle farve kombinationer og lige netop det garn er på tilbud lige nu – ja så røg der lige 20 nøgler bomuldsgarn med i købet.

Jeg har længe ledt efter en lidt kraftigere bomulds garn fordi jeg gerne ville lave et tæppe – sådan et rigtig multifarvet et og som jeg kan sove med om natten når det er meget varmt – altså i sommer perioden. Det bliver jo ikke færdigt denne sommer – men jeg kan begynde på det – da jeg ligger stille med uld garnet – det er simpel hen for varmt at arbejde med lige nu syntes jeg.

Jeg kigger lige nu mønstre – men har vist besluttet hvordan det skal være – så ja så er det bare med at komme i gang  :mrgreen:

coton light

Ermm – det går ikke altid som ventet

Først det gode. Jeg fik hurtigt respons på den ødelagte havebænk – og selvfølgelig skulle jeg have mine penge retur og at man beklagede mange gang – og i går gik pengene så retur på min bank konto.

Det dumme ved det er jo nu – at jeg ingen havebænk har mere  :-S

 

Og så er der jo sket det – at Simon var hjemme sidste weekend og der så han jo det begyndende tæppe jeg er i gang med til Mathias – Åh åh og atter ÅHH – det så jo knald godt ud – så efter en snak frem og tilbage kom vi frem til at Simon nu også vil have et tæppe hæklet i Big Delight – bare nogle andre farver – men altså – mere arbejde til mor her.

Jeg har endnu ikke købt garnet hjem – for vil være helt sikker på at det nu også forholder sig sådan hos Simon.

Jeg har dog pakket det tæppe som var tiltænkt Simon, væk – for jeg aner ikke lige nu hvad jeg skal stille op med det – men altså der ligger jo en del der er færdigt og som jeg ikke bare kan pille op igen – temmelig surt må jeg sige – måske får jeg en ide – men indtil da ligger det stille.

 

Så jeg er side løbene med Mathias tæppe gået tilbage til mine gardiner – jeg har jo det ene fag færdigt – mangler faktisk kun 3-4 lapper før det ene hold kan komme op og hænge i vinduet. Så det forsætter jeg stille og roligt med – mens jeg lurer situationen hos Simon. Det er jo ikke helt billigt at købe alt det garn. Gardinerne bliver hæklet i almindelig bomulds garn 8/4 som er købt for få penge i Super Brugsen – jeg vil dog ned og lure nede hos søstrene grene og se om de har andre farver – for at lave gardinerne er jo et forholdsvis let og overskueligt arbejde og jeg ville gerne have lidt at skifte i mellem. Samtidig med det er jeg vild med at arbejde med bomulds garnet da det løber let og nemt og dermed ikke er så anstrengende som det uld garn jeg laver tæpperne med.

blå gardin lap 8/4

blå gardin lap 8/4

 

Mathias’ tæppe

Jeg er i dag startet på det som forhåbentlig bliver et tæppe til Mathias. Mathias er til varme farver a la efterår – varme gyldne farver som han rigtig godt kan lide.

Jeg hækler denne gang med Drops Big Delight print – som er et meget spændende garn med sjove skift i nuancerne uden at det sker så brat. Garnet er 100 % ren uld.

Foreløbig har Mathias valgt følgende farve kombinationer: Chokolade/banan – Efterårs skov – Oliven/rust/blomme – og så kommer der en 4 farve til som bliver – Skovbær

Det hele skal med tiden kædes sammen med en ensfarvet brun garn – hvilken ved jeg ikke nu – men det kommer.

Jeg hæklede på 5 mm nål men syntes det blev for groft så jeg er gået ned på 4,5 mm hvilket jeg syntes giver en rigtig god struktur til garnet og den måde jeg hækler på – jeg hækler løst – så derfor blev 5 mm for grov.

Den første “lap” blev færdig i dag og er varianten der hedder Chokolade/banan. Mathias har ligesom Simon ønsket tæppet hæklet i almindelig Granny square. Den er rigtig god og passer til det meste.

Big Delight Chokolade/banan

Big Delight Chokolade/banan

 

Det bliver rigtig spændende at arbejde med det her garn – da ikke to “lapper” fra samme farve variant vil blive ens.

Jeg har ikke

rørt hverken strikkepinde eller hæklenål i 14 dage nu. Mine håndled har i den periode haft det bedre – men jeg skal ikke hive, klemme, løfte eller trække for meget – for så kommer den lynhurtigt den der sviende og brændende fornemmelse.

En anden ting der heller ikke må ske er at mine hænder bliver kolde! Det kan gøre så sindsygt ondt og derfor er jeg nødsaget til at gå med handsker når jeg er ude om formiddagen med beaglerne. Tænk at man med den årstid vi har nu – skal gå med handsker på  :-S

Til formiddag havde jeg iført mig mine sealskinz som er både vand og vindtætte – men bare ikke i dag – for den stride blæst og kolde regn der kom i synet på os – gjorde at mine fingre nærmest frøs til is og så kommer smerterne med det samme. Så da beagle nr. 1 var luftet blev de skiftet ud med mine tykkere vinterhandsker og så kunne jeg holde varmen på nr. 2 og 3 tur.

Da beaglerne havde fået frokost og skulle sove pakkede jeg mine hænder ind i mine tykke halvhandsker for at blive ved at have varme på dem.

Men her i aften er skaden desværre sket på grund af den kolde formiddags tur og den højre sene ud til tommeltotten er nu så øm at jeg sikkert skal have varmere på i nat.

Jeg tror desværre at det her vil følge mig i tiden der kommer og at jeg hele tiden skal være på forkant.

Jeg er derfor næsten sikker på at det er min håndarbejds iver der har sat al det her i gang – og hvor ville jeg ønske jeg kunne skrue tiden tilbage – så jeg kunne bokke mig selv oven i hovedet over den åndsvage ide jeg fik i januar 2014 – men det kan man af gode grunde ikke. Det eneste jeg er taknemmelig over er, at jeg nu ved hvad der er galt og hvor jeg skal passe på.

Jeg har lært lektien – en dyr en både hvad penge angår såvel som at tro man bare kan gøre de her ting så let som ingenting.

Jeg gad nok vide hvor mange derude – som bare forsætter og bider symptomerne i sig – tænker helt sikkert der er rigtig mange – men hvad – det kan jeg jo være ligeglad med  :;