Categotry Archives: mærke dage

Både godt og skidt

by

Pinsen er over os og det ser ud til at det gode vejr vi har i øjeblikket forsætter.

Simon bliver hjemme hos sig selv denne weekend og selvom det er Pinse bliver det ikke meget anderledes end det plejer at være.

Vi har en græsplæne der skal klippes og lidt andre nuslerier – men ellers slapper vi bare af.

Den dårlige del er – at – selvfølgelig – så har Hr. Mand nu fået tid til operation så skinnen kan komme ud – og det vil ske på min runde fødselsdag 31 maj – JO jeg BLEV ked af det – men efter at havde sundet mig lidt – overtog fornuften – selvfølgelig – for DEN skal fjernes, da den giver alt for mange problemer for min kære mand. Han skal ind kl 14 – så jeg forventer ikke han kommer hjem samme dag – da han jo skal i narkose.

Mine sønner står dog last og brast ved min side og har sagt de vil lave mad til mig og kage skal der også til siger Simon. Nu må vi se hvordan det hele går.

Set her i bakspejlet er det faktisk også det vigtigste at det bliver overstået – så må vi holde en forskudt fødselsdag når Hr. Mand er blevet sig selv – for han vil nok være sygemeldt 7-14 dage alt efter hvordan det arter sig. Han skal dog være klar til den 11. juni – da han skal til eksamen i Odense.

Jeg vidste den kunne falde sammen med min fødselsdag – men at det lige blev selve dagen – ja den skulle jeg lige sluge.

Jeg har det fornuftigt i øjeblikket – så godt at jeg lige nu er i stand til at gå med begge mine beagler sammen om formiddagen. Vi nyder en lidt længere tur om formiddagen nu vejret er godt, for så sover de dejligt længe til middag, hvor jeg så kan slappe lidt af. Om eftermiddagen når varmen er ved at tage lidt af – går Mathias så med dem, mens jeg forbereder aftensmaden.

Mine hænder har det – som skrevet fornuftigt – jeg passer på at få lavet mine øvelser – med udstrækninger, samt bruge mine elastikker og bolde. Det hjælper faktisk en del og er dejligt afslappende bagefter. I lidt slemmere tilfælde kommer hånden i lunt vand mens jeg klemmer sammen om en svamp.

Jeg er også i stand til at løfte mine beagler op på bordet i haven så de kan blive børstet.

Mine finger knoer og mellemled er stadig vildt ømme, samt mine albuer, skuldre og kraveben – så det lurer jo lige under overfladen.

Jeg har stadig intet hørt fra Kolding Sygehus med hensyn til reumatolog og nu er der snart gået 1 måned – hmm

 

den er lige på spring

 

En ny måned er begyndt

by

Arghh – vi er allerede i maj og en vis dag nærmer sig med hastige skridt – en dag jeg ikke “glæder” mig til. Min fødselsdag hvor jeg runder et skarpt hjørne  :lol:

Det er jo også i denne periode at vi har alle de skæve helligdage der giver lidt ekstra fridage for Hr. Mand. Og meget a la det så holder han eksamens ferie den næste uges tid. Simon kommer ikke i denne weekend – men han kommer weekenden efter – for så står slaget jo i Eurovision konkurrencen og den plejer jeg at se sammen med ham – så mor og søn kan snakke løbene om slagets gang  :cool:

Jeg er kommet mig over frustationen omkring mit læge besøg i Kolding i mandags – selvom det da lurer lidt under overfladen. Da der som tidligere skrevet ikke blev fundet noget – så fik jeg da meget fornemmelsen af, at man havde spildt kostbar MR scanning på mig og det var faktisk det jeg blev mest vred over, for jeg havde jo ikke bestilt en MR scanning!! :mad:

Jeg har ikke hørt fra sygehuset endnu – og vil da nu overveje om jeg gider spilde min tid på at tage til reumatolog – når der jo nu ikke er påvist gigt nogen steder i hverken blodet eller mine hænder – så hvad skal jeg så lige med det?

Jeg har dog den senere tid været på mit eget detektiv arbejde, hvor jeg har brugt  en masse tid på at stykke det hele sammen. Godt jeg har skrevet en del af forløbet ned, så jeg har kunnet gå tilbage og læse op på tingene. Jeg har derfor nu sat min egen behandling i gang og det er naturligvis for tidligt at sige noget om hvordan det vil virke – men håbet er tændt, så meget kan jeg sige allerede nu  :;   – Hvis det viser sig at jeg har ret – ja så SKRIGER jeg meget højt  :-S

 

Weekenden bliver skudt i gang med godt vejr ser det ud til – og i aften spiser vi forårsruller (det er 100 år siden vi har fået det) og så har jeg bagt marcipanboller som vi skal smovse i senere. Mine marcipan rester skreg på at blive brugt – så dem glæder jeg mig til at smage til en god kop kaffe i aften.

marcipan boller med appelsin yoghurt

 

25 år

by

I dag fylder vores yngste søn 25 år  :O

Vi har fejret ham fra morgenstunden og vejret har bare været godt i dag – startende med høj blå himmel og drivende skyer og solskin.

Dannebrog røg til tops

Mathias 25 år

 

Dagen har været lidt nostalgisk med tilbageblik på sønnens liv – og så har vi også haft en vis beagle – Charlie i vores bevisthed gennem dagen  :>

Lige hjemkommet fra sygehuset

 

nybagt mor med en søvnig søn
en betuttet nybagt storebror

 

Billederne er af fotograferet – da de jo stammer fra før alt blev digtitaliseret!!

 

Her i eftermiddag har fødselaren pustet lysene ud på sin lagkage

 

lagkage 29/4-18
lysene pustes ud

 

Imens sov Oscar og Darwin fredeligt i vindueskarmen

Oscar og Darwin

 

Vores elskede Charlie mus

 

I aften står den på culotte med kartofler og grønsager samt bernaisesauce – vi skal også drikke et glas vin til.

 

I morgen går turen til Kolding sygehus – her håber jeg at få mere svar på hvad der kan være galt med mine hænder ;)

Darwin er blevet 8 år

by

Darwin blev 8 år i går – 2. april

Han minder mig i høj grad om at tiden bare går – alt for stærkt – for det var jo i går han bare var en hvalp  :!

Og nu er han her i begyndelsen af sit 8. leveår  :shock:

Vi elsker ham naturligvis ikke mindre af den grund. Han er sådan en glad og livlig beagle og vi er taknemmelige for at have ham i vores liv.

 

Darwin er blevet 8 år

Nytår 2018

by

Så er vi landet i et nyt frisk år – og nye kapitler skal til at skrives på.

Lad det være sagt med det samme – hverken Julen eller Nytåret har være noget at prale af – alt det som er blevet forberedt er ikke blevet til noget.

Der kom lige lidt sygdom med ind i billedet – først Hr. Mand grundet den manglende galdeblære – så mig med opkast som startede juleaftens dag – og siden Simon som blev syg natten til Juledag.

Hr. Mand og jeg er ovre det – men Simon er stadig syg. Det er ellers gået nogenlunde fornuftigt mellem Jul og Nytår – men i går fik han et mindre tilbage fald – med kvalme og utilpashed. Han fik spist lidt – men ikke meget og derefter gik han ned og lagde sig. Hr. Mand er dødtræt i øjeblikket da han kæmper med et eksamens projekt som han har siddet med ud på de små timer de seneste dage. Så aftenen i går var ikke særlig opløftende – og vi slog tiden ihjel med film på flimmeren – mens vi ventede på at aftenen skulle tage ende – så vi kunne komme til ro. Kl. blev dog 2:30 før vi endelig kunne smide os i vores senge – for der var lige et par bange beagler der skulle have tisset af. Generelt var der mere fyrværkeri denne gang – og kors hvor jeg glædes over at det nu endelig er forbi for denne gang.

Simon vender derfor ikke lige hjem til sig selv endnu – da han føler sig mest tryg ved at være her, hvor vi kan hjælpe ham. Godt han fik nintendo swicth for den kan han da hygge sig med mens vi venter på bedring.

I morgen er det atter arbejdsdag for Hr. Mand – ferien må han tage senere – men så har vi det at se frem imod.


Året 2017 er forbi og det har ikke været et kanon år for os grundet al den sygdom Hr. Mand løb ind i og som endte med at koste ham galdeblæren. Der er så kommet nye bivirkninger til som vi nu skal tage højde for – men det må man jo tage som det kommer.

Jeg har haft en del problemer med mine hænder – i sær mine fingre, som rent ud sagt lever deres eget liv. Jeg nægter at være pessimist – og må bare tage det i den rækkefølge det kommer. Der er ikke nogen indikationer for hvornår jeg får angreb – det kommer og går som vinden blæser. Dog har jeg lært at takle angrebene på en bedre måde, så jeg nu ved hvordan jeg kan lindre det når det er i udbrud – og det er et langt skridt hen af vejen.

Mine drenge – som jo nu er unge mænd – sloges med deres autisme i større eller mindre grad – men der sidder nogle gode hoveder på dem og jeg er stolt over hvordan de følger med i deres omverden. Der er naturligvis stadig forhindringer  som vi må hjælpe dem over – men pt. går det fornuftigt det hele.

Og hvad vil 2018 så bringe? Ja det ved vi jo først når vi når til den 31. december. Men jeg har to for mig større jubilæer i dette år – men 60 års fødselsdag og mine 50 år som hofteopereret. Som man bliver ældre tænker man mere intenst over livet i al almindelighed. Men jeg har lovet mig selv at virkelig være over de ting der står mig nær – mine håndarbejder – mine male ting og puslespil – samt ikke mindst mine beagler, som jo også er ved at nå en vis alder.

Jeg vil tage tingene stille og roligt og lade være med at barsle med så mange planer – men bare tage tingene sådan som de nu opstår.

Vores kloge Dronning var jo lidt inde på de samme ting i sin nytårs tale – og det er slet ikke så dumme forslag hun kom med.

Mine beagler

 

Vi fejrer Nytåret

by

Jeg er så rask nu, at jeg igen spiser normalt. Det samme gælder ældste sønnen, som også er ovre sit mave problem. Appetitten er dog ikke helt optimal – men vi vil – som vi planlagde spise hjortekøllen i morgen. Tilbehøret er ændret og blevet forenklet for at gøre det hele lidt nemmere. Vi har idag fået handlet de sidste ting ind, så vi nu kun skal koncentrere os om dagen i morgen herhjemme.

Jeg ved ikke endnu om vi kommer til at spise pistacie isen der ligger i fryseren? Måske lader vi den ligge til vi er kommet ind i det nye år – hvor der også er en flæskesteg der skal spises. Simon vil jo komme hjem ind i mellem og så kan vi fejre en “bag jul” med det.

I stedet tænker jeg på den “træstamme” jeg lavede til Jul og som vi ikke har rørt – at den kan indgå som en slags dessert sammen med en kop god kaffe.

Aftenen bliver “lang” og skal bare slås ihjel og foregå stille og roligt af hensyn til vores 3 beagler  – så der vil komme film på i løbet af aftenen – og så må tiden bare gå – så det hele kan blive overstået.

Oscar var jo akut,  hos dyrlægen 27/12 – da han 2. juledag udviklede en anal byld, som sprang om aftenen. Den kostede mig lige lidt over 2000 kr. derfor sparer vi også lidt på nytåret.

Heldigvis var min normale dyrlæge på vagt, så jeg fik en akut tid, så Oscar kunne få gjort noget ved det. Nu er han heldigvis her 3 dage senere i bedring, får en del medicin for at hele op på den dårlige anal kirtel – men er som de andre år bange for fyrværkeriet. Der er derfor lagt en længere tur ind i morgen sidst på formiddagen hvor alle beagler skal have en længere gå tur,  og så forskandser vi os bag lukkede og nedrullede gardiner, resten af dagen.

Når nytåret er ovre stået vil jeg komme med et tilbageblik på året der er passeret.

Julen der aldrig blev til noget

by

Jeg skrev jo nok så frejdigt et indlæg den 24. med div. gøremål jeg skulle – efter at beaglerne var luftet. På dette tidspunkt havde jeg det ikke såå godt igen – men det slår man jo bare hen ikke ;)

Først gik jeg med Darwin – og her kunne jeg godt mærke noget var undervejs – kors ikke nu tænkte jeg,  og beroligede mig med at det bare var nerver  he he

Anden tur med Charlie – her blev det mere seriøst at jeg var ved at blive syg. Jeg tænkte rent ud at skulle jeg af med noget – måtte jeg stikke hovedet i en busk !!

Hjemme igen – gik jeg på toilettet – og så vil jeg ikke sige mere – andet end jeg bare blev syg.

Det meste af juleaftens dag lå jeg i sengen og havde det skidt. Kort før forretningerne lukkede var Hr. Mand ude og købe ind til en alternativ middag, for han og drengene skulle jo have mad. Kalkunen kunne sikkert overleve til dagen efter – juledag – i fald jeg havde fået det bedre.

Natten til juledag, sov vi ikke ret meget. Jeg havde det skidt og frøs som pokker – men så blev Simon syg. Han rendte frem og tilbage på toilettet den halve nat – og juledag var status at han også var blevet syg. Jeg var stadig dårlig – men havde det dog bedre og ingen af os havde lyst til at stå flere timer i køkkenet med kalkunen. Vi ville bare have fred.

Kalkun, plus tilbehør røg ud i skraldespanden – ja her var der ikke tale om bedste “stop af madspild” – men det kunne ikke være anderledes  :(   Kalkunen havde været oppe af fryseren i 5 døgn – så det gav ligesom sig selv.

En kort indkøbstur til Aldi – for at hente brød, knækbrød, og sodavand blev overstået. Hr. Mand og Mathias spiste biksemad – jeg og Simon et rundstykke – som blev skyllet ned med Dansk vand.

Juledag delte vi julegaverne mellem os og det bliver til mange timer foran fjernsynet – for jeg er blevet begavet med en masse gode boxset og film :D

I dag 2. juledag – er jeg i bedring – men døjer med mavesmerter og hovedpine – madlysten er ikke stor – men lidt glider der ned. Simon er også bedre i dag – tror han er ovre sit rend – men han er blevet forkølet. Han hygger sig med sin Nintendo switch som vi gav ham i julegave. Mathias fik en ny jakke og en ny fleccetrøje samt mobilcovers – for han skulle jo ikke forbigås af sin bror!

 

Som om det ikke kunne blive værre – så har jeg jo ikke været over beaglerne på samme måde i disse dage – så her til morgen opdagede jeg at Oscars ene analkirtel er stoppet til og betændt – :cry:

Vi har forsøgt at klemme dem ud – det gør vi jo på Charlie – men det gør alt for ondt – jeg prøver at redde det på stregen ved at give ham antibiotila (som jeg havde liggende fra sidste gang) samt smertestillende som vi altid har i huset til beaglerne. I morgen ringer jeg til dyrlægen – så må vi se – han skal i hver fald havde gjort noget ved det.

Med hensyn til Nytåret – så var planen jo at vi skulle have hjortekølle. Den skal efter planen op af fryseren om et par dage – men jeg tænker den bliver liggende – for pinedød om jeg vil smide den ud også. Vi tager derfor det hele med ro og ser hvordan de næste dage skrider frem og handler derefter. Ingen ved jo endnu om det her også rammer Mathias :(

 

Jeg har lært meget af det her – fra nu af handler det ikke mere om traditioner – at vi skal spise DET HER Juleaften mv. Næste år vil jeg ikke planlægge mad i så lang tid – det er slut, for det er langt fra den første Jul vi har sygdom inde i billedet – der har været tidligere år – men det er første gang vi har måttet kassere mad med hård hånd på denne måde og det må ikke ske igen.

 

 

 

Hvad symboliserer Juletræet?

by

Her i dag – den. 24. december – Det er Juleaften – og til morgen måtte jeg for jeg ved ikke hvilken gang erkende at jeg ikke havde helt styr på – hvorfor vi egentlig sætter juletræ op i vores stuer. Det har været en tradition gennem hele mit liv – men aldrig har jeg skænket det ret mange tanker – men blot gjort det som jeg lærte af mine forældre – og dem igennem deres osv.

Hvor mange kan med rette sige hvad Juletræet symboliserer??

 

Jeg får en travl dag. Hundeluftning lige om lidt – og så venter 1 styk. Kalkun på at blive forberedt – så her link til Wikipedia

 

https://da.wikipedia.org/wiki/Juletr%C3%A6

 

1 2 6