Categotry Archives: Mellem himmel og jord

min tanker og livsanskuelser

Min krop vakler

by

Der skal ikke være nogen tvivl om – at tabet af min far har tæret rigtig hårdt på mig. Selvom der nu er passeret 1 år siden han døde – så sidder det rigtig hårdt i mig endnu. Det har udover det varet 1 års tid at få min fars bo opgjort så der kunne falde ro på det også. Der har været et hus der skulle sælges og mens det har stået til salg, har det været min opgave at se efter det. Jeg har måttet sloges med indbrud, hegn der væltede i oktober stormen sidste år, vandrør der skulle renses ud i – og efter indbruddet måtte vi sikre huset mere, samt holde mere øje med det hele. Og det allerværste – at skulle rydde op i min fars personlige genstande – det har været rigtig hårdt ved mig.

Jeg har fået sorg hjælp af den præst der bisatte min far – jeg har fået sorg hjælp af min læge. Udadtil har jeg lagt bånd på mange ting – mens jeg indadtil kæmpede en kamp med sorg, vrede og afmagt – en slags “jeg er ladt i stikken” tilstand.

Alt det fik naturligvis min diabetes til at kuldsejle – med et noget højere blodsukker til følge – slet ikke godt, men jeg har ikke orket at tage hånd om mig selv på det område – jeg har bare spist når jeg skulle uden tanke for hvad jeg spiste  :cry:  – Og det har naturligvis haft nogle konsekvenser!

Bedst som jeg regnede med at der nu var lys forude – min fars hus var solgt og der faldt ro på det hele – så sker det sørgelige at min bror dør. Det skete den 2. november.

Jeg blev bedt om at kontakte skifteretten – hvilket jeg ikke helt kunne se jeg skulle, da min bror jo har en søn og denne søn så måtte være den der skulle arve.

Men næ nej – efter telefon samtale i onsdags med den advokat der har fået min brors bo udleveret – så arver sønnen ikke efter min bror, da han er bortadopteret. Se det var jo en bombe der ville noget. For at gøre en historie kort – så er det nu mig og en fjern søster der står for det her. Kort sagt er jeg havnet i endnu en bo opgørelse samt en evt. arv.

På tirsdag skal jeg så mødes med advokaten samt den søster jeg ikke har set i over 30 år – for at ligge planer for det videre forløb. Planer jeg ikke aner en ski om – da jeg intet kender til de forskellige forhold min bror havde – endsiger penge forhold mv.

Men der er INGEN vej udenom  :-S

Onsdag eftermiddag mødte jeg en bekendt i den lokale brugs og faldt i snak med hende. Hun er typen som bare snakker derud af – hun kom ind på mange ting – alt mellem himmel og jord – og her oplevede jeg for første gang at min krop er ved at sige fra. Det var så uvirkeligt det hele – ligesom jeg trådte ud af mig selv – alting blev fjernt og min krop brændte og gjorde ondt. Det eneste jeg tænkte på var, at nu fik jeg et gak gak anfald. Jeg måtte opbyde alle mine kræfter på at sige, at jeg måtte videre – Jeg skulle BARE væk og det skulle være NU.

Bagefter da jeg kom tilbage til bilen og lige sad lidt – blev jeg klar over at – der var tale om et stress relateret anfald. Min krop siger fra nu. Jeg kan ikke mere og jeg orker ikke noget med den videre bodeling af min brors efterladte ting.

Lige nu ligges der planer for hvad jeg skal sige når jeg skal mødes med den her advokat. Og her har jeg heldigvis fået hjælp af manden min. Endnu engang står han på min side og selvom han langt fra er rask efter sit cykeluheld vil han tage med derop og være min bisidder.

Når dette møde er slut på tirsdag – vil jeg ikke have mere med det at gøre – andre må tage over og få huset tømt og sat til salg.

Jeg har lige fået taget nye blodprøver og dem fik jeg resultatet af i går. For første gang i lang tid er der fremgang og mit blodsukker er blevet pænere –  men jeg har også en sød læge i baghånden, som ved hvad jeg har gennemgået, og alt det VIL jeg IKKE have ødelagt igen.

Jeg er i syv sind

by

Først i november mistede jeg min bror. Dette skrev jeg om i dette indlæg – http://hoslykkegaard.dk/2014/11/jeg-har-mistet-min-bror/

Der er nu passeret lidt over en måned og i går blev jeg så kontaktet af den advokat der nu har fået min brors bo udleveret af skifteretten.

Jeg ringede til ham og på daværende tidspunkt var jeg åben af sind. Under samtalen fortæller jeg at jeg ikke forstår hvor for jeg skal involveres i det her, da min bror jo har en søn fra sit første ægteskab og jeg derfor gik ud fra at han skulle arve. Dette kendte advokat eller skifteret INTET til :shock:  – så han fik så mange oplysninger som jeg kunne stille med. Derefter lagde jeg røret og gik nu ud fra, at alt kørte sin gang – udenom mig.

Men der gik kun 15 min. så lå der en ny mail – at jeg skulle kontakte ham igen – for sønnen var tilsyneladende ikke arveberettiget – Så fik jeg et nyt :shock:

For at gøre en lang historie kort – er jeg nu igen havnet i arv og reden ud efter et dødsfald. Min fars sag er først lige nu til ende bragt og jeg havde virkelig set frem mod en Jul med fred i sindet på det område. Nu starter det hele ligesom forfra og det passer mig langt fra :-S

Problemet her er jo netop at jeg ingen kontakt har haft til min bror i flere år og derfor ved jeg selvsagt ikke en ski om det liv han valgte at leve – hans penge forhold – ja – alt. Der er også et hus, som skal sælges og det hus skal også tømmes for indbo – Kort sagt en sag der vil blive af længere varende periode – og det tror jeg ikke jeg orker.

Der forefindes også en søster til bror og mig (vi har samme mor) – og hende har jeg ikke set i over 30 år – men er desværre nødsaget til det nu, da advokaten ville have et møde om de her forhold. Min brors ex kone – er hende som har stået på hans dødsattest – og hende der burde havde meddelt at der var en søn i foretagenet – dette undlod hun. Nøglen til hans hus befinder sig enten ved hjemmehjælpen eller politiet – kors det hele er bare noget rod :shock:

Lige nu er jeg i tænkeboks – jeg ved ikke om jeg fra skriver mig det her. Jeg magter det ikke og føler det hele er blevet smurt ud på mig.

Opdatering følger!!

En tidlig julegave

by

Jeg har givet mig selv en tidlig julegave – (så er man jo også sikker på at få noget ik  :blush: )

Den har jeg villet have længe – det har bare knebet lidt med at tage mig sammen – men nu skal jeg pinedød i gang.

Så jeg har købt et vaffeljern – en maskine med udskiftelige plader – så man selv kan vælge form og facon. Det er nu mest vaffel pladen jeg skal bruge – så jeg kan lave nogle alternative “sandwiches” – De her såkaldte “sundwich” som er så populære.

Grunden er simpel – at jeg vil spare på kulhydrat indtaget og dermed brød indtaget – så jeg kun begrænser mig på at bruge rugbrød i det daglige. Jeg venter mig en del af det her apparat – og skal nok vise mine eksperimenter frem herinde på bloggen  :D

vaffeljern
Sådan ser den ud

Dagene er lidt stressede lige nu

by

Dagene løber hurtigt af sted i øjeblikket. Alt er lige nu vendt på hovedet – men der er nu løfte om mere ro forude.

Manden har været til røntgen i Kolding i dag grundet en meget smertefuld skulder. Heldigvis var der ikke brækket noget – så  undersøgelsen gik så på at han har en større blodsamling som måske trykker på nogle nerver. Ro og hvile er stadig vejen frem – og det bedste er nu, at han kan spise normal mad igen – efter tandlæge besøget i går :D  – Det var ved at blive lidt træls med mos, øllebrød, supper og den slags og ideerne begyndte at rinde lidt ud.

For et par dage siden måtte jeg også til dyrlægen med en af mine beagler, da han havde skadet “vildtkloen” – og her endte det med en fjernelse af den da den var brækket fuldstændig.

Mine dage har set sådan ude – op om morgenen – ud med alle beaglerne – købe ind – nå at spise ind i mellem – rendt efter det ene så det andet – hjælpe manden – hjælpe drengene – rende igen – lave mad – så om aftenen har jeg bare været træt – med tryk på træt – så ikke ret meget kvalitets tid til mig selv. Men.

Nu lysner det og fra i næste uge begynder jeg at tænke på Julen, hygge og hvad vi skal spise,  planlægge konfekt,  få købt de sidste julegaver, samt gå lidt mere op i mine egne ting igen.

Og vi har trods alt kun den 4. i dag – så der er lang tid endnu at løbe på  :mrgreen:

juletræ

1. december (2014)

by

Julen må gerne lige vente lidt endnu. Jeg kan slet, slet ikke overskue noget i den retning. Grunden er mandens alvorlige cykel uheld i sidste uge. Alt handler lige nu om at få ham på fode igen og det giver mig ekstra travlhed på flere punkter. Beaglerne skal luftes – det er jo en normal ting – men så kommer der ekstra indkøb og lige nu også speciel mad, da han ikke kan tygge noget som helst. Det handler om blød og spise venlig mad – så her er jeg lige nu på overarbejde. Godt at begge drenge er der og kan give en hånd med – de går med beaglerne om eftermiddagen så jeg kan flade lidt ud der. Jeg skal også huske at tænke på mig selv – det skal der bare være plads til – alle de nære ting som betyder noget for mig.

Han er hjemme igen fra sygehuset – her kan man ikke gøre mere lige nu – så det hedder ro og hvile gennem hele december måned. Jeg håber jo som Julen nærmer sig – at han bliver bedre og bedre.

Jeg render med andre ord lidt stærkt lige nu, da der stadig er julegaver som skal købes. Men nu har jeg da bilen hele tiden, så jeg når nok rundt og det vi ikke når – så skidt og pyt med det. Det vigtigste er at familien er hel og vi er samlet.

Advents hygge i går med lys og deslige blev der ikke noget til i denne omgang. Jeg vil se om jeg kan stable lidt hygge på benene næste søndag – afhængig af hvordan det skrider frem med manden.

 

Dagene er vendt på hovedet

by

Julen og alt hvad dertil hører er glemt for en stund.

Efter mandens cykel uheld i tirsdag er alt vendt på hovedet. Borte er alle juleplaner mv. og ind er kommet de nære ting.

Manden er nu udskrevet fra sygehuset i Kolding. Jeg hentede ham i går eftermiddags og nu skal han komme sig herhjemme i ro og fred.

Status ser sådan ud:

1) Stabile brud i nakke hvirvlerne og den øverste del af rygsøjlen. Der vurderes at det ikke vil ændre sig – men at det skal hele op stille og roligt hen af vejen. Det kræver også kontrol, så sygehuset kan se om det går den rigtige vej.

2) Flængerne i munden der er syet – her skal tråde fjernes tirsdag/onsdag i den kommende uge. De 3 løse tænder – her har de to sat sig mere fast – men en hjørnetand driller og gør det svært at spise. Derfor får manden “kun” blød mad – som supper der er blendet, yougurt, øllebrød, kødsovs, kartoffel/grønsags mos, omeletter og den slags.

3) Der er konstateret hjernerystelse. Den gør at det er svært at koncentrere sig/huske og fokusere. Træthed er en del af det også. Derfor skal hjerne have så meget ro som muligt og ingen hurtige skift.

4) Hele kroppen er forslået – muskler, sener har fået et chok og der er hudafskrabninger her og der.

5) Smertestillende medicin er udleveret og skal tages – morgen, middag, aften og nat.

Alt i alt har han været helt utrolig heldig, at det ikke gik værre – nu skal tiden gå, så må vi tage det i det  tempo det kommer.

Det meste af det cykeltøj han havde på er ødelagt – ligesom cyklen skal igennem en større raparation. Dertil ligges den bil som han kørte ind i – men alt det er et forsikrings spørgsmål.

Thanksgiving

by

Thanksgiving er normalt ikke noget jeg går op i – det er en ren amerikansk tradition – men alligevel vil jeg her give min taknemmelighed til kende.

I dag har jeg besøgt manden min på sygehuset – vores yngste søn var med. Han er heldigvis ved godt mod og det gjorde mig rigtig godt at se ham – at han virkelig var der.

Samtidig gik det også i al sin gru op for mig hvor slemt det her kunne være endt – tænk hvis han havde brækket ryggen – jeg tør slet ikke tænke den tanke  :cry:

Vi fik hans cykeltøj med hjem til nærmere besigtigelse og det meste af det skal kasseres da de jo har klippet tøjet af ham for at kunne undersøge ham – han var jo kommet ind med nakkeskader og så skal man ikke bare hive i folk.

Nuvel tøj kan erstattes – cyklen kan repareres – så skidt og pyt med det

Manden min har fået det bedre – han er stadig meget smerteplaget og får stærk morfin ligende medicin. Men han er begyndt at kunne bevæge kroppen igen – ganske langsom. Han har været oppe og gå – så alt i alt rykker det sig fremad.

Lægerne har vurderet at de brud han har på nakke hvirvlerne og ryg søjlen er såkaldte “stabile brud” – altså noget der ikke vil ændre sig og skal hele op af sig selv Der vil blive en del kontroller han skal til, så de kan følge forløbet og om det heler op som det skal.

På grund af de løse tænder og de syninger han har fået i munden kan han kun spise blød mad – så den står på øllebrød, grød, supper, yougurt, millionbøf og den slags – så det er nogenlunde sådan menuen kommer til at se ud her i huset når han kommer hjem.

Lige nu ser det sådan ud at han måske kommer hjem i morgen (fredag) eller på lørdag – det afhænger af hans gang og om den medicin dosering han får er nok.

I aften kan jeg mærke roen – og glæden over at det nok skal gå også selvom han nu går et længere syge forløb i møde.

Alt det er jeg taknemmelig for  :D

1 31 32 33 36