Jeg læste til min rædsel – som dog hurtig blev erstattet af vrede – så meget at jeg fik ondt i hovedet  - at et forældre par har sagt nej til at lade deres søn medicinere med Ritalin. Dette kan jeg sagtens forstå – det ville jeg til enhver tid heller ikke lade overgå med mine sønner. Ingen kender til hvilke bivirkninger der er bag sådan en medicin type – men jeg kender faktisk et tilfælde med en ung mand som nu er i 20′erne. Da han var 10-12 år kom han på Ritalin – og det blev han afhængig af i stor stil – og 10-12 år senere findes der ud af, at han faktisk slet ikke skulle have haft det, for det havde ikke gjort nogen forskel

Den pågældende beretning om forældrene der siger nej til medicinering – gjorde at psykiatrisk i Holbæk indberettede forældrene til kommunen, som nu vil iværksætte en paragraf 50 undersøgelse – sig mig er verden da af lave!!

http://ekstrabladet.dk/kup/sundhed/article1753254.ece

Nu vi er ved den slags – så er vi som forældre to gange blevet indberettet til kommunen. Den ene gang af nogle platugler til pædagoger i vores sønners børnehave. De påstod af jeg var psykisk ustabil, jeg var gangbesværet, vi var en ordknap familie – kort sagt var vi en trussel mod vores børns ve og vel. Så fik drengene en diagnose – infantil autisme – og de samme pædagoger fik meget røde ører

Anden gang var det skolen – autismeafd. i Fredericia hvor vores sønner gik i skole, som mente at vi vanrøgtede vores sønner. Vi ville ikke sende dem i skole. Vi ville ikke samarbejde – men i samme åndedrag skulle jeg også holde mig væk fra skolen. Jeg måtte ikke følge eller hente mine sønner – det var strengt forbudt – Mathias kom ikke i bad i følge skolen og en masse anden nonsens. Skolen indberettede os – men desværre havde de kun kanonerne – vi havde krudtet, så de måtte erkende at de led nederlag. Og det er jo meget hårdt for sådan en skoles omdømme.

Det var også lige derefter vi startede på at hjemmeundervise.

Det handler om spørgsmål om alt mellem himmel og jord, sat sammen i en mail der ofte er ret kortfattet. Det kan derfor nogle gange være umuligt for mig, at skrive et ordentligt svar, for jeg kender jo ikke det barn det handler om.

På mig virker nogle af henvendelserne, som en slags råb om hjælp, råd og vejledning til at takle skole, og sociale myndigheder.

Jeg bruger en hulens tid på at sætte mig ind i “sagerne” – søger rundt på nettet, når jeg ikke lige har et svar – noget de pågældende forældre jo selv kunne gøre. Så sætter jeg min mail sammen får den sendt af sted – og så ———— en dyb tavshed – for ingen kan finde på at skrive tilbage og bare sige tak

Nu har jeg så fået nok!!

Jeg har selv i sin tid, måttet slås med myndigheder, skoler, PPR – været lige ved at få frataget mine børn, fordi jeg holdt fast på mit. Og det er det, som det handler om – at stå fast på sine beslutninger – at tro på sig selv – skide værre med økonomien – den må nogle gange halte, det er der ikke noget at gøre ved – børnenes ved og vel må veje op i mod penge og materielle goder.

Så nu fik jeg luft – det lettede.

Derfor lukker en del af hjemmeundervisningen ned her på siden – visse dele bliver fjernet herinde fra – ligesom min hjemmeside Hjemmeskolen.dk bliver lukket. Jeg orker ikke længere disse henvendelser, og jeg vil ikke længere besvare dem, de vil ryge i mit spam filter fremover – i sær når man ikke kan finde ud af, at skrive tilbage og sige tak – Tak er kun et fattigt ord.

Det har længe været kendt at de danske folkeskole lærere syge/pjække melder sig i hobetal. Jeg kan godt huske da Simon og Mathias gik i autismeafdelingen og der meget ofte måtte en vikar på børnene, for nu var den lærer eller pædagog syg eller fraværende. Det skete faktisk flere gange i ugen i perioder, hvor børnenes skema måtte laves om og når man har autisme er det med at lave om ikke særlig godt – men de effekt udbrud der fulgte i kølvandet på lærernes/pædagogernes fravær – dem hang vi forældre jo så bare på.

Det var os forældre der måtte forklare hvorfor lærer Dit eller Pædagog Dat ikke have været der i dag – og ofte måtte vi gætte, for vi fik ingenting at vide – sådan var det jo – forældrene vidste ikke hvad der foregik. Men denne forældre her (mig) blev meget klogere hen af vejen.

Nå men nu kan man så læse i disse statistikker  at, at lærerne har det største fravær. Lærere som jo ellers skal være rollemodeller for deres elever – Vor Herre Bevares

http://www.bt.dk/danmark/laerere-har-mere-fravaer-end-elever

Omvendt betyder det også at de børn/unge der fungerer normalt kan blive udsat for at skulle forholde sig til disse børn/unge, hvoraf nogle af dem kan være ret voldsomme i deres væremåder. Det kan gå ud over lysten til at ville gå i skole og indlæringen vil  også lide under det, fordi de skal bruge mere energi på at være obs over for disse børn/unge der har specielle vanskeligheder.

Regeringen kører en katastrofe plan på dette område – og det vil kunne få vidt ragende konskevenser for de børn og unge der skal stuves sammen under sådanne forhold.

Historien bag denne artikel som jeg linker til handler om et barn der har mistet lysten til at gå i skole, da han har været udsat for trusler fra et ADHD barn som han gik i klasse med. Læs videre her: http://www.bt.dk/danmark/doedstrusler-tog-skoleglaeden-fra-oliver

Det vil også betyde at disse børn/unge der er ramt af en funktionsforstyrrelse og som skal stuves sammen med normale børn, skal bruge så mange kræfter og energi på at forholde sig til sådan en omvæltning og det vil forværre deres vanskeligheder i en sådan grad, at det bliver en næsten umulig opgave at være lærer eller pædagog. Lærer personalet er nemlig ikke uddannede nok til at kunne håndtere disse situationer og de vil ofte stå i afmagts tilfælde.

Rigtig mange forældre vil flytte deres børn over i privat skoler og endda oprette skoler selv. Det kan jeg jo som friskole kvinde være glad for – de frie og private grundskoler er efter min mening vejen frem, når det handler om indlæring og undervisning.

Mine egne sønner var i sin tid også udsat for mobning og drilleri – grundet deres handicap og det selvom de gik i en specialklasse dengang, for i frikvarterene var de udsat for sådanne overgreb. Heldigvis valgte vi jo så hjemmeundervisning og de fik roen til at lære.

Imidlertid så er jeg ligesom nået til en skillevej, hvor jeg gerne vil lave andre ting, end de jeg hidtil har givet mig af med. Eksempelvis, så har jeg været rigtig meget på på mit Sims4ever forum for at få det op at stå og holde det igang – det har jeg nu erkendt at det kan jeg ikke – og da der faktisk ikke rigtig er gang i det derinde – andet når jeg og et par andre kommer derind, så overvejer jeg om det er alt arbejdet værd. Jeg har også været meget på et bestemt hundeforum – som ikke er mit eget – her har jeg givet rigtig mange råd om hundehold – ikke at det ikke er fint nok, men jeg er nu nået til den græsnse der siger, at nok er nok – og at jeg vil nøjes med bare en gang i mellem at kigge forbi der.

Hvad det lige er der sker, ved jeg ikke?? – men jeg har brug for at sysle med andre ting – at være mig selv er nok en rammende betegnelse.

Jeg er derfor gået i gang med at strikke igen – jeg strikker på hunde dækken til mine beagler og det er faktisk morsomt, at sidde med (desuden er det også billigere at lave dem selv)

I mine unge år strikkede jeg rigtig meget – trøjer, bluser og andet tilbehør – rigtig meget tid brugte jeg på det. Så fik jeg drengene og jeg syntes ikke tiden var til at jeg kunne få ro nok til den slags – senere igen kom alle problematikkerne omkring deres udredning og senere deres diagnoser – så tiden gik bare. Så var der hjemmeundervisnings årerne hvor jeg havde hovedet fuld af projekter, dansk, grammatik, matematik og på at sørge for at drengene fik en fornuftig undervisning – så jeg var bare brugt om aftenen.

Jeg spiller desuden meget – i sær The Sims – som er mit ynglings spil over dem alle. Jeg har spillet Sims siden starten af år 2000 – både det første Sims, så Sims 2 og nu Sims 3 – desuden har jeg jo en hjemmeside omhandlede disse spil – nemlig Sims4ever siden – som har etbesøgstal på omkring 5000 pr. måned

Så er der mine beagler – de fylder rigtig, rigtig meget – det er deres ve og vel, foder, pasning og pleje der optager mig i det daglige – de har også en hjemmeside – nemlig beaglepack.dk – så jeg er spændt for på alle måder – dertil kommer denne side, som jeg også prøver at passe så godt jeg kan – så måske hjemmeundervisning afdelingen her på siden må ligge stille, så der kun er de nære ting at opdatere på.

Så hvis jeg skulle have et Nytårs forsæt – må det være at lave lidt flere af de ting, som jeg syntes er rare og som jeg finder glæde ved – så må de ting som andres hjemmeundervisnings problemer  og ligende ting vige  - det tror jeg vil passe mig fint

Som altid når vi når hertil går mine tanker på langfart – det er desværre en vane jeg har indgroet i mig

Året har stort set været som det plejer – dog er undtagelsen af det har været 10 året for Simon og Mathias’ diagnoser. Simon fik sin diagnose i august 2001 og Mathias den 22. december 2001 – Datoer man aldrig glemmer.

Jeg husker endnu i dag, at jeg var i køkkenet hin december dag 2001 for at bage småkager – da telefonen ringede og det viste sig at være den psykiater der dengang havde Mathias’ sag. Vi havde lieg været til udredning ugen i forvejen, og aftalen var at hun skulle komme og iagttage Mathias på den skole han gik på på daværende tidspunkt – dette skulle ske lige efter Nytår. Men nu var hun her i telefonen og fortalte mig – at der ingen grund var til at trække alt det her i langdrag – for vi vidste jo hvad der var galt med Mathias. Mathias havde fået diagnosen infantil autisme.

Vrede, glæde, lettelse, afmagt og sorg greb mig efter denne telefon samtale – jeg husker jeg lige måtte sætte mig med en kop kaffe, før jeg kunne ringe til drengenes far og fortælle ham “nyheden”

10 år er der nu passeret siden – mine drenge er blevet 20 og 18 år – de er også blevet førtidspensioneret – men hvad gør det? – Det vigtigste er vel at de trives og har det godt. Der sidder nogle fornuftige og kloge hoveder på dem og det priser jeg mig lykkelig over hver eneste dag. De er ret godt hjulpet på rigtig mange områder – men vi ved også godt, at de vil få brug for støtte og vejledning når dagen kommer, at de skal bo selv.

2011 – har også været året hvor jeg i særlig stor grad måtte støtte min gamle far. Min far er ikke ved så godt helbred og det mærkes mere og mere. For ham er jeg den livline der holder ham i gang – jeg køber ind for ham og sørger for alle praktiske ting i forhold til at han forsat kan blive i sit eget hjem. Det ved jeg han sætter meget stor pris på, for det undlader han ikke at lade mig vide – tilgengæld har vi jo så også fået hjælp fra ham, i det vi har overtaget hans bil og det gør mange ting noget lettere i hverdagen.

Min dårlige samvittighed over min papmor er ret stor – jeg er ked af, at jeg ikke altid har tiden til at besøge hebde på plejehjemmet – men min hverdag er travl, med mine beagler, indkøb, rengøring, madlavning mv. og der skal også være pusterum ind i mellem – et pusterum der kun er beregnet på mig selv.

Jeg har det desværre sådan at jeg involverer mig for meget i andre og tænker mindre på mig selv – så mit Nytårs forsæt må være, at jeg tager mig meget mere af mig selv i det nye år -

Desuden er der også hensynet til min sygdom – diabetes, som jeg stadig lærer en masse om hver dag.

Hvad siden her angår, så ved jeg ikke lige hvordan den vil forsætte – jeg har brug for nogle fornyelser – og måske er tiden inde til at lukke ned for hjemmeundervisnings afdelingen, som måske nok fylder for meget. Lige nu tænkes der på et domæne skift – at min side skal skifte navn – nu får vi se – men sker det, vil det ske inden for en overskuelig fremtid.

Til de af mine læsere der følger med på siden her – vil jeg ønske alle et rigtig godt Nytår 2012

Er det virkelig kommet så vidt – at vi skal tage sådan et overordnet hensyn til denne gruppe mennesker??

Jeg syntes det er fuldstændig hen i vejret – Jeg mener Danmark er et Kristens samfund hovedsaligt – men i Danmark bor der også Katolikker og Jøder f.eks.  – hvorfor har vi så aldrig taget specielle hensyn til dem? – Jovist findes der Katolske skoler – folk bestemmer selv hvordan deres børn skal lære og hvilke synspunkter og religioner de skal have – det samme må vel gælde for muslimerne !!

Hvis muslimske børn skal integreres i Danmark, så må de også forholde sig til de danske love, religion som enhver almindelig dansker også skal.

Skolerne er på dybt vand når de begynder at tage den slags hensyn – vi er alle en del af det danske samfund uanset hvilken holdning, religion mv. vi besidder – derfor skal muslimske børn også lære om den danske Jul og dens traditioner – det tager de ingen skade af og det gør deres forældre heller ikke.

http://jp.dk/indland/article2640573.ece

Et ekstra link – det er heldigvis ikke kun mig der har den holdning

http://www.b.dk/politiko/vko-julehensyn-er-misforstaaet

I dag 14. december 1911 plantede Den norske polarforsker Roald Asmundsen det norske flag på Sydpolen. Forud for det var gået en dramatisk tid og et kapløb med tiden – for en anden polarforsker – den engelske Robert F. Scott forsøgte også at nå Sydpolen.

Selve turen mod Sydpolen blev indledt den 20. oktober 1911 – Med sig havde han 4 mand og rejsen foregik med hunde slæde. http://da.wikipedia.org/wiki/Roald_Amundsen

Samtidig var Robert F. Scott på vej mod Sydpolen – med sig havde han 4 mand. Scott og hans mænd nåede Sydpolen en måned efter Asmundsen – og på tilbage vejen omkom de alle. Robert F. Scott og hans mænd blev i 1912 fundet og her rejste man et monument over dem. Samtidig fandt man Scotts optegnelser. Det sidste han skrev er dateret den 29. marts 1912. http://da.wikipedia.org/wiki/Robert_Falcon_Scott

I dag 100 år senere fejres Asmundsen i Sydpolen på det sted hvor han plantede det norske flag. Der er i samme forbindelse rejst en isbuste af ham – læs mere her: http://www.information.dk/telegram/287816

Så sådan halvhjertet måtte jeg erkende at der nu pludselig var en ny stik at skulle forholde sig til – så i et par år lavede vi de der græskkar hoveder – og føj for den lede hvor det stank når man satte lys ned i dem

Heldigvis for mig bed det ikke særlig godt fast på drengene og da de kom ud af skolen, for at blive hjemmeundervist, stoppede det med græskkar og lign. I stedet fik drengene nu den virkelige historie bag denne tradition – som i virkeligheden har sine rødder i Irland, hvor man Alle Helgens aften tændte lys i roe hoveder for at holde de onde ånder på afstand. Dermed fik historien en anden drejning, som ikke efter min mening skal overføres til rækken af danske traditioner – da den undervejs jo også er blevet amerikaniseret.

Så Halloween er ikke med i vores række af traditioner. Vi har rigeligt med den slags og de koster penge – mange penge, for i den sidste ende er det jo et forretningsfif, så de der sælger Halloween skrammel kan tjene lidt ekstra.

Her er den virkelige historie bag Halloween: http://da.wikipedia.org/wiki/Allehelgensaften

http://en.wikipedia.org/wiki/Halloween

Eksempel vis kan nævnes at der her i min kommune skal spares 100 millioner – langt de fleste skal spares på skolerne, børnehaver, dagpleje  og de ældre – dermed bliver der lagt op til endnu flere forringelser.

Selv lærerne i skolerne er klar over det – læs denne artikel  hentet fra Politikken online – det vækker da stof til eftertanke: http://politiken.dk/debat/ECE1424798/folkeskolen-er-et-teknologisk-museum/