Categotry Archives: Udfordringer

Jeg har ikke kunnet vente på sygehuset – så derfor har jeg været inde på min profil hos sundhed.dk og læst mine røntgen billeder igennem. Det står jo selvfølgelig på lægesprog – så jeg har måttet finde ud af hvad de allermest mærkelige betegnelser betød – godt man har google he he

Der er godt nyt og dårlig nyt.

Vi tager den gode først: Jeg har IKKE leddegigt. Men der ses knude dannelser i mine fingre og hænder forskellige steder – Cyster kaldes de. Selve ledspalterne ser fornuftige ud.

Med andre ord er der tale om sene og led besvær forårsaget af at mine ledbånd og sener bliver overanstrengte og dermed svulmer de op ved vedhæftningerne og giver irritation, betændelse  og massive smerter, til følge.

Deraf kan man så begynde og spekulere over årsagerne?

Jeg havde allerede som barn og teenager store problemer med senerne – hvor jeg udviklede smertefulde senehindebetændelser. Det var jo dengang man skrev sine skole projekter i hånden og skrev det ren på skrivemaskine. Jeg gik i privatskole og derfor arbejdede vi meget selvstændigt, med stile og projekter – så der var meget skriveri generelt.

Vi er nok ovre i den grøft der hedder hybermobil – på sigt kan det så give artose (slidgigt) hvilket jeg forventer jeg nok vil få.

Det går galt når leddene er løse og kan drejes i forkerte stillinger. Det kan ske ved at man løfter noget “forkert”. Tager ved noget på en “forkert” måde. Det kan ske når jeg sætter tallerkener i skabet, eller tager dem frem. Det kan ske når jeg går med beaglerne – et forkert vrid – et træk i bestemte retninger – skifte snoren fra en hånd til den anden. Tilberede aftensmad, hakke og snitte, forme bøffer, røre i gryderne osv. Alle de små ting man tager for givet. Her kommer også håndarbejdet under under den kategori – at lige lave 2-3 omgange mere selvom man burde holde pause.

Der er nu rigtig mange ting jeg skal tænke over, fremover, for der skal grundlæggene ikke så meget til. Nogle dage går det bare derud af – for så pludselig at være så slemt af jeg intet kan og jeg spekulerer som en gal over hvorfor det pludselig er kommet igen – for hvad gjorde jeg lige galt?

Jeg fik også røntgen fotograferet mine fødder – og her var det jo ikke overraskende helt galt med den højre fod, som jeg blev opereret i, tilbage i 1985. Mit fodled var så ødelagt dengang at jeg kom forrest i køen med henblik på en operation. Hele mit fodled blev brækket op og sat sammen igen med stål – udover det havde jeg mange over rivninger  af ledbånd og sener og det kunne ses tydeligt på billederne jeg fik tager d. 25/1. Jeg har således artose (slidgigt) i fodleddet hvilket også går ud over achillessenen. Min venstre fod er også angrebet, da det jo er den jeg tager af med for at skåne mit dårlige højre ben (har også en hofteoperation i samme ben)

I den forbindelse skal jeg da nævne at jeg som barn havde rigtig mange forstuvninger af netop højre fodled. Alle disse mange forstuvninger – har da givetvis ført til at mine sener, ledbånd med videre er blevet så slappe at det førte til den omtalte operation år senere. Uheldet skete nemlig da jeg faldt ned af en trappe og forstuvede foden igen – senere viste det sig at den havde været brækket – men det blev først opdaget et års tid senere.

Så jo jeg kæmper med mange ting og her set i bakspejlet med den mange skader jeg har haft op gennem min barn og unge år – så er det jo nok klart som vand at det kan hænge sammen i den sidste ende, med de problemer jeg nu oplever med mine arme, hænder og fingre.

Så sent som her i aften, gjorde det pludselig sindsygt ondt i min venstre hånd og noget ligesom “sprang” ud af ingenting, hvor jeg senere kunne se jeg havde fået en blodsprængning i hånden.

Det er jo svært, at sidde med hænderne i skødet – hvilket jeg bestemt ikke skal. Jeg nægter at lade det her få overhånd. Jeg vil derfor ikke ændre noget i min hverdag – men tænke lidt mere over at jeg f.eks. bruger begge hænder når jeg skal sætte eller tage tallerkener ind eller frem fra skabet.

Jeg træner jo allerede lidt med mine hænder for at styrke sener og ledbånd – men nu skal det også til at omfatte mine arme og skuldre og det må jeg igang med at hitte ud af hvordan.

Jeg har som tidligere skrevet været på Kolding sygehus i dag til undersøgelser hos en meget sød reumatolog.

Vi fik en god lang snak og jeg forsøgte så godt som muligt at forklare hvordan det hele hang sammen med de lidelser jeg har i mine fingre, hænder, arme, albuer og skuldre.

Jeg havde (selvfølgelig) ikke det helt store synlige udbrud – som jeg havde i sidste uge og som gjorde min hverdag til et helvede at komme igennem. Men – selvom der ikke var det, så kunne hun sagtens mærke og føle at der var knas derinde i leddene. Udover det vidste blodprøverne som jeg fik taget for 14 dage siden at mit immun forsvar kæmper mod noget.

Tanken om leddegigt blev vakt hos lægen – da det gennem min historie og det let forhøjede blodprøve tal, kunne være en form for leddegigt. Der findes åbenbart flere typer – hvilket jeg ikke lige nu her kan kloge mig ind på. De spørgsmål må blafre i vinden.

Der skal dog nye røntgen billeder til og viser de noget – skal jeg møde ind til mere snak og undersøgelse.

Viser billederne ingenting – så så blafre spørgsmålene endnu mere i vinden. Men årsagen skal så nok findes medicinsk – da det så berører min diabetes og måske endnu mere min overgangs alder – dette har jeg også været ind på i et tidligere skriv. Viser det sig at det “kun” er det – så får jeg en anden opgave foran mig – som jeg heller ikke lige kan kloge mig på her.

Jeg indrømmer at mit blodsukker tal er forhøjet – det kan der være flere grunde til – blandt andet at jeg af og til får de her infektioner i kroppen – som jeg skrev før angriber mit immun forsvar.

Jeg drager således til Kolding igen i næste uge – onsdag d. 30/1 og får taget billeder af mine hænder og fødder – derefter må vi se hvad det kommer op med.

Uanset, hvad der er sandhed i det her – så er jeg holdt op med at tænke så forfærdelig meget på det. Min tilstand lever sit eget liv, kommer og går og jeg er begyndt at vænne mig til at det gør ondt et eller andet sted. Det er naturligvis ikke så godt – men når jeg får de her tilfælde så lukker kroppen ligesom ned og jeg bliver mere træt og omtåget – og gider generelt ikke ret meget. På de gode dage har jeg masser af energi og får noget fra hånden.

Alt hvad der hedder – fibromyalgi – carpel tunnel syndrom – samt ikke mindst slidgigt er udelukket ud fra de symptomer jeg har.

at de ikke finder noget som helst

Jeg er nemlig indkaldt til Kolding hos reumatolog d. 25/1

Jeg modtog brev ret sent – nemlig for kun 3 dage siden og i det kunne jeg læse, at den røntgen jeg skulle have lavet d. 3. faktisk havde med det at gøre. Det kunne jeg jo ikke vide, så den aflyste jeg allerede d. 21/12 sidste år – så brevet fra Kolding har været længe under vejs.

Jeg er dog troppet op og fået taget blodprøver. Fik i hast arrangeret at Hr. Mand kunne arbejde hjemme i går (fredag) så jeg lige kunne smutte op og få det gjort. Det skulle gøres ca. 14 dage før – så det passede jo så med tiden denne gang.

Som altid gik det ikke særlig godt. Det er bare generelt svært at tage blodprøver på mig – da der måtte flere forsøg til.

Heldigvis kunne jeg holde fokus på uret på væggen, som havde en sekundviser der kørte rundt, så den fastholdt mig. Ellers er jeg jo sådan anlagt at jeg skrider fra arenaen når sådanne ting bliver for meget.

I dag ser det heller ikke særlig pænt ud og jeg hader når mine vener udsættes for sådan noget.

Ellers er jeg generelt cool over det hele – for jeg vil vædde på at de IKKE FINDER UD AF NOGET!

Jeg har så småt indstillet mig på at jeg bare må leve med mine hænder/fingre/ og arme sådan som det er. Udover det må jeg koncentrere mig om at det ikke forværres så hurtig.

Jeg er dog spændt på at tale med reumatologen – men forventer som skrevet ikke noget.