Som altid her ved jule og nytårs tide lader jeg mine tanker gå tilbage på året der snart er gået.
Det jeg reflekterer mest over er at året allerede går på hæld – man syntes nogle gange det går så langsomt og nu er der snart et nyt år der står for døren.
Jeg tænker naturligvis over hvad det nye år vil bringe – men ikke så meget at man bliver gakke lak af det. Jeg er tilfreds bare det går sådan nogenlunde som det har gjort hidtil. Men med tanke for alt den uro der er rundt om i verden – så kan jeg godt frygte at verdensfreden er i fare. Der er jo snart ikke en dag hvor der ikke sker noget et eller andet sted i verden og som på en eller anden måde griber ind i din hverdag – dine tanker – og din måde at anskue verden omkring dig på. Historisk set har vi aldrig været tættere på en ny kold krig eller måske en verdenskrig. Jeg våger næsten ikke at sige det – men jeg kan godt have en frygt i den retning.
Vi kan nemlig ikke bare gå rundt i vores eget lille Danmark og tro alt er i orden – for det er det ikke og det vil involvere os alle når eller hvis sådan noget skulle ske.
For mit eget vedkommende har 2016 ikke været så meget anderledes end 2015 var. Jeg har gået her i min trygge hverdag – omgivet af mine elskede beagler – min mand og mine drenge og fulgt deres gøren og laden. Mit helbred kunne naturligvis være bedre – men noget er da blevet bedre og det er de skrækkelige smerter, hævelser, knuder, mv. i mine hænder, fingre og albuer, som dette år ikke har været helt så slemme – eller rettere – måske har jeg bare lært at takle det, ved hjælp af de redskaber jeg har fået – mine håndsleds bind, øvelser, varme og ikke mindst de køkkenredskaber jeg har købt og som aflaster mine hænder enormt meget.
At leve med en kronisk sygdom som diabetes er heller ikke nemt – alt påvirker dit blodsukker – ikke bare det du spiser – men hele dit mentale jeg spiller en meget stor rolle. Jeg kæmper hver dag mine kampe og holder den nogenlunde gående – det kan naturligvis altid blive bedre og jeg prøver hele tiden at forny mig også i den retning. Her hjælper det jo også enormt meget at jeg kommer ud i den friske luft hver dag og får gået mine ture med mine beagler.
Mine dårlige ben har jo også et behov for at komme ud og blive bevæget rundt i løbet af dagen. Jeg har denne protese indopereret i højre hofte – det blev lavet da jeg var 10 år, så den har været en stor del af mit liv og grundet den har det også betydet at jeg ikke kunne være aktiv sammen med mine venner og dermed gjort mig mere boglig interesseret – for som jeg altid har sagt – det jeg ikke kunne med mine ben – kunne jeg med hovedet. Jeg har slidgigt i begge mine hofter – det er jo noget der ikke kan undgås i sådan et tilfælde – udover det er mit højre knæ også ødelagt – grundet en skæv vinkel fra hofte operationen til den operation jeg fik foretaget i mit fodled midt i 80’erne. Men jeg har altid været en fighter, så mine ben skal bare holde – tankens gang er nogle gange noget af det vigtigste vi har – så skidt med at det gør lidt ondt ved sengetid.
Udover det er også opgaven omkring mine sønner og deres ve og vel – når nu situationen er den at de skal leve livet hånd i hånd med deres autisme. De er heldigvis begge to fornuftige og til at snakke med, men tanken om at den hjælp de burde have ikke når dem på grund af besparelser giver mig meget uro – for på et tidspunkt kan vi jo ikke mere – og hvad så? Det er virkelig noget der kan nage mig meget. Imens kæmper vi – både Hr. Mand og jeg med at gøre dem så selvhjulpne som muligt, når nu kommunen har sagt NEJ – læs PENGE.
I 2017 vil jeg også forsætte med mine garn sysler – men jeg må erkende at de der små arbejder som kræver en del fingermotorik – dem må jeg afstå fra, da det er noget af det allerværste jeg kan byde mine hænder. Jeg arbejder på to tæpper – derudover har jeg stadig noget sjal liggende som jeg arbejder på ind i mellem. Der er ingen deadlines, så derfor kører det hele i mit eget tempo.
Jeg vil også forsætte med mine spil – både Sims 3 og 4 har min interesse – samt nu også planet coaster – jeg er sågar begyndt at arbejde på et nabolag til Sims 3 – så ja der sker lidt der også. Interessen er blevet større eftersom jeg lukkede mit forum – det har givet lidt mere ro på det område at jeg kan køre mit eget tempo.
Grundlæggende er jeg glad for at jeg kan tage tingene i det tempo der passer mig og dermed være min egen herre.
I dag (onsdag) har vi haft håndværkere hele dagen. Vi har nu fået en splinterny hyper moderne varmtvands beholder sat op i kælderen – sådan en der selv måler temperaturen udefra og indstiller varmen efter det – meget smart. Den gamle var meget dårlig indvendigt så det var på høje tid den blev udskiftet. Beaglerne tog det hele med ophøjet ro selvom VVS manden rendte rundt og fik gang i radiatorerne igen – men igen – de er jo beagler og beagler er meget venlige og ikke mindst nysgerrige 
Julen står for døren. I morgen skal jeg køre min ældste søn til læge og bagefter tager han med hjem og så kan julefreden så småt sænke sig over os. Drengene og jeg skal spise lasagne i morgen aften da Hr. Mand skal til juleafslutning på sit arbejde. De sidste indkøb foretages fredag og så står den på julekalkun med en masse dejligt tilbehør. Fredag pynter vi også juletræet – og jo jeg er begyndt at glæde mit til et par rolige dage i familiens skød. Jeg skal også lige forbi kirkegården og ligge lidt på min fars gravsted.
Til de der kommer forbi – vil jeg ønske en rigtig glædelig Jul 2016
