Fortsæt læsning »]]> I dag d. 6. februar 2012 har den britiske Dronning Elizabeth siddet på tronen i 60 år. Elizabeth var kun 25 da hun i 1952 overtog tronen efter sin far Kong George VI.

Læs mere her: http://da.wikipedia.org/wiki/Elizabeth_2._af_Storbritannien og her: http://london.dk/dronning-elizabeths-jubilaeum/

Elizabeth bliver dog ikke fejret i dag – først i juni hvor der er planlagt 4 dages festligheder i forbindelse med jubilæet.

Elizabeth er dog (endnu ikke) den længst siddende på tronen i England. Det er stadig Dronning Victoria der har rekorden. Hele 63 år og 7 måneder sad hun på tronen. Perioden kaldes også den Victoriranske æra.

Man kan læse om Victoria her: http://da.wikipedia.org/wiki/Victoria_af_Storbritannien

Den victorianske  æra er også en periode jeg finder meget fascinerende. Jeg syntes den er meget romantisk i sær de herlige byggerier – huse og bygninger som præger denne tid. Det er vistnok også noget der smitter af på min bygge måde når jeg bygger huse til The Sims

Fortsæt læsning »]]> I disse her is tider med bidende kulde og kraftige minus grader – kan man glæde sig over at den halve vinter er gået. I dag er det nemlig 2. februar og Kyndelmisse. Vi fejrer ikke længere denne stik, som er en lys fest og som forkynder at vinteren er ved at gå på hæld. Denne helligdag blev afskaffet helt tilbage i 1770, men mange taler stadig om den.

Denne her bidende kulde vi har i øjeblikket lukker jo lidt ned for glæden ved at være ude. Mine gå ture med beaglerne er kortet meget af – for de fryser også og må iføres tøj for at kunne holde varmen. Lige så snart vi står stille for at snuse, så stepdanser de nærmest på stedet.

Jeg har læst rundt om på nettet, blandt andet Ekstra bladet har et stort tema om hvordan man skal forholde sig under disse ekstreme kulde grader der kommer ned over os. Der er forskellige råd om påklædning og hvordan man undgår kuldeskader – Ja ja det er jo meget godt – at vi kan i føre os uld undertøj og ditto termo tøj – men hvad søren gjorde de i gamle dage??

Her fandtes der ingen termo tøj – vi skal ikke længere tilbage end til 2. verdenskrig og de kraftige isvintre der var dengang. Ingen brændsel kunne man få og knap nok mad – og man måtte gå i det almindelige tøj. Det må for hulan havde været koldt. Min far var jo barn dengang – omkring de 12-13 år og han havde ældre søskende, som dengang var sendt ud for at tjene. Det brugte man jo dengang. Han har fortalt hvordan hans søskende måtte vade i sne til op på brystet for at komme på arbejde og så den samme vej tilbage om aftenen – 4 isvintre oplevede de under 2. verdenkrig de 3 af dem har slået kuldrekord – så denne kolde luft vi oplever pt. er intet at sammenligne i mod hvad de oplevede dengang under krigen – og det uden termo tøj og ditto uldtøj.

På baggrund af det, syntes jeg ærlig talt at medierne slår et meget stort brød op – som sædvanelig

Fortsæt læsning »]]> Min far er blevet gammel – 82 år efterhånden. Han er dårlig gående og bruger rolator. Alligevel går han og klarer sig – får lavet mad, vasket tøj, går i bad osv. og så længe han kan det er han langt fra plejehjems berettiget. Jeg søger for at han har mad i huset – køber ind og hvad han nu har behov for.

En gang i ugen kommer min “papmor” hjem på besøg – fra det plejehjem hun bor på. Brand og Redning sørger for transport til og fra og min far sørger for at kaffen er klar på kanden. Nogle gange er vi derovre om søndagen og drikke kaffe sammen med dem – og andre gange er de alene.

I dag var vi derovre – også fordi jeg havde bestilt nogle bukser hjem til “papmor” – og dem ville hun gerne se billeder af. Under kaffe slapperasen snakkede vi om vejr og vind – de seneste begivenheder i Kongehuset, regeringen, kommunerne spareplaner og deslige ting. Vi snakkede også om hvordan vi hver i sær havde det – og pludselig begyndte min “papmor” at ligge pres på mig, for at igen, igen at få overtalt min far til at indse at han ikke kunne gå rundt alene i huset. Han måtte absolut på plejehjem – det var det mest sikre for ham – han skulle i så fald have sin egen lejlighed, da hun ikke ville bo sammen med ham. Som altid når hun begynder at bore i mig på den måde – så bliver jeg irriteret – Hun har altså evnen til at bringe mig op i det røde felt – og det betyder at jeg resten af min dag skal gå og være irriteret over at hun presser mig.

Jeg forsøgte gentagne gange at få hende til at forstå – at det ikke lå i min magt, at bestemme om min far skulle på plejehjem – men at den afgørelse lå hos kommunen. Da min far jo selv klarer at stå op om morgenen, komme i tøjet, gå i bad, lave mad mv. så er han langt fra at have behov for en plejehjems plads.

Jeg bliver sgu så af magts løs – når hun kører på med sit pis – Vi gør alt hvad vi kan for at min far kan blive i sit eget hjem længst muligt. Der er han tryg og der har han det bedst – sådan som tingene er skruet sammen lige nu. Jeg forklarede også min “papmor” – at hun måtte stole på at vi holdt øje med ham, men også at vi ikke kunne gå og holde ham i hånden.

Næste gang jeg ser hende vil jeg fortælle hende, hvor meget den slags snak ødelægger mit humør

Fortsæt læsning »]]> Januar måned har til nu budt på meget omkring vores Kongehus. Først var der Dronningens 40 års regerings jubilæum, som vi fulgte lidt med i på sidelinjen. Og så fik vi endnu et medlem af Kongehuset for få dage siden, da Prinsesse Marie nedkom med en datter.

Samtidig med alt det kunne man jo læse en masse om netop disse begivenheder  i de forskellige online aviser   – man kunne også læse åndsvage kommentarere – hvor mere eller mindre tåbelige verbale vendinger prægede billedet. Hvad har folk dog så ondt i røven over??? – Jeg fatter for min dø ikke hvorfor at vores Kongehus skal nedgøres i alle retninger. De koster for mange penge! – Nu er der endnu et medlem født, som skal brødfødes af vi skatteborgere – folk der har den mening, må ski have ondt i deres  sjæl – eller være så dødmidsundelige at det halve kunne være nok. Hvor er dansker følesen? – Hvor er stoltheden?

Jeg er fra den tid hvor jeg endnu husker Kong Frederik den 9. og Dronning Ingrid. Jeg er vokset op i respekt for Kongehuset – det sørgede mine forældre for. Den der stolthed når man så Kongen eller Dronningen. Vi fulgte med da vores nuværende Dronning blev forlovet, gift og fik Kronprins Frederik og Prins Joachim – ligesom vi også fulgte Dronningens søstre på sidelinjen.

Da Dronningen blev udråbt som Margrethe den 2. sad vi bænket og så begivenheden – vi fulgte også Kong Frederik den 9. til graven. Alle de følgende begivenheder i Kongehuset har jeg som dansker fulgt. Jeg har set Kronprinsen og hans bror vokse op, blive gift og få børn – og jeg håber jeg kommer til at opleve at se Kronprinsen bestige tronen efter sin mor.

I tirsdag da Prinsesse Marie nedkom med en datter – da fulgte jeg også med – på sidelinjen – og ligeså i dag, da hun forlod hospitalet for at tage hjem med sin lille datter.

Igennem mere end 40 år har jeg fulgt Kongehuset. Jeg er stolt over at de gør sådan et stort arbejde for vores land. Jeg er stolt over at jeg bor i et land med så rige traditioner og med sådan en rig historie.

Og allerede nu kan man igen læse åndsvage kommentarer fra folk med ondt i røven – få jer dog et liv

Fortsæt læsning »]]> Temp. er krøbet et godt stykke nedad – og står nu på frostgrader. Når kulden når dertil, så betyder det vanter og noget på ørerne. Noget jeg faktisk ikke er så glad for. Jeg hader at være pakket ind – ikke at kunne bevæge mit hoved eller mine hænder – så jo jeg er jo nok ovre i den samme bane som mine sønner – noget der ligner autisme måske? – Nok om det.

Det er nødvendigt – når jeg skal ud og opholde mig ude i længere tid – beaglerne får også frakker og trøjer på, for de fryser som pokker og så er det jo godt der findes hunde jakker og den slags

Nu har DMI varslet sne – natten til fredag vil det begynde at sne i vores område – der er varslet op til 5-6 cm. Det passer mig ikke lige, da jeg jo nok skal ud med bilen, men nu må vi se hvor slemt det bliver.

Fortsæt læsning »]]> Som diabetiker og afhængig af blandt andet insulin – så ved jeg mere end nogen anden hvordan jeg ikke een – men flere gange er blevet påduttet, div. medicintyper.  Jeg husker endnu da jeg skulle starte op på insulin og jeg grundet det var til oplæring på diabetes ambulatoriet – jeg skulle jo lære at stikke mig selv – da var der en overlæge hovskisnovski person – som sagde , at da jeg havde diabetes, så måtte jeg omgående i behandling med hjertemagnyl – så blodet kunne blive lidt mere fortyndet. Dengang sagde jeg bare ja, og gik i gang. Senere måtte jeg konstatere at det der blodfortyndende medicin lavede en skade – således at jeg lettere fik næseblod – en skade jeg stadig kæmper med i dag,  fordi min slimhinde i næsen fik en skade. Jeg stoppede med medicinen efter  8-9 måneder netop grundet de hyppige og meget voldsomme næseblødninger, som bare begyndte af sig selv.

I dag er disse næseblødninger ikke så hyppige – men det sker stadig hvis jeg nyser eller pudser lidt kraftig næse, at det kan bløde.

Så er der historien om kolesterol medicinen, som jeg har skrevet en del om herinde – og som min læge på bød mig, fordi det skal alle med diabetes tage – Okay jeg er enig i, at man skal passe på – men da jeg spiser almindeligt med sund fornuft og også måler mit kolesterol selv, så mener jeg – at jeg har rimelig styr på den del.

Faktum er at læger og andre behandlere er i lommen på medicinal firmaerne – medicinal firmaerne vil nemlig gerne tjene tonsvis af penge på deres medicin. Derfor får lægerne goder og sågar penge for at hælde deres forskellige mediciner over på os uvidende patienter – og det burde forbydes ved lov. Det er absolut noget sundhedsministeren burde ind i og få stoppet. Vi bliver jo mere og mere syge af alt den lorte medicin vi proppes med.

Læs videre her: http://ekstrabladet.dk/kup/sundhed/article1695235.ece

Fortsæt læsning »]]> Måske er jeg ikke god til sådan noget. Jeg forbeholder mig retten til at ville mine medmennesker det bedste. Måske har jeg det bedst alene!

Jeg har haft en del rigtig gode venskaber op gennem min barn og unge tid – og dog så alligevel ikke. Det viste sig jo at da vi blev voksne – fik eget hjem, mand og børn, så var venskabet slet ikke så holdbart.

I dag har jeg stort set ingen kontakt til dem jeg var rigtig gode veninder med i sin tid – det betyder så heller ikke noget – man er jo sig selv nærmest.

For 1 år siden fik jeg en henvendelse fra en – jeg kun kendte flygtigt. Vedkommende og jeg havde været i dialog med hinanden via et forum vi begge kom på – da vi havde en fælles lidenskab – The Sims.

Nu kunne vedkommende af grunde jeg ikke vil betræde nærmere  - være på dette forum mere. Jeg forsøgte at mægle, men fik så selv sat stolen for døren. Så var det jeg tilbød at åbne et forum under min Sims side – så måtte vi se hvad der kom ud af det. Som sagt så gjort. Medlemmer kom der stort set ikke – men de få der var – “snakkede” – kom med ideer og havde det i det hele taget hyggeligt. Det stod på hen over sommeren 2011 – - men så skete der noget.

Vedkommede der i sin tid – var kommet til mig, troede nu at h*n kunne gøre med mig hvad h*n ville. Jeg begyndte over tid at føle mig forfulgt, overvåget og frem for alt trukket rundt ved næsen. Jeg hoppede og dansede som en anden marionet i hænderne på vedkommende. Og det fik mig til at miste interessen for The Sims Flere gange ville jeg lukke forummet – men blev overtalt til at det skulle blive. Jeg var så led og ked til sidst, at det kunne læses mellem linjerne på forummet. Vedkommende begyndte også at kritisere de ting jeg lavede – så var der det i vejen – så noget andet – og øv jeg blev mere og mere led ved det hele.

Så kulminerede det endelig og der gik hul på bylden. H*n blev smidt ud af forummet og jeg følte mig i sikkerhed . Indtil jeg ved et tilfælde fandt ud af at vedkomende nu savnede os alle sammen og jeg igen gik i dialog og lod h*n komme tilbage.

Denne til bage kommen viste sig hurtigt at være et dårligt træk – for nu havde vedkommende virkelig ikke brug for os mere – og jeg kunne bare lukke forummet.

Så fik jeg nok – og i morgen aften bliver forummet slettet. Min Sims side vil bestå i den form den hele tiden har haft. Jeg er lettet. Min spille interesse er vendt tilbage og jeg føler mig fri, som om jeg har båret på et tungt åg.

Så for mig betyder venskaber ikke noget – ikke så meget at jeg er interesseret i at på begynde noget nyt. Jeg har nok i mit eget – selvom jeg da gerne snakker med andre – for heldigvis kan man jo lukke sin dør. Jeg vil derfor ikke længere indgå i den slags “makkerskab” mere. Men tiden har også været givende og lærrig – og det er jeg naturligvis glad for i dag.

Fortsæt læsning »]]> Nogen ved måske at vi har 3 hunde – alle af racen beagle. Beaglen er jordens mest vidunderlige hund – den er hengiven, social, venlig, imødekommende – kort sagt en rigtig familie hund – der har det allerbedst når den har sin flok hos sig.

At vi har 3 af slagsen har således en historie. Vi fik vores første beagle – Charlie i juni 2007. Charlie er en genplaceringshund, som kom tilbage til sin opdrætter, da den første ejer ikke kunne have ham længere. Vi var eller på udkig efter en hvalp – da opdrætter havde et kuld hvalpe undervejs. Da vi besøgte hende, for at kigge det hele an – mødte vi Charlie, som rendte rundt i hendes stuer sammen med sin  mor. Vi syntes allesammen at Charlie bare var herlig – og efter at have tygget på det et par dage, besluttede vi at Charlie skulle være vores hund. Charlie var da 2½ år gammel.

I april samme år havde vi mistet vores dalmatiner Pongo, som døde af en svær nyresygdom – kun 6½ år gammel. For mig var det et så stort tab, at jeg de efterfølgende måneder stort set ikke var mig selv. Det var min mand og min far der pressede på for at jeg skulle have en ny hund, så jeg kunne få tabet af Pongo på af stand. Det tab kom Charlie til at fylde ud – der gik ikke længe før han havde overtaget pladsen i mit hjerte. Jeg nød at gå tur med ham, træne ham og være der for ham.

Som skrevet tidligere er beaglen en meget social hund – og det kom vores drenge til gode. De begyndte hurtig at vise interesse for Charlie, for han elskede at putte og hygge – bare være i nærheden af dem.

Ikke længe efter fandt vi også ud af, at Charlie åbnede for alle døre til drengene. De gik ture med ham, de lærte at han havde et behov som skulle opfyldes for at han havde et optimal liv. Så tanken om endnu en beagle rykkede tættere og tættere på – og i efteråret 2007 – fik vi Oscar – 8 uger gammel.

Med Oscars komme, blev det endnu mere spændende at være sammen med hundene. Drengene passede, legede og plejede de to beagler – Det overordene ansvar var jo vores – men de var med et langt stykke hen af vejen.

Da Oscar var 2½ år besluttede vi, at vi gerne ville have endnu en beagle. Simon og Mathias var jo nu blevet 16-18 år og dermed gik det helt ind for, at det kunne vi godt klare.

I maj 2010 fik vi endelig vores længe ventede Darwin – 8 uger. Sommeren 2010 har været den meste spændende sommer sammen med beaglerne. Charlie og Oscars opdragende poter og Darwin som hvalp der voksede til – det har været rigtig spændende at være vidne til.

Nu er Charlie blevet 7 år – Oscar 4½ år og Darwin bliver 2 år til april. Drengene er stadig med i passing og pleje – de går med beaglerne hver dag og via gå ture kommer de i kontakt med andre hundeejere. Det har gjort dem begge meget mere selvstændige. De har lært at takle visse situationer – og via erfaringer med hundene kan de nu bygge ovenpå, så deres egne erfaringer med hunde er blevet ret stor. Det handler om alt – lige fra adfærd, hundesprog og hvilke fodertyper der er bedst for beaglerne.

Derfor fylder vores beagler rigtig, rigtig meget i familien. De spiller hver deres rolle – har deres vaner – og uvaner – men det er så hyggeligt når familein samles om aftenen og der ligger en beagle indenfor rækkevidde – man bliver så glad i låget – og det er godt for blodtrykket. Både Simon og Mathias er via beaglerne blevet mere rolige, også fordi man i omgangen med dyr kan være naturlig og det er vigtig også når man har autisme

Her et par billeder af beaglerne. Billederne af drengene er taget for et par år siden og før vi fik Darwin.

Kig på billederne – er der noget at sige til at vi er en “glad i låget familie”

Har man lyst – kan man besøge beaglernes egen hjemmeside: http://www.beaglepack.dk - Linket findes også ude til højre

Fortsæt læsning »]]> Jeg er ikke ligefrem tilhænger af, at man skal sætte sig nye mål ved årsskiftet. Ting man vil gøre anderledes – lave om på – eller mål man vil/skal nå.

Imidlertid så er jeg ligesom nået til en skillevej, hvor jeg gerne vil lave andre ting, end de jeg hidtil har givet mig af med. Eksempelvis, så har jeg været rigtig meget på på mit Sims4ever forum for at få det op at stå og holde det igang – det har jeg nu erkendt at det kan jeg ikke – og da der faktisk ikke rigtig er gang i det derinde – andet når jeg og et par andre kommer derind, så overvejer jeg om det er alt arbejdet værd. Jeg har også været meget på et bestemt hundeforum – som ikke er mit eget – her har jeg givet rigtig mange råd om hundehold – ikke at det ikke er fint nok, men jeg er nu nået til den græsnse der siger, at nok er nok – og at jeg vil nøjes med bare en gang i mellem at kigge forbi der.

Hvad det lige er der sker, ved jeg ikke?? – men jeg har brug for at sysle med andre ting – at være mig selv er nok en rammende betegnelse.

Jeg er derfor gået i gang med at strikke igen – jeg strikker på hunde dækken til mine beagler og det er faktisk morsomt, at sidde med (desuden er det også billigere at lave dem selv)

I mine unge år strikkede jeg rigtig meget – trøjer, bluser og andet tilbehør – rigtig meget tid brugte jeg på det. Så fik jeg drengene og jeg syntes ikke tiden var til at jeg kunne få ro nok til den slags – senere igen kom alle problematikkerne omkring deres udredning og senere deres diagnoser – så tiden gik bare. Så var der hjemmeundervisnings årerne hvor jeg havde hovedet fuld af projekter, dansk, grammatik, matematik og på at sørge for at drengene fik en fornuftig undervisning – så jeg var bare brugt om aftenen.

Jeg spiller desuden meget – i sær The Sims – som er mit ynglings spil over dem alle. Jeg har spillet Sims siden starten af år 2000 – både det første Sims, så Sims 2 og nu Sims 3 – desuden har jeg jo en hjemmeside omhandlede disse spil – nemlig Sims4ever siden – som har etbesøgstal på omkring 5000 pr. måned

Så er der mine beagler – de fylder rigtig, rigtig meget – det er deres ve og vel, foder, pasning og pleje der optager mig i det daglige – de har også en hjemmeside – nemlig beaglepack.dk – så jeg er spændt for på alle måder – dertil kommer denne side, som jeg også prøver at passe så godt jeg kan – så måske hjemmeundervisning afdelingen her på siden må ligge stille, så der kun er de nære ting at opdatere på.

Så hvis jeg skulle have et Nytårs forsæt – må det være at lave lidt flere af de ting, som jeg syntes er rare og som jeg finder glæde ved – så må de ting som andres hjemmeundervisnings problemer  og ligende ting vige  - det tror jeg vil passe mig fint

Fortsæt læsning »]]> Der er gået knap 3 uger siden jeg tog turen på rumpen ned at vores klinkebelagte trappe. Det har været et smertehelvede at komme igennem – da jeg slog mit haleben af pommeren til. Desuden fik jeg nogle hudafskrabninger på mit venstre ben og disse er heller ikke helet op endnu – men sårene ser pæne ud. Det tager nok grundlæggende længere tid fordi jeg har diabetes og blodomløbet i mine ben arbejder på en anden måde.

Jeg må stadig sidde forsigtig på rumpen og heldigvis har mine beagler nogle lammeskind, som jeg kan anvende – det har også givet noget varme og det tror jeg har været godt. Der er fremgang og jeg kan nu nøjes med at tage smertestillende et par gange om dagen.

Sidst på dagen er det lidt svært at finde roen, da jeg så er træt og det smerter mere – men jeg får gået med mine beagler, for det skal jeg bare, så må andre ting vente. Drengene er søde til at hjælpe med vasketøj, rengøring mv. så hurra for det