Categotry Archives: Sygdom

Mine hænder og fremtiden

by

Jeg ved ikke hvilken fremtid der venter – og det er måske godt nok.  Der er gode dage – og der er dårlige. Tilstanden er nogenlunde stabil – og dog kan man nu se der kommer forandringer i mine finger led. Det sidder grundlæggende i alle mellemled på begge hænder – og nogle af mine fingre viser tegn på skævhed.

Der indtræder en betændelses tilstand – som kan brede sig til en eller flere fingre – nogle gange hele hånden, samt håndleddet. Ind i mellem er det også i mine albuer og skuldre.

Mine hænder og arme må under ingen omstændigheder blive kolde. Smerterne i fingerenes led gør ondt som ind i helvede, når kulde kommer til. Det eneste der kan lindre er varme, varme og atter varme. Jeg går stort set fast med mine back on track håndleds varmere – de kommer mest kun af – når jeg skal bruge hænderne til noget – eks.vis. vaske op, bage, lave mad og ligende.

Jeg hækler stadig i det omfang mine hænder kan være med – men projekter, er uden tids horisont og må tage den tid det tager. Jeg prioriterer, hver dag mine hænders tilstand, og planlægger hvad jeg kan gøre i dag – herunder bage, lave mad mv. Den vigtigste del er stadig gå turen med beaglerne – og min egen soignering – kan jeg ikke noget derefter – så må det bare stå over til jeg igen kan. Derfor er det ret svært at planlægge flere dage frem – og ofte ender det med at jeg ikke kan få det gjort, eller at jeg får hjælp fra Hr. Mand eller en af mine sønner.

Det har så også den virkning at jeg ikke altid, kan spille de spil jeg gerne vil, grundet at jeg skal bruge “musen” en del. I starten irriterede det mig en del, men nu har jeg ligesom slået mig til tåls med at det bare er sådan.

Jeg håber meget at jeg klarer mig igennem, de kommende dage, da jeg skal lave is til nytår, samt en marcipan træstamme. Jeg har også planer om at bage kringler til fryseren. Fra fredag er hele familien samlet, og så må vi hjælpes ad. Jule middagen skal nok komme i hus når der er flere hænder til hjælp.

Jeg glæder mig rigtig meget til nogle hyggelige juledage, sammen med mine drenge, beagler og mand.

 

Med det vil jeg ønske alle der kommer her forbi – en Rigtig Glædelig Jul

Loading

Uge 43

by

Vi er nu sidst i oktober og lyskæden er igen af finde i stue vinduet ud mod haven – så vi kan få lidt ekstra hygge. Som jeg har skrevet om så mange gange før – så er den mørke tid ikke lige mig 😉 Og nu går vi ovenikøbet tilbage til normal tid – hvor jeg kunne håbe vi bare kunne blive. Det er nemlig ikke godt når man som jeg har en kronisk sygdom som kræver medicin på nogenlunde faste tidspunkter – den der ene time vælter korthuset, så der går op til en uges tid før man er reguleret på plads – så det kunne jeg godt være foruden.

Den seneste uges tid har stået i sygdommens tegn, for blev lige væltet af en forkølelse – som valgte at sætte sig på stemmen. Med andre ord har jeg ikke kunnet sige ret meget – højest “pippe” lidt, til stor morskab for familien – men knap så sjovt for mig. Jeg fik dog efter et par dage gled på stemmen igen – men det kostede en del “væk i morgen” – de er bare gode når man har noget med halsen.

På trods af sløj hed – har jeg dog passet mine vanlige gøremål med beaglerne og så lige det vigtigste i huset – udover det har jeg bare spillet Sims og prøvet at komme til kræfter på den måde.

Sidste weekend – var Simon hjemme og her kom spørgsmålet om julegave ønsker – så jeg har været i tænkeboks på grund af det. Samtidig kom det op at Mortensaften jo falder på en fredag i år – så anden vinker et sted derude – he he.

I dag var vi i Aldi og stor handle – der skulle købes kylling til beaglerne – samt til familiens behov – og her spottede jeg at de havde fået andebryst stege – så der røg lige to op i vognen – så skal vi have dem Mortensaften. De havde også fået julegavepapir – så ja der røg lige lidt med af det også – for der bliver jo nok en gave eller to der skal pakkes ind.

Nu er min forkølelse så endelig på retur – og jeg er begyndt at kunne sove om natten igen. Tror ikke jeg har sovet ret meget i ugens løb på grund af min hals og hoste – så jeg fik sovet længe til morgen og var først oppe ved 9 tiden. Men vi havde jo ikke noget der skulle føres ud i livet.

Selvom jeg ikke vil det – så spøger den kommende højtid i baggrunden – det er jo overalt i forretninger nu – så vi kommer ikke udenom at jeg må til at planlægge vores Jul og få handlet gaver til drenge og mand. Det vil jeg begynde på allerede i november så det bliver spredt lidt ud. Også denne måned er der overskud ved månedens udgang fordi jeg handler mest i Aldi og lidt i Rema – og de penge følger naturligvis med over i næste måneds pulje – så der er lidt ekstra på kistebunden.

Halloween er ikke noget vi gør i – det er da en sjov skik – men ikke noget jeg syntes hører til i Danmark. Her hedder det jo Allehelgen – og sådan burde det blive ved med at være 😉

 

https://da.wikipedia.org/wiki/Allehelgensaften

Loading

Farvel september

by

Dagene går og nu er det pludselig blevet oktober. I dag så jeg for første gang at Julen nærmer sig, da de har fået jule slikket frem i Aldi – ehh – ved da ikke lige hvad jeg skal mene til det ? Syntes jo det er en kende for tidligt – men det er som om – når det handler om Jul – så er det først og fremmest profit for dem der sælger. For mig bliver det sådan at sådanne ting gør at – når Julen så kommer – så er man træt af det, fordi de har været fremme igennem mere end 2 måneder.

Jeg har lovet mig selv at prøve om jeg ikke bare kan lukke øjne og ører lidt i og jeg nægter så meget som at købe en pebernød før tiden står på december. Som altid er det sådan at min Jul først begynder at holde sit indtog omkring 1. søndag i advent.

A pro pro indkøb – så har vi mest handlet i vores nærliggende Super Brugs og småhandlet lidt i rema eller aldi. Nu er der dog sket det, at vores lokale super brugs er blevet oversvømmet med ungarbejdere og det er sket flere gange at jeg er kommet hjem med halv dårlige varer som ikke er sorteret fra – også selvom vi checker at datoen er fin – men simpel hen fordi det opbevares forkert. Du skal checke alt igennem og det har sammen med stigende priser på dagligvarer gjort at jeg nu har valgt super brugsen fra i større grad og kun går efter f.eks, kaffe på tilbud og den slags. Udover det har jeg nu udmeldt mig af deres COOP service – hvor jeg har nogle kontanter til gode.

Den seneste måned er mine indkøb gjort primært i min lokale Aldi og Rema og det har betydet at jeg er kommet ud af september måned med et overskud på tæt ved 3000 kr !!!

Så meget billigere har det været at handle specielt i Aldi. Jeg er udemærket tilfreds med Aldi og har som skrevet handlet en del der, dog ikke så stort som vi nu har valgt den seneste måned. Det er i hver fald noget jeg forsætter med nu. F.eks. kan nævnes deres all bran flager som hedder Golden Bridge – de koster til sammenligning med Kelloggs all bran flager kun 17 kr for sådan en pakke og det har fået Mathias til at sige at han foretrækker dem til 17 kr, frem for dem til 27 som næsten altid er smadret til smulder som vi så skal kassere.

Kelloggs all bran smulder

Min seneste uge har stået i dårlig ryg tegnet. Jeg har intet kunnet foretage mig om morgenen før jeg har indtaget en dosering bestående af 2 pamol eller panodil og 2 ipren. Efter 1 times tid har jeg været i stand til at kunne gå lidt rundt – men de seneste to dage har jeg ikke kunnet gå med beaglerne, om formiddagen, fordi jeg ikke var klar til det, og beaglerne havde behov for at komme på gaden. – Derfor har det været Mathias der har måttet tage over.  Simon har været hjemme nogle dage først på ugen, så han har også hjulpet med at gå med beaglerne.

Hen under aften har jeg måttet tage mere ipren – så det har været heftigt i denne uge 🙁 🙁 🙁

Hr Mand var på apoteket i dag for at hente medicin til sig selv – og så købte han en lille tube Voltaren – som jeg fik smurt på det udsatte sted her i eftermiddag – og nøjj det hjalp godt – selvom de smertestillende piller hjælper – så hjalp det her Voltaren til at jeg kunne slappe mere af i ryggen. Det er jeg simpel hen imponeret over og havde ikke ventet så god en effekt. Jeg vil da prøve det af når en af mine fingre eller hele hånden stivner til for at se om det kan have effekt på det også.

 

Loading

Foreløbig sidste opdatering

by

Hr. Mand har nu været på privathospital i Århus (mandag) og det har så vist sig at han har nogle begyndende prostata problemer.

Han er nu i medicinbehandling – noget som skal hjælpe til at “åbne” op så han bedre kan komme af med “vandet”.

Dette er han startet op på i dag og samtidig har han nu været i Vejle på privathospital – her til formiddag og få fjernet kateteret. De næste 14 dage bliver så en prøve på hvorvidt medicinen hjælper ham godt nok og han skal så retur til kontrol om 14 dage.

Hjælper medicinen ikke godt nok – ja så hænger der måske en ny operation og venter??

Det bedste er jo at kateteret er fjernet – det giver lige lidt mere frihed. Dog er han stadig plaget af smerter –  dels fra blæren for det er ikke helt uden gener at få fjernet kateter igen – og dels fra galdeblære operationen – som han jo ikke er kommet sig over endnu.

Dog skal han ikke videre til urologerne i september – da der er sat andre ting i gang på privat hospitalet.

Måske når han på arbejde i denne uge – det afhænger af hvordan det hele ser ud i morgen, hvor han bliver hjemme. Han er dog sygemeldt denne uge ud – så nu ser vi hvordan det går, de næste dage. Hellere et par ekstra dage og så være klar, fremfor en halvhjertet start.

 

 

Loading

Hr. Mand er kommet hjem

by

Mandag formiddag ringede Hr. Mand – at de nu ville sende ham hjem. Vi aftalte at jeg skulle vende bilen må Kolding – så jeg kunne være der omkring ved 15 tiden.

Jeg kom afsted – men i baggrunden truede mine hænder med at takke af for denne gang – så jeg kørte stille og rolig derned ad.

“overraskelsen” var noget stor da jeg så Hr. Mand – for de ville sende ham hjem i ført kateter!! Glæden brast lige der – men nuvel, det kunne jo ikke være anderledes – for der måtte ikke stå noget urin tilbage i blæren når man har tisset og det kunne de måle der gjorde på  Hr. Mand.

Vi blev altså sendt hjem med et nyt problem og de remedier der skal til med hensyn til kateteret.

Udover det var han jo mærket på den måde at det manglende organ (galdeblæren) skabte noget uro i kroppen – han havde fået kraftig antibiotka gennem et par døgn, grundet feber – en bivirkning som følge af galdeblære operationen – samt en træthed – fordi man ikke hviler ordentlig på et sygehus og så selvfølgelig bekymringen over den her vandladning der ikke ville komme ordentlig i gang. Sygehuset ville lave henvisning til urolog i Vejle – så han kunne få checket op på hvad der kunne forårsage den her manglende vandladning – som igen godt kunne have sit udløb i den netop overståede operation.

De seneste to dage og nætter er forløbet fint – med hensyn til ro og søvn – samt det irriterende kateter. Han spiser og drikker normalt og er fysisk på vej i bedring.

I dag tog han fat i Kolding med henblik på urologen og den havde de afsendt til Vejle. Ringer så til Vejle sygehus – jamen det er kommet og der er lige kigget på det. Der kan blive en tid den 15/9!!  – altså 3 uger fra nu. Nahhh – det er ski 3 uger for lang tid at skulle rende rundt med et kateter. Han har også et arbejde der skal passes altså.

Hr. Mand har en sundhedsforsikring gennem sit arbejde og dem kontaktede han med henblik på privat hospital. Her var meldingen at det var helt ok. Ringede til Privat hospital og sørme om ikke der var en tid nu på mandag – 28/8 – dog er det i Århus – men det er da bedre end at skulle vente 3 uger!!

Falck kører ham derop – da vi har haft den ordning siden vi fik vores første hund for 17 år siden og dengang havde vi ikke bil. Jeg må gerne komme med – men hvis nu – at de beholder ham på hospitalet – så kan jeg ikke komme hjem – da kørslen kun gælder for selve patienten der skal behandles – i så fald skal jeg med tog hjem – og det rækker jeg ikke til, at kunne håndtere – jeg aner heller ikke hvordan jeg har det den dag – med mine hænder mv.

Der er nu et lys der blafrer for enden af tunnelen – vi håber stadig at vandladnings problemet er en bivirkning fra operationen og ikke endnu en operation der venter om hjørnet.

I dag er jeg indhentet af mine hænder og har nu en ubrugelig venstre hånd som jeg slet ikke kan bøje i håndleddet. Begge mine hænder er stive og hævede – men i sær venstre hånden. Det har med andre ord været en tand for meget – de senere dage – med bilkørsel og alle de andre ting jeg jo også laver i løbet af en dag. Everything comes with the price – sådan er det jo.

Hr. Mand er indtil videre sygemeldt de næste 14 dage – så må tiden vise om han kommer på arbejde hurtigere hvis det nu viser sig at der ikke er noget der skal ordnes med urinvejen.

Loading

Har nu været på sygehuset

by

Jeg kom endelig af sted i dag til Kolding sygehus hvor Hr. mand pt. er indlagt.

Tingene trækker ud – dog er der en smule bedring i vandladningen – som går bedre – altså et klart fremskridt. Der er desværre en del fokus på “tisseriet” – således oplevede jeg en sygeplejerske der spurgte ud om der var fremskridt. Dette skete i forbindelse med at Hr. Mand får flyende antibiotika gemmen drop pt. I går hen på eftermiddagen fik han pludselig høj feber over 39. Urinen er testet – men der er ingen betændelse. Omvendt har han haft blærebetændelse før som blev opdaget ved et tilfælde i forbindelse med noget andet og hvor han ingen symptomer havde på det. Der snakkes også om prostata – men det håber jeg ved gud ikke – dog er jeg med på at det bør undersøges. Generelt syntes jeg ikke om at der er så meget fokus på vandladningen – klart at man skal af med det – men det kan vel også blive et pres – således at man slet ikke kan?

Havde alt det her ikke sket – så havde han været hjemme forlængst. Han har dog ind i mellem smerter og har også en overgang været i morfin behandling. Så den der med at “du kan gå på arbejde mandag eller tirsdag”  – den holdt ikke stik.

Generelt syntes jeg han så fornuftig ud og selve operations sårene ser fine ud. Det kan jo tænkes at der er kommet galdevæske ud i systemet som kan havde givet ham noget betændelse?

En uge forinden at han blev indlagt – sad vi og så film en aften og hvor han pludselig blev dårlig og kastede op – faktisk besvimede han en kort øjeblik og her kan jeg jo ikke se mig fri for at tænke på galdeblæren – at noget kan have været under opsejling? Men nu er den heldigvis væk – men tankerne kører jo derud af.

Udover det bærer han selvfølgelig præg af – at han ligger på et sygehus. Han keder sig selvsagt – hvilket hele hans krops holdning indikerer.

Jeg håber at i morgen bringer godt nyt – at jeg snart kan køre til Kolding og hente ham hjem. I mens er Mathias og jeg ene på skansen – så vi deler opgaverne lige mellem os.

Loading

Det går ikke altid som man forventer

by

Så her hen under aften er Hr. Mand stadig indlagt på Kolding sygehus!!

Jeg har ikke været dernede – men talt med ham og SMS’et i løbet af dagen.

Han kom først på afd. i går aftes ved 19 tiden – så han lå længe på opvågningen 🙁

Et af problemerne er at han ikke kunne komme af med vandet – så i går aftes måtte de tappe 900 ml og da kateteret åbenbart er gået lidt skævt ind – kom der irritation i urin røret så de måtte sætte kateter ind igen. Det har han i skrivende stund stadig ikke fået fjernet.

Et andet problem var selve sårerne – 4 styk hvoraf det ene var gennem navlen – det andet oppe ved brystbenet og de to sidste i højre side udfor der hvor galdeblæren sidder/sad.

Navle såret blødte efterfølgende – så det rendte de og holdt øje med. Men han kom i gang med at spise i går aftes.

I dag hvor bedøvelsen er ude af kroppen har han desværre fået slemme smerter – så meget at de har måttet give morfin. Der kan godt sive galdevæske ud i området når man fjerner den – så smerterne har været koncentreret omkring det område. Desuden blæser man luft ind i bughulen for at lette på tarmene – så området omkring lever og galdeblære blotlægges – så man kan operere. Hele operationen foregår gennem kikkert via navlen og så bruger man div. redskaber gennem de andre huller man laver indtil galdeblæren.

Nu venter vi så på at han kommer i gang med at kunne lade vandet igen – så håber meget han kommer hjem i løbet af weekenden. Intet er sikkert og ikke to operationer er jo ens – så han kommer nok ikke lige på arbejde på mandag 😉

I morgen kører jeg uanset hvad derned og kigger til ham – så vi tager 1 dag af gangen og ser hvordan billedet så ser ud.

Loading

En lang dag

by

I dag kom så dagen hvor Hr. Mand skulle opereres og have fjernet galdeblæren.

For nogle måneder siden blev han jo meget syg og endte med at blive indlagt fordi små bitte sten have stoppet udgangene i galdeblæren og skabt en stor betændt byld på 10 cm. Han var da indlagt i over 3 uger mens han fik antibiotika gennem drop. Hjemme igen forsatte behandlingen med piller – som gjorde at han fik svamp i halsen og munden grundet det kraftige antibiotika. Det tog efterfølgende 3 uger at slå svampen ihjel – så kort og godt nogle forfærdelige måneder 🙁

 

Jeg kørte med til sygehuset så vi kunne være der kl 10. Drengene tog sig af beaglerne og det herhjemme.

Hr. Mand blev gjort klar kort efter ankomsten – men han var endnu ikke blevet kørt ned da jeg tog hjemad omkring middag. På hjemvejen fik jeg handlet – så vi kunne få noget aftensmad.

Planen var  at Hr. Mand skulle hjem henad aften – hvilket jeg var lidt i mod – var bare ikke glad for at have en “patient” der lige havde været i narkose og hvis han nu blev dårlig om natten? Og med mine dårlige arme – ja jeg tænkte en del på det.

Hjemme igen gik ventetiden mig på nerverne – tankerne var bare hos Hr. Mand – men man kan jo ikke stille en skid op – du er helt magtesløs i sådan en situation. Kl. 16:15 brast tålmodigheden og jeg ringede til sygehuset. Her fik jeg at vide at han var på opvågningen og at operationen var forløbet fint. Så slappede jeg jo lidt mere af efter den infomation.

Lidt over 18 ringede jeg igen – men han var stadigvæk på opvågningen – hmmm??

Jeg fik ryddet væk fra aftensmaden og fik renset Oscars ører og så lød der i baggrunden  den lange bib lyd som når jeg får en SMS.

Det var endelig fra Hr. Mand 😀 – Han var ok – men kom først hjem i morgen – og så var han ved at få lidt mad. Super godt.

Nu skal drengene og jeg slappe af resten af aftenen – velvidende at Hr. Mand og far nu er blevet befriet for den syge galdeblære og vi nu kan se fremad igen.

Mine hænder holdt ud – da jeg sørgede for god varme på dem og det samme vil ske i morgen – så jeg kan køre til Kolding og hente manden hjem fra sygehuset.

God aften til alle der kommer forbi 😀

Loading

1 5 6 7 18