Vores Nytårsaften er forløbet som den plejer – uden det helt store.
Vi har jo to bange beagler at tage hensyn til – og ved Gud jeg ville ønske fyrværkeri loven snart får samme karakter som den har i vores norske naboland. Her er raketter med styrepind forbudt og i det hele taget er loven ret stram deroppe.
Jeg vil ikke gå i detaljer her – det kan der læses om på beaglepack.dk
Vi er som skrevet kommet igennem og er lettet over at det hele er overstået.
Vi hyggede så godt vi kunne – med god mad (krondyr steaks) et par glas vin og en is dessert fra Hansens is.
Kl. 01:45 gik vi i seng så jeg kunne komme op i ordentlig tid og få mine sædvanlige gøremål fra hånden.
I dag tager Simon hjem til sig selv – og i morgen er det arbejds dag for Hr. Mand igen – udover det skal han til job samtale om eftermiddagen – det bliver rigtig spændende!!
Vi er kun få dage fra Juleaften og her hos os er der nu ved at falde ro på.
I dag kom den økologiske skinkesteg op af fryseren og står nu og tør langsom op i køleskabet. Der er lige nogle sidste indkøb der skal fra hånden de næste par dage – men ellers tager vi det stille og roligt.
I dag fredag kommer Simon hjem på juleferie, så I aften skal vi have en lille julefrokost og fejre at vi nu er samlet allesammen igen.
Juletræet står nu pyntet og klar og jeg håber det hele makker ret for mig de sidste dage.
Mine hænder truer med at stå af, og jeg har haft et par dage i denne uge hvor jeg ikke kunne bruge nogle af mine fingre på begge hænder. Det har kostet en del smertestillende, for at få betændelsen til at gå tilbage. Jeg ved nu at den henvisning til reumatologen faktisk er blevet væk i systemet – og jeg har derfor bedt min læge om at få gjort noget ved det. Hun kunne se der lå en henvisning som ikke var landet rette sted. Og dette ville hun sørge, for at den gjorde.
For at gøre en lang historie kort – så kom der pludselig bud fra regionsyd at jeg skulle stille på Middelfart sygehus lige først i det nye år og få taget røntgen billeder??? Af hvad??? – Jeg blev simpel hen så stik hammerende tosset – for det var IKKE aftalen. Jeg skulle til Kolding til reumatolog. Min læge har intet skrevet til mig om hvad og hvorfor og hun er selvfølgelig gået på juleferie. I dag har jeg derfor aflyst Middelfart sygehus – for det skal de ikke tørre af på mig. Jeg skal nu have fat i min læge efter Jul og så håber jeg hun har en meget god forklaring, og at der er sendt bud til reumatologen – vores samarbejde hænger i en tynd snor nu GRRR.
Efter at have aflyst tiden i Middelfart er roen dog faldet på mig igen – jeg gider simpel hen ikke at bøvle med det i Julen – nul putte. I år forventer jeg at Julen forløber uden sygdom – da vi jo alle var syge sidste Jul med opkast.
Julen bliver den første uden vores elskede Charlie – så den er noget vedmodig på det område – godt vi har de andre to at kunne hygge om – men Charlie er meget nærværende og konstant i vores tanker – så vi vil nok få en snak eller to omkring ham – de kommende dage
Jeg har travlt i disse dage og da der i dag kun er 1 uge til Juleaften – ville jeg lave den traditionelle “jule træstamme”
Jeg brugte
400 g. ren rå marcipan Odense
100 g. nougat Odense
og en pakke Odense pistaciemasse
Marcipanen blev rullet ud på et stykke bagepapir med lidt flormelis på. Marcipanen skal være ca ½ cm tyk
Nougat blev smeltet i mikro ovnen og smurt ud på marcipan fladen. Derefter skal den tørre.
Når nougat er størknet kommer man pistaciemassen ovenpå og smører den ud over fladen.
Marcipanen rulles sammen som en roulade – det gøres bedst ved at bruge bagepapiret som støtte.
Når den er rullet sammen overtrækker man den med chokolade og kommer pynt på toppen.
Jeg smører først undersiden – og lade den tørre – vend rullen rundt og smøre oversiden – før chokoladen tørrer kommes evt. pynt på.
I år har jeg kombineret med hvid og mørk chokolade og kommet guld hjerter på toppen.
Når rullen er færdig – bringes den på køl. Den må gerne stå nogle dage da smagen rigtig sætter sig. Det er stort set det eneste slik vi får i Julen – men til gengæld er det også en rigtig himmerrigs mundfuld til en god kop kaffe.
Sidste år brugte jeg dessert/kage støv fra Odense – guld og bronze – men det er simpel hen noget værre svineri – tror vi har glimmer af det støv overalt sidste Jul – så det vil jeg ikke anbefale.
Hr. Mand kom med ideen for nogen tid siden – om at vi skulle prøve at spise confiterede andebryster. Jeg besluttede så at det kunne vi godt. Vi havde jo hørt rundt omkring fra at and på den måde skulle være særlig lækker. Nogen kalder det ligefrem for det gode guld når and eller andet kød confiteres i andefedt.
Jeg begyndte forberedelserne allerede i mandags – hvor jeg “fedtede” derud af med andebrysterne dækket af andefedt. De fik ca 3 timer på low i “Fru Potte” og derefter kom de over i en bøtte som så blev opbevaret i køleskabet til i dag hvor vi så skulle spise dem.
I dag skulle det så stå sin prøve – om det her var noget. Jeg indrømmer jeg var skeptisk – men skulle da prøve det. Andebrysterne blev “gravet” frem og det meste fedt fjernet og så var fidusen jo at selve skindet skulle blive ekstra sprødt og lækkert. Vi skulle have ovnbagte kartofler/gulerødder til. Sovsen havde jeg købt færdig.
Jeg må sige – jeg er blevet slemt skuffet – jeg havde virkelig forventet en hel del mere af al det arbejde jeg faktisk har brugt på at fremstille de her andebryster. Selve kødet er dejligt mørt efter de 3 timer i “Fru Potte” – grønsagerne var gode – men så ophørte al andet også.
Jeg syntes ikke nu – set i bakspejlet at – det er pengene værd – og da slet ikke al det arbejde der ligger forud med at “koge” brysterne i fedtet. Det har været et fedtet arbejde og huset har stinket af andefedt – faktisk så meget at jeg slet ikke tror der kommer en and på banen til Jul. Jeg væmmes faktisk af tanken – længere er den ikke
Ud over det kan jeg se at det bestemt ikke er en spise for mig da min diabetes har vist tænder – og det er det – ærlig talt ikke værd. Vi spiste det – men de store udbrud – som “nøj det er bare godt” – og det “smager MUMS” som drengene ofte siger – det udeblev. Så stor skuffelse herfra og ikke noget vi smider penge efter igen.
Desuden har vi nu også en beagle – Oscar – som under ingen omstændigheder må få noget med and – da det er konstateret – at han ikke tåler AND.
Oktober er kommet og næsten gået igen. Jeg kan se der er gået 1 måned siden mit sidste skriv herinde på bloggen.
Oktober måned er altid en lidt svær måned – for den bærer nogle ar på sjælen og i år er der tilføjet endnu et.
6. oktober er fødselsdagen for min “papmor” – hun ville være blevet 87 år
16. oktober er dagen for min fars død – han har nu været borte i 5 år
22. oktober er fødselsdagen for min elskede Charlie mus – som jeg mistede i marts. Han ville være blevet 14 år, denne gang.
22. oktober er også dagen hvor min far blev bisat for 5 år siden.
23. oktober er 50 års dagen for den hofteoperation jeg fik foretaget tilbage i 1968
og i dag 27. oktober er årsdagen for min “papmors” død for 6 år siden.
31. oktober er det Halloween – eller som det retteligt hedder Alle Helgen.
November d. 1 – markere – at det er 4 år siden jeg mistede min storebror – at det er 6 år siden min “papmor” blev bisat – at det er 5 år siden vi lagde min fars urne ned på kirkegården.
Det er med andre ord lidt hårdt at komme igennem disse mærkedage – men man går jo igennem og ud på den anden side. Det vil blive lidt lettere når vi er kommet over den 1. november.
Her kan jeg begynde at tænke på den kommende højtid – Julen, og der er allerede planlagt lidt forskelligt som vi skal prøve af hvad mad angår. Således skal Mortensaften være en prøve dag som måske skal anvendes i forbindelse med juleaftens måltid. Det kommer jeg nærmere ind på senere. Jeg kan dog afsløre at det omhandler noget med ande fedt.
At Julen er synlig har vi vist alle fundet ud af. Der er kommet julepynt mv. til salg i butikkerne – hidtil har jeg som altid undgået at lade blikket falde på det – det kan tids nok komme. Men Julen rører alligevel lidt rundt i mig – det er jo lidt svært at undgå ikke at blive helt påvirket.
Helbredet kører nogenlunde – men med det køligere vejr er der indtrådt problemer med hænder og arme igen, ind i mellem – ligeså snart kalenderen står på efterår, så sker der noget mere på det område. I dag er jeg således ramt i begge mine arme, albuer, hænder, fingre, kraveben og skuldre – så er der kun et at gøre at tyde til smertestillende medicin, så det er til at holde nogenlunde ud. Jeg nægter at lade mig knække – men med de skader jeg efterhånden har er jeg ikke længere i tvivl om at det er leddegigt. Blot kan man ikke finde gigt i blodet – men efter at have nærlæst behøver det ikke altid at være til stede. Jeg vil derfor i relativ nær fremtid få lavet en henvisning til en reumatolog – for det snød de mig jo for nede på Kolding sygehus.
Simon har været hjemme et par gange i løbet af oktober. Hans bo situation kan stå til at skulle ændre sig, da det boligselskab han har leje hos skal renovere de lejligheder han bor under. Det betyder genhusning og tilbageflytning – hvilket jeg ikke tror vil være godt for ham – så vi skal måske ud i at finde en anden lejlighed til ham. Han er heller ikke selv meget for at skulle genhuses. Det er ikke noget der lige står for døren – men det ligger derude i nær fremtid.
Når Simon er hjemme er det ekstra hyggeligt at hele familien er samlet – så spiser vi lidt god mad og hygger med film om aftenen – får en masse snakket igennem og så nyder Simon enormt meget samværet med beaglerne, som han hygger sig med og går ture med. Nogle gange tror jeg også at han nyder det ekstra, at han er hjemme hos mor og far, det vidner hans søvn mønster om.
Oscar er kommet sig fint over sin operation i september. Han fik dog et tilbage fald med sine ører og analkirtler grundet at hans stofskifte tal faldt en del. Han er nu sat op i medicin og har fået det godt igen. Det bliver nok snart tiden hvor vi skal til at finde de varme trøjer frem til beaglerne og de er begge to i forebyggende pote”behandling” – da de får smurt poterne med Helosan så de bedre kan stå den kommende vinter igennem. Det er noget der startes op på i den første del af efteråret.
Sommeren går på hæld og de første efterårs tegn har vist sig. Jeg kan rigtig godt lide efteråret – og de dejlige farver der viser sig i naturen. Tiden bliver mere til indendørs sysler og hygge i stearin lys skær – samt ind i mellem være ude i godt vejr, som sæsonen også bringer med sig.
Sommeren 2018 går som tidligere skrevet ikke over i min historie bog – den har været hård med al dens sol og tørke og det har sat sine spor på naturen – heldigvis har vi haft en del regn og vores græsplæne er atter vågnet op – men buske og planter er endnu ikke kommet sig fuldstændig. Jeg håber lidt på en rigtig vinter denne gang – det kunne være rart med en gang sne eller to – så naturen kan blive renset op.
Fra næste weekend går Hr. Mand på ferie i 14 dage – det er vist på tide med lidt “sommer ferie” – han vil igen holde ferie op under Jul – så vi sammen kan beslutte hvordan vores Jul skal sættes sammen i år.
Jeg planlægger ikke noget – for både jeg og Simon var syge i julen sidste år og der måtte vi kassere al vores julemad – ikke lige så godt i de her “stop madspilds” tider – men sådan måtte det nødvendigvis være. Derfor planlægges mad mv. først i sidste øjeblik denne gang.
Udover det skal ferien bare bruges som afslapning for Hr. Mand – men vi skal lige have vores Oscar til dyrlægen – hvor han på mandag (10/9) skal i narkose og have fjernet en knude fra det ene forben. Det kan der følges med i på beaglepack.dk når vi når dertil.
I dag bliver min ældste søn 27 år – i guder hvor tiden dog går og man går jo bare med. Det er ikke til at fatte – for man syntes jo lige de er kommet til verden.
Pga. da hedebølgen først på ugen – kom Simon allerede herud i tirsdags. Han kunne simpel hen ikke være i sin lejlighed, for varmen og ingen vind igennem. Han bor jo oppe under taget og her bliver det stegende hedt.
Nu er varmen heldigvis aftaget og vi nyder en kølig fødselsdag i dag. Både humør hos os med to ben og ikke mindst dem med 4 er højt – og vi hygger i hinandens selskab.
I aften står den på lakse steaks med citronsauce – kartofler – broccoli – og asparges. Til dessert skal vi have is bomber (færdig købt dessert) – da fødselaren ikke rigtig er til kage og den slags – men is går han ikke af vejen for
Han har fået nogle gode gaver – en mikrofon arm med holder til mikrofonen – så han nu også kan stå op når han streamer. Udover det har han fået et par sko og et ny udkommet spil (af sin lillebror).
Det ruskede godt i Dannebrog i dag – grundet en vis storm som hedder Johanne – lige kom forbi – men op kom flaget alligevel.
– i guder hvor tiden dog går og man går jo bare med. Det er ikke til at fatte – for man syntes jo lige de er kommet til verden.
