Influenza tider

I sidste uge kom manden hjem fra arbejde med en begyndende influenza – det var onsdag – og så var han ellers syg – med syg på.

I weekenden begyndte det så at rode lidt med mig – og nu er det så min tur. Det har sat sig i halsen på mig, hvad det ofte gør – desuden er jeg nervøs for mine ører – da jeg har meget sarte ører på det plan. I dag er selve forkølesen omsider brudt ud i stride strømme – så jeg ligner mest af alt en hængt kat  lige nu. Mine øjne løber i et væk – så det ene så det andet – jeg hoster og harker som en gammel mand på 90 (som man siger)

Så jeg passer godt på mig selv i øjeblikket. Blodsukkeret er ikke helt glad for det – men tårnhøjt er det dog ikke blevet – det går sådan lidt op og ned. Jeg drikker masser af Roobios te – spiser “væk i morgen” som er ren balsam for min ømme hals og sover med en merino uld undertrøje om natten.

Bygger lidt i Sims og læser – JA jeg læser faktisk en bog i øjeblikket – det har jeg ikke gjort i mands minde – men helt rart i stedet for at læse på PC’en hele tiden.

Jeg går trods det at jeg faktisk har det af H….. til – ud hver dag. Beaglerne skal jo luftes og det er godt lige at komme ud på nogle hurtige ture – Jeg klæder mig godt varmt på og den ret kolde frost vind vi har lige nu gør mig godt.

Bagefter hælder jeg mere Roobios te i mig og sidder med tyk fleccetrøje på og kanin kamikker på mine fødder.

Desværre smitter sådan noget skidt jo – så nu er der tegn på at den ene af mine drenge også er ved at løbe ind i det – æv æv – men det er jo ikke rigtig til at undgå, når vi alle bor under det samme tag.

Simon er gået fri – men mon ikke han også løber ind i det?

snoopyill

Min krop vakler

Der skal ikke være nogen tvivl om – at tabet af min far har tæret rigtig hårdt på mig. Selvom der nu er passeret 1 år siden han døde – så sidder det rigtig hårdt i mig endnu. Det har udover det varet 1 års tid at få min fars bo opgjort så der kunne falde ro på det også. Der har været et hus der skulle sælges og mens det har stået til salg, har det været min opgave at se efter det. Jeg har måttet sloges med indbrud, hegn der væltede i oktober stormen sidste år, vandrør der skulle renses ud i – og efter indbruddet måtte vi sikre huset mere, samt holde mere øje med det hele. Og det allerværste – at skulle rydde op i min fars personlige genstande – det har været rigtig hårdt ved mig.

Jeg har fået sorg hjælp af den præst der bisatte min far – jeg har fået sorg hjælp af min læge. Udadtil har jeg lagt bånd på mange ting – mens jeg indadtil kæmpede en kamp med sorg, vrede og afmagt – en slags “jeg er ladt i stikken” tilstand.

Alt det fik naturligvis min diabetes til at kuldsejle – med et noget højere blodsukker til følge – slet ikke godt, men jeg har ikke orket at tage hånd om mig selv på det område – jeg har bare spist når jeg skulle uden tanke for hvad jeg spiste  :cry:  – Og det har naturligvis haft nogle konsekvenser!

Bedst som jeg regnede med at der nu var lys forude – min fars hus var solgt og der faldt ro på det hele – så sker det sørgelige at min bror dør. Det skete den 2. november.

Jeg blev bedt om at kontakte skifteretten – hvilket jeg ikke helt kunne se jeg skulle, da min bror jo har en søn og denne søn så måtte være den der skulle arve.

Men næ nej – efter telefon samtale i onsdags med den advokat der har fået min brors bo udleveret – så arver sønnen ikke efter min bror, da han er bortadopteret. Se det var jo en bombe der ville noget. For at gøre en historie kort – så er det nu mig og en fjern søster der står for det her. Kort sagt er jeg havnet i endnu en bo opgørelse samt en evt. arv.

På tirsdag skal jeg så mødes med advokaten samt den søster jeg ikke har set i over 30 år – for at ligge planer for det videre forløb. Planer jeg ikke aner en ski om – da jeg intet kender til de forskellige forhold min bror havde – endsiger penge forhold mv.

Men der er INGEN vej udenom  :-S

Onsdag eftermiddag mødte jeg en bekendt i den lokale brugs og faldt i snak med hende. Hun er typen som bare snakker derud af – hun kom ind på mange ting – alt mellem himmel og jord – og her oplevede jeg for første gang at min krop er ved at sige fra. Det var så uvirkeligt det hele – ligesom jeg trådte ud af mig selv – alting blev fjernt og min krop brændte og gjorde ondt. Det eneste jeg tænkte på var, at nu fik jeg et gak gak anfald. Jeg måtte opbyde alle mine kræfter på at sige, at jeg måtte videre – Jeg skulle BARE væk og det skulle være NU.

Bagefter da jeg kom tilbage til bilen og lige sad lidt – blev jeg klar over at – der var tale om et stress relateret anfald. Min krop siger fra nu. Jeg kan ikke mere og jeg orker ikke noget med den videre bodeling af min brors efterladte ting.

Lige nu ligges der planer for hvad jeg skal sige når jeg skal mødes med den her advokat. Og her har jeg heldigvis fået hjælp af manden min. Endnu engang står han på min side og selvom han langt fra er rask efter sit cykeluheld vil han tage med derop og være min bisidder.

Når dette møde er slut på tirsdag – vil jeg ikke have mere med det at gøre – andre må tage over og få huset tømt og sat til salg.

Jeg har lige fået taget nye blodprøver og dem fik jeg resultatet af i går. For første gang i lang tid er der fremgang og mit blodsukker er blevet pænere –  men jeg har også en sød læge i baghånden, som ved hvad jeg har gennemgået, og alt det VIL jeg IKKE have ødelagt igen.

opdate på glucosamin

Den 2/10-14 skrev jeg dette indlæg: http://hoslykkegaard.dk/2014/10/glucosamin-start/

Nu er der gået knap 7 uger siden og i de 7 uger er der sket en masse godt.

Kort fortalt gik der faktisk ikke så mange uger – cirka 3 før jeg fik en fornemmelse af at noget var anderledes. Det er kommet sådan lidt i ryk og gradvist – at man pludselig bemærker at nu kan man det her.

Smerterne er taget markant af og i sær om morgenen kommer jeg meget hurtigere i gang. I forhold til tidligere er det nærmest let at komme ud af sengen, hvor jeg førhen skulle “folde” mig ud i små skridt. Alt det behøver jeg ikke mere – men står bare op og er nærmest i gang med det samme. Det svinger naturligvis lidt og nogle dage skal mit højre knæ lige strækkes en ekstra gang – men jeg er mere end tilfreds.

Efter at have gået mine ture om formiddagen – 3 ture på skift med beaglerne – plejer jeg at sidde lidt hen under middag, når de alligevel skal til at sove middags søvn. Også her oplever jeg at jeg kommer hurtigere i gang med at gå efter at have siddet stille nogen tid.

Mit ben skal ikke som hidtil strækkes ud – men jeg kan gå afsted med det samme.

Samme tendens viser sig i min ryg. Jeg har jo sammenfald i ryghvivlerne – og har haft nogle rigtig, rigtig slemme tilfælde med ryggen i de forgangne år – så meget at jeg ikke har kunnet gå eller bevæge mig. Her har jeg også oplevet at ryggen ikke længere er så stiv eller smerter om morgenen som den gjorde for bare 3-4 måneder siden.

Jeg har generelt fået mere varme i kroppen også i hænderne som ofte var plaget af meget stive “springfingre” – Jeg har stadig knas med venstre hånds ringfinger ind i mellem, og derfor sørger jeg også for at bruge mine hænder i blandt andet forskellige håndarbejder, ælte dej og den slags. Tror jeg vil lave mig nogle hacksacks som jeg kan gribe om og massere mine fingre med.

Alt i alt er jeg mere end tilfreds og jeg stopper ikke med at tage glucosamin igen – det ville være direkte dumt.

Jeg spiser hver dag 2 piller på hver 1000 mg. Pillerne indeholder også æble cider eddike.  Tager dem om aftenen da sådan noget ofte virker bedst når kroppen er i hvile.

PS. Jeg har ikke registeret noget særlig udsving i mit blodsukker – det kører som det plejer.

Fodpleje

Vi diabetikere får tudet huden fuld, at vi skal passe på vores fødder! Dette er også korrekt – fødderne er en del af sygdommen og når man som jeg har fået føleforstyrrelser – så skal man passe ekstra på sine fusser.

Jeg har det sådan – at ingen skal pille ved mine tæer og sådan har jeg haft det hele livet. Jeg kan simpel hen ikke fordrage når mine fødder er i hænderne på andre – så derfor varetager jeg selv mine fødders pleje. Manden hjælper mig med den højre fod – for da jeg er opereret i hofteleddet (jeg havde hofteskred som barn) og mit fodled senere er gjort stift – en operation jeg fik foretaget i 86 – så kan jeg af gode grunde ikke komme ned under min fod, fordi mit hofteled er låst fast i en position og derfor ikke kan bøjes ret meget.

Nu har jeg slidgigt i både hofte og knæ så det bliver vanskeligere for mig selv at ordne min højre fod. Manden har hjulpet meget gennem årerne og det gør han stadig – men for alle parters skyld har jeg nu investeret i en Scholl velvet smooth elektrisk fodfil  :D

Hold op de penge er givet godt ud – aldrig har det været nemmere og lettere at file lidt her og der på den mest blide facon, jeg længe har oplevet. Den tager simpel hen alt og kommer ind i alle kroge – så en klar anbefaling og en must have, efter min mening.

Det er som fløjl at gå bagefter når Scholl maskinen har været hen over fusserne og med min lækre aloe vera repair creme bagefter – er det som at komme i himlen  :mrgreen:

Mine føleforstyrelser startede allerede før jeg fik konstateret diabetes. Min læge troede fejlagtigt dengang at jeg have en nerve i klemme – det snurrede, sov og stak op gennem hele kroppen i venstre side – men et par måneder efter viste det sig så at det var diabetes som var skyld i det. Da jeg kom under behandling tog tilstanden af – men der var jo sket en skade og den sidder under min venstre fod og mine tæer. Når jeg er psykisk på virket af noget eller min fod bliver kold så forværrer tilstanden sig og jeg kan miste følesen en del. Jeg har aldrig haft fornemmelsen at gå på “Vat” – men mere sådan en lidt “gummi” agtig føelse og så kan det være ulækkert ikke at kunne føle det underlag man går på, hvis man har bare fødder :-S  – Jeg har også lidt i højre fod, men det er minimalt i forhold til den venstre.

Som følge af det passer jeg på mine fødder og nu har Scholl maskinen givet mig en masse nem hjælp. Jeg vil ønske mig en ekstra i Julegave  :D  – for jeg tror også den vil komme andre i familien til hjælp  :;

Scholl velvet smooth fodfil

Scholl velvet smooth fodfil

Glucosamin start

I dag starter jeg op på Glucosamin tilskuddet, som jeg netop har modtaget fra England.

Jeg har besluttet at tage 2 piller om dagen sammen med et måltid – så 1 morgen og 1 aften. I aften tager jeg således den første pille – og så bliver det jo spændende at se, føle og opleve hvordan det går hen af vejen.

Glucosamin

Jeg lider af slidgigt forskellige steder i kroppen – specielt mine ben og i sær mit højre knæ som efterhånden er noget vanskabt. Faktisk burde jeg have et ny knæ – men det er jo ikke bare lige sådan ;)

Jeg har også problemer med mine fingre – her har jeg taget æble cider eddike – men jeg syntes ikke det virker godt nok. Min venstre ringfinger er blevet en springfinger  :-S  da den ofte springer ud af led og det gør den onde lynende ondt  :cry:

Af samme grund kan jeg ikke strikke på tykke pinde da mine fingre værker efter kort tid og så får jeg også ondt i skulderne – ja jeg ved det godt – det er noget lort – og med min fars forløb in mente så har jeg besluttet, diabetes eller ej at jeg må i gang med glucosamin tilskud. Men hvilket skal man vælge?? Det er jo et værre gedemarked når det kommer til sådan noget. Desuden er det hundedyrt i brug – så jeg har søgt noget op i England til en pris der er til at betale. Pillerne indeholder 1000 mg aktiv glucosamin og 500 mg æble cider eddike – så det er noget der vil noget.

Langt de fleste produkter som man kan købe i Matas og på apoteket er ikke særlig kraftige – det ved jeg, for min far fik dem og det battede ikke en skid, med den kraftige slidgigt han havde.

Nu prøver jeg det af og vil naturligvis følge mit blodsukker undervejs – og kan det gøre min bevægelighed lidt bedre så vil jeg være glad  :D

Forkølelse og hvad der videre hændte

Der er nu gået næsten 14 dage siden den her famøse forkølelse brød ud. Jeg har bare været så hårdt angrebet i min hals at jeg ikke har kunnet snakke – endsige holde ud at sige noget. Jeg har ikke som sådan ligget i sengen – men ind i mellem har jeg virkelig været sløj. Det værste har dog været min hals, som har gjort så ondt og gjorde at jeg mistede stemmen. Så satte det ind med hoste. Jeg har hostet og harket som en gammel mand på 90 – som man siger :lol:

Hosten og min stemme er kommet og gået – nogle dage har det været ok for så at forværre sig igen. Om aftenen – ligeså snart jeg lagde mig for at sove – så startede hosten forfra – rigtig træls ikke kun for mig, men også for manden som jo skulle ligge ved siden af :(

 

Udover min hals – så har jeg været så træt, så træt at jeg ikke kunne slæbe mig til at lave noget ud over det jeg skulle gøre. Jeg har gået kortere ture med beaglerne, lige fået lavet lidt mad, men ellers bare slappet af.

Jeg har hele forløbet igennem fyldt mig med panodil zapp, slimløsende hostemiddel, halspastiller (dog i moderat omfang da disse var med sukker i) Jeg tåler IKKE noget med sødemidler og derfor indtager jeg ALDRIG sødestoffer af nogen som helst art.

Hostemidlet hjalp ikke rigtig, så jeg måtte op på en kraftigere dosis og så fik jeg rådet at bruge “væk i morgen” af en bekendt.

Der blev fluks hentet “væk i morgen” købte også til Simon da han også kæmper med hoste og en stemme der ligner noget katten har slæbt ind og ikke ville have alligevel. Simon har også været syg i 14 dage nu.

Det her “væk i morgen” har gjort underværker og løsnet en del op for min hals – ligesom den kraftigere dosis hostemiddel har hjulpet. Jeg håber nu jeg er på vej i bedring og hvor er det dejligt at man kan mærke det endelig løsner sig og det begynder at gå den rigtige vej :mrgreen:

Dem her vil jeg ikke undvære en anden gang

Dem her vil jeg ikke undvære en anden gang

Gæt engang

En finger – javist – men den er ikke normal – slet ikke!

Den er øm – meget hævet – klør som ind i pokker – og man kan faktisk ikke rigtig klø en finger, det er stort set umuligt – men jeg lider i øjeblikket.

Udover min forkølelse som jeg stadig kæmper med – det er reduceret til irriterende hoste, harke og græd der står ud af begge øjne – jo jo jeg er hårdt ramt i øjeblikket – så blev jeg natten mellem lørdag og søndag flittigt besøgt af en myg som syntes den skulle have en fest på mig.

Resultat 3 store myggestik på ryggen – en på håndleddet og så den på fingeren. Håndleddet og fingeren er værst og jeg hæver op som pokker da jeg er meget overfølsom for sådan noget.

Min finger er så hævet at jeg ikke kan knytte hånden – det går helt op over håndryggen og samles sammen med det jeg har på siden af håndleddet.

Så der er ikke andet for end at tage antihistaminer – og det gør jeg for det hjælper til at jeg om et par timer kan bruge hånden igen.

min hævede lang finger

min hævede lang finger