Fortsæt læsning »]]> Regeringen og kommunerne landet over skal spare. Vi har længe vidst at der var nedskæringer på vej på specialklasse området. Det vil blandt andet betyde at børn/unge med handicaps som Autisme og ADHD skal sluses over i normale klasser. Det er ganske enkelt en katastrofe og vil betyde at rigtig mange af disse børn og unge vil blive tabt på gulvet, fordi de kræver ekstra bevågenhed og støtte.

Omvendt betyder det også at de børn/unge der fungerer normalt kan blive udsat for at skulle forholde sig til disse børn/unge, hvoraf nogle af dem kan være ret voldsomme i deres væremåder. Det kan gå ud over lysten til at ville gå i skole og indlæringen vil  også lide under det, fordi de skal bruge mere energi på at være obs over for disse børn/unge der har specielle vanskeligheder.

Regeringen kører en katastrofe plan på dette område – og det vil kunne få vidt ragende konskevenser for de børn og unge der skal stuves sammen under sådanne forhold.

Historien bag denne artikel som jeg linker til handler om et barn der har mistet lysten til at gå i skole, da han har været udsat for trusler fra et ADHD barn som han gik i klasse med. Læs videre her: http://www.bt.dk/danmark/doedstrusler-tog-skoleglaeden-fra-oliver

Det vil også betyde at disse børn/unge der er ramt af en funktionsforstyrrelse og som skal stuves sammen med normale børn, skal bruge så mange kræfter og energi på at forholde sig til sådan en omvæltning og det vil forværre deres vanskeligheder i en sådan grad, at det bliver en næsten umulig opgave at være lærer eller pædagog. Lærer personalet er nemlig ikke uddannede nok til at kunne håndtere disse situationer og de vil ofte stå i afmagts tilfælde.

Rigtig mange forældre vil flytte deres børn over i privat skoler og endda oprette skoler selv. Det kan jeg jo som friskole kvinde være glad for – de frie og private grundskoler er efter min mening vejen frem, når det handler om indlæring og undervisning.

Mine egne sønner var i sin tid også udsat for mobning og drilleri – grundet deres handicap og det selvom de gik i en specialklasse dengang, for i frikvarterene var de udsat for sådanne overgreb. Heldigvis valgte vi jo så hjemmeundervisning og de fik roen til at lære.

Fortsæt læsning »]]> Jeg kan ikke lade være med at komme med mit syn, på den uheldige vej nogle skoler vælger i forbindelse med Julens forskellige traditioner. Det står så galt til at visse skoler vælger at lade være med at synge bestemte salmer, pille vers ud af salmer og helt afstå fra at gå til julegudstjenste, fordi de ikke kan overtale præsten til at lade være med at sige Fadervor – og hvorfor nu det?? – fordi man ikke vil støde børn og forældre med muslimsk baggrund!!

Er det virkelig kommet så vidt – at vi skal tage sådan et overordnet hensyn til denne gruppe mennesker??

Jeg syntes det er fuldstændig hen i vejret – Jeg mener Danmark er et Kristens samfund hovedsaligt – men i Danmark bor der også Katolikker og Jøder f.eks.  – hvorfor har vi så aldrig taget specielle hensyn til dem? – Jovist findes der Katolske skoler – folk bestemmer selv hvordan deres børn skal lære og hvilke synspunkter og religioner de skal have – det samme må vel gælde for muslimerne !!

Hvis muslimske børn skal integreres i Danmark, så må de også forholde sig til de danske love, religion som enhver almindelig dansker også skal.

Skolerne er på dybt vand når de begynder at tage den slags hensyn – vi er alle en del af det danske samfund uanset hvilken holdning, religion mv. vi besidder – derfor skal muslimske børn også lære om den danske Jul og dens traditioner – det tager de ingen skade af og det gør deres forældre heller ikke.

http://jp.dk/indland/article2640573.ece

Et ekstra link – det er heldigvis ikke kun mig der har den holdning

http://www.b.dk/politiko/vko-julehensyn-er-misforstaaet

Fortsæt læsning »]]> Vi ved det jo godt – det står skidt til med vores skoler her til lands. På den ene side forlanger regeringen at at børn skal kunne dit og dat for at kunne blive uddannede når de engang bliver voksne. På den anden side slår samme regering i bordet og siger at kommunerne må spare, fordi der ikke er flere penge at hente på børne og unge området.

Eksempel vis kan nævnes at der her i min kommune skal spares 100 millioner – langt de fleste skal spares på skolerne, børnehaver, dagpleje  og de ældre – dermed bliver der lagt op til endnu flere forringelser.

Selv lærerne i skolerne er klar over det – læs denne artikel  hentet fra Politikken online – det vækker da stof til eftertanke: http://politiken.dk/debat/ECE1424798/folkeskolen-er-et-teknologisk-museum/

Fortsæt læsning »]]> I disse dage er det 10 år siden min ældste søn fik diagnosen infantil autisme -  gennem efteråret 2001 og frem til december lige før jul hvor også Mathias får den samme diagnose – ja det var selvsagt en svær periode at komme igennem.

Forud var der gået år, hvor vi kæmpede med div. myndigheder – ligefra talepædagoger, psykologer, kommune, børnehave – ja alt – og hvor de samstemmende mente at det var os forældre den var helt galt med. Jeg har stået model til at blive udskreget som en ordknap, psyisk ustabil personage der ikke havde andet end havregrød mellem ørerne.

Så var der endelig en der gad at lytte til os – en der for første gang bragte forståelse på banen og begyndte at fokusere på vores drenge bistået af vores iagttagelser. Det var også på tide – for på dette tidspunkt var vi så tyndslidte – både manden og jeg at vi stort set havde opgivet alt – vi lod stå til og gjorde pænt som man bad os om, selvom vi vidste den var helt galt med drengene.

I løbet af få måneder var først Simons – så Mathias sag på vej til børnepsykiatrisk hospital. Simon får derefter hurtig en diagnose – det var i august 2001 lige efter han var blevet 10 år. Vi undrede os meget over at Simon fik diagnosen så hurtigt – indtil vi fandt ud af at der faktisk fandtes en epikrise der var lavet allerede da Simon var 5 år. Det vil sige at der i 5 hele år havde fandtes et muligt bevis på at Simon havde en form for autisme, men det var der ingen der havde meddelt  os. Spørg bare om vi så rødt.

Da Simon havde fået sin diagnose og var vendt tilbage til sin specialklasse – så gik det helt ned af bakke. Skolen kunne nemlig ikke håndtere at der nu var en diagnose at skulle forholde sig til. De klokkede godt og grundigt i alt – og den ene misforståelse efter den anden så dagens lys. Jeg var den der stod for det hele i det daglige, da min mand arbejdede en del – derfor havde jeg en forfærdelig masse konflikter i forholdet til skolen og dette blev værre og værre. I december sygemeldte vores læge Simon på ubestemt tid. Han havde tabt sig over 6 kg og var en skygge af sig selv. Kort tid efter fik Mathias den samme diagnose – og den jul i 2001 besluttede vi at hjemmeundervise drengene, så de kunne blive sig selv igen.

Drengene blev derefter visiteret til en plads i en centerklasse for autister på en af vores lokale skoler. Det var i sig selv fint nok og vi troede at nu ville alt vende sig til det bedre.

Derefter fulgte der 4 år i helvede – Simons eget utryk -

Vi var igen pålagt en skole der ikke kunne hamle op om tingene. Lærerne blev skiftet ud, løbende – på et år havde Mathias ikke færre end 4 forskellige matematik lærere, der alle havde deres egen mening om hvordan man lærer matematik. Det betød at Mathias hver eneste gang skulle starte helt forfra.

Hos Simon så det ikke bedre ud. Han havde fundet glæden ved at læse en bestemt bog serie – dette syntes hans dansk lærer var fint og støttede op om det – så holdt hun op og der kom en ny grøn lærer som havde en anden mening – denne type bog hørte ikke hjemme i skolen. Simon holdt fra den ene dag til den anden op med at læse.

For at gøre en lang historie kort – så var de 4 år i autisme afdelingen – de værste 4 år vi har gennemgået. Intet fungerede. Alt og alle var på nakken af drengene. De fik reprimander når de ikke lavede deres ting. De blev påbudt bestemte blyanter de skulle skrive med.

Mathias havde mange udheld – I det ene tilfælde brækkede han en knogle i håndleddet – det betød at dansklæreren nu var over ham, for så kunne han ikke skrive. Mathias blev også opereret – i det hans ene testikel ikke var kommet på plads. Efterfølgende skulle han holde ro – men alligevel lod lærerne ham komme med i idræt – her skete der det at det hele sprang op og testikeln vandrede op i bughulen igen. Der fulgte 2 måender i smertehelvede før testiklen blev helt fjernet fordi den var ødelagt.

Drengene blev mere og mere i mod at komme i skole – vi måtte bestikke dem med penge – hvilket var en meget dårlig ide – for det skulle jo være en lyst at gå i skole.

Alt kulminerer da drengene var med på lejrskole. Den første dag falder Mathias og slår sin ene arm. Lærerne slår det hele hen og opfordrer Mathias til at bruge armen. Det står på i 3 dage hvor Mathias beder lærerne om hjælp for armen gjorde ondt. Da jeg henter drengene på skolen – brød Mathias helt sammen – og hans primærpædagog klaskede en eller anden forklaring sammen med at han havde slået armen, men det skam var i orden igen.

Hjemme tager jeg til vagtlægen. Vagtlægen sender os på røngten afd. – Det viser sig at spolebenet i albuen var brækket – det havde Mathias gået med i 3 dage. Her knækkede filmen for mig. Jeg meddeler skolen at da der kun var en uge til sommerferien, så ville de ikke se nogen af drengene deroppe før efter den.

Den sommer 2005 – da tænkte jeg rigtig meget. Samtidig havde kommunen kørt en familierådgiver i stilling. Den takkede jeg ja til, for jeg skulle få vendt billedet så meget at de ville kunne se hvem der var galt afmarcheret.

I løbet af efteråret 2005, bliver familiekonsulenten mere og mere overbevist om at tingene ikke hænger sammen for Simon og Mathias. Gentagne gange hvor han møder op på skolen, kan han ikke få lov at se drengene. Samtidig vil skolen have jeg skulle samarbejde. Det havde jeg svært ved når de sådan lukkede døren i. Jeg meddeler skolen at jeg ikke vil til forhandlingsbordet med dem – de kan snakke gennem familiekonsulenten.

I det tidlige forår 2006 er vi så tyndslidte, at vi ikke orker mere. Tanken om hjemmeundervisning rykker tættere og tættere på. Drengene formelig skriger efter viden og det får de ikke dækket på skolen. Mathias går officielt i 6. klasse – men skolen kører ham på 3 klasses niveau – det dur bare ikke. En dag i afmagts tilfælde knalder Mathias sin ene hånd ind i en væg. Ved dette slag brækker hans lillefinger (en boksers fraktur)

Denne episode får mit bæger til at flyde over – jeg kunne ikke længere magte det. Jeg meddeler skolen at drengene fremover vil blive hjemmeundervist. Tænk pludselig var de medgørlige – og accepterer på stedet – men faktisk havde jeg jo bare givet dem 2 problemer mindre.

Jeg har skrevet dette her indlæg, som følge af, at jeg nu snart åbner op for min bog – dette her er “bare” vand i forhold til alle de mange ting vi har gennemgået som forældre til to drenge med infantil autisme. Jeg har desuden ventet så længe også fordi tiden skulle gå. I dag er begge drengene på førtidspension – og blevet 20 og 18 år.

Fortsæt læsning »]]> Her ved det nye skoleårs start, begynder det nu at tikke ind med, advarsler, formaninger og lign ting.

Gigtforeningen opfordrer nemlig til at børn skal bevæge sig, i det mange gigtlidelser grundlægges i barndommen. Når børn skal sidde stille i lang tid for at følge undervisningen i skolen, så er kimen altså lagt til et voksen liv i smerter, fordi ryg, ben og arme tager skade af den stillesidende tilværelse i skolen.

Faktisk er det jo meget forståeligt, når man tænker sig om. Børn er skabt til at lege, ikke til at være “låst” inde i et støvet klasseværelse. Børn er skabt til at leve et friluftsliv, hvor de lærer og opdager deres verden.

Man er jo allerede inde på at børn der bevæger sig – lærer hurtigere – og samtidig får de styrket kroppen, så de forhåbentlig ikke senere i livet rammes og ødelægges af gigt sygdomme.

Men bevægelse alene gør det ikke – for kosten spiller også en rolle når det handler om gigt sygdomme. Jo mere basisk kosten er jo bedre, så ud med alt hvad der danner syre i kroppen – herunder  også mælke produkter, undtaget yougurt, vel og mærke den rigtige og den uden frugt og sukker tilsat, så er man også et skridt på vejen.

http://www.bt.dk/sundhed/dit-barns-ryg-oedelaegges-i-skolen

Fortsæt læsning »]]> Jeg har fået til sendt denne artikel omhandlende 12 årige Jacob Barnett som har en højere IQ end Einstein. Jacob har udviklet sin helt egen relaitets teori – og da han var 8 fik han blandt andet lov at gå i en avanceret astronomi klasse. I mellemtiden var han matematiske evner ved at nå astronomiske højder.

I bund og grund handler artiklen om at børn med blandt andet autisme og asperger ofte besidder evner som aldrig kommer frem fordi de fastlåses i et bestemt pædagogisk greb – både gennem skole som hjemme eller hvor end de befinder sig. Som jeg ofte har været inde på er min egen teori at børn uanset om det har et handicap eller ej skal have lov at udvikle deres evner i deres eget tempo – og det kan børn ikke når det fastholdes i  vuggestuer, børnehaver og senere i skolen.

Læs artiklen og bliv lidt klogere – Artiklen er på norsk.

http://www.nyhetsspeilet.no/2011/03/indigo-barnet-jacob-barnett-med-egen-relativitetsteori/

Fortsæt læsning »]]> Kort og godt der er endnu engang kommet en ny undervisningsminster til. Tina Nedergaard har valgt at forlade posten efter kun 1 år og i hendes sted er Troels Lund Poulsen blevet ny minister.

Skulle det så blive bedre? – jeg tvivler – men jeg tvivler jo i forvejen på skoleområdet som langt fra fungerer – og det vil da sikkert ikke rette sig sålænge det er VK regeringen der sidder på magten.

Nej hvad vi trænger til er helt nye kræfter – helt nye ideer – en ny start – det vil sige – at der skal et nyt valg til – snarest.

Fortsæt læsning »]]> Ejj – denne nyhed glæder mig virkelig meget. I følge medier er der hele 32 nye friskoler på vej. Dette kan jo kun betyde at forældre rundt om i den ganske land, er bekymrede over at sende deres poder til en almindelig Folkeskole. Og jeg forstår udmærket den udvikling – jeg ville i hvert fald ikke sende mine børn i en Folkeskole, sådan som denne er skruet sammen.

Læs her: http://www.bt.dk/danmark/en-stribe-nye-friskoler-er-paa-vej

Fortsæt læsning »]]> Statsministeren er åbenbart i knibe – sådan for alvor – men man forsøger jo altid at redde den synkende skude. Det er dog nok uundgåeligt – at skuden synker – for vores regering er da godt nok på skideren, så meget at det nu ikke er at sammenligne med en farce mere. Egentlig kunne jeg jo være ligeglad – men jeg syntes det er dybt tragisk at vi stort set hver eneste dag skal have forandringer ikke kun på skoleområdet – men på en lang række andre områder som berører den almindelige dansker – en dag skal vi nok også betale for det vejr vi trækker

Nå men her er det nye udspil fra statsministeren hvor han nu siger at loftet over hvor mange elever der må være i en klasse forbliver uændret – altså max. 28 elever

Mon det er en tilfreds Statsminister eller regering der går på Juleferie?? Jeg tvivler!

http://www.information.dk/telegram/254224