Categotry Archives: Salater

Majs salsa

by

Jeg havde købt 4 flotte andebryster i Aldi som de har som “ugens udvalgte” pt. Jeg har købt dem før og de er bare så gode  :!

Simon er hjemme og da det skulle gå lidt stærkt med maden i dag – grundet Eurovision 2017 som vi er samlet for at se – så skulle tilbehøret være enkelt.

Det blev min Majs salsa der løb med sejren – jeg laver den ofte for den passer til rigtig mange ting. I dag havde jeg dog tilføjet hvidløgs spirer for at prøve noget nyt.

Opskrift

1-1½ pose frosne majs kerner  (jeg overhælder dem med kogende vand fra el kedlen – lader dem stå et par min. og hælder vandet fra gennem en sigte)

1-2 agurker efter str. i tern,  skrællet og udkernet.

1-2 røde peberfrugter eller snackpeber

delene blandes sammen – i dag sammen med hvidløgs spirer

Dressing

raps eller olivenolie af god kvalitet 3 spsk.

3-4 spsk sød chili sauce

salt og peber

2-3 spsk. citronsaft

2-3 fed knust hvidløg  (hvidløget undlod jeg i dag da jeg brugte spirerne)

Dressingen røres godt sammen – smages til og blandes i majs blandingen

Salsaen skal stå koldt et par timer og trække.

En alsidig salat der passer til stort set alt.

majs salsa m/hvidløgs spirer
Hvidløgs spirer kan købes i de fleste supermarkeder
andebryst m/majs salsa

Man kan servere godt brød eller flutes til.

 

Loading

Græsk inspireret salat

by

Faktisk var det manden som stod for den her i dag  :>

Salaten er ret simpel at lave og smager rigtig godt

til 4 pers.

2 agurk  skrællet og udkernet

2 squash skrællet og udkernet

2 røde peberfrugt – i små stykker

Agurk og squash blev revet på food processor – men man kan også snitte dem i hånden.

1 bæger græsk yougurt 0,1 % – man kan også bruge en mere fedt rig hvis det ønskes – smagen bliver mere kraftig når der er mere fedt i.

Yougurten røres med citronsaft ca. 2 tsk, hvidløg presset 2 fed (eller efter smag), salt og peber.

Sørg for at salaten er udvandet ellers vil der hurtig dannes en “suppe” fra grønsagerne når dressingen tilsættes. Alternativ kan man anvende dressingen når man har taget salat op på sin tallerken.

Yderligere bruges feta ost i tern og lidt brød coutoner.

Salaten kan serveres til stort set alt kød – vi fik ribbenssteg.

Græsk inspireret salat
Græsk inspireret salat

Loading

Perlebyg salat

by

I dag har vi fået ribben med BBQ sauce. Super Brugsen havde et godt tilbud fra egen slagter og de skulle bare varmes igennem i ovnen – så det var dejlig nemt  :mrgreen:  Lysten til mad er ikke så stor i øjeblikket grundet varmen – så jeg tænkte at en god fyldig salat ville være godt.

Jeg havde noget Perlebyg stående i skabet – men man kan også anvende spelt eller rug. Salaten er i øvrigt passende til de fleste typer kød – så man kan spise både frikadeller, kylling, bøffer eller fisk som laks eller fiskefrikadeller til denne salat.

Jeg havde 225 gram Perlebyg som jeg kogte med lidt salt cirka 20 min.

Kernerne blev derefter afkølet.

Jeg har brugt en mellemstor squash – som jeg skrællede og tog kernerne ud af (ellers bliver salaten meget fugtig) – derefter skar jeg squashen i mindre tern.

tilføjede to røde peberfrugt i tern – en dåse majs kerner u/sukker (bonduelle) – et bundt forårs løg i små skiver også noget af den grønne top – dernæst 50 gram pinjekerner – og fetaost efter smag – jeg brugte en bøtte i mellemstr.

Det hele blev rørt sammen med 3 spsk lemonolie (kan købes i de fleste større supermarkeder) – 2 spsk citron saft – salt – peber (5 peber fra Santa Maria) og 2 fed presset hvidløg. Dressingen piskes sammen og hældes over salaten – vendes godt rundt og stil den på køl – må gerne trække et par timer.

Salaten blev rigtig god – så det er ikke sidste gang jeg laver den.

Perlebyg Salat
Perlebyg Salat

Loading