Kategori: Skyggelivet

Nye puslerier

Det går op og ned med mine hænder og arme. Har lige overstået en dum uge med en dårlig venstre arm og håndled. Det er ikke altid til at forudse hvornår man får et angreb og det er ikke noget jeg længere kan forhindre – det sker – når det sker.

Jeg har dog hæklet ind i mellem – for som skrevet har det ikke nogen betydning om jeg gør eller ej og den vigtigste grund er jo nok at jeg slapper så godt af med det, fordi jeg ikke behøver at tænke på alt muligt.

Jeg har fødselsdag om få dage og i den anledning har jeg købt en gave til mig selv – fra mig selv  :cool:  – jeg har nemlig købt 2 nye puslespil  :;

Jeg måtte jo opgive det jeg først var gået i gang med og historien bag det er så simpel – at jeg ikke kunne fastholde mig i det – mistede totalt overblikket – så efter at have prøvet 2-3 gange blev det pakket væk. Sandheden er jo nok den at jeg ligesom mine sønner, mister grebet om tingene, når der mødes modstand og man derfor går helt i baglås. Der er ingen tvivl om at mine drenges autisme kommer fra mig. Dette har jeg ofte berettet om og set i bagspejlet tegner der sig en tydelig tråd. Min barn og unge år var ikke nogen dans på roser. Jeg var konstant angst og klappede i som en østers så snart verden gik i mod mig – typisk autistisk og noget jeg ofte genkendte hos mine sønner. Dengang i 60’erne fik man ikke diagnoser – der var man “bare” sær. Heldigvis har tiden rådet en del bod på det og det er kommet mine sønner til gode, hvilket jeg er meget taknemmelig over.

Men tilbage til de nye puslespil – som jeg denne gang har købt mere overskueligt og med større brikker. Jeg håber at jeg får mig trænet så meget op, at jeg får modet til at finde det svære frem igen. Jeg lagde meget puslespil som barn – faktisk var jeg jo en enegænger og elskede ensomheden og mit eget selskab, for så kunne intet gå galt. Dengang var jeg virkelig god til sådan noget – og det håber jeg at blive igen. Denne gang har det fanget mig og jeg er kommet godt fra start – og det er jo godt med blod på tanden, for det fremmer jo som bekendt interessen.

nyt puslespil

nyt puslespil

større brikker

større brikker

En hel anden hverdag

Langsomt er jeg ved at omstille mig både i tanker og handlinger på at jeg ikke kommer til at strikke eller hækle mere. Faktisk er jeg så langt – at jeg ved jeg ikke kommer til det igen – faktisk er min lyst nu så lille at det ikke har så stor betydning mere. Jeg har gennem længere tid taget dette tilløb og hver gang mine hænder synes at være gået i orden – så har jeg genoptaget min garn sysleri – for så 1-2 dage senere at få endnu flere smerter – og det er endegyldigt slut. Smerterne som er blevet et helvede vil jeg ikke længere have på mig – bare fordi jeg skal hækle – så vigtig er det nu ikke længere for mig.

I stedet er jeg begyndt at tænke fremad rettet på andre ting jeg kan tage til mig. Lige nu og hen over sommeren skal der intet ske på det kreative felt – der skal bare ro, ro og atter ro på. Min yngste søn som endnu bor hjemme er trådt til med at hjælpe – det samme er Hr. Mand som nok må indstille sig på at det er ham der står for maden i weekenderne og hjælper til med rengøringen mere end han har gjort. Langsom vi vi finde en rytme og jeg vil få flere redskaber som kan hjælpe mig i det daglige. Kun tiden kan hele mine hænder og arme – så jeg tager den med ro.

Udover det vil jeg genoptage mine Sims spil – læse nogle gode bøger og ligge puslespil. Jeg skal nok få tiden til at gå – har jo også beaglerne som bringer mig så meget glæde.

I går aftes prøvede jeg min læges råd af med hensyn til at ligge is på håndleddet. Jeg måtte dog konstatere at min læge ikke ved hvad hun snakker om. Is er godt når man har akutte skader som led og knogle skader i forbindelse med f.eks. sportsskader – men ikke når man har en kronisk skade som handler om senerne.

Jeg fik sååå ondt i mine hænder og håndled i løbet af aftenen at jeg græd. Mine hænder hævede op og jeg kunne ikke lukke dem sammen da jeg krøb ned under min dyne – havde dårligt nok kunnet tage mit tøj af. Så igen må jeg konstatere at det her handler om sene skader og her hjælper kun 1 ting – og det er varme, varme og atter varme.

I dag er begge mine hænder pakket ind i mine back on track håndleds bind – uden på dem har jeg mine tykke muffedisser – og jeg siger det bare – hvilken vidunderlig varme der har bredt sig i mine ømme håndled.

Jeg vil derfor fluks anskaffe mig en varme creme som jeg kan behandle mine hænder med ved sengetid. Jeg vil også anskaffe nogle lette angora håndleds bind som jeg kan sove med om natten – da mine hænder tit er kolde om morgenen.

I mens jeg pønser videre på hvad jeg kan beskæftige mig med i fremtiden – men lige nu læser jeg denne bog

en bog

Elsker bare de svenske krimi forfattere – de er ganske enkelt geniale :D  Og har lige fundet ud af at Føtex har krimier på tilbud – så det skal jeg af sted efter i dag :mrgreen:

Jeg er tvangsindlagt til en lang pause

Ja den går ikke længere – mere er der sådan set ikke at sige om det.

Jeg er på grund af min senehindebetændelse som nu er blevet kronisk – tvangsindlagt til en lang pause.

Jeg har erfaret alvoren – at hvis ikke jeg passer på, så vil senerne tage varig skade – måske er det allerede sket – det vides ikke i øjeblikket.

Alt hvad jeg foretager mig uanset om det er at hækle en omgang, smøre et stykke brød, tage mine strømper på, løfte tallerkener ud af skabet, holde el piskeren når jeg rører fars til frikadeller, hakke løg og andre grønsager – kort sagt alt hvad jeg skal gøre med mine hænder – så går der ikke længe, så rammes jeg af den forfærdelige sviende smerte i mine håndled. Smerterne er der konstant lige nu også når jeg er i ro og hvad værre er, så hjælper pamol eller panodil ikke særlig godt mere – med andre ord – det er blevet alvorligt.

Jeg skal tænke flere hjælpemidler ind i billedet og er i gang med at skabe et overblik. Det gælder også familiens daglige madindtag, som jeg skal til at tænke ind, så jeg undgår at hakke og snitte så meget som muligt.

 

Nu ser jeg tiden an – men forventer at det vil vare mindst dette år ud og måske for altid afhængig af udfaldet.

Lige nu har jeg selvfølgelig ondt af mig selv – jeg er vred over at jeg skal sættes tilbage på den her måde og er faktisk ret pissed over at andre uden hånd problemer bare kan og kan og kan blive ved – det pisser mig i den grad af  :evil:  Jeg er mere en glad for at min far ikke oplever det her – det ville han slet ikke have kunnet håndtere. Min familie støtter mig så godt de kan og jeg har da oplevet at Hr. Mand er mere end bekymret over det her  :cry:

Men samtidig ved jeg også at jeg kommer op og stå igen og finder andre muligheder – men lige nu rager det hele mig en fjer – jeg tænker kun på mit helbred og at det skal blive bedre igen – samtidig kan jeg glæde mig over at alt springer ud udenfor  :cool:

Birketræet er sprunget ud

Birketræet er sprunget ud

Det er ikke

Carpel tunnel syndrom – i hver fald ikke på nuværende. Det viser den undersøgelse jeg har fået lavet. Dermed formoder vi/jeg at det er “simpel” overanstrengelse af håndleddene som følge af gentagne bevægelser og som så igen giver betændelse i sener og ledbånd. Nu her hvor jeg tager det mere roligt er mine seneknuder også blevet mindre og mere bløde i det. Disse knuder kom jo rigtig frem da jeg hæklede mest og var dengang meget hårde, ømme og ret irriterende.

Det er der stadigvæk – lige under overfladen. Måske fortager det sig med tiden? Måske er det kommet for at blive? Faktum er at jeg stadig skal passe på – bruge de hjælpemidler jeg allerede har anskaffet og evt ligge mere til hen af vejen – for jeg tror at den her sene lidelse er noget jeg altid vil have.

Om jeg kommer til at strikke eller hækle igen ved jeg ikke – og lige nu betyder det ikke så meget mere. Jeg har smerterne alt for meget i erindring til at tænke på det.

Jeg vender langsom tilbage til mine gamle sysler og så nøjes jeg med det – for intet er jo vigtigere end at jeg kan anvende mine hænder og arme til alle andre og vigtigere ting end det at nørkle med garn :;

Nu vil jeg nyde det kommende forår og sommeren – har i dag lige bestilt en ny havebænk så beaglerne og jeg har et sted at flyde ud – mens vi nyder det dejlige vejr, vi forhåbentlig går i møde.

springtime

Patience you must have

Efter mit seneste angreb af mine sener – i højre håndled har jeg nu indset at jeg må væbne mig med tålmodighed.

Aldrig har noget gjort så ondt som denne gang og det har fået mig til at vågne op.

Yoda-Quotes-10

Efter samtalen med Hr. mand i går aftes har jeg også indset at jeg må handle – for hvad er lige formålet med at kunne hækle og strikke? Jo man kan jo sige der er et formål hvis man vil lave en trøje – men at sidde og hækle tæpper – læs lapper – giver ikke mening for mig – for det er jo ikke noget jeg absolut SKAL have.

Med det mener jeg at jeg skal sparre på mine hænder og arme og tænke på hvilke formål der er vigtigst. For mig er det vigtig – endda meget vigtig at jeg kan håndtere mine hunde – at jeg kan løfte dem op på bordet og kigge dem efter, børste tænder på dem og børste dem. Jeg vil også kunne bage kager og brød til min familie  samt kunne lave mad igen på fuld tid – det er også en vigtig ting for mig.

Jeg er med andre ord tilbage ved start – for det er jo først i de senere år jeg tog hæklingen op igen – nemlig da jeg mistede min far og var i kulkælderen over det – da trøstede det mig at kunne sidde med hækle tøjet, så jeg fik fokus på noget andet.

Min far ville have haft det forfærdeligt hvis han vidste hvad jeg går igennem lige nu med mine hænder – så der er ikke andre udveje for mig nu end at tage den med ro.

I den kommende weekend bliver alt mit garn mv. pakket væk i kælderen – det skal væk fra mit syn – og så må vi se hvad tiden bringer.

Jeg ved ikke om jeg får en diagnose – men jeg håber der findes en betegnelse – selv er jeg ret sikker nu – i sær efter de sidste dages smerte helvede.

senehindebetændelse

Pessimist – Optimist

Jeg er hende der står bagerst

optimistpessimist

 

Og det bør jeg vel snarest for rettet op på? Spørgsmålet er bare om jeg orker det – for syntes jeg er havnet i et stort tomrum. Vinter perioden er altid hård ved mit sind, så det er der intet nyt i – men denne gang syntes jeg det er ekstra svært.

Hurraaaa

Simon har endelig fået en lejlighed  :D   :D   :D   :D

Denne gang en rigtig lækker en – som han bestemt ikke kunne have fået bedre til prisen 4500 og så skal der lige søges boligstøtte – samt at hans paragraf 38 skal tilbage i funktion – da han jo skal have bostøtte via kommunen som han havde tidligere.

70 kvm får han at brede sig på mod de 48 han havde det gamle sted.

Nu skal det da bare gå fremad med mig så vi kan komme i gang med den videre planlægning – for han vil mangle møbler da han jo kun havde få ting grundet den lille lejlighed han havde før.

Indflytningen er 1. december – men det bliver nok i selve weekenden omkring d. 5. december vi flytter ham ind derude.

Han flytter ikke ret meget længere væk end sidste gang – men til gengæld får han enorm gode indkøbs muligheder tæt på – med brugs, fakta, netto, bager, matas, apotek – ja alt hvad han skal bruge.

Tror på at det denne gang bliver lykkens gang for Simon  :D

Efterårs jævn døgn

I dag er det efterårs jævn døgn. Det betyder at dag og nat er lige lang og at det nu er efterår på kalenderen.

Og så er vi et skridt nærmere mod vinteren som nu venter lige rundt om hjørnet.

efterår2015

Jeg betragter efteråret som en dejlig årstid – faktisk er den sammen med foråret den absolut bedste tid på året for mig. Det værste er at det nu bliver mere mørkt om morgenen – så den kunne jeg godt undvære – men jeg har dog min lys energi lampe som jeg kan sætte op om morgenen og det hjælper lidt på det hele.

Ellers nyder jeg når naturen antager de der brun/rød/gule farver – syntes det er fantastisk smukt.

snoopysep