Categotry Archives: Mellem himmel og jord

min tanker og livsanskuelser

Mandel tærte

by

I dag fejrer vi Hr. Mands skarpe hjørne og dermed er vi så lige gamle – i hver fald for et par måneder, hvor jeg så overhaler ham igen :lol:

Vi holder ikke som sådan fødselsdag, da det er hver dag – men Simon kommer hjem og spiser aftensmad sammen med os – så hygger vi lidt – før hverdagen igen banker på i morgen.

 

I anledningen af den runde fødselsdag har jeg bagt min berømte mandel tærte. Mandel tærte er noget der ofte hører til her hos os – den er brugt som både Jule – Nytårs – og Påske dessert og også ind i mellem, når lysten kom over os.

Mandel tærten er en diabetiker tærte – så derfor er den sukker reduceret – men den er forrygende god.

Jeg laver den lidt større en opskriften i “kager der smager” antyder – så jeg har derfor bygget den lidt om i årernes løb.

 

Tærtedejen består af:  150 g. mel – 2 tsk vanilje – 3 spsk flormelis –  100 g smør (rigtig smør)  – en skvat salt – og 1 sammenpisket æg.

De tørre ting blandes og smørret smuldres i – så det bliver grynet – derefter tilsættes ægget og det hele æltes hurtigt sammen – gerne på køkkenbordet som er meldrysset – brug mere mel hvis det klistre for meget. Jeg ruller min tærtedej ud med det samme – på mel drysset bord – når dejen har den rigtige størrelse i forhold til tærteformen – ruller jeg dejen op på min kagerulle og lægger den derefter i formen. Formen sætter jeg i køleskabet  ½ times tid, så den lige kan sætte sig.

 

Fyldet består af:  4 æg – delt i blomme og hvide i hver sin skål – 100 g. rørsukker – 2 tsk. vanilje – 1 dl mælk eller fløde – 200 gram malede mandler – alternativ mandel mel.

Fremgangs måde: æggeblommerne piskes hvide med sukker og vanilje – derefter tilsættes mandlerne og mælken.  Æggehviderne piskes meget stive – jeg tilsætter 1 tsk. sukker så de bliver ekstra seje.

Æggehviderne vendes i mandelmassen med en dejskraber og hældes over i tærteformen.

Tærten sættes i en 175 grader varm ovn (varmluft) og bages ca. 25 min. hold øje med den!

 

Selve tærten spises med syrnet fløde (creme fraiche 9%) som er rørt op med flormelis og vanilje – efter smag/hvor sød man vil den skal være.

“Saucen” kommes på tærte stykket og spises med en lagkage gaffel.

 

tærtedej
mandelmasse
æggehvider
mandel tærte

 

Uge 11 – 2019

by

Uge 11 er næsten passeret og grundlæggende har den været som alle de foregående uger – men der har været undtagelser for jeg har været det man betegner som græs enke.

Hr. Mand skiftede jo job og startede et nyt sted den 1. februar. Det er gået fint indtil videre, men han er kommet til en arbejdsplads hvor de gerne vil at man dygtiggøre sig – så det har allerede nu indbefattet at han skulle på kursus. Det skulle foregå på virksomhedens hovedsæde som ligger i Tyskland – nærmede betegnet i Baden Würtenberg området. Det har han været fra 11-15 marts. Han rejste søndag den 10. og kom hjem i går lørdag d. 16. Først via Billund – med fly til Frankfurt – derfra i lejet bil til Hovedkvarteret – her skulle han bo på et af deres hoteller og så køre frem og tilbage til kursus stedet. Og samme vej hjemad.

Det har været en lang og begivenhedsrig uge for ham – men det har givet bonus i form af nye redskaber der kan arbejdes videre med.

Mathias og jeg har således været “home alone” dog uden dramatik som der jo er i filmene af samme navn :lol:

Jeg har derfor haft bil og det er blevet benyttet til blandt andet at få Oscar dyrlæge checket, da det var tid til en ny blodprøve (skjoldbrusk kirtlen) – Jeg har kørt med Simon og handle – samt at han har været hjemme et par dage. Vi har spist let aftensmad, da jeg også har nydt ikke at skulle stå i kødgryderne. Jeg har hygget mig med film og TV serier om aftenen og haft Darwin liggende og sove i Hr. Mands seng med hans egne tæpper – det er luksus at være beagle her i huset ;)

I går kom Hr. Mand retur og vi spiste shepards pie, som jeg havde lavet på for hånd. Lørdag aften hyggede vi med snak og så en film.

I næste uge har Hr. Mand fødselsdag – nu er det hans tur til at runde et skarpt hjørne – men da det er en hverdag, bliver fødselsdagen først holdt weekenden efter.

Ellers må jeg sige at jeg er uendelig træt af det danske “vintervejr” Hele ugen har det stået ned i stænger – regnet og blæst – og aldrig har jeg brugt DMI’s hjemmeside så meget, for at checke om der blev lidt ophold så beaglerne kunne komme ud og gå – kors i hytten :roll:

 

International pandekage dag

by

I dag er det international pandekage dag – så vi besluttede at sådan nogen skulle der på menuen i dag.

Jeg lavede nogle majs pandekager og i dem kom der en blanding af løg, hvidløg, hakket kylling, bønneblanding (frost) og tomat pesto – som vi lavede i en dyb pande. Ovenpå kom der revet goudaost.

Pandekagerne blev derefter sendt i ovnen ved ca. 200 g. (varmluft) i 25 minutters tid. Vi spiste vårsalat til.

 

robåden

by

Jeg er begyndt at bage mere brød – nu da jeg rigtig har fået gang i mine Kenwood maskine.

I fredags besluttede jeg at bage et brød af spelt og hvedemel – da Simon skulle komme hjem på weekend.

Ermm  det fik jeg også gjort – men min søn påstod så på facebook at han syntes det lignede en robåd – eller måske en sejlbåd – hmm – det kom der mange sjove skriverier ud af. Men sandt nok det så lidt sprøjs ud :lol:

Det blev endnu sjovere da vi skulle skære af det – for det faldt fra hinanden – båden gik således over i 2 dele – ok – smagen var der ikke noget galt med – men det var jo ligesom lidt svært at spise brødet – he he.

Jeg ved dog godt hvad der var galt – og det er den lidt mere alvorligere del – for mine hænder, fingre og arme kan bare ikke sætte sådan et brød sammen mere :(

Jeg er overhovedet ikke knust eller ked af det – for kræfterne rækker bare ikke.

Heldigvis er der råd for det – og i dag har jeg bagt boller. Det kan jeg langt bedre klare og så må det jo blive sådan, fremover, med mindre Hr. Mand er i nærheden og kan lave et brød i stedet.

 

I aften står den på nybagte boller og det glæder jeg mig til :)

 

Nå men – – –

by

 

Jeg har ikke kunnet vente på sygehuset – så derfor har jeg været inde på min profil hos sundhed.dk og læst mine røntgen billeder igennem. Det står jo selvfølgelig på lægesprog – så jeg har måttet finde ud af hvad de allermest mærkelige betegnelser betød – godt man har google he he

Der er godt nyt og dårlig nyt.

Vi tager den gode først: Jeg har IKKE leddegigt. Men der ses knude dannelser i mine fingre og hænder forskellige steder – Cyster kaldes de. Selve ledspalterne ser fornuftige ud.

Med andre ord er der tale om sene og led besvær forårsaget af at mine ledbånd og sener bliver overanstrengte og dermed svulmer de op ved vedhæftningerne og giver irritation, betændelse  og massive smerter, til følge.

Deraf kan man så begynde og spekulere over årsagerne?

Jeg havde allerede som barn og teenager store problemer med senerne – hvor jeg udviklede smertefulde senehindebetændelser. Det var jo dengang man skrev sine skole projekter i hånden og skrev det ren på skrivemaskine. Jeg gik i privatskole og derfor arbejdede vi meget selvstændigt, med stile og projekter – så der var meget skriveri generelt.

Vi er nok ovre i den grøft der hedder hybermobil – på sigt kan det så give artose (slidgigt) hvilket jeg forventer jeg nok vil få.

Det går galt når leddene er løse og kan drejes i forkerte stillinger. Det kan ske ved at man løfter noget “forkert”. Tager ved noget på en “forkert” måde. Det kan ske når jeg sætter tallerkener i skabet, eller tager dem frem. Det kan ske når jeg går med beaglerne – et forkert vrid – et træk i bestemte retninger – skifte snoren fra en hånd til den anden. Tilberede aftensmad, hakke og snitte, forme bøffer, røre i gryderne osv. Alle de små ting man tager for givet. Her kommer også håndarbejdet under under den kategori – at lige lave 2-3 omgange mere selvom man burde holde pause.

Der er nu rigtig mange ting jeg skal tænke over, fremover, for der skal grundlæggene ikke så meget til. Nogle dage går det bare derud af – for så pludselig at være så slemt af jeg intet kan og jeg spekulerer som en gal over hvorfor det pludselig er kommet igen – for hvad gjorde jeg lige galt?

 

Jeg fik også røntgen fotograferet mine fødder – og her var det jo ikke overraskende helt galt med den højre fod, som jeg blev opereret i, tilbage i 1985. Mit fodled var så ødelagt dengang at jeg kom forrest i køen med henblik på en operation. Hele mit fodled blev brækket op og sat sammen igen med stål – udover det havde jeg mange over rivninger  af ledbånd og sener og det kunne ses tydeligt på billederne jeg fik tager d. 25/1. Jeg har således artose (slidgigt) i fodleddet hvilket også går ud over achillessenen. Min venstre fod er også angrebet, da det jo er den jeg tager af med for at skåne mit dårlige højre ben (har også en hofteoperation i samme ben)

I den forbindelse skal jeg da nævne at jeg som barn havde rigtig mange forstuvninger af netop højre fodled. Alle disse mange forstuvninger – har da givetvis ført til at mine sener, ledbånd med videre er blevet så slappe at det førte til den omtalte operation år senere. Uheldet skete nemlig da jeg faldt ned af en trappe og forstuvede foden igen – senere viste det sig at den havde været brækket – men det blev først opdaget et års tid senere.

Så jo jeg kæmper med mange ting og her set i bakspejlet med den mange skader jeg har haft op gennem min barn og unge år – så er det jo nok klart som vand at det kan hænge sammen i den sidste ende, med de problemer jeg nu oplever med mine arme, hænder og fingre.

Så sent som her i aften, gjorde det pludselig sindsygt ondt i min venstre hånd og noget ligesom “sprang” ud af ingenting, hvor jeg senere kunne se jeg havde fået en blodsprængning i hånden.

Det er jo svært, at sidde med hænderne i skødet – hvilket jeg bestemt ikke skal. Jeg nægter at lade det her få overhånd. Jeg vil derfor ikke ændre noget i min hverdag – men tænke lidt mere over at jeg f.eks. bruger begge hænder når jeg skal sætte eller tage tallerkener ind eller frem fra skabet.

Jeg træner jo allerede lidt med mine hænder for at styrke sener og ledbånd – men nu skal det også til at omfatte mine arme og skuldre og det må jeg igang med at hitte ud af hvordan.

 

Nul tolerance

by

Spændingen udløses snart

by

Jeg har som tidligere skrevet været på Kolding sygehus i dag til undersøgelser hos en meget sød reumatolog.

Vi fik en god lang snak og jeg forsøgte så godt som muligt at forklare hvordan det hele hang sammen med de lidelser jeg har i mine fingre, hænder, arme, albuer og skuldre.

Jeg havde (selvfølgelig) ikke det helt store synlige udbrud – som jeg havde i sidste uge og som gjorde min hverdag til et helvede at komme igennem. Men – selvom der ikke var det, så kunne hun sagtens mærke og føle at der var knas derinde i leddene. Udover det vidste blodprøverne som jeg fik taget for 14 dage siden at mit immun forsvar kæmper mod noget.

Tanken om leddegigt blev vakt hos lægen – da det gennem min historie og det let forhøjede blodprøve tal, kunne være en form for leddegigt. Der findes åbenbart flere typer – hvilket jeg ikke lige nu her kan kloge mig ind på. De spørgsmål må blafre i vinden.

Der skal dog nye røntgen billeder til og viser de noget – skal jeg møde ind til mere snak og undersøgelse.

Viser billederne ingenting – så så blafre spørgsmålene endnu mere i vinden. Men årsagen skal så nok findes medicinsk – da det så berører min diabetes og måske endnu mere min overgangs alder – dette har jeg også været ind på i et tidligere skriv. Viser det sig at det “kun” er det – så får jeg en anden opgave foran mig – som jeg heller ikke lige kan kloge mig på her.

Jeg indrømmer at mit blodsukker tal er forhøjet – det kan der være flere grunde til – blandt andet at jeg af og til får de her infektioner i kroppen – som jeg skrev før angriber mit immun forsvar.

 

Jeg drager således til Kolding igen i næste uge – onsdag d. 30/1 og får taget billeder af mine hænder og fødder – derefter må vi se hvad det kommer op med.

 

Uanset, hvad der er sandhed i det her – så er jeg holdt op med at tænke så forfærdelig meget på det. Min tilstand lever sit eget liv, kommer og går og jeg er begyndt at vænne mig til at det gør ondt et eller andet sted. Det er naturligvis ikke så godt – men når jeg får de her tilfælde så lukker kroppen ligesom ned og jeg bliver mere træt og omtåget – og gider generelt ikke ret meget. På de gode dage har jeg masser af energi og får noget fra hånden.

Alt hvad der hedder – fibromyalgi – carpel tunnel syndrom – samt ikke mindst slidgigt er udelukket ud fra de symptomer jeg har.

 

1 2 45