Hvad smerter kan gøre

Igen et kort indlæg da jeg skriver med en hånd.

Min venstre hånd er forværret her hen under aften. Jeg kan slet ikke knytte hånden endsige bøje i håndleddet – og det smerter af pommeren til.

Meen jeg har lært lektien nu og i mine tanker er hækling og garn allerede en saga blot  :cool: – i samme åndedrag må jeg tilføje at jeg også er rigtig ærgerlig over det – men det får være for nu.

Jeg er nu på vej over i helt andre baner – for naturligvis skal jeg have noget at koble af med.

Jeg har derfor bestilt Den fortryllede skov hjem.

Det er i sagens natur en malebog for voksne – som er meget populær for øjeblikket. Farver gør mig glad og har altid været en vigtig del i mit liv – og det glæder jeg mig meget til at udforske.

Jeg genser i øjeblikket Once upon a time forud for 4. sæson – som jeg glæder mig helt vildt til at se – så denne malebog kommer lige tilpas  :D

denfortrylledeskov

Min albue

Min albue er ret slem i øjeblikket.

Men jeg skal jo bruge armen – hvilket jeg ikke kan undgå. Beagler der skal gå ture og håndteres i løbet af dagen. Samt min hækling som jeg har lidt svært ved at undvære.

Jeg har båret mit back on track det meste af dagen – men nu taget det af her hen under aften. Albuen er hævet – rød og varm – men selve leddet gør ikke så ondt som i morges – så lidt har bindet hjulpet.

øm albue

Hækle pause

Ja det huer mig bestemt ikke – men min venstre arm bliver desværre værre og værre i øjeblikket.

Jeg har derfor måttet indlægge en ufrivillig pause fra mit elskede håndarbejde  :-S

Historien bag er ret lang og jeg vil ikke kede med en større beretning – andet end at jeg for år tilbage i 09 kom til skade med min venstre albue. Siden hen har det vist sig at jeg har haft en mindre brud i albuen som jeg dog ikke fik behandlet fordi jeg dengang “bare” troede den havde fået et kraftigt vrid. Jeg husker dog at noget ligesom knak da det skete. På daværende tidspunkt var jeg “alene” med drengene da manden var bortrejst med sit firma på en arbejdsuge i Finland og desuden hjemmeunderviste jeg også dengang. Jeg havde ikke muligheden for at opsøge læge eller noget – så derfor bed jeg det i mig.

Armen gik også i “orden” – men i årernes løb har den drillet mig en del når jeg har haft overbelastet den – så hæver leddet op og der kommer betændelse og det gør ret nas – udover det er det også meget irriterende.

Med tiden har jeg også fået sene knuder i mine håndled – da jeg som barn og ung ofte led af senehinde betændelse.

Lige nu driller hele venstre armen mig – både albuen og håndleddet – og jeg er i øjeblikket ved at tilrette ligge tingene således at jeg kan forsætte med at hækle – dette vil jeg komme nærmere ind på i et andet indlæg.

Jeg har haft brugt et albue bind – men nu bestilt et back on track hjem – så jeg håber derved at kunne forebygge med varme på når det vender tilbage – så det ikke tager så lang tid at hele op igen.

Udover det studerer jeg øvelser så jeg kan forbygge – evt betændelses tilstande og hævelser af underarmen.

Det får også betydning for hvilke garner jeg i fremtiden kan arbejde med – alt det er jeg ved at finde hoved og hale i – for jeg NÆGTER at give mit hækletøj op.  :;

Tilbage på gluccosamin

Ja – jeg er vendt tilbage på gluccosamin. Denne gang et andet produkt – men stadig købt i England – for det er MEGET billigere derovre.

Jeg har nu taget pillerne 1 måneds tid og må konstatere at det ikke er uden effekt for min gigt plagede krop. Jeg kommer meget hurtigere i gang om morgenen og er ikke så stiv mere når jeg vågner. Min mave klarer de her piller bedre – så det forsætter jeg på.

Ved siden af det tager jeg også urte pensil kapsler – fast 2-3 stykker hver dag – da det har en betændelses hæmmende effekt. Mine beagler får dem også – det er ren helse for dem.

Faktisk tager jeg en del tilskud efterhånden – både gluccosamin (som nævnt) Chrom – magnesium (som er et must – da det hindrer natlige kramper i fødder og lægge) – Omnimin vitamin/mineral – samt urte pensilet.

Jeg tager tilskuddene løbene over dagen så man ikke skal sluge så mange piller på en gang.

 

Opdate på Avosol

For lidt over 2 måneder siden startede jeg op på Avosol R – dette fordi jeg ikke kunne tåle gluccosamin i min mave.

Jeg havde et håb om at det kunne hjælpe på den slidtage jeg har i mit højre ben.

For at melde klart ud – har jeg ikke oplevet nogen særlig forskel – men måske er årstiden bare med mig lige nu hvor jeg har det rimelig fornuftigt på det plan. Jeg er derfor stoppet med at tage dem nu – da jeg vil se om det skulle have gjort en forskel. Dette vil jeg senere opdatere på.

Så jeg tager ingen tilskud pt. for min slidgigt.

Glucosamin eventyret er slut

Efter at have “kæmpet” i lang tid – det vil sige over 4 måneder, har jeg måttet kaste håndklædet i ringen. Jeg må erkende at jeg ikke kan bruge glucosamin – af den simple grund at det er lavet på skaldyr. Jeg får hverken udslæt eller noget – men jeg har haft så mange gener med min mave, at jeg ikke længere vil byde mig selv det her mere. Jeg vidste godt det var tvivlsomt, for jeg kan nemlig ikke spise hverken rejer eller andre former for skaldyr uden at få ondt i maven i en vis mængde.

Nu havde jeg så påvirket mig selv gennem mere end 4 måneder og problemer med oppustet mave samt vekslende toiletbesøg har så gjort at jeg har valgt at stoppe.

Men hvad så? – Det hjalp sådan set fint på mine slidgigt problemer – så  hvad vælger man så af alle onder? Ondt i maven? eller ondt i leddene? Begge dele er faktisk lige så slemt – så jeg har jagtet et alternativ – for ondt i leddene gider jeg så vidt muligt heller ikke kæmpe med.

Jeg faldt så over Avosol R – som er et avocado produkt og beregnet til at styrke brusk funktionen i kroppen – så det har jeg nu kastet mig over og vil prøve kræfter med de næste 4 måneder, for at se om det har en effekt.

avosol R

Influenza tider

I sidste uge kom manden hjem fra arbejde med en begyndende influenza – det var onsdag – og så var han ellers syg – med syg på.

I weekenden begyndte det så at rode lidt med mig – og nu er det så min tur. Det har sat sig i halsen på mig, hvad det ofte gør – desuden er jeg nervøs for mine ører – da jeg har meget sarte ører på det plan. I dag er selve forkølesen omsider brudt ud i stride strømme – så jeg ligner mest af alt en hængt kat  lige nu. Mine øjne løber i et væk – så det ene så det andet – jeg hoster og harker som en gammel mand på 90 (som man siger)

Så jeg passer godt på mig selv i øjeblikket. Blodsukkeret er ikke helt glad for det – men tårnhøjt er det dog ikke blevet – det går sådan lidt op og ned. Jeg drikker masser af Roobios te – spiser “væk i morgen” som er ren balsam for min ømme hals og sover med en merino uld undertrøje om natten.

Bygger lidt i Sims og læser – JA jeg læser faktisk en bog i øjeblikket – det har jeg ikke gjort i mands minde – men helt rart i stedet for at læse på PC’en hele tiden.

Jeg går trods det at jeg faktisk har det af H….. til – ud hver dag. Beaglerne skal jo luftes og det er godt lige at komme ud på nogle hurtige ture – Jeg klæder mig godt varmt på og den ret kolde frost vind vi har lige nu gør mig godt.

Bagefter hælder jeg mere Roobios te i mig og sidder med tyk fleccetrøje på og kanin kamikker på mine fødder.

Desværre smitter sådan noget skidt jo – så nu er der tegn på at den ene af mine drenge også er ved at løbe ind i det – æv æv – men det er jo ikke rigtig til at undgå, når vi alle bor under det samme tag.

Simon er gået fri – men mon ikke han også løber ind i det?

snoopyill

Min krop vakler

Der skal ikke være nogen tvivl om – at tabet af min far har tæret rigtig hårdt på mig. Selvom der nu er passeret 1 år siden han døde – så sidder det rigtig hårdt i mig endnu. Det har udover det varet 1 års tid at få min fars bo opgjort så der kunne falde ro på det også. Der har været et hus der skulle sælges og mens det har stået til salg, har det været min opgave at se efter det. Jeg har måttet sloges med indbrud, hegn der væltede i oktober stormen sidste år, vandrør der skulle renses ud i – og efter indbruddet måtte vi sikre huset mere, samt holde mere øje med det hele. Og det allerværste – at skulle rydde op i min fars personlige genstande – det har været rigtig hårdt ved mig.

Jeg har fået sorg hjælp af den præst der bisatte min far – jeg har fået sorg hjælp af min læge. Udadtil har jeg lagt bånd på mange ting – mens jeg indadtil kæmpede en kamp med sorg, vrede og afmagt – en slags “jeg er ladt i stikken” tilstand.

Alt det fik naturligvis min diabetes til at kuldsejle – med et noget højere blodsukker til følge – slet ikke godt, men jeg har ikke orket at tage hånd om mig selv på det område – jeg har bare spist når jeg skulle uden tanke for hvad jeg spiste  :cry:  – Og det har naturligvis haft nogle konsekvenser!

Bedst som jeg regnede med at der nu var lys forude – min fars hus var solgt og der faldt ro på det hele – så sker det sørgelige at min bror dør. Det skete den 2. november.

Jeg blev bedt om at kontakte skifteretten – hvilket jeg ikke helt kunne se jeg skulle, da min bror jo har en søn og denne søn så måtte være den der skulle arve.

Men næ nej – efter telefon samtale i onsdags med den advokat der har fået min brors bo udleveret – så arver sønnen ikke efter min bror, da han er bortadopteret. Se det var jo en bombe der ville noget. For at gøre en historie kort – så er det nu mig og en fjern søster der står for det her. Kort sagt er jeg havnet i endnu en bo opgørelse samt en evt. arv.

På tirsdag skal jeg så mødes med advokaten samt den søster jeg ikke har set i over 30 år – for at ligge planer for det videre forløb. Planer jeg ikke aner en ski om – da jeg intet kender til de forskellige forhold min bror havde – endsiger penge forhold mv.

Men der er INGEN vej udenom  :-S

Onsdag eftermiddag mødte jeg en bekendt i den lokale brugs og faldt i snak med hende. Hun er typen som bare snakker derud af – hun kom ind på mange ting – alt mellem himmel og jord – og her oplevede jeg for første gang at min krop er ved at sige fra. Det var så uvirkeligt det hele – ligesom jeg trådte ud af mig selv – alting blev fjernt og min krop brændte og gjorde ondt. Det eneste jeg tænkte på var, at nu fik jeg et gak gak anfald. Jeg måtte opbyde alle mine kræfter på at sige, at jeg måtte videre – Jeg skulle BARE væk og det skulle være NU.

Bagefter da jeg kom tilbage til bilen og lige sad lidt – blev jeg klar over at – der var tale om et stress relateret anfald. Min krop siger fra nu. Jeg kan ikke mere og jeg orker ikke noget med den videre bodeling af min brors efterladte ting.

Lige nu ligges der planer for hvad jeg skal sige når jeg skal mødes med den her advokat. Og her har jeg heldigvis fået hjælp af manden min. Endnu engang står han på min side og selvom han langt fra er rask efter sit cykeluheld vil han tage med derop og være min bisidder.

Når dette møde er slut på tirsdag – vil jeg ikke have mere med det at gøre – andre må tage over og få huset tømt og sat til salg.

Jeg har lige fået taget nye blodprøver og dem fik jeg resultatet af i går. For første gang i lang tid er der fremgang og mit blodsukker er blevet pænere –  men jeg har også en sød læge i baghånden, som ved hvad jeg har gennemgået, og alt det VIL jeg IKKE have ødelagt igen.