Categotry Archives: Sygdom

Nå men – – –

by

 

Jeg har ikke kunnet vente på sygehuset – så derfor har jeg været inde på min profil hos sundhed.dk og læst mine røntgen billeder igennem. Det står jo selvfølgelig på lægesprog – så jeg har måttet finde ud af hvad de allermest mærkelige betegnelser betød – godt man har google he he

Der er godt nyt og dårlig nyt.

Vi tager den gode først: Jeg har IKKE leddegigt. Men der ses knude dannelser i mine fingre og hænder forskellige steder – Cyster kaldes de. Selve ledspalterne ser fornuftige ud.

Med andre ord er der tale om sene og led besvær forårsaget af at mine ledbånd og sener bliver overanstrengte og dermed svulmer de op ved vedhæftningerne og giver irritation, betændelse  og massive smerter, til følge.

Deraf kan man så begynde og spekulere over årsagerne?

Jeg havde allerede som barn og teenager store problemer med senerne – hvor jeg udviklede smertefulde senehindebetændelser. Det var jo dengang man skrev sine skole projekter i hånden og skrev det ren på skrivemaskine. Jeg gik i privatskole og derfor arbejdede vi meget selvstændigt, med stile og projekter – så der var meget skriveri generelt.

Vi er nok ovre i den grøft der hedder hybermobil – på sigt kan det så give artose (slidgigt) hvilket jeg forventer jeg nok vil få.

Det går galt når leddene er løse og kan drejes i forkerte stillinger. Det kan ske ved at man løfter noget “forkert”. Tager ved noget på en “forkert” måde. Det kan ske når jeg sætter tallerkener i skabet, eller tager dem frem. Det kan ske når jeg går med beaglerne – et forkert vrid – et træk i bestemte retninger – skifte snoren fra en hånd til den anden. Tilberede aftensmad, hakke og snitte, forme bøffer, røre i gryderne osv. Alle de små ting man tager for givet. Her kommer også håndarbejdet under under den kategori – at lige lave 2-3 omgange mere selvom man burde holde pause.

Der er nu rigtig mange ting jeg skal tænke over, fremover, for der skal grundlæggene ikke så meget til. Nogle dage går det bare derud af – for så pludselig at være så slemt af jeg intet kan og jeg spekulerer som en gal over hvorfor det pludselig er kommet igen – for hvad gjorde jeg lige galt?

 

Jeg fik også røntgen fotograferet mine fødder – og her var det jo ikke overraskende helt galt med den højre fod, som jeg blev opereret i, tilbage i 1985. Mit fodled var så ødelagt dengang at jeg kom forrest i køen med henblik på en operation. Hele mit fodled blev brækket op og sat sammen igen med stål – udover det havde jeg mange over rivninger  af ledbånd og sener og det kunne ses tydeligt på billederne jeg fik tager d. 25/1. Jeg har således artose (slidgigt) i fodleddet hvilket også går ud over achillessenen. Min venstre fod er også angrebet, da det jo er den jeg tager af med for at skåne mit dårlige højre ben (har også en hofteoperation i samme ben)

I den forbindelse skal jeg da nævne at jeg som barn havde rigtig mange forstuvninger af netop højre fodled. Alle disse mange forstuvninger – har da givetvis ført til at mine sener, ledbånd med videre er blevet så slappe at det førte til den omtalte operation år senere. Uheldet skete nemlig da jeg faldt ned af en trappe og forstuvede foden igen – senere viste det sig at den havde været brækket – men det blev først opdaget et års tid senere.

Så jo jeg kæmper med mange ting og her set i bakspejlet med den mange skader jeg har haft op gennem min barn og unge år – så er det jo nok klart som vand at det kan hænge sammen i den sidste ende, med de problemer jeg nu oplever med mine arme, hænder og fingre.

Så sent som her i aften, gjorde det pludselig sindsygt ondt i min venstre hånd og noget ligesom “sprang” ud af ingenting, hvor jeg senere kunne se jeg havde fået en blodsprængning i hånden.

Det er jo svært, at sidde med hænderne i skødet – hvilket jeg bestemt ikke skal. Jeg nægter at lade det her få overhånd. Jeg vil derfor ikke ændre noget i min hverdag – men tænke lidt mere over at jeg f.eks. bruger begge hænder når jeg skal sætte eller tage tallerkener ind eller frem fra skabet.

Jeg træner jo allerede lidt med mine hænder for at styrke sener og ledbånd – men nu skal det også til at omfatte mine arme og skuldre og det må jeg igang med at hitte ud af hvordan.

 

Spændingen udløses snart

by

Jeg har som tidligere skrevet været på Kolding sygehus i dag til undersøgelser hos en meget sød reumatolog.

Vi fik en god lang snak og jeg forsøgte så godt som muligt at forklare hvordan det hele hang sammen med de lidelser jeg har i mine fingre, hænder, arme, albuer og skuldre.

Jeg havde (selvfølgelig) ikke det helt store synlige udbrud – som jeg havde i sidste uge og som gjorde min hverdag til et helvede at komme igennem. Men – selvom der ikke var det, så kunne hun sagtens mærke og føle at der var knas derinde i leddene. Udover det vidste blodprøverne som jeg fik taget for 14 dage siden at mit immun forsvar kæmper mod noget.

Tanken om leddegigt blev vakt hos lægen – da det gennem min historie og det let forhøjede blodprøve tal, kunne være en form for leddegigt. Der findes åbenbart flere typer – hvilket jeg ikke lige nu her kan kloge mig ind på. De spørgsmål må blafre i vinden.

Der skal dog nye røntgen billeder til og viser de noget – skal jeg møde ind til mere snak og undersøgelse.

Viser billederne ingenting – så så blafre spørgsmålene endnu mere i vinden. Men årsagen skal så nok findes medicinsk – da det så berører min diabetes og måske endnu mere min overgangs alder – dette har jeg også været ind på i et tidligere skriv. Viser det sig at det “kun” er det – så får jeg en anden opgave foran mig – som jeg heller ikke lige kan kloge mig på her.

Jeg indrømmer at mit blodsukker tal er forhøjet – det kan der være flere grunde til – blandt andet at jeg af og til får de her infektioner i kroppen – som jeg skrev før angriber mit immun forsvar.

 

Jeg drager således til Kolding igen i næste uge – onsdag d. 30/1 og får taget billeder af mine hænder og fødder – derefter må vi se hvad det kommer op med.

 

Uanset, hvad der er sandhed i det her – så er jeg holdt op med at tænke så forfærdelig meget på det. Min tilstand lever sit eget liv, kommer og går og jeg er begyndt at vænne mig til at det gør ondt et eller andet sted. Det er naturligvis ikke så godt – men når jeg får de her tilfælde så lukker kroppen ligesom ned og jeg bliver mere træt og omtåget – og gider generelt ikke ret meget. På de gode dage har jeg masser af energi og får noget fra hånden.

Alt hvad der hedder – fibromyalgi – carpel tunnel syndrom – samt ikke mindst slidgigt er udelukket ud fra de symptomer jeg har.

 

Jeg vil vædde på

by

at de ikke finder noget som helst ;)

Jeg er nemlig indkaldt til Kolding hos reumatolog d. 25/1

Jeg modtog brev ret sent – nemlig for kun 3 dage siden og i det kunne jeg læse, at den røntgen jeg skulle have lavet d. 3. faktisk havde med det at gøre. Det kunne jeg jo ikke vide, så den aflyste jeg allerede d. 21/12 sidste år – så brevet fra Kolding har været længe under vejs.

Jeg er dog troppet op og fået taget blodprøver. Fik i hast arrangeret at Hr. Mand kunne arbejde hjemme i går (fredag) så jeg lige kunne smutte op og få det gjort. Det skulle gøres ca. 14 dage før – så det passede jo så med tiden denne gang.

Som altid gik det ikke særlig godt. Det er bare generelt svært at tage blodprøver på mig – da der måtte flere forsøg til.

Heldigvis kunne jeg holde fokus på uret på væggen, som havde en sekundviser der kørte rundt, så den fastholdt mig. Ellers er jeg jo sådan anlagt at jeg skrider fra arenaen når sådanne ting bliver for meget.

I dag ser det heller ikke særlig pænt ud og jeg hader når mine vener udsættes for sådan noget.

 

 

Ellers er jeg generelt cool over det hele – for jeg vil vædde på at de IKKE FINDER UD AF NOGET!

 

Jeg har så småt indstillet mig på at jeg bare må leve med mine hænder/fingre/ og arme sådan som det er. Udover det må jeg koncentrere mig om at det ikke forværres så hurtig.

Jeg er dog spændt på at tale med reumatologen – men forventer som skrevet ikke noget.

Er gået helt i hundene

by

Forstået sådan at alt handler om mine beagler  :mrgreen:

Det er jo således at den ældste af mine beagler har en stofskifte sygdom – som kan drive noget af et mareridt frem – for det handler endnu mere om at den mad han får er så ren som muligt. Det er derfor næsten endegyldigt slut med div. tør foder typer og i stedet er både Oscar og Darwin nu overgået til rigtig hjemmelavet mad. Det var i første omgang den rolle “Fru Potte” skulle spille – at producere deres mad. Og det har til nu været en succes og et kæmpehit hos beaglerne.

I morgen skal jeg producere kød suppe – som Oscar og Darwin fremover skal have som “gluccosamin” tilskud – det er den rene råvare og det glæder jeg mig meget til at prøve af.

Jeg har med andre ord læst og studeret på sammensætninger af de forskellige opskrifter rundt omkring på nettet – når det handler om mad til hunde. Rå fodring er ikke inde i billedet – netop grundet Oscars stofskifte – maden skal være tilberedt. Jo mere jeg har læst – jo mere forvirret er jeg blevet – så jeg har opgivet og valgt at stole på mig selv i den retning – og det er det blevet meget bedre af.

 

Udover det kæmper jeg en kamp for at blive – om jeg så må sige – kampdygtig igen – for de seneste 3 uger har jeg haft en del rygproblemer som har sendt mig til tælling. Det har kostet div. smertestillende og andre hjælpemidler –  det her har jeg ikke lige tid til – men hvem har det? Det er rigtig træls når noget ikke fungerer og griber ind i din dagligdag. Der er dog bedring – så håbet er tændt. Jeg kæmper mig igang hver eneste dag og får gået mine ture med beaglerne – smertestillende – varme og bevægelse er vejen frem.

Jeg har nu helt opgivet projekt – garn – for hver eneste gang jeg griber hæklenål eller strikkepinde – så skal jeg bruge flere dage på at få mine hænder helet op igen – bare fordi jeg lige skulle prøve. Heldigvis er der da så mange andre ting at fordrive tiden med  :cool:   Det værste er dog alle de kasser jeg har stående med garn – det ved jeg ikke lige hvad jeg skal stille op med  :-S

Jeg nyder efteråret som nu er kommet og den køligere luft – det er dejligt at gå tur i når den friske luft står om ørerne på dig og du kan komme ind i varmen til en dejlig varm kop kaffe – det er jo ikke at kimse af. I forbindelse med kaffen har jeg for første gang ytret mig om en mulig julegave  min familie kunne give mig – nemlig en Beagle mug (kop)  :lol:

 

 

 

Jeg slipper nu alt

by

og koncentrer mig om at styrke mine hænder og håndled endnu mere. Håndarbejdet er lagt på hylden og jeg har taget bøger, puslespil og farver frem – som ikke er så belastende for mig. Udover det har jeg kastet mig mere over mine spil på PC’en.

Der skal være kræfter til at gå med mine beagler og gøre de mest basale ting i huset, som tøjvask og lign. Hr. Mand eller Mathias må svinge støvsugeren – for den kan jeg heller ikke bruge.

I det hele taget skal jeg ikke vride i mine fingre/håndled med forskellige redskaber – det gælder også opvask – når jeg skal sætte servicen på plads – så skal det foregå med begge hænder. Jeg tænker enormt meget over hvordan jeg grundlæggende belaster mine fingre – herunder led og sener. Der er ingen tvivl om at mine sener er meget dårlige og et enkelt vrid er nok til at udløse en krise – så der skal passes på.

Jeg har fået anskaffet nogle håndvægte – som skal hjælpe med at styrke mine håndled – jeg er startet på halv kilo vægt – det kan jeg lige klare at øve med ca 1 min. tid. Der vil være langt til jeg kan klare 1 kg – men det håber jeg jo med tiden kommer til at kunne ske.

 

Så er den gal igen

by

Jeg er endnu engang kastet tilbage til start i forhold til mine hænder og arme – mon man nogensinde lærer det?? Hmm det svar må blæse i vinden. Det er enorm svært at håndtere det her, fordi jeg jo har en vilje som desværre er større end min  krop fysisk kan følge med til.

Jeg har hæklet en del den senere tid udi projekt jule gardiner og er nu sendt til tælling. Mine hænder og arme siger nej nej selvom min hjerne siger ja – og de (hænder og arme) går af med sejren.

Jeg må igen, igen erkende at det ikke kan gå i det tempo jeg gerne vil – så derfor er projektet med at nå jule gardinerne skrinlagt – for nu. Jeg vil dog forsætte når jeg har kræfterne til det og det kan være der så går 1-2 år, men det er jo så sådan.

Mine sener kan bare ikke være med og jeg ender ud i en overanstrengelse der vil noget. Jeg skal bruge lang tid på at komme mig hver gang, og det går jo ikke når jeg skal bruge mine hænder en del hver dag til andre formål. Lige nu kan jeg ikke engang bære min kop med kaffe ned til mit computerbord – men må få Hr. Mand til at hjælpe. I går aftes måtte Mathias hjælpe med at trykke panodil ud til mig, da jeg ikke kunne selv – det gør ondt at børste tænder når jeg ikke kan holde ordentlig på tandbørsten – jeg kan ikke engang trække tæppet over mig ved sengetid – fordi det gør ondt i hele armen. Når jeg bliver kastet ud i den slags – erkender jeg at det ikke er noget værd, at jeg overanstrenger mig – for jeg ligger automatisk låg på, så jeg får den fornødne ro – så mine hænder kan blive bedre. Faktisk er jeg ude i noget der bliver værre og værre – altså gør hamrende ondt – med tryk på hamrende – for hver gang det sker – og det er DET jeg skal huske på – hver gang min hjerne siger at nu skal jeg bare igang med det her. I stedet SKAL jeg sige til mig selv – AT DET HER GØR DU IKKE – fordi du ved nok hvad der sker.

 

I dag har jeg købt nye kappe gardiner til mine køkkenvinduer – som jeg får hjem om ca 10 dage. Mørke blå og jule røde – så der kan komme jule gardiner i vinduet til Jul. Senere vil jeg anskaffe en gul som skal i brug til Påske.

Mit håndarbejde bliver nu arkiveret for en periode – jeg jeg vil igen tage mine farveblyanter i brug – samt mine puslespil. Jeg overvejer kraftig at købe  E bøger – for tænker det er mere og mere derover jeg skal. Jeg så er det jo samtidig plads besparende.

 

En tør og trist sommer

by

Sagt lige ud – så er jeg bestemt ikke glad for det her tørre vejr vi har – og som nu har varet siden maj måned. Haven er ganske enkelt et trist syn – for græsset er nu så svedet at det er til at græde over. Vi må jo ikke vande – og vi må for alt i verden ikke tænde bål/grill og lign – da der er totalt afbrændings forbud i vores kommune. Vi vander dog hver aften vores hortensiaer – som ikke tåler nogen form for udtørring – det er vigtig at holde lige dem i live – da de har tilhørt min far og er noget af det jeg gerne vil bevare efter ham.

I år kommer det til at gå ud over Fredericias traditionelle fejring af 5-6 juli – hvor vi hver år markerer slaget om Slesvig-Holsten krigen i 1849 – det er så 169 år siden denne gang. I år trues fakkeltoget gennem byen d. 5 om aftenen – ligesom at kanon saluteringen d. 6 om morgenen er i fare – på grund af afbrændings forbudet. Hvordan kommunen håndterer dette vides ikke i skrivende stund. Jeg har været til rigtig mange 5-6 juli fejringer gennem tidens løb – men ikke i de senere år – da jeg jo har prøvet det en del gange. Ikke desto mindre er det en festlig begivenhed og der er altid en god stemning.

Vi har dog overlevet til nu – i det varme og tørre vejr og lige i dag er der et tiltrængt skydække – så vi lige kan få en pause fra al den sol. Det er jo på en måde ganske forfærdelig at skulle sige det her – men et ordentlig regnskyl ville være på sin plads. Vi nærmer os også det kritiske punkt hvor vandværkerne må sende forbud ud – det er allerede sket visse steder i landet. Det ser dog desværre ud til at tørken forsætter juli måned ud.

 

På skyggesiden af vores hus står vores clematis Montana – og den er nu sprunget ud og ser ud til at klare tørken – da den netop står en del i skygge

 

A pro pro grill – så er jeg glad for vi har fået opti grillen – for den bliver flittig brugt. I weekenden stegte jeg en kalve filet på den – og den blev rigtig god – og smager lidt hen a la grill mad. Ellers er appetitten ikke så god – og det bliver bare hurtig mad i hverdagene – for jeg gider ganske enkelt ikke i den her varme.

Hr. Mands helbred går godt fremad. Han har sågar præsteret at få klippet lidt af hækken – det var ikke så meget skulderen der var problemet bagefter – men ben, ryg mv. fordi han ikke har været i gang længe. Han kan dog mere og mere med armen – men har også stadig nogle begrænsninger.

Mit eget helbred går lidt op og ned – den ene dag kan jeg ikke en skid med mine arme/hænder – for så at være aktiv igen dagen derpå – det er virkelig mærkelig som det opfører sig? Jeg syntes dog at tendensen viser – det er blevet lidt bedre både via de kost tilskud jeg sluger i lange baner – som den træning jeg laver med mine hænder. Det er dog for tidligt endnu til at sige at det virkelig gør en forskel. Her må jeg nok igennem efterår og vinter perioden også.

Jeg har fundet den røde tråd

by

Ude til højre under sider – ligger nu en ny oprettet side som hedder “Den røde tråd er fundet”

Her står nu historien om hvad der er galt med mine hænder mv.

Jeg har stort set opgivet lægerne og deres “kunnen” – Ikke en eneste af dem har kunnet hjælpe – for når læger ingen beviser har sort på hvidt – så kan de ingenting – længere er den ligesom ikke.

Faktisk er det ret så simpelt – og godt gjort at man selv skal finde ud af sammenhængen – jeg er ikke læge – men jeg kender naturligvis min  krop bedre end de gør.

Det var med andre ord en glædens dag da jeg endelig – landede på rette hylde og det er herfra jeg nu forsøger at få styr på mit helbred igen.

1 2 16