Puslespil er ikke hele mit liv. Jeg lider af gigt og dårlige sener i mine hænder og arme, og derfor er det at lege med puslebrikker en god terapi – da det hjælper med at holde senerne i mine fingre smidige. Jeg hækler og strikker også af samme grund. Jeg har ikke oceaner af tid til mine puslespil hele tiden, for jeg må pakke det sammen ind i mellem af hensyn til familien. Jeg håber jeg med tiden kan få et bord kun til mine puslespil så jeg ikke skal pakke det sammen hele tiden.
Jeg arbejder ud fra sorterings metoden – først bliver alle kantbrikker sorteret – derefter de øvrige brikker. Selve kanten om puslespillet udgør for mig den vigtigste del for det er derfra selve puslespillet bliver bygget op.
Jeg har en instagram profil hvor jeg jævnligt ligger mine puslespil op:
Det nye år er nu 25 dage gammelt og har allerede bragt en masse med sig rundt omkring i verden. USA har blandt andet fået en ny præsident – Joe Biden – og med ham er håbet om en bedre hverdag for amerikanerne.
Og så er verden som bekendt i lockdown og i rødt grundet en vis pandemi som ikke vil slippe taget.
Det betyder at her hos os er vi også i lockdown – da Hr. Mand arbejder hjemmefra – ikke fordi han absolut skal – men da jeg jo er i risiko zonen er det en beslutning han har truffet. Det går også fint – for selvom han arbejder så han jeg vænnet mig til at “han ikke er der”. Min hverdag går med andre ord som den altid har gjort – og så alligevel ikke helt – for jeg møder kun i yderste nød op i en butik for at handle daglig varer – og stor handler i stedet hos de supermarkeder der tilbyder online bestillinger. Og jeg må sige at lige den del kunne jeg godt vænne mig til også i fremtiden.
Min tid bliver brugt på vores beagler som jeg hver dag går tur med – som jeg altid har gjort – forskellen er blot at vi ikke stopper og snakker med nogen – men blot hilser i forbi farten – ligesom jeg også skifter fortov hvis nogen er på vej imod os. Og det får mig til at tænke på – om det nogensinde bliver som det var engang – at man kunne snakke lidt med dem der bor rundt om hjørnet – eller det for altid er passé??
Udover det ligger jeg en masse puslespil – da håndarbejde ikke er lige for grundet mine dårlige arme, hænder og fingre. Men den “historie” har jeg jo fortalt mange gange herinde tidligere.
De seneste dage har jeg brugt på et puslespil som er skabt af Johanna Basford og hendes Hemmelige have malebog og i går blev det færdigt.
begyndelsen
og det færdige resultat
Når man arbejder med sådan noget – så handler det kun om det og man glemmer det der er udenfor vinduerne – det er i hver fald en god måde at stresse af på – så hermed en anbefaling.
De kommende dage, går jeg i gang med endnu et puslespil og det glæder jeg mig meget til.
Året går på hæld og et nyt står for døren. Vi håber det nye år bringer mere glæde end det vi nu forlader og jeg behøver vel ikke nævne hvorfor?
Nytåret starter så småt i dag hvor vores ældste søn kommer hjem og så må vi prøve at hygge os så godt vi kan, når nu vi har to beagler som er bange for fyrværkeri – så det bliver en aften for nedrullede gardiner as always.
I går var en ret travl dag – da den ene af beaglerne måtte akut til dyrlæge og behandles for en grim byld i den ene pote. Udover det var det dagen jeg lavede vores Nytårs mad – som igen pga. af en vis pandemi var tænkt sådan ind at der ikke skulle handles så meget ind.
Jeg havde tilfældigvis en dådyr kølle i fryseren. Den blev skåret op og gav i snit ca 2,3 kg kød.
I min “fru potte” (slow cooker) brunede jeg 2 løg sammen med to pakker bacon skåret i stykker (som jeg også havde i min lagerbeholdning)
og heri blev kødet brunet med.
Så tilsatte jeg paprika, timian og laurbærblade og kom ca 3 store tsk. vildt bouillon ved.
Dernæst 2 dl. vand – en halv flaske tomat passata som jeg havde stående fra forleden dag og til sidst peber.
Udover kom der 600 g. champions i som jeg havde brunet væden fra på en pande – og ca 800 g. gulerødder i skiver.
Låget på og satte “fru potte” på high og 6 timer.
kødet bliver brunetden færdige blanding
Ved ca 17:30 tiden var retten færdig og kom over i en anden gryde – og nøjj jeg kunne ikke få armene ned – det smager som englene synger, selv med den smagssans jeg har. Jeg fik også lagt dej til en tærte – for skal lige bage en mandeltærte som vi skal smovse i i aften.
Vi skal spise kartoffelmos til – og have pistacie is til dessert (hjemmelavet)
I dag skal jeg hente de sidste varer indkøbt via køboghent og så hente sønnen. I morgen nytårsaftensdag bliver ren afslapning så vi kan få luftet beaglerne ordentlig inden det går løs. Jeg sender en lille bøn afsted i håbet om at det denne aften ikke bliver så slemt med skyderiet – det ville være rart for os alle.
I dag har jeg lavet den dessert vi skal spise Juleaften 2020
Det er en pistacie is
6 past. æggeblommer
3 spsk. flormelis
2 tsk. vanilje
1 pakke Odense dessert pistacie masse
80 g. hakkede usaltede pistacie nødder.
Pisk æggeblommer med flormelis og vanilje til en lys og luftig æggesnaps. Tilsæt derefter pistacie massen og pisk det sammen med æggemassen.
I en anden skål piskes ½ l. laktosefri fløde (man kan bruge almindelig fløde) til skum – gerne lidt fast i det.
Bland pistacie æggemassen i med en dejskraber – så det er forenet med den piskede fløde.
Derefter “kører” man ismassen i en ismaskine – ca 30-40 min. Har man ikke en ismaskine kan massen kommes i en form – men der skal vendes rundt i isen nogle gange mens den indfryser så der ikke dannes krystaller.