Puslespil er ikke hele mit liv. Jeg lider af gigt og dårlige sener i mine hænder og arme, og derfor er det at lege med puslebrikker en god terapi – da det hjælper med at holde senerne i mine fingre smidige. Jeg hækler og strikker også af samme grund. Jeg har ikke oceaner af tid til mine puslespil hele tiden, for jeg må pakke det sammen ind i mellem af hensyn til familien. Jeg håber jeg med tiden kan få et bord kun til mine puslespil så jeg ikke skal pakke det sammen hele tiden.
Jeg arbejder ud fra sorterings metoden – først bliver alle kantbrikker sorteret – derefter de øvrige brikker. Selve kanten om puslespillet udgør for mig den vigtigste del for det er derfra selve puslespillet bliver bygget op.
Jeg har en instagram profil hvor jeg jævnligt ligger mine puslespil op:
Efter en grim gang influenza har jeg nu “fået” mit hoved tilbage – så den seneste uges tid har jeg arbejdet på et nyt puslespil. Brikkerne sorterede jeg lige før jeg blev syg – så de måtte vente en 14 dages tid før jeg kom i gang.
Dette puslespil er fra Gibsons (bookclub) og handler om Jane Austens verden. Der er 1000 brikker i almindelig 3×3 str. – Det har revet tænder ud da mange af farverne er ens – men den udfordring vidste jeg godt jeg blev udsat for 😀
Udover at dette er en historisk forfatter som dette puslespil handler om – så er det desværre også en rodet affærre som Gibson har sammensat. Hele puslespillet giver et rodet billede når det er lagt. Der findes flere i samme stil – blandt andet om Charles Dickens og Conan Doyle – men dem tror jeg, at jeg springer over.
sure – for jeg “mistede” en puslebrik til mit seneste puslespil. Så Hr. Mand og yngste sønnen splittede næsten en kommode ad – fordi brikken da måtte ligge bagved. Men det gjorde den ikke – i stedet blev der så støvsuget så det var jo ren win win- men den famøse brik var væk.
I dag kravlede jeg rundt på gulvet i den del af stuen hvor jeg sidder når jeg ligger puslespil. En doven beagle – Darwin fulgte mig søvnigt – for hvad i alverden lavede jeg dog der? – Nå men Darwin besluttede at det ikke var noget han skulle blande sig i – så snart derefter snorkede han videre.
Heller ikke på gulvet fandt jeg brikken hmm
Jeg besluttede at jeg måtte pakke puslespillet væk – for som seriøs puslespils menneske – så er gåden over en manglende brik altså bare for meget og det betyder jo et “ødelagt” puslespil netop af samme grund, og i går aftes under TV kiggeri gik tankerne da til den forsvundne brik – måske det var en sag for Barnaby?
Men inden jeg gik så vidt med Barnaby – så kunne jeg jo kigge i æsken hvor puslespillet normalt ligger. OG hvad ser jeg !!! – Den manglende brik – som stadig lå inde i den medfølgende plastik pose, og som ikke var fulgt med ud, da jeg åbnede den!!
Yngste sønnen rystede kraftigt på hovedet af mig da jeg stak hovedet ind af døren til værelset, for at fortælle nyheden – han rullede vist også med øjnene.
Mon Hr. Mand også giver en reprimande? Noget vil han givetvis sige ha ha
den manglende brik
Brikken blev straks placeret hvor den hørte hjemme. Jeg var næsten færdig med puslespillet på dette tidspunkt – så derfor var det endnu mere ærgerligt at den var “væk”.
Nu er hele spillet fuldendt og fotograferet og vil komme til at ligge på puslespils siden.
Dette puslespil har været længe undervejs – da jeg har måttet pause det grundet at min Oscar rejste over regnbuebroen.
Nu er det færdigt og igen må jeg sige, hvor godt det er at “rode” med sådan noget – der er intet i verden som kan dæmpe dine tanker som et puslespil kan.
Dette er et af de større af slagsen – det måler 86,36×59,69 cm. Det er et MasterPieces 1000 brikker (EZ grip) tegnet af Bonnie White og hedder Mr. Wiggings Whirligigs
Puslespillet kan også ses under menupunktet “puslespil”