Ude på den anden side

Så er Hr. Mands operation overstået og alt gik som det skulle. Han var hjemme igen fra sygehuset ca 17:30 i går – hvor vi rendte og lavede fødselsdags middag.

Natten er forløbet fint og han har fået sovet. I dag gør det mere ondt end i går – men de næste dage vil nok være lidt hårde at komme igennem.

Skinnen kom ud uden problemer og han er klipset sammen – disse klips skal fjernes hos egen læge om 12-14 dage. Selve kravebenet er helet pænt så der er ingen efterbehandlinger – han er nu afsluttet fra Kolding sygehus. Han har desuden allerede nu mere bevægelse i armen – så det var på høje tid den kom ud.

Nu skal der lige være ro nogle dage – men han forventer at kunne genoptage sit arbejde engang i midten af næste uge.

Som følge af det har jeg i dag haft lidt travlt med indkøb, vask af tøj – samt gået med beaglerne. Jeg må dog sige at min hjerne er på smeltepunktet – jeg er bare så udaset – af det varme vejr – men det er jeg jo nok ikke ene om.

Mine sønner har begavet mig med nye spil via Steam – jeg har fået Stardew valley og det nye Jurarasic world der udkommer den 12 juni af Simon. Af Mathias har jeg fået en masse tillægspakker til Cities skyline  – så nu er der noget nyt at gå i gang med  :D

Og så kommer bænken hjem fra Tyskland i næste uge.

 

Og så opdagede jeg i går at vores Lilla clematis er sprunget ud  :mrgreen:

clematis lilla

31. maj 2018

I dag er det 60 år siden jeg kom til verden. Og det gør ikke ondt  :;

60 år er bare et tal ligesom det har været de foregående år og generelt ikke noget jeg tænker så meget over.

Til gengæld GLÆDER det mig helt utrolig meget – at vejret er så godt  :D   :D   :D

Hr. Mand skal snart afsted til Kolding sygehus – hvor den famøse skinne i dag bliver fjernet.

Vi har spist en tidlig morgenmad da han skal være fastende 6 timer før indgrebet. Han har også hejst Dannebrog  :P

Og her på billedet ses det jo tydeligt hvordan vejret tager sig ud

 

Drengene og jeg skal til eftermiddags kaffen spise hjemmelavede hindbær snitter – hvad aftens maden står på ved jeg ikke i skrivende stund.

Min fødselsdags gave er på vej fra Tyskland – jeg får en ny havebænk og det vil både jeg og beaglerne komme til at sætte pris på – glæder mig rigtig meget til den ankommer og vi får den sat op.

Nu er det snart overstået

Tiden for Hr. Mands forestående operation nærmer sig og det gør ligeså min skarpe fødselsdag, som denne gang må “glemmes” til senere. Han (Hr. Mand) er naturligvis ked af, at det skal være sådan, men vi er enige i at operationen bør gennemføres så han kan komme ud på den anden side. Han går med mange smerter og er slet ikke i stand til at samle sig om noget.

Således er han nu droppet ud af Kursus i Odense – da han slet ikke bliver eksamens klar til den 11. juni med den dårlige skulder han render rundt med.

Det går fint nok med at passe arbejdet – men her er han jo inde i hele arbejdsgangen og så har han en rigtig god stol at sidde i – det er når han er hjemme at det forværrer sig fordi den kontor stol han har giver en skæv fordeling, i forhold til stol og bord. Det er også ved at gå ud over nattesøvnen, på det seneste – så det haster med at få skinnen ud.

Vi vil derfor holde min fødselsdag ugen efter – hvor der er passeret en 8-10 dage efter operationen – og så er det jo snart sommerferie tid – hvor han kan bruge tiden på at komme sig yderligere.

 


I denne weekend som nu snart er til ende – har Simon været hjemme. Det er første gang i 14 dage – så vi har hygget med den nye jumanji film og i går en James Bond film. Simon tager hjem i aften når vi har spist – og så henter jeg ham over middag på torsdag – så vi kan holde lidt fødselsdag – med kage og lidt godt at spise til aften. Af hensyn til det har Hr. Mand valgt at bruge Falck til at køre ham på sygehuset i Kolding – om han kommer hjem samme dag er endnu usikkert – men i så fald bliver det også Falck der sørger for det.

 

Både godt og skidt

Pinsen er over os og det ser ud til at det gode vejr vi har i øjeblikket forsætter.

Simon bliver hjemme hos sig selv denne weekend og selvom det er Pinse bliver det ikke meget anderledes end det plejer at være.

Vi har en græsplæne der skal klippes og lidt andre nuslerier – men ellers slapper vi bare af.

Den dårlige del er – at – selvfølgelig – så har Hr. Mand nu fået tid til operation så skinnen kan komme ud – og det vil ske på min runde fødselsdag 31 maj – JO jeg BLEV ked af det – men efter at havde sundet mig lidt – overtog fornuften – selvfølgelig – for DEN skal fjernes, da den giver alt for mange problemer for min kære mand. Han skal ind kl 14 – så jeg forventer ikke han kommer hjem samme dag – da han jo skal i narkose.

Mine sønner står dog last og brast ved min side og har sagt de vil lave mad til mig og kage skal der også til siger Simon. Nu må vi se hvordan det hele går.

Set her i bakspejlet er det faktisk også det vigtigste at det bliver overstået – så må vi holde en forskudt fødselsdag når Hr. Mand er blevet sig selv – for han vil nok være sygemeldt 7-14 dage alt efter hvordan det arter sig. Han skal dog være klar til den 11. juni – da han skal til eksamen i Odense.

Jeg vidste den kunne falde sammen med min fødselsdag – men at det lige blev selve dagen – ja den skulle jeg lige sluge.

Jeg har det fornuftigt i øjeblikket – så godt at jeg lige nu er i stand til at gå med begge mine beagler sammen om formiddagen. Vi nyder en lidt længere tur om formiddagen nu vejret er godt, for så sover de dejligt længe til middag, hvor jeg så kan slappe lidt af. Om eftermiddagen når varmen er ved at tage lidt af – går Mathias så med dem, mens jeg forbereder aftensmaden.

Mine hænder har det – som skrevet fornuftigt – jeg passer på at få lavet mine øvelser – med udstrækninger, samt bruge mine elastikker og bolde. Det hjælper faktisk en del og er dejligt afslappende bagefter. I lidt slemmere tilfælde kommer hånden i lunt vand mens jeg klemmer sammen om en svamp.

Jeg er også i stand til at løfte mine beagler op på bordet i haven så de kan blive børstet.

Mine finger knoer og mellemled er stadig vildt ømme, samt mine albuer, skuldre og kraveben – så det lurer jo lige under overfladen.

Jeg har stadig intet hørt fra Kolding Sygehus med hensyn til reumatolog og nu er der snart gået 1 måned – hmm

 

den er lige på spring

 

En ny måned er begyndt

Arghh – vi er allerede i maj og en vis dag nærmer sig med hastige skridt – en dag jeg ikke “glæder” mig til. Min fødselsdag hvor jeg runder et skarpt hjørne  :lol:

Det er jo også i denne periode at vi har alle de skæve helligdage der giver lidt ekstra fridage for Hr. Mand. Og meget a la det så holder han eksamens ferie den næste uges tid. Simon kommer ikke i denne weekend – men han kommer weekenden efter – for så står slaget jo i Eurovision konkurrencen og den plejer jeg at se sammen med ham – så mor og søn kan snakke løbene om slagets gang  :cool:

Jeg er kommet mig over frustationen omkring mit læge besøg i Kolding i mandags – selvom det da lurer lidt under overfladen. Da der som tidligere skrevet ikke blev fundet noget – så fik jeg da meget fornemmelsen af, at man havde spildt kostbar MR scanning på mig og det var faktisk det jeg blev mest vred over, for jeg havde jo ikke bestilt en MR scanning!! :mad:

Jeg har ikke hørt fra sygehuset endnu – og vil da nu overveje om jeg gider spilde min tid på at tage til reumatolog – når der jo nu ikke er påvist gigt nogen steder i hverken blodet eller mine hænder – så hvad skal jeg så lige med det?

Jeg har dog den senere tid været på mit eget detektiv arbejde, hvor jeg har brugt  en masse tid på at stykke det hele sammen. Godt jeg har skrevet en del af forløbet ned, så jeg har kunnet gå tilbage og læse op på tingene. Jeg har derfor nu sat min egen behandling i gang og det er naturligvis for tidligt at sige noget om hvordan det vil virke – men håbet er tændt, så meget kan jeg sige allerede nu  :;   – Hvis det viser sig at jeg har ret – ja så SKRIGER jeg meget højt  :-S

 

Weekenden bliver skudt i gang med godt vejr ser det ud til – og i aften spiser vi forårsruller (det er 100 år siden vi har fået det) og så har jeg bagt marcipanboller som vi skal smovse i senere. Mine marcipan rester skreg på at blive brugt – så dem glæder jeg mig til at smage til en god kop kaffe i aften.

marcipan boller med appelsin yoghurt

 

25 år

I dag fylder vores yngste søn 25 år  :O

Vi har fejret ham fra morgenstunden og vejret har bare været godt i dag – startende med høj blå himmel og drivende skyer og solskin.

Dannebrog røg til tops

Mathias 25 år

 

Dagen har været lidt nostalgisk med tilbageblik på sønnens liv – og så har vi også haft en vis beagle – Charlie i vores bevisthed gennem dagen  :>

Lige hjemkommet fra sygehuset

 

nybagt mor med en søvnig søn

en betuttet nybagt storebror

 

Billederne er af fotograferet – da de jo stammer fra før alt blev digtitaliseret!!

 

Her i eftermiddag har fødselaren pustet lysene ud på sin lagkage

 

lagkage 29/4-18

lysene pustes ud

 

Imens sov Oscar og Darwin fredeligt i vindueskarmen

Oscar og Darwin

 

Vores elskede Charlie mus

 

I aften står den på culotte med kartofler og grønsager samt bernaisesauce – vi skal også drikke et glas vin til.

 

I morgen går turen til Kolding sygehus – her håber jeg at få mere svar på hvad der kan være galt med mine hænder ;)

Darwin er blevet 8 år

Darwin blev 8 år i går – 2. april

Han minder mig i høj grad om at tiden bare går – alt for stærkt – for det var jo i går han bare var en hvalp  :!

Og nu er han her i begyndelsen af sit 8. leveår  :shock:

Vi elsker ham naturligvis ikke mindre af den grund. Han er sådan en glad og livlig beagle og vi er taknemmelige for at have ham i vores liv.

 

Darwin er blevet 8 år

Nytår 2018

Så er vi landet i et nyt frisk år – og nye kapitler skal til at skrives på.

Lad det være sagt med det samme – hverken Julen eller Nytåret har være noget at prale af – alt det som er blevet forberedt er ikke blevet til noget.

Der kom lige lidt sygdom med ind i billedet – først Hr. Mand grundet den manglende galdeblære – så mig med opkast som startede juleaftens dag – og siden Simon som blev syg natten til Juledag.

Hr. Mand og jeg er ovre det – men Simon er stadig syg. Det er ellers gået nogenlunde fornuftigt mellem Jul og Nytår – men i går fik han et mindre tilbage fald – med kvalme og utilpashed. Han fik spist lidt – men ikke meget og derefter gik han ned og lagde sig. Hr. Mand er dødtræt i øjeblikket da han kæmper med et eksamens projekt som han har siddet med ud på de små timer de seneste dage. Så aftenen i går var ikke særlig opløftende – og vi slog tiden ihjel med film på flimmeren – mens vi ventede på at aftenen skulle tage ende – så vi kunne komme til ro. Kl. blev dog 2:30 før vi endelig kunne smide os i vores senge – for der var lige et par bange beagler der skulle have tisset af. Generelt var der mere fyrværkeri denne gang – og kors hvor jeg glædes over at det nu endelig er forbi for denne gang.

Simon vender derfor ikke lige hjem til sig selv endnu – da han føler sig mest tryg ved at være her, hvor vi kan hjælpe ham. Godt han fik nintendo swicth for den kan han da hygge sig med mens vi venter på bedring.

I morgen er det atter arbejdsdag for Hr. Mand – ferien må han tage senere – men så har vi det at se frem imod.


Året 2017 er forbi og det har ikke været et kanon år for os grundet al den sygdom Hr. Mand løb ind i og som endte med at koste ham galdeblæren. Der er så kommet nye bivirkninger til som vi nu skal tage højde for – men det må man jo tage som det kommer.

Jeg har haft en del problemer med mine hænder – i sær mine fingre, som rent ud sagt lever deres eget liv. Jeg nægter at være pessimist – og må bare tage det i den rækkefølge det kommer. Der er ikke nogen indikationer for hvornår jeg får angreb – det kommer og går som vinden blæser. Dog har jeg lært at takle angrebene på en bedre måde, så jeg nu ved hvordan jeg kan lindre det når det er i udbrud – og det er et langt skridt hen af vejen.

Mine drenge – som jo nu er unge mænd – sloges med deres autisme i større eller mindre grad – men der sidder nogle gode hoveder på dem og jeg er stolt over hvordan de følger med i deres omverden. Der er naturligvis stadig forhindringer  som vi må hjælpe dem over – men pt. går det fornuftigt det hele.

Og hvad vil 2018 så bringe? Ja det ved vi jo først når vi når til den 31. december. Men jeg har to for mig større jubilæer i dette år – men 60 års fødselsdag og mine 50 år som hofteopereret. Som man bliver ældre tænker man mere intenst over livet i al almindelighed. Men jeg har lovet mig selv at virkelig være over de ting der står mig nær – mine håndarbejder – mine male ting og puslespil – samt ikke mindst mine beagler, som jo også er ved at nå en vis alder.

Jeg vil tage tingene stille og roligt og lade være med at barsle med så mange planer – men bare tage tingene sådan som de nu opstår.

Vores kloge Dronning var jo lidt inde på de samme ting i sin nytårs tale – og det er slet ikke så dumme forslag hun kom med.

Mine beagler