Det næste der skal ske

På tirsdag skal jeg igen have taget blodprøve hos min egen læge. Det er selvfølgelig igen noget jeg ikke ser frem til – jeg vænner mig bare aldrig til det og i sær de resultater jeg får ud af det i form af blå/lilla underløbne mærker. Jeg har dog taget forhold at der ikke må stikkes i den samme åre igen – da det er under 14 dage siden jeg fik det gjort på Kolding sygehus, og min arm er stadig præget af det. Så må vi så se om det bliver gjort  :;

Ugen efter – d. 16/4 skal jeg igen møde op på Kolding sygehus – og her skal jeg så scannes. Jeg er jo frygtelig spændt på – for nu at bruge det udtryk – hvad resultatet bliver af det. Vil de kunne se noget? Det håber jeg, for jeg syntes som skrevet tidligere at mine anfald kommer med kortere og kortere interval. I dag har jeg f.eks. rigtig ondt i mit højre kraveben. Knuderne i mine fingre er hårde og ømme – så noget er der bare galt. I skrivende stund har jeg den der mærkelige trykkende fornemmelse i kroppen – som om man skal til at være syg. Jeg er også bekymret over om det er begyndt i mine ben – for det kommer og går også der med smerter og en mærkelig gang, hvor man har fornemmelsen af at have danset rockn’roll hele natten i bedste Elvis stil  :lol:

 

Når scanningen er lavet d. 16/4 – skal jeg kontakte den læge jeg var hos til forundersøgelse og få en ny tid til snak om de her prøver der er lavet.

Jeg har besluttet at når det er gjort vil jeg kontakte min egen læge – for hun regner jo stadig med at det hele skyldes min diabetes og at det hele “bare” handler om det.

 

I denne weekend har de lidt lunere temperaturer indfundet sig – jeg orker dog ikke så meget – men passer mine gå ture med Oscar og Darwin og ellers holder vi bare lav profil. Hr Mand er pludselig blevet mere smerteplaget i sin skulder – det er jo en gåde hvad det er – men det kunne måske være irritation på grund af den skinne han har fået ind opereret. Faktisk er vi temmelig sølle begge to på hver vores måde – så her passer tingene jo fint sammen  :-S

Påsken 2018

Påsken i år bliver mere indskrænket end den normalt er her hos os.

Mange ting gør at vi bare bruger dagene på at slappe af – spise lidt mad og se TV.

Hr. Mand er stadig plaget af sit kraveben – han er begyndt at få flere smerter – måske er det skinnen i skulderen der driller ham – lægen skal i hver fald ind i billedet i næste uge.

Og så har vi for 3 uger siden mistet vores Charlie  :cry:   :cry:   :cry:

Jeg har en mulig diagnose på leddegigt hængende over mig og som jeg lige skal forholde mig til – samt de videre undersøgelser

Så alt i alt – “glemmer” vi vores udfordringer via spil på computeren og TV kiggeri – har købt nye film på Blockbuster – så i aften skal jeg se en af de nye Agatha Christie film.

 

Til morgen blev Oscar, Darwin og jeg mødt af et strålende solskin da vi kom ud i haven  :D   :D

Det varsler forhåbentlig at foråret omsider er ved at indfinde sig  :mrgreen:

 

Husk at der kan klikkes på billederne for at se dem i større format

 

Langfredag morgen 30/3-18

Darwin Påsken 2018

Oscar Påsken 2018

Påske på mit skrivebord

Har nu været i Kolding

I går var jeg til undersøgelse på ortopæd kirurgisk ambulatorium i Kolding.

Jeg skulle have samtale vedr. problemerne med min hænder og arme. Det skal siges at mit problem er blevet let forværret gennem det seneste års tid – til nu at komme og gå på alle tidspunkter af året.

Jeg forklarede hele mit forløb fra jeg første gang observere noget tilbage i december 2013 og frem til nu. Hvad der skete i kroppen når anfaldene indfandt sig og når de slap deres tag igen.

Jeg vil ikke her gå helt i detaljer – men blot nøjes med at sige at mistanken ledes over i gigtens verden – og måske en mulig leddegigt. Det viste lægens undersøgelser og det var hans klare overbevisning at det kunne handle om det. Udover det kunne han tydeligt mærke buler og knuder i mine hænder – som igen kunne lede tanken hen på leddegigt.

Vi blev nu enige i at vi skulle gå videre med forløbet – sagt ærligt – så skal der findes ud af det nu koste hvad det koster. En operation kommer ikke på tale – da han ikke mente det ville kunne gavne noget som helst.

Det næste skridt er blodprøver – som jeg fik taget i går ved samme lejlighed nu jeg var dernede. Dernæst skal jeg scannes – da det er den mest sikre måde – faktisk bedre end røntgenbilleder. Efter det skal jeg igen møde til samtale hos den samme læge – når resultaterne fra de forskellige prøver er færdige. Hvornår de næste ting kommer ind vides ikke – og med en mulig storkonflikt – kan det måske vare lidt tid – da det jo naturligvis kun er forbeholdt de absolut akutte tilfælde at komme til.

At blive uredt for en gigt sygdom kan tage lang tid – for det er ikke altid man finder noget, ved de forskellige prøver man laver i første omgang. Jeg kan selvfølgelig håbe at de nu kan ses – for jeg har trods alt gået med problemet i over 4 år  – og læst grundigt på symptomerne nu – så kan jeg godt se at mine symptomer tyder på leddegigt.

 

I går aftes var jeg meget træt – det er hårdt at være på og skulle huske at få alle detaljer med – mere kunne jo nok være sagt – men jeg fik dog de vigtigste ting med. Jeg koblede helt fra med TV og har faktisk sovet ret godt i nat.

I dag har jeg som vanlig gået med Oscar og Darwin. Vasket op (varmt vand er balsam til dårlige hænder) og fået købt lidt ind. Hr. Mand var med mig i går og i dag havde han brug for en hviledag grundet sin skulder da han havde fået smerter. Mine hænder er i rimelig ro pt. Men man kan aldrig vide hvornår det næste anfald indtræffer – det er nogle gange fra time til time og fra dag til dag, hvorfor det også er svært at planlægge for langt frem i tiden.

Skulle det vise sig at det er leddegigt – ja så må jeg tage den derfra. Jeg nægter at tude over det, for tanken har jo været hos mig længe.  Min læge er ret bekymret da hun tænker mest på min diabetes og det er da også sandt at der kommer ubalancer i blodsukkeret når betændelsen i kroppen raser – det må blive eksperternes opgave at få det til at gå op i hat og briller vedr. min videre medicinering – herunder insulin og evt. medicin vedr. gigten.

Det betyder også nu at jeg ikke vil tage i mod undersøgelse på diabetes afd. for først skal der findes ud af hvilken type gigt jeg har – så må det andet komme senere – for de to ting skal jo kombineres på en eller anden måde.

Og så ville det jo hjælpe lidt på tingene at foråret snart indfinder sig.

En hård tid

Nej – jeg er slet ikke mig selv og det varer en rum tid før jeg kan se en ende på det.

Jeg har mistet min elskede Charlie og lige nu er det så hårdt for os allesammen. Det har i den grad slået benene væk under os – for Charlie var ikke “bare” en hund – han var Charlie og noget helt specielt.

For at det så ikke skal være løgn fik jeg i aftes at vide at vores opdrætter også har mistet en elsket beagle – hun hed Tilde og hende har jeg mødt nogle gange. Hun døde lidt på samme måde som Charlie og faktisk kun ca. en uge efter ham – lidt uhyggeligt.

Sidste uge gik jeg rundt i en døs – gjorde det jeg nu skulle og heldigvis har vi Oscar og Darwin – selvom det lige nu ikke er helt det samme. Jeg har forsøgt at bevare den glade tone over for dem og kan mærke de godt ved noget ikke er helt som det plejer. Denne uge her har været den værste – jeg har skiftevis tudet og haft en kort lunte – hverdagens trummerum er forkert og han er i mine tanker konstant. Hver aften jeg går i seng – står hans kurv der ikke længere – men pr. automatik passer jeg på med at svinge benene ud når jeg skal op, at vane for ikke at træde ned i kurven, med Charlie i, der jo har stået der i flere år, da det var der han sov om natten.

I dag har dyrlægen ringet – at Charlies urne er kommet tilbage. Aftalen er at vi henter ham på mandag – da Oscar skal have taget en blodprøve for sit stofskifte. I løbet af weekenden vil jeg lave plads til urnen hvor den skal stå fremover.

I går var jeg hos lægen – med henblik på det videre forløb omkring min insulin – for det er nogle gange næsten umuligt at tage den når mine hænder har det dårligt – så er det så svært at presset stemplet i bund på pennen. Udover det skal jeg også have kigget på mine hænder og arme. Det kan nemlig været alt lige fra springfingre – carpel tunnel syndrom – gigt af en eller anden art – eller fibromyalgi – Jeg har en kusine der har fibro – så hvorfor ikke? – nogle symptomer kan tyde hen på det – men jeg håber det ikke. Min læge er generelt bekymret med henblik på en operation – grundet min diabetes – men alt det må sygehuset finde ud af.

I dag fik jeg besked fra Kolding – at jeg allerede nu på tirsdag skal til samtale vedr. mine hænder. Hr. Mand har ferie i næste uge – så han vil tage med som støtte – for støtte har jeg brug for pt. For jeg brød jo sammen ude hos min læge – som måtte bruge ekstra tid på mig. Der har også været så mange ting de senere år – nære familiemedlemmer jeg har mistet – Hr. Mands cykeluheld i 2015 – hans galdeblære og nu det brækkede kraveben – sidst men ikke mindst tabet af Charlie.

Jeg skal også til samtale på diabetes afd. i Kolding   vedr. det videre medicin forløb. Lige efter påske skal der tages nye blodprøver og så må vi se hvad der sker på det plan.

Bolden ruller med andre ord videre – og jeg følger jo med strømmen trods alt.

I udkanten af Februar

Februar er snart gået og en ny måned melder sin ankomst. Jeg aner lyset er ved at komme tilbage – man mærker tydeligt at dagslyset har vundet mere indpas. Det føles dejligt at det går den rigtige vej – og den rigtige vej er det også ved at gå for os her.

Hr. Mand er på vej i bedring – omend vejen stadig er lang – så er de smertestillende piller på retur. Det skadede kraveben gør stadig knuder – for armen virker ikke som den skal – men han kan nu selv gå i bad og tørre sig – samt komme i tøjet – selvom det tager lidt længere tid – så er det et stort skridt på vejen. De lettest tilgængelig ting som at smøre en mad og lave kaffe kan han også selv gøre nu. Armen bliver trænet med reb trissen nogle gange i løbet af ugen og det river op i smerterne – da skulderen så bliver brugt på en anden måde.

Udover det har han deltaget i 3 dages kursus på sit arbejde – blev hentet og kørt hjem af en kollega. Det var nogle hårde dage og han var træt når han kom hjem.

Han har været ude og køre et par ture i bilen – blandt andet ud til Simon og til genoptræning – hvilket gik fint. I mandags kørte han til Odense for at påbegynde en ny omgang kursus – også det gik fint.

I denne uge er han startet op med at arbejde herhjemme fra og i morgen fredag vil han køre på arbejde og se hvordan det går. På hjemvejen skal han hente Simon, da han gerne vil herud på weekend.

Vi tager stadig en dag af gangen – og der vil givetvis blive dage hvor han sikkert må arbejde hjemme fra – men han er i gang så småt.

 

I ugens løb har jeg igen haft massive problemer med mine hænder – de har været så hævet, røde og gjort ondt af pommeren til – helt op i mine kraveben har det været slemt. Jeg har hver dag taget dobbelt dosis smertestillende – for kan jo ikke bare sidde der – når der er 3 beagler der skal luftes – indkøb der skal foretages – og mad der skal laves – så jeg har været godt brugt om aftenen. Jeg måtte dog aflyse Charlies dyrlæge tid, da jeg simpel hen ikke evnede at køre bilen derover. på grund af mine arme.

Vi har også i ugens løb mistet en Prins – selvom det var ventet – så bliver man alligevel påvirket, så også det har vi alle fulgt med i.

Weekenden vil vi tilbringe sammen og så må vi se hvordan Hr. Mand får det til at fungere – under alle omstændigheder SKAL jeg til dyrlægen med henholdsvis Charlie og Oscar – da de skal helbreds checkes – Charlie er jo en ældre herre og den enorme fedtknude han har fået giver mig en del bekymringer. Oscar skal have checket sit stofskifte tal – det er nemlig vigtig han får den helt rigtige dosis medicin hver dag.

Vinter haven

 

Vinteren skulle jo være tilbage i næste uge – så det betyder igen at beaglerne skal i frakker – håber dæleme ikke der kommer alt for meget sne.

 

Uge 6 2018

Der er ikke sket så meget nyt – andet at kulden virkelig har sneget sig ind på mig i denne uge. Det har været rigtig koldt – så mine gå ture er blevet noget afkortet – dels fordi kulden bed sig godt fast og dels fordi at beaglerne jo frøs – selvom de havde frakke/trøje på – så er de jo længere nede ved jorden end jeg.

Jeg har haft mega problemer med mine hænder/arme – men det skyldes jo at jeg er den eneste som kan lave tingene – og det har altså været en hård omgang til nu. Jeg har også været nede og få taget blodprøver – blodsukker kontrol. Udover det har jeg kørt Hr. Mand til genoptræning – handlet med Simon og fredag hentet ham herind på weekend.

Hr. Mand fik klippet trådene i mandags og efterfølgende røntgen billede viste at det går fremad.

 

Der bliver et ar

Alt i alt går det fornuftigt – men det kniber med at sove stadigvæk – da han ikke kan ligge på nogen af siderne – og sove på ryggen er ikke en succes en hel nat – så stolen i stuen danner rammen om hvileplads også. Generelt er trætheden det værste – men det skyldes også at han jo er så inaktiv på grund af den skadede skulder.

Det er nu 3 uger siden kravebenet brækkede – men dog et løfte om at tiden heler – og det er bare det der skal ske – at tiden går. Vi har fået fremsendt en reb trisse som man bruger til at træne skulder skader med – den bruger han ind i mellem og det sætter blodomløbet i gang og giver nye smerter – men det skal gøre ondt før det kan blive godt.

Nu ser vi frem mod en ny uges udfordringer – mens vi slapper lidt af i weekenden.

So far so good

Bulletinen herfra er at det stille og roligt går fremad med Hr. Mand.

I dag har han været til kontrol på Kolding sygehus. Trådene blev fjernet og der blev taget et røntgen billede af den skadede skulder. Såret ser fint ud – dog er der lidt rødme som skyldes irritation af de tråde der er brugt – det vil forsvinde igen nu de er kommet væk. Billedet af skulderen viste at det sidder som det skal – så alt i alt var det hele fint.

Der blev talt om smerter – for dem har han desværre en del af – og det skyldes simpel hen den skinne der er sat ind. Han må forvente den kan give problemer generelt – indtil den bliver fjernet til sommer (juli/august)

Om 14 dage skal han retur til Kolding og have taget nye billeder – så det hele er i gode hænder og der holdes øje med hvordan ophelingen skrider frem.

 

I morgen skal jeg køre ham til genoptræning hos fysioterapeuterne – med henblik på en forsigtig opstart med at bruge armen igen.

Hvornår han kan returnere til sit arbejde står hen i det uvisse – for bil kørsel er totalt bandlyst lige nu. Men måske kan han om 14 dages tid måske arbejde lidt herhjemme fra – om ikke andet så bare den halve dag. Han må prøve sig frem hvad han kan/ikke kan.

 

Imens går vinteren sin gang – det er blevet rigtig koldt derude i øjeblikket og det betyder at alle beaglerne nu skal have frakker på, når der står tur på programmet. Det er i sær Charlie – som jo er lidt skrøbelig på grund af alder og Darwin da han ikke danner ret meget underuld. Blæser det ikke – kan de nøjes med en varm trøje på. Er vinden på får også Oscar en trøje på.

Med andre ord er mine hænder og arme på overarbejde lige nu. Hr. Mand der skal hjælpes – beagler der skal på tur og evt. have frakker på – indkøb – bil kørsel – madlavning, plus de ekstra ting der også er  – men jeg får hjælp af Mathias ind i mellem – og selvfølgelig Simon når han er her.

Om aftenen er jeg såå træt, at jeg bare tæller tiden til jeg kan gå i seng og sove.

Ind i mellem slapper jeg af med lidt hækling – hvis min fingre vil være med – eller har gang i et puslespil – der ikke kræver så meget finger arbejde.

Og den allerbedste afslapning er når jeg via you tube kigger på Bob Ross og hans landskabs malerier – det er så afslappende at jeg faktisk kan falde i søvn – virkelig behageligt :D – Det er Simon som har ledt mig ind på det, da han selv bruger Bob Ross som afslapning ved sengetid – alene hans stemme er nok til at man bare har det dejligt.

 

https://www.youtube.com/channel/UCxcnsr1R5Ge_fbTu5ajt8DQ

1. uge gået

I dag er der gået 1 uge siden Hr. Mand brækkede højre kraveben. 1 uge er ikke længe – men for pokker der er sket meget i den uge – så det hele føles som år!!

Jeg har rendt fra Herodes til Pilatus hele ugen frem og tilbage. Det har kostet helbredsmæssig for mig – mine hænder og fingre har været ramt af massive udbrud og ligeså mit dårlige højre knæ. Min psyke har råbt og skreget at jeg skulle sætte tempoet ned – og i går fik jeg en mindre nedsmeltning – for jeg trænger så hårdt til “bare” at være mig selv – sysle med de ting jeg kan lide og bare tage tingene roligt. Dog må jeg sige at når først jeg har fundet ro – så sover jeg ret godt for tiden.

I går aftes satte jeg mit  Sims spil igang og “glemte” for en stund genvordighederne.

Heldigvis går det nogenlunde fornuftigt med Hr. Mand. Det kniber med søvnen – da han har det svært med at ligge ned. Han kan kun ligge på ryggen – og det er svært at sove på den måde – så han lister gerne ned i stuen og sover i den ene otium stol vi har. Udover det har han brug for at vi hjælper ham med mad og drikke da han jo ikke kan noget med højre arm. Tøj skal han også hjælpes med og i dag fik han ved hjælp af mig et bad – og et nyt plaster på såret, som jeg har købt på apoteket. Såret ser fint og tørt ud – så langt så godt. Han er trappet ud af morfin pillerne som gjorde ham gakke lak i hovedet og kommet over på panodil og ipren. Appetitten er god – så vi går frem mod helbredelse nu. Først i februar skal trådene  fjernes og der skal tages et nyt røntgen billede. Dagen efter skal han starte med genoptræning så småt. Allerede nu laver han små øvelser med den skadede arm, som sygehuset har anvist.