Intet – absolut intet kan slå min eftermiddags kaffe af pinden. Jeg er en af den, slags menneske som kan blive gnaven hvis ikke jeg kan få min eftermiddags kaffe. Det er min stund – min helle – og her jeg lige får styr på tankerne og får “sat” tingene i den rigtige rækkefølge.
Derfor er min kaffe ikke bare en hurtig kop – men med bønner jeg selv maler og derefter brygger min kaffe med.
Efter begge mine covid sygdomme har jeg kæmpet for at få min lugtesans tilbage – det har taget 1½ år første gang (2020) og næsten 1½ år anden gang (2022) – så det er virkelig en STOR ting at kunne dufte min frisklavede kaffe. Det er først nu at jeg rigtig kan dufte visse ting igen og kaffen er nr. 1 på min hitliste.
Puslespil er ikke hele mit liv. Jeg lider af gigt og dårlige sener i mine hænder og arme, og derfor er det at lege med puslebrikker en god terapi – da det hjælper med at holde senerne i mine fingre smidige. Jeg hækler og strikker også af samme grund. Jeg har ikke oceaner af tid til mine puslespil hele tiden, for jeg må pakke det sammen ind i mellem af hensyn til familien. Jeg håber jeg med tiden kan få et bord kun til mine puslespil så jeg ikke skal pakke det sammen hele tiden.
Jeg arbejder ud fra sorterings metoden – først bliver alle kantbrikker sorteret – derefter de øvrige brikker. Selve kanten om puslespillet udgør for mig den vigtigste del for det er derfra selve puslespillet bliver bygget op.
Jeg har en instagram profil hvor jeg jævnligt ligger mine puslespil op:
Vi er sidst i juli – men skal da være med på “moden” og fejre jul i juli.
I dag har jeg bagt et jule kanel brød – som i sin enkelthed er et “brød” hvor der er remonce i bestående af kanel, smør og brun farin.
opskriften er enkelt
20 g gær
1 dl. mælk
1 æg
30 g smør
1 tsk kardemomme
20 g. sukker
lidt salt
275 g mel
Fyld:
40 gram blødt smør (kan evt. blødgøres i mikroovnen)
110 g brun farin
2 store tsk kanel
rør det sammen
Jeg varmede mælk og smør i mikroovnen og hældte det over gæren, kardemomme, salt, sukker og æg, og rørte det sammen til gæren var opløst.
Tilsæt melet og ælt dejen godt igennem – evt på silikonemåtte eller bordet. Lad derefter dejen hæve 30 min med et klæde over.
Pres dejen ud – – nemmest hvis man bruger en silikonemåtte – og rul den ud i en firkant.
Derefter kommes remoncen på i midten af fladen. Pensl dej siderne med æggeblomme. Fold først enderne ind og derefter siderne. sørg for at “brødet” er lukket godt sammen.
Kom kanel brødet i en form og lad det efterhæve ca 30 min. (har man ikke nogen form kan det selvfølgelig bages uden)
Pensl brødet med æggeblomme tilsat vand. Klip små huler med en saks i brødet.
Bages ca. 25 min ved 190 grader (varmluft)
Efter afkølingen lavede jeg 3 slags glasur – rød – grøn og hvid som jeg kom på toppen.
I december sidste år startede jeg op på en ny insulin – en af grundene var at jeg ikke længere kunne få tilskud til den gamle type insulin – og der skulle ligesom ske noget nyt.
Jeg er siden da blevet øget 1 gang i antal enheder – og denne nye type insulin skal jeg kun tage en gang om dagen – om morgenen og ca samme tidspunkt. Jeg tager dosen fordelt i begge lår – da min erfaring har gjort at mere end 50 enheder i samme lår er lidt ubehageligt.
Jeg har siden da fået taget nye blodprøver i marts – som viser at jeg lige nu ligger et godt sted – da langstidsprofilen er faldet til et fornuftigt leje – der er stadig noget vej endnu – men til nu fastholdes den dose jeg får. Jeg skal så i slutningen af maj – først i juni have taget nye blodprøver igen – lige før Pinse.
Udover at mit blodsukker er forbedret – så har jeg fået det meget bedre uden jeg lige kan sætte fingre på hvorfor – men jeg befinder mig rigtig godt på den nye insulin. Jeg har også gennem 1 års tid tabt 8-9 kg – uden at gøre andet end at skære ned på min aftensmad, og det er der en grund til.
De to gange jeg blev ramt af covid – har gjort en del ved min appetit – fordi jeg mistede min smags/lugtesans. 1 gang jeg havde corona tilbage i feb/marts 2020 og lige før vi kom i lockdown – da begyndte jeg først at få smags/lugtesansen tilbage i efteråret 21. I marts sidste år fik jeg endnu engang covid – denne gang omnikron varianten og mistede smags/lugtesans igen. Dette har jeg endnu ikke fået optimalt tilbage nu her 1 år senere. Jeg er vaccineret 3 gange – samt fået en booster i november sidste år – så 4 gange i alt. Det har klart gjort at omnikron ikke gjorde mig så syg – men alt har en pris og hos mig er det tabet af smags/lugtesans der har været det værste efterslæb.
Når man ikke kan smage eller dufte noget så godt – så spiser man bare for at overleve. Jeg har med andre ord ikke nogen særlig madlyst og derfor er i sær aftensmaden noget jeg stadig er ret ligeglad med. Jeg laver selvfølgelig mad – og de andre i husstanden smager den til ind i mellem da jeg er skrækslagen for at komme for meget af dit eller dat i da jeg jo ikke kan smage tingene så godt – risikoen for oversaltning er stor f.eks.
Jeg er jo primær kaffedrikker – og det er ret synd for kaffen – for jeg har ikke tal på hvor mange kopper jeg har hældt i vasken fordi kaffen smagte af jern/metal – ja sågar tjære. Derfor skifter jeg også mellem de forskellige kaffetyper og jeg glæder mig vildt til igen at kunne dufte en nylavet kop kaffe.
Jeg håber jo jeg med tiden genvinder min tabte smags og lugtesans – men helt ærligt så har jeg faktisk vænnet mig til det og jeg tror jeg vil få nogle mindre chok hvis det pludselig går op for mig at nu kan jeg smage mere end tidligere.
Efter en grim gang influenza har jeg nu “fået” mit hoved tilbage – så den seneste uges tid har jeg arbejdet på et nyt puslespil. Brikkerne sorterede jeg lige før jeg blev syg – så de måtte vente en 14 dages tid før jeg kom i gang.
Dette puslespil er fra Gibsons (bookclub) og handler om Jane Austens verden. Der er 1000 brikker i almindelig 3×3 str. – Det har revet tænder ud da mange af farverne er ens – men den udfordring vidste jeg godt jeg blev udsat for 😀
Udover at dette er en historisk forfatter som dette puslespil handler om – så er det desværre også en rodet affærre som Gibson har sammensat. Hele puslespillet giver et rodet billede når det er lagt. Der findes flere i samme stil – blandt andet om Charles Dickens og Conan Doyle – men dem tror jeg, at jeg springer over.
