min tanker og livsanskuelser
Så kan Julen bare komme – for nu er mine jule cafe gardiner “ready to take off” YES YES
Igen har det været en sejr – at jeg har nået det jeg ville.
Sidste år kunne “kun” det ene hold komme op – i år kommer de op i begge køkkenvinduerne 
Næste weekend begynder Julen her – da mine gardiner da vil komme op og hænge
Vejret lige nu er lige efter mit hoved. Høj klar blå himmel og sol – men køligt
Handskerne er kommet frem på gå turen om formiddagen – men både beaglerne og jeg nyder det dejlige friske vejr – og det betyder at i sær Oscar er rigtig i hopla lige nu trods sine 12 år.
Da jeg var i haven til morgen med beaglerne snuppede jeg lige disse billeder
Ja hvad er det så jeg når?
Jeg når at lave dem her færdig
Jeg mangler nemlig kun 6 lapper til de alle er lavet.
Med andre ord så kommer mine julerøde cafe gardiner op i begge mine køkkenvinduer – så de er klar til den kommende højtid.
Jeg har holdt en længere pause – for det er jo op og ned med de hænder og arme jeg har – men nu bliver bissen altså skruet på – så jeg kan indfri det løfte jeg gav mig selv – at få dem klar 
Efteråret har for alvor bidt sig fast.
Birketræet står nu uden blade og de resterende er godt på vej.
Den seneste måneds tid er bare gået – ligesom hen over hovedet på en og ja nu er det for alvor efterår på kalenderen.
Bortset fra at jeg er nedlagt af en forkølelse – så er der som sådan intet nyt sket. Tiden går og jeg går med og i dag kunne jeg andet sted læse at der kun er 85 dage til Juleaften – jamen hvad blev der lige af det her år?
Jeg forsøger ind i mellem at få hæklet på mine julerøde gardiner – men det er som om iveren ikke er der mere – for nu at være ærlig ved jeg ikke om jeg når at have dem færdig til december står for døren – der er jo sådan set kun 2 måneder 
Jeg er lige nu travlt beskæftiget med et nyt nabolag til Sims 3 – ja jeg spiller stadig Sims 3 
og nyder det i fulde drag. Jeg har dermed travlt med at bygge det op og denne gang i victoriansk stil – det er ikke helt nemt – eller rettere det tager lang tid at bygge sådan en type hus og indrette det og pludselig er der gået 2-3 timer – Det nye nabolag er faktisk en slags kopi af det allerførste nabolag jeg lavede til Sims 3 og som jeg har mistet filen til. Jeg har dels opbygget det via min hukommelse og dels fra de billeder jeg har liggende i en mappe.
Mine hænder er igen i forværring ind i mellem, nu efteråret er kommet og derfor er det nemmere at styre musen end hækle nålen.
Mine beagler tager naturligvis også deres del af kagen – der skal laves mad til dem og det tager også noget af min tid – udover det er der den almindelige omgang med dem samt pasning og pleje og når de så sover så står den på Sims.
Der kommer også snart et nyt planet coaster spil – så jeg går et “travlt” efterår i møde.
På familiefonden er alt som det plejer – dog har der den senere tid været noget omkring den kost Simon indtager og som vi har måttet rykke ud og få korrigeret. Dette vil jeg komme ind på senere i et indlæg omkring hvor vigtig kosten er når man har autisme.
Kan man?
Det spørgsmål stiller jeg mig selv ind i mellem. I øjeblikket er jeg særdeles splittet omkring det spørgsmål. Omvendt så bør man jo også tænke at de vil en det bedste og at man ikke kun er en brik til satstikkerne. For selvfølgelig føres der optegnelser over en i sundhedsvæsnet. De ved selvfølgelig ikke alt – men de ved rigtig meget og det er jo her det gule sundheds kort kommer ind i billedet hvor alt om din person står. Vi er jo kun et nummer i denne sammenhæng.
Jeg indrømmer med det samme og kryber til korset – at jeg ikke har passet mine blodsukker målinger et stykke tid og det er der en meget stor grund til. Af helt personlige årsager vil jeg ikke her fortælle det – men jeg kan løfte dynen en smule.
Den læge jeg har – har jeg haft i mange år – lige siden mine drenge fik deres diagnoser (infantil autisme) og at jeg/ vi fulgte med over i dennes praksis fordi den læge vi dengang havde stoppede.
Den nuværende læge kender alt til alle de slagsmål vi havde med kommune og myndigheder, forud for drengenes diagnoser – samt tiden efter, gennem samtaler med skole/kommune (for at vi skulle makke ret) – fremtil hvor vi tager vores drenge ud af skolen, for at hjemmeundervise dem. Ind i mellem passede jeg mine blodprøver mv. når man har diabetes og de ting der var udover det hos lægen.
Nu springer jeg lige nogle år over og er fremme i nutiden – hvor jeg nærmest er blevet overfuset til at møde op og få taget blodprøver – for ellers – det lader jeg stå og blafre i vinden.
Jeg har jo disse problemer med mine hænder og arme – og fra 2016 og frem til nu er der intet kommet frem hvad årsagen kan være. Jeg er blevet testet i hoved og røv – blevet fotograferet og scannet – samt taget en del blodprøver. Det eneste der er kommet frem er at jeg har ansamlinger og knuder visse steder i arme og hænder og kraftige forkalkninger i begge fødder.
Mine symptomer er ikke blevet bedre – tværtimod – så er også mine knæ, hofter og fødder angrebet nu. Jeg får betændelser/infektioner i leddene og har svært ved at bruge mine hænder/arme/ben mv. optimalt og slet ikke uden dobbelt dosis af ipren/panodil.
Dette med infektionerne kan forværre blodsukkeret – det kommer helt af sig selv.
Jeg er stadig på bar bund – Kolding har afsluttet mig – færdig bum – og nu gætter jeg selv videre – for det halve af min fædrene familie havde slidgigt i større eller mindre grad og det kan mine symptomer udmærket svare til.
Jeg gider med andre ord ikke længere drøfte de her ting med min læge – jeg må bare gøre det så behageligt som muligt for mig selv.
Jeg har gode dage – hvor det gode kan vare en uges tid – for så at vende tilbage til de dårlige perioder – så det er som vinden blæser.
Da jeg i sin tid søgte om førtids pension gik jeg til undersøgelser hos en overlæge her fra byen – en ret kendt en – og det var også ham der opererede mit højre fodled tilbage i midt firserne. Men han sagde dengang at jeg ville opleve gode perioder – men også dårlige på sigt. Dengang tænkte jeg ikke så meget over det – men det gør jeg i dag – for han har haft ret.
Og nu tilbage til lægen. Lægen skrev til mig før sommerferien for at få mig til kontrol – igen – jeg skrev tilbage at jeg ville få en tid efter sommerferien.
Den tid havde jeg i går (28/8) – men for 3 uger siden ringer lægens sekretær og nærmest beordrer mig til at komme og få taget den blodprøve, her og nu – her knak filmen for mig og jeg blev altså lidt ubehagelig at tale med.
I går var jeg hos lægen – hvor jeg nærmest følte mig krydsforhørt – Jeg følte mig virkelig ubehagelig til mode – nærmest som om jeg havde begået en forbrydelse. Og her gik det omsider op for mig, hvor hunden ligger begravet (som man siger) – Det hele bunder i disse ubehaglige samtaler vi i sin tid havde med skole og kommune og hvor de ville have vores læge med som bisidder. Derfor kan jeg ikke snakke med min læge idag, som jeg burde – jeg flygter i samtalen og pakker tingene ind, fordi jeg ikke længere VIL udlevere mig selv.
Oven i det – da lægen ikke kunne få de ting ud af mig som hun ville – foreslog hun at jeg måske have brug for en psykolog – A HVA BE HVA?? . Indtil da havde jeg bevaret hovedet koldt – men det der fik mit bæger til at flyde over. Så jeg sagde skarpt at det kunne de godt glemme alt om. Mig der har stået i spidsen for mine drenges undervisning – været deres lærer, psykolog og mor på samme tid og så skulle jeg havde bøtten undersøgt? Her vil jeg lige indskyde at da drengene fik deres diagnoser, så havde kommune og PPR ikke mere de skulle sige til os – for vi havde jo haft ret.
Jeg er dog nu gået med til at få taget blodprøver mv – senere i september, samt møde op til en samtale efterfølgende. Derefter møder jeg pligtskyldigt op og får taget de der blodprøver med jævne mellemrum og så må vi se, hvad der videre sker.
Nogen vil sikkert sige – hvorfor skifter jeg ikke læge? – ja hvorfor ikke? problemet er bare at der ikke rigtig er nogle læger her i byen, som kunne være bedre –
Lige nu håber jeg bare at jeg har lukket munden på min læge og så vil jeg arbejde videre med min egen plan for det videre samarbejde og så tage den derfra. Så tilbage til overskriften – kan man stole på sundhedsvæsnet? Det svar vil jeg lade blafre i vinden
til at sommeren går på hæld. Varmen har pludselig indfundet sig igen og som tidligere skrevet hader jeg temp. over 22 grader – i sær når det så også er fugtig/klamt – føj
Med det fugtig/klamme vejr kommer jo også de stikkende flyvende objekter frem fra deres skjul og det har været en hård sommer hvad det angår for mig. Jeg er nærmest blevet ædt og har måttet have antihistaminer af flere omgange – for ikke at tale om al det kølene creme/gel og hvad har vi til at tage det værste med. Udover det også klorhexidin creme fordi der også går betændelse i stikkene – VIRKELIG ubehageligt.
Nu skete det igen i går morges da jeg var i haven med mine beagler og af gode grunde var jeg jo let påklædt grundet temperaturen og at jeg skulle på gå tur med beaglerne – fandeme om jeg ikke blev stukket af et eller andet flyvende objekt – for da vi kom ind igen – så kriblede det allerede – arghh
I nat har jeg måttet ligge med et håndklæde mellem benene – da stikket sidder ved venstre knæ – og jeg måtte tage benadryl for i det hele taget at kunne sove. Det hæver op og skaber en større bule og det er ubehageligt når det sker da det stammer sådan til.
Denne her kombination med varme og fugt er betydelig værre end når det blæser en kølig brise og er højt klart vejr – så betyder 23-24 graders varme ikke alverden. Heldigvis er vinden nu slået om i øst – så køligere vinde er forhåbentlig på vej. Og det gør heller ikke noget med et ordentligt tordenvejr så luften kan blive renset som man siger.
September er lige om hjørnet så håber på køligere vinde og knap så varmt vejr.
I går den 10. august havde min ældste søn fødselsdag.
Han kom hjem i mandags om aftenen på en lille ferie – nu hvor vores far er gået på sommerferie.
Vi har hygget os en del i løbet af ugen og fået set en masse gode film. Vejret har ikke vist sig fra sin bedste side og jeg tror det er første gang i Simons nu 28 år lange liv at vejret var helt af H til. Den ene kraftige byge efterfulgt af den næste stod på hele dagen i går. Vi måtte løbe mellem dråberne med beaglerne der jo skulle luftes – men hvad så hygger man jo bare indendøre.
Vi spiste sen morgenmad og hyggede et par timer med det, samt at fødselaren fik sine gaver.
Om aftenen spiste vi farseret kalkunbryst med majs salsa og flutes til og så røg der lige et par flasker Mateus med ned også. Det er en dejlig let vin der er højt skattet her i huset.
Senere spiste vi hjemmelavet mandel fromage – som jeg har måttet opfinde en ny opskrift på, da Simon ikke tåler laktose så godt – så den skulle være uden det så meget som muligt. Opskriften følger i et senere indlæg. Simon er ikke den eneste der har laktose problemet – det findes også hos mig.
