Categotry Archives: mærke dage

Påsken 2019

by

Påsken i år må i sandhed blive husket for det flotte vejr vi har pt. i Danmark. Det er næsten mere end vi er vant til og havens træer og buske springer mere og mere ud.

I går indviede vi de nye havemøbler, da vi alle samledes om bordet til eftermiddags kaffen. Det er endnu for tidligt at spise aftensmad udenfor, da køligheden sænker sig hen under aften.

Det var en sand fest for beaglerne at vi sad derude – det er de ikke sådan vant til – så der blev fulgt godt med i hvad vi foretog os.

 

Simon er hjemme – han kom hjem allerede onsdag – men vil hjem til sig selv i dag. Det betyder at vi lige skal have handlet lidt ind, så han kan klare sig et par dage.

Skærtorsdag lagde vi ud med at spise lammekølle – det har vi ikke fået i mands minde – jeg lavede selv Tzatziki  rørt med tyrkisk yoghurt og så fik vi en bønnesalat med grønne sojabønner, ærter, grønne asparges, rødløg og fetaost – dressingen bestod af citronolie (færdigkøbt) – Udover det fik vi kartofler til.

 

Påskedagene er blevet brugt i det dejlige vejr – gå ture med beaglerne og gode film om aftenen – altså ren afslapning.

Det er kun vores lokale Aldi der har åbnet og det har betydet at det har været svært at få fat i brød da de ofte havde udsolgt. Så i dag har jeg bagt boller til eftermiddags kaffen – lavet med Arlas laktose fri havre/mælk drik (som jeg er begyndt at drikke) – lidt rester af majs/boghvede mel samt almindelig hvedemel.

Jeg fik også lavet Påske træstammen med marcipan/nougat/pistacie. Eneste problem var at chokoladen drillede – så den måtte “omlakeres”   – udover det glemte jeg at tage billede af den – så vi har jo spist af den – der er ca. det halve tilbage.

 

I morgen er hverdagen tilbage igen, men der venter stadig nogle halve helligdage derude.

 

 

Loading

Mandel tærte

by

I dag fejrer vi Hr. Mands skarpe hjørne og dermed er vi så lige gamle – i hver fald for et par måneder, hvor jeg så overhaler ham igen 😆

Vi holder ikke som sådan fødselsdag, da det er hver dag – men Simon kommer hjem og spiser aftensmad sammen med os – så hygger vi lidt – før hverdagen igen banker på i morgen.

 

I anledningen af den runde fødselsdag har jeg bagt min berømte mandel tærte. Mandel tærte er noget der ofte hører til her hos os – den er brugt som både Jule – Nytårs – og Påske dessert og også ind i mellem, når lysten kom over os.

Mandel tærten er en diabetiker tærte – så derfor er den sukker reduceret – men den er forrygende god.

Jeg laver den lidt større en opskriften i “kager der smager” antyder – så jeg har derfor bygget den lidt om i årernes løb.

 

Tærtedejen består af:  150 g. mel – 2 tsk vanilje – 3 spsk flormelis –  100 g smør (rigtig smør)  – en skvat salt – og 1 sammenpisket æg.

De tørre ting blandes og smørret smuldres i – så det bliver grynet – derefter tilsættes ægget og det hele æltes hurtigt sammen – gerne på køkkenbordet som er meldrysset – brug mere mel hvis det klistre for meget. Jeg ruller min tærtedej ud med det samme – på mel drysset bord – når dejen har den rigtige størrelse i forhold til tærteformen – ruller jeg dejen op på min kagerulle og lægger den derefter i formen. Formen sætter jeg i køleskabet  ½ times tid, så den lige kan sætte sig.

 

Fyldet består af:  4 æg – delt i blomme og hvide i hver sin skål – 100 g. rørsukker – 2 tsk. vanilje – 1 dl mælk eller fløde – 200 gram malede mandler – alternativ mandel mel.

Fremgangs måde: æggeblommerne piskes hvide med sukker og vanilje – derefter tilsættes mandlerne og mælken.  Æggehviderne piskes meget stive – jeg tilsætter 1 tsk. sukker så de bliver ekstra seje.

Æggehviderne vendes i mandelmassen med en dejskraber og hældes over i tærteformen.

Tærten sættes i en 175 grader varm ovn (varmluft) og bages ca. 25 min. hold øje med den!

 

Selve tærten spises med syrnet fløde (creme fraiche 9%) som er rørt op med flormelis og vanilje – efter smag/hvor sød man vil den skal være.

“Saucen” kommes på tærte stykket og spises med en lagkage gaffel.

 

tærtedej
mandelmasse
æggehvider
mandel tærte

 

Loading

International pandekage dag

by

I dag er det international pandekage dag – så vi besluttede at sådan nogen skulle der på menuen i dag.

Jeg lavede nogle majs pandekager og i dem kom der en blanding af løg, hvidløg, hakket kylling, bønneblanding (frost) og tomat pesto – som vi lavede i en dyb pande. Ovenpå kom der revet goudaost.

Pandekagerne blev derefter sendt i ovnen ved ca. 200 g. (varmluft) i 25 minutters tid. Vi spiste vårsalat til.

 

Loading

Et nyt job

by

Hr. Mand har fået nyt job!

Han er nu i fuld gang med at afslutte det nuværende. Der bliver ryddet op i skabe og skuffer, for hvad der skal ud og hvad der kan genbruges.

10 år fik han (næsten)  i det job han endnu har, for 1. februar er 10 års dagen – men her begynder han i det nye job. Sidste arbejdsdag i det gamle job bliver torsdag 31. januar – ny job start 1. februar – så er det weekend og han kan lige sunde sig lidt.

Med andre ord er der under 14 dage til ny start.

I dag underskrev han kontrakten på det nye job.

Der bliver nye udfordringer at gå i gang med, men stadig i IT branchen  – så det bliver temmelig sikkert en træt mand den første tid – men sådan må det så være. Der bliver ingen løn nedgang, hvilket jo er det bedste. Han forbliver med at arbejde i Kolding – blot få kilometer fra den gamle arbejdsplads.

Loading

Årsskiftet 2018/2019

by

Vores Nytårsaften er forløbet som den plejer – uden det helt store.

Vi har jo to bange beagler at tage hensyn til – og ved Gud jeg ville ønske fyrværkeri loven snart får samme karakter som den har i vores norske naboland. Her er raketter med styrepind forbudt og i det hele taget er loven ret stram deroppe.

Jeg vil ikke gå i detaljer her – det kan der læses om på beaglepack.dk

Vi er som skrevet kommet igennem og er lettet over at det hele er overstået.

Vi hyggede så godt vi kunne – med god mad (krondyr steaks) et par glas vin og en is dessert fra Hansens is.

Kl. 01:45 gik vi i seng så jeg kunne komme op i ordentlig tid og få mine sædvanlige gøremål fra hånden.

 

I dag tager Simon hjem til sig selv – og i morgen er det arbejds dag for Hr. Mand igen – udover det skal han til job samtale om eftermiddagen – det bliver rigtig spændende!!

 

Loading

Julen 2018

by

Vi er kun få dage fra Juleaften og her hos os er der nu ved at falde ro på.

I dag kom den økologiske skinkesteg op af fryseren og står nu og tør langsom op i køleskabet. Der er lige nogle sidste indkøb der skal fra hånden de næste par dage – men ellers tager vi det stille og roligt.

I dag fredag kommer Simon hjem på juleferie, så I aften skal vi have en lille julefrokost og fejre at vi nu er samlet allesammen igen.

Juletræet står nu pyntet og klar og jeg håber det hele makker ret for mig de sidste dage.

Mine hænder truer med at stå af, og jeg har haft et par dage i denne uge hvor jeg ikke kunne bruge nogle af mine fingre på begge hænder. Det har kostet en del smertestillende, for at få betændelsen til at gå tilbage. Jeg ved nu at den henvisning til reumatologen faktisk er blevet væk i systemet – og jeg har derfor bedt min læge om at få gjort noget ved det. Hun kunne se der lå en henvisning som ikke var landet rette sted. Og dette ville hun sørge, for at den gjorde.

For at gøre en lang historie kort – så kom der pludselig bud fra regionsyd at jeg skulle stille på Middelfart sygehus lige først i det nye år og få taget røntgen billeder??? Af hvad??? – Jeg blev simpel hen så stik hammerende tosset – for det var IKKE aftalen. Jeg skulle til Kolding til reumatolog. Min læge har intet skrevet til mig om hvad og hvorfor og hun er selvfølgelig gået på juleferie. I dag har jeg derfor aflyst Middelfart sygehus – for det skal de ikke tørre af på mig. Jeg skal nu have fat i min læge efter Jul og så håber jeg hun har en meget god forklaring, og at der er sendt bud til reumatologen – vores samarbejde hænger i en tynd snor nu GRRR.

Efter at have aflyst tiden i Middelfart er roen dog faldet på mig igen – jeg gider simpel hen ikke at bøvle med det i Julen – nul putte. I år forventer jeg at Julen forløber uden sygdom – da vi jo alle var syge sidste Jul med opkast.

Julen bliver den første uden vores elskede Charlie – så den er noget vedmodig på det område – godt vi har de andre to at kunne hygge om – men Charlie er meget nærværende og konstant i vores tanker – så vi vil nok få en snak eller to omkring ham – de kommende dage

We are waiting for Santa

Loading

Jule træstammen 2018

by

Jeg har travlt i disse dage og da der i dag kun er 1 uge til Juleaften – ville jeg lave den traditionelle “jule træstamme”

Jeg brugte

400 g. ren rå marcipan Odense

100 g. nougat Odense

og en pakke Odense pistaciemasse

 

Marcipanen blev rullet ud på et stykke bagepapir med lidt flormelis på. Marcipanen skal være ca ½ cm tyk

Nougat blev smeltet i mikro ovnen og smurt ud på marcipan fladen. Derefter skal den tørre.

Når nougat er størknet  kommer man pistaciemassen ovenpå og smører den ud over fladen.

Marcipanen rulles sammen som en roulade – det gøres bedst ved at bruge bagepapiret som støtte.

Når den er rullet sammen overtrækker man den med chokolade og kommer pynt på toppen.

Jeg smører først undersiden – og lade den tørre – vend rullen rundt og smøre oversiden – før chokoladen tørrer kommes evt. pynt på.

I år har jeg kombineret med hvid og mørk chokolade og kommet guld hjerter på toppen.

Når rullen er færdig – bringes den på køl. Den må gerne stå nogle dage da smagen rigtig sætter sig. Det er stort set det eneste slik vi får i Julen – men til gengæld er det også en rigtig himmerrigs mundfuld til en god kop kaffe.

Sidste år brugte jeg dessert/kage støv fra Odense – guld og bronze – men det er simpel hen noget værre svineri – tror vi har glimmer af det støv overalt sidste Jul – så det vil jeg ikke anbefale.

 

 

Loading

1 4 5 6 12