Maj måned er kommet med alle de dejlige ny udsprungne træer og buske. Vi var ude og hente Simon hjem på weekend, i dag, og her slog mig at nu står bøgehækkene i fuldt flor – så flot altså – og med dette dejlige solskins vejr vi også har – så kan det ikke blive mere fuldendt.
Normalt spiser man varme hveder aftenen før St. Bededag – sådan som traditionen foreskriver her til lands – men jeg valgte at vente til i dag hvor jeg til formiddag bagte hveder. I år valgte jeg at komme kærnemælk i samt vanilje – da Mathias ikke er så glad for kardemomme.
Her til eftermiddag har vi så spist de nybagte hveder med masser af god smør på – og fået vores kaffe til – jamen det var som at komme i himlen – de var blevet så gode, lækre og luftige – og så smager kaffen også ekstra godt.
Min gigt er desværre i udbrud i øjeblikket – det sidder i mine hænder og arme – samt mine knæ og fødder – men hveder skulle vi havde – så Hr. Mand må tage sig af aftensmaden i dag. Den er heldigvis nem – en rest pasta som jeg havde i fryseren skal laves som en gratineret ret og til den skal vi spise en karbonade.
Hverdagen er jo vendt tilbage her – i det Hr. Mand er tilbage på sin arbejdsplads. Vi snakker ikke ret meget mere om coronaen – men følger selvfølgelig med i hvad myndighederne kommer med af anbefalinger. Et sted i baggrunden ved vi godt alle at, alt nu er forandret for altid og at vi forsat vil holde afstand mv. til andre – det bliver der ikke lavet om på et langt stykke frem i tiden.
Jeg har ikke rigtig fået opdateret om nogen ting herinde en periode – for blev lige lagt ned af en mega forkølelse – og det kører så småt ind i 3. uge nu.
Februar måned har været meget blæsende og kold – hvilket gjorde at jeg blev underafkølet på en gå tur med beaglerne – ud over det havde jeg heller ikke noget på hovedet og havde ret ondt i ørerne bagefter. Man ligger jo som bekendt som man reder – så få dage efter måtte jeg erkende at jeg var løbet ind i en infektion.
Jeg har heldigvis ikke måtte ligge i sengen – ej heller har jeg haft feber – for det fulgte jeg op på løbene – men lå mellem 36,4-37,5 – så det var jo ingenting. Til gengæld havde jeg så meget i de øvre luftveje at jeg ikke kunne se eller høre i flere dage – jeg ligende noget katten havde slæbt ind og ikke ville have alligevel – og resultatet var jo at jeg smittede Hr. Mand – som dog holdt stand en uges tid før det brød ud hos ham. Mathias og Simon fik også noget – men det ramte ikke dem så slemt.
Selvom jeg har haft det elendigt – så har jeg da passet mine gå ture med beaglerne – for der var ikke andre der kunne – men Mathias har så gået om eftermiddagen med dem.
Nu her ca 3 uger senere er der bedring på vej – min hoste er blevet markant mindre – men der er stadig gang i lommetørklæderne både dem med og uden balsam – så det har holdt godt fast i mig. De første par uger fik jeg ikke sovet ret meget pga. hoste – men den seneste uges tid har jeg fået roen om natten til at kunne sove igennem og det kan jeg mærke – at det har givet mig et godt spark i den rigtige retning.
Jeg har ikke fået hverken strikket eller hæklet – energien har ikke været der – men jeg kan mærke det kribler i fingerne nu – så jeg fatter nok snart garnet igen. Underholdingen har bestået af gode serier og film – i sær de gamle klassikere har haft godt tag i mig, for et par dage siden genså jeg Casablanca. Jeg har også genset hele Badehotellet serien frem til sæson 6.
Jeg håber vejret snart vender til mere milde vinde og forhåbentlig lidt mere sol – så haven kan tørre og beaglerne kan være lidt mere udenfor igen.
er ikke godt for helbredet. Vi skulle jo have haft lidt bedre vejr. I stedet har det hele måneden været blæsende, koldt, lunt, nogenlunde vejr, blæsende igen osv. Og det har sendt os alle til tælling.
Op til sidste weekend slæbte Hr. Mand en forkølelse, med hjem og hele weekenden var han skidt tilpas mens det var i anmarch. Mandag og tirsdag arbejdede han hjemme – men tog så afsted i onsdags.
Jeg havde noget i gang fra mandag men troede jeg kunne ride stormen af – men her blev jeg snydt, da jeg for alvor startede op onsdag og den er slem denne gang. Jeg har ikke været lagt ned af forkølelse i mands minde – men må da sige at når det så rammer, så slår det hårdt. Der er kommet lidt hul på det i dag – jeg “græder” på begge øjne, nyser og snotter i et væk – kors hvor er det træls.
Beaglerne har været lidt rundt på gulvet over den her mærkelige hosten, nysen og ikke mindst stemmeføring vi har haft. Men de har begge været hos os når vi har måttet ligge lidt på langs ind i mellem. Både jeg og Mathias har gået med dem hver dag – det er jo ikke deres skyld at vi er syge – så har vi bare måttet ligge os eller siddet og slappet af bagefter.
Det har været nogle elendige dage – men forhåbentlig vender det snart igen.
Jeg skal på banen og lave kage mv. op til min fødselsdag næste weekend. Da Hr. Mand jo lå på operations bordet sidste år på min runde dag – har han taget en ferie dag i forbindelse med min fødselsdag – så der bliver lige en ekstra lang weekend da det jo også er Kr. Himmelfart om torsdagen.
Til den tid har jeg, Mathias og Simon forhåbentligt overstået den her forkølelse – som har ramt os alle i familien.
Jeg er hårdt ramt af min gigt sygdom i hele kroppen i øjeblikket.
Omslaget fra det lune vejr i april til det her kolde blæsende vejr vi har lige nu, gør mig ikke godt.
Jeg går ture i blæsende strid vind i ført tyk trøje og vinterjakke – samt handsker. Alligevel går det bare af H til.
Indendøre har jeg trøje på – mine håndleds varmere og gode varme sokker og ligegodt hjælper det.
Ingen tvivl om at vejret påvirker det her negativt – eller rettere sagt er det vel luft trykket den er gal med når barometeret falder til dårligere vejr. Solen kan jo sagtens skinne selvom barometeret står på dårligt vejr.
De seneste dage er det kommet og gået – i går havde jeg det fornuftigt – for så i dag at været rigtig skidt.
Det sidder i alle leddene i kroppen – ikke kun arme og hænder – i mine hofter, mine knæ – mine fødder – min ryg – ja overalt – udover det har jeg, en influenza ligende tilstand – for ikke at tale om den hovedpine der også indfinder sig. Ved 16 tiden har jeg konstateret at jeg også har fået feber – så det er helt vildt i udbrud.
Jeg er dog stædig nok til at bevæge mig trods alt – så jeg går med beaglerne uanset hvordan jeg så end har det – jeg får også lavet lidt her og der i huset, med indlagte pauser – for det er ikke godt bare at stille stille.
Mit håndarbejde ligger hel stille – men til gengæld ser jeg fjernsyn og læser – samt spiller mine spil ind i mellem.
Lige nu læser jeg denne her spændende bog: Tvunget til tavshed af Linda Castillo – så tankerne kan komme lidt væk fra smerterne.
Mine sene knuder i hænder og håndled bliver mere udprægede 🙁 Nogle gør ondt – andre ikke – men deres tilstedeværelse irriterer mig ret meget efterhånden. Nogle af dem har været der længe – andre er af nyere oprindelse – men faktum er at jeg jo opdager dem hen af vejen.
De generer ikke som sådan når jeg skal lave noget – men som skrevet er nogle af dem ømme, når man rører dem eller kommer til at slå hånden i mod noget og så lige rammer dem.
På Kolding sygehus sagde de at det ikke gjorde noget de var der – og de er jo heller ikke farlige – men det ser da ikke så pænt ud – så det er nok mest min forfængelighed der lider under det her 😆
I min venstre hånd er der fornyelig dukket nogle op hvoraf en af dem gør ondt – det er opstået i kølvandet på den blodsprængning jeg havde for nogen tid siden.
På samme hånd – lidt op af armen ved håndleddet har jeg 3 – hvoraf de to af dem er ret store. Det samme gør sig gældende på højre håndled lidt oppe af armen – her har jeg 2 større knuder. For et par dage siden opdagede jeg så at jeg nu også er ved at få en ovenpå håndryggen – den er stadig ikke så stor – men den er der.
Den minder lidt om de knuder jeg har i fingerene – som kommer og går i variabel størrelse og som man kan flytte rundt med under huden. Når mit problem er i udbrud og mine fingerled bliver betændte – så vokser også disse knuder i størrelse og de gør ret ondt – da de dannes i leddene eller lige over eller under leddene.
Lige i øjeblikket er der nogenlunde ro på – men som skrevet mange gange før kommer og går det som vinden blæser. Selvom jeg skriver der er ro lige nu – så kan det sagtens være helt galt i aften.
Jeg er jo ramt af slidgigt i mine fødder og ben – grundet alle de operationer jeg har fået af hoften og fodleddet gennem tiden – det har belastet mit raske ben så der nu er ret meget slid i venstre fod og begyndende i hoften også.
Jeg har derfor en fornyet teori om at det kan være en begyndende slidgigt i mine hænder. Knudedannelsen – betændelsen i leddene og den stivhed jeg får er en god indikator på det. Røntgenbillederne af mine fødder viste tydelige større tegn på slidgigt – jeg har det også i mit højre knæ – samt der hvor jeg er opereret i hoften. Mit fædrene ophav og familien på den side er/har været slidgigt ramt i større eller mindre grad. Min far fik morfin de sidste år han levede for at kunne holde smerterne ud i sit ene ben. Det forklarer også hvorfor varme er så godt når jeg får et anfald – hvorimod kulde er direkte skadeligt og gør det hele værre.
Slidgigt kan ikke ses i blodet – som man f.eks. kan med leddegigt – men da mit infektions tal for let forhøjet sidste gang jeg fik taget blodprøver – så kunne de jo indikere at jeg har en betændelsestilstand et eller andet sted i kroppen – og slidgigt giver betændelse i leddene.
Måske kan man om 5 år se det på røntgenbilleder af mine hænder – men foreløbig må jeg regne med at det skaber problemer når senerne går i klemme i mine hævede led – når sygdommen er i udbrud.
Indrømmet – mine hænder, arme og skuldre har det ikke for godt!!
Jeg bliver mere og mere kraftesløs i hænderne og det kan ses blandt andet på min håndskrift og nu også på mit håndarbejde.
De gule cafe gardiner bliver således det sidste projekt i denne omgang – og de er færdige – mangler kun at få dem hæklet sammen – så de kommer op og hænge i løbet af denne weekend.
Jeg har en snurren i hænderne og fingerne som kommer og går i større eller mindre grad – men uanset hvad jeg laver i løbet af dagen så er denne snurren til stede det meste af tiden.
På onsdag går turen derfor til lægen igen – for det her er ikke til at holde ud. Jeg forventer at det er capal tunnel syndrom og derfor kommer jeg nok ikke udenom en operation – og så må jeg bare håbe på at mine nerver ikke har taget permanent skade. Jeg vil gå hvad som helst igennem – bare mine hænder får det bedre end den tilstand de er i nu.
Og jeg der havde den fineste skrift i sin tid og nu ser den sådan ud – arghhh
Jeg har ikke kunnet vente på sygehuset – så derfor har jeg været inde på min profil hos sundhed.dk og læst mine røntgen billeder igennem. Det står jo selvfølgelig på lægesprog – så jeg har måttet finde ud af hvad de allermest mærkelige betegnelser betød – godt man har google he he
Der er godt nyt og dårlig nyt.
Vi tager den gode først: Jeg har IKKE leddegigt. Men der ses knude dannelser i mine fingre og hænder forskellige steder – Cyster kaldes de. Selve ledspalterne ser fornuftige ud.
Med andre ord er der tale om sene og led besvær forårsaget af at mine ledbånd og sener bliver overanstrengte og dermed svulmer de op ved vedhæftningerne og giver irritation, betændelse og massive smerter, til følge.
Deraf kan man så begynde og spekulere over årsagerne?
Jeg havde allerede som barn og teenager store problemer med senerne – hvor jeg udviklede smertefulde senehindebetændelser. Det var jo dengang man skrev sine skole projekter i hånden og skrev det ren på skrivemaskine. Jeg gik i privatskole og derfor arbejdede vi meget selvstændigt, med stile og projekter – så der var meget skriveri generelt.
Vi er nok ovre i den grøft der hedder hybermobil – på sigt kan det så give artose (slidgigt) hvilket jeg forventer jeg nok vil få.
Det går galt når leddene er løse og kan drejes i forkerte stillinger. Det kan ske ved at man løfter noget “forkert”. Tager ved noget på en “forkert” måde. Det kan ske når jeg sætter tallerkener i skabet, eller tager dem frem. Det kan ske når jeg går med beaglerne – et forkert vrid – et træk i bestemte retninger – skifte snoren fra en hånd til den anden. Tilberede aftensmad, hakke og snitte, forme bøffer, røre i gryderne osv. Alle de små ting man tager for givet. Her kommer også håndarbejdet under under den kategori – at lige lave 2-3 omgange mere selvom man burde holde pause.
Der er nu rigtig mange ting jeg skal tænke over, fremover, for der skal grundlæggene ikke så meget til. Nogle dage går det bare derud af – for så pludselig at være så slemt af jeg intet kan og jeg spekulerer som en gal over hvorfor det pludselig er kommet igen – for hvad gjorde jeg lige galt?
Jeg fik også røntgen fotograferet mine fødder – og her var det jo ikke overraskende helt galt med den højre fod, som jeg blev opereret i, tilbage i 1985. Mit fodled var så ødelagt dengang at jeg kom forrest i køen med henblik på en operation. Hele mit fodled blev brækket op og sat sammen igen med stål – udover det havde jeg mange over rivninger af ledbånd og sener og det kunne ses tydeligt på billederne jeg fik tager d. 25/1. Jeg har således artose (slidgigt) i fodleddet hvilket også går ud over achillessenen. Min venstre fod er også angrebet, da det jo er den jeg tager af med for at skåne mit dårlige højre ben (har også en hofteoperation i samme ben)
I den forbindelse skal jeg da nævne at jeg som barn havde rigtig mange forstuvninger af netop højre fodled. Alle disse mange forstuvninger – har da givetvis ført til at mine sener, ledbånd med videre er blevet så slappe at det førte til den omtalte operation år senere. Uheldet skete nemlig da jeg faldt ned af en trappe og forstuvede foden igen – senere viste det sig at den havde været brækket – men det blev først opdaget et års tid senere.
Så jo jeg kæmper med mange ting og her set i bakspejlet med den mange skader jeg har haft op gennem min barn og unge år – så er det jo nok klart som vand at det kan hænge sammen i den sidste ende, med de problemer jeg nu oplever med mine arme, hænder og fingre.
Så sent som her i aften, gjorde det pludselig sindsygt ondt i min venstre hånd og noget ligesom “sprang” ud af ingenting, hvor jeg senere kunne se jeg havde fået en blodsprængning i hånden.
Det er jo svært, at sidde med hænderne i skødet – hvilket jeg bestemt ikke skal. Jeg nægter at lade det her få overhånd. Jeg vil derfor ikke ændre noget i min hverdag – men tænke lidt mere over at jeg f.eks. bruger begge hænder når jeg skal sætte eller tage tallerkener ind eller frem fra skabet.
Jeg træner jo allerede lidt med mine hænder for at styrke sener og ledbånd – men nu skal det også til at omfatte mine arme og skuldre og det må jeg igang med at hitte ud af hvordan.
Jeg har som tidligere skrevet været på Kolding sygehus i dag til undersøgelser hos en meget sød reumatolog.
Vi fik en god lang snak og jeg forsøgte så godt som muligt at forklare hvordan det hele hang sammen med de lidelser jeg har i mine fingre, hænder, arme, albuer og skuldre.
Jeg havde (selvfølgelig) ikke det helt store synlige udbrud – som jeg havde i sidste uge og som gjorde min hverdag til et helvede at komme igennem. Men – selvom der ikke var det, så kunne hun sagtens mærke og føle at der var knas derinde i leddene. Udover det vidste blodprøverne som jeg fik taget for 14 dage siden at mit immun forsvar kæmper mod noget.
Tanken om leddegigt blev vakt hos lægen – da det gennem min historie og det let forhøjede blodprøve tal, kunne være en form for leddegigt. Der findes åbenbart flere typer – hvilket jeg ikke lige nu her kan kloge mig ind på. De spørgsmål må blafre i vinden.
Der skal dog nye røntgen billeder til og viser de noget – skal jeg møde ind til mere snak og undersøgelse.
Viser billederne ingenting – så så blafre spørgsmålene endnu mere i vinden. Men årsagen skal så nok findes medicinsk – da det så berører min diabetes og måske endnu mere min overgangs alder – dette har jeg også været ind på i et tidligere skriv. Viser det sig at det “kun” er det – så får jeg en anden opgave foran mig – som jeg heller ikke lige kan kloge mig på her.
Jeg indrømmer at mit blodsukker tal er forhøjet – det kan der være flere grunde til – blandt andet at jeg af og til får de her infektioner i kroppen – som jeg skrev før angriber mit immun forsvar.
Jeg drager således til Kolding igen i næste uge – onsdag d. 30/1 og får taget billeder af mine hænder og fødder – derefter må vi se hvad det kommer op med.
Uanset, hvad der er sandhed i det her – så er jeg holdt op med at tænke så forfærdelig meget på det. Min tilstand lever sit eget liv, kommer og går og jeg er begyndt at vænne mig til at det gør ondt et eller andet sted. Det er naturligvis ikke så godt – men når jeg får de her tilfælde så lukker kroppen ligesom ned og jeg bliver mere træt og omtåget – og gider generelt ikke ret meget. På de gode dage har jeg masser af energi og får noget fra hånden.
Alt hvad der hedder – fibromyalgi – carpel tunnel syndrom – samt ikke mindst slidgigt er udelukket ud fra de symptomer jeg har.
