min tanker og livsanskuelser
Det er igen blevet min fødselsdag. Denne gang på Pinsedag og med flot vejr omend det er blæst lidt op her hen over eftermiddagen.
Vi er alle samlet i det lille hjem og holder en stille dag. Jeg har bagt dessert kage – denne gang som pecan nødde tærte (normalt bruger jeg mandler) – bagte den i går og i dag har jeg bagt boller til eftermiddags kaffen.
Aftens maden består af T- bone steak af kalvekød med majs salsa til og et glas rose vin til.
I år er jeg ekstra heldig – da vores hvide syren nu endelig står i fuldt flor. Det betyder at jeg kan fejre min fødselsdag pinsedag (31/5) i selskab med dem.
Syrener og min fødselsdag er for evigt forbundet og der har ALTID været syrener på min fødselsdag – enten i haven eller som buket. Det var min far der startede den tradition – fra min fødsel, og frem til sin død – for den dag jeg kom til verden sprang syrenerne ud i min mormors have – og ja det er min yndlings blomst over dem alle. Jeg har så selv holdt traditionen i live efter min fars død.
Jeg kan ikke se mig mæt i de dejlige farver og ikke mindst duften.
Jeg håber derfor at jeg på søndag hvor det er min fødselsdag – kan sidde ude i haven i selskab med dem og en kop kaffe – for syrenerne bliver naturligvis på busken derude – men jeg kan også se dem fra spisebordet i tilfælde af at det er for køligt at være derude.
Kalenderen siger 12. maj – vi har lige haft en dejlig varm periode – men nu er kulden og blæsten vendt tilbage – jamen altså 🙄
For bare få dage siden gik jeg tur med beaglerne, uden overtøj og med bare arme – temperaturen sagde 15-16 grader, og solen bagte ned. I dag siger temp. i skrivende stund 9 grader og en blæst så kold at man tror det er løgn.
Jeg måtte i føre mig min efterårs/vinter jakke – have en trøje indenunder og hente mine nyvaskede handsker frem. Handsker jeg havde lagt væk, da jeg ikke troede jeg skulle bruge dem mere, denne sæson. Nu skal jeg lige sige at kulde/blæst er en skidt kombination i forbindelse med mine gigt plagede hænder/krop – så jeg kommer ikke udenom handsker nogle gange – jeg er nød til at forblive varm for ellers får jeg de mest ulidelige smerter i leddene.
Generelt er mine gigt symptomer i udbrud for øjeblikket – men jeg tror aldrig jeg har haft så meget tøj på i mands minde så langt henne på året.
I dag er det mors dag – men det mærkes ikke her og sådan har jeg det også bedst med det. Jeg har den holdning, at jeg er mor hele året rundt – det skal den ene dag om året ikke “ødelægges” med. Jeg har ikke noget behov for at blive fremhævet, forkælet, modtage blomster osv.
I dag er altså ingen undtagelse – uanset om det er mine egne sønner eller det er mine firbenene “sønner” – så er jeg der når behovet opstår.
Min ældste beagle Oscar har haft mave vrøvl nogle dage og i dag vækkede han mig med et højt gø ude på trappen – for han havde behov for hjælp.
Søndag morgen vil man jo gerne sove lidt længere – men sådan blev det ikke i dag. Jeg måtte hurtigt op kl. 7:45 og ud med kræet – for han havde det ikke helt godt.
Vejret er jo rigtig godt lige nu – så jeg satte mig i en havestol for at vågne op ude i haven – mens Oscar rendte rundt og gjorde det han skulle.
Maj måned er kommet med alle de dejlige ny udsprungne træer og buske. Vi var ude og hente Simon hjem på weekend, i dag, og her slog mig at nu står bøgehækkene i fuldt flor – så flot altså – og med dette dejlige solskins vejr vi også har – så kan det ikke blive mere fuldendt.
Normalt spiser man varme hveder aftenen før St. Bededag – sådan som traditionen foreskriver her til lands – men jeg valgte at vente til i dag hvor jeg til formiddag bagte hveder. I år valgte jeg at komme kærnemælk i samt vanilje – da Mathias ikke er så glad for kardemomme.
Her til eftermiddag har vi så spist de nybagte hveder med masser af god smør på – og fået vores kaffe til – jamen det var som at komme i himlen – de var blevet så gode, lækre og luftige – og så smager kaffen også ekstra godt.
Min gigt er desværre i udbrud i øjeblikket – det sidder i mine hænder og arme – samt mine knæ og fødder – men hveder skulle vi havde – så Hr. Mand må tage sig af aftensmaden i dag. Den er heldigvis nem – en rest pasta som jeg havde i fryseren skal laves som en gratineret ret og til den skal vi spise en karbonade.
Hverdagen er jo vendt tilbage her – i det Hr. Mand er tilbage på sin arbejdsplads. Vi snakker ikke ret meget mere om coronaen – men følger selvfølgelig med i hvad myndighederne kommer med af anbefalinger. Et sted i baggrunden ved vi godt alle at, alt nu er forandret for altid og at vi forsat vil holde afstand mv. til andre – det bliver der ikke lavet om på et langt stykke frem i tiden.
Vores yngste søn fylder i dag 27 år – WOW
Som altid strøg Dannebrog til tops her til morgen
Himlen var noget grålig og det var køligt – hvilket normalt ikke hænger sammen med Mathias’ fødselsdag. Der kom dog enkle solstrejf i løbet af dagen – men det noget kølige vejr forsætter – det blev ikke som planlagt kaffe i haven.
Mathias gik med beaglerne til formiddag og i mens lavede jeg forsinket morgenmad – med blødkogte æg og lune rundstykker – som vi indtog med Oscars hornmusik i baggrunden – for han syntes da også han skulle have noget
Over middag bagte jeg en hurtig sammenbragt kage til eftermiddags kaffen – med chokolade og resten af det marcipan jeg havde fra Hr. Mands fødselsdag. Jeg fik også lavet ny portion mad til beaglerne – så der var lidt travlt i køkkenet.
Kaffen blev indtaget sammen med Oscars hornmusik – men han besluttede at lægge sig til sidst og håbe på jeg tabte noget på gulvet.
Kagen blev bedre end jeg forventede – nøjj den blev god og så er den bare lavet frit ud af hovedet på mig – med mine sidste 3 æg he he.
I aften står den på Pasta med kødsovs – det har fødselsdags barnet ønsket – så det er jo beskednet. Udover det har han ønsket hindbærsnitter til kaffen i aften. Dem lavede jeg den anden dag – så de er klar.
Simon er her ikke i dag – men han kommer hjem på fredag og lørdag holder vi lidt ekstra fødselsdag for Mathias – han har ønsket at få take away mad fra Sunset – så igen nem aftensmad, og dermed ikke noget jeg skal bruge mine dårlige arme for meget på.
Jeg elsker fugleliv i vores have og fodrer dem året rundt.
Som udgangs punkt bruger vi troldhasslen som foder plads. Her har vi fuglehus stående som jeg løbene fylder med lækkerier til fuglene. Udover det foder vi med fedtkugler – DEM uden plastik net på som vi kommer i foder stationer.
Her i vinter har vi haft både fuglekonger, rødkælke, blå og almindelige mejser, solsorte og gråspurve.
Her på det seneste har rågerne desværre lært at de kan få et let måltid eller flere og vi har haft vores hyr med at jage dem på flugt – de er temmelig irriterende – så vi har måttet hitte på noget andet.
Løsningen er fundet med en foderstation som KUN de små fugle kan komme til. Og den ser sådan her ud:
Den består af et gitter som kun de små fugle kan komme igennem – så kan de komme ind til inderkernen og spise af fedtboldene – meget smart – og den virker.
Udover små fuglene har vi også et duepar boende – det sker hver forår – og de bor i birketræet hvor de har deres rede.
Når man sådan fodrer fuglene kan man også forvente at mange bygger rede i nærheden af maden – så vi har årligt en del reder i vores hæk.
Selvom vi har beaglerne behøver havens fugle ikke at frygte for dem – for beaglerne er bedøvende ligeglade og fuglene kan trygt hoppe rundt på græsplænen – det tager de ingen notits af.
Jeg indrømmer med det samme – at dette år til nu har været virkelig tungt og nogle gange kunne man ønske sig tilbage til 2019 før alt det her kom flyvende ind over os alle sammen. Jeg mener naturligvis en bestemt virus (Covid-19)
Det er svært at bevare overblikket når man gang på gang kan læse eller høre om corona fra både ind og udland. Man bliver påvirket og selvom man lader som ingenting – så lurer det konstant i baghovedet – udover det er der også alle de retningslinjer der skal overholdes for at vi kan bevæge os nogenlunde rundt.
Året er allerede 4 måneder gammelt og alt har handlet om den her virus. Hr. Mand har haft fødselsdag. Mathias har om under en uge – og jeg har i maj. Selvom om det her ligger under overfladen – så holder vi vores mærkedage og vi sover også godt om natten!
Mathias har ikke ønsket noget stort – men vi vil selvfølgelig fejre ham.
Tiden her lige nu minder om de april dage for 27 år siden hvor han kom til verden og alt bare var helt ny udsprunget – alle de dejlige grønne farver rundt om os – og det er lige nu der hele min fokus ligger – at naturen vågner til nyt liv og det er forår på kalenderen.
Hr. Mand er igen startet på arbejde – det skete i går – også derude bærer situationen præg af den “gæst” vi har på besøg lige nu. Der er lavet god afstand til den enkle medarbejder – ja selv i kantinen sidder de ved hvert sit bord og der er madpakker med hjemmefra – da meget derude stadig er lukket ned – blandt andet kantinen.
Jo meget er anderledes – det kan vi ikke komme udenom og jeg håber da at når vi når Simons fødselsdag i august – at landet ser bedre ud