Categotry Archives: Udfordringer

Det nye år 2021

by

Det nye år er nu 25 dage gammelt og har allerede bragt en masse med sig rundt omkring i verden. USA har blandt andet fået en ny præsident – Joe Biden – og med ham er håbet om en bedre hverdag for amerikanerne.

Og så er verden som bekendt i lockdown og i rødt grundet en vis pandemi som ikke vil slippe taget.

Det betyder at her hos os er vi også i lockdown – da Hr. Mand arbejder hjemmefra – ikke fordi han absolut skal – men da jeg jo er i risiko zonen er det en beslutning han har truffet. Det går også fint – for selvom han arbejder så han jeg vænnet mig til at “han ikke er der”. Min hverdag går med andre ord som den altid har gjort  –  og så alligevel ikke helt – for jeg møder kun i yderste nød op i en butik for at handle daglig varer – og stor handler i stedet hos de supermarkeder der tilbyder online bestillinger. Og jeg må sige at lige den del kunne jeg godt vænne mig til også i fremtiden.

Min tid bliver brugt på vores beagler som jeg hver dag går tur med – som jeg altid har gjort – forskellen er blot at vi ikke stopper og snakker med nogen – men blot hilser i forbi farten – ligesom jeg også skifter fortov hvis nogen er på vej imod os. Og det får mig til at tænke på – om det nogensinde bliver som det var engang – at man kunne snakke lidt med dem der bor rundt om hjørnet – eller det for altid er passé??

Udover det ligger jeg en masse puslespil – da håndarbejde ikke er lige for grundet mine dårlige arme, hænder og fingre. Men den “historie” har jeg jo fortalt mange gange herinde tidligere.

 

De seneste dage har jeg brugt på et puslespil som er skabt af Johanna Basford og hendes Hemmelige have malebog og i går blev det færdigt.

 

begyndelsen

 

og det færdige resultat

 

Når man arbejder med sådan noget – så handler det kun om det og man glemmer det der er udenfor vinduerne – det er i hver fald en god måde at stresse af på – så hermed en anbefaling.

De kommende dage, går jeg i gang med endnu et puslespil og det glæder jeg mig meget til.

 

Nytårs menu 2020

by

Året går på hæld og et nyt står for døren. Vi håber det nye år bringer mere glæde end det vi nu forlader og jeg behøver vel ikke nævne hvorfor?

Nytåret starter så småt i dag hvor vores ældste søn kommer hjem og så må vi prøve at hygge os så godt vi kan, når nu vi har to beagler som er bange for fyrværkeri – så det bliver en aften for nedrullede gardiner as always.

I går var en ret travl dag – da den ene af beaglerne måtte akut til dyrlæge og behandles for en grim byld i den ene pote. Udover det var det dagen jeg lavede vores Nytårs mad – som igen pga. af en vis pandemi var tænkt sådan ind at der ikke skulle handles så meget ind.

Jeg havde tilfældigvis en dådyr kølle i fryseren. Den blev skåret op og gav i snit ca 2,3 kg kød.

I min “fru potte” (slow cooker)  brunede jeg 2 løg sammen med to pakker bacon skåret i stykker (som jeg også havde i min lagerbeholdning)

og heri blev kødet brunet med.

Så tilsatte jeg paprika, timian og laurbærblade og kom ca 3 store tsk. vildt bouillon ved.

Dernæst 2 dl. vand – en halv flaske tomat passata som jeg havde stående fra forleden dag og til sidst peber.

Udover kom der 600 g. champions i som jeg havde brunet væden fra på en pande – og ca 800 g. gulerødder i skiver.

Låget på og satte “fru potte” på high og 6 timer.

 

kødet bliver brunet
den færdige blanding

 

Ved ca 17:30 tiden var retten færdig og kom over i en anden gryde – og nøjj jeg kunne ikke få armene ned – det smager som englene synger, selv med den smagssans jeg har. Jeg fik også lagt dej til en tærte – for skal lige bage en mandeltærte som vi skal smovse i i aften.

Vi skal spise kartoffelmos til – og have pistacie is til dessert (hjemmelavet)

 

I dag skal jeg hente de sidste varer indkøbt via køboghent og så hente sønnen. I morgen nytårsaftensdag bliver ren afslapning så vi kan få luftet beaglerne ordentlig inden det går løs. Jeg sender en lille bøn afsted i håbet om at det denne aften ikke bliver så slemt med skyderiet – det ville være rart for os alle.

Året der næsten er gået

by

Jeg har ikke skrevet længe herinde om mine personlige ting – blot lagt opskrifter ind i ny og næ – og det er nok sådan bloggen her former sig fremover.

Dog er året 2020 ikke gået ubemærket hen over hovedet på os allesammen – det er i sandhed et år vi aldrig glemmer som er levet i skyggen af covid-19

Alle her i Danmark ved hvad den sygdom betyder og det betyder at vi må være sammen hver for sig og med god afstand.

Jeg har haft corona. Tilbage i slutningen af februar blev jeg ramt af et meget mærkeligt sygdoms forløb. Jeg skrev vist om det dengang – men dengang vidste jeg ikke hvad det var – andet end en meget mærkelig “forkølelse”

Det er svært at beskrive, hvordan det var. Jeg var syg – jeg hostede – jeg snottede – og det gjorde enorm ondt i brystkassen på mig. Jeg måtte ofte sidde op om natten fordi jeg ikke kunne trække vejret. Når jeg gik med mine hunde (hvilket jo var nødvendigt) kunne jeg gå 10 skridt – så måtte jeg standse op for at få vejret. I perioder var det som om nogen sad på brystkassen af mig så jeg måtte hive efter vejret. Men jeg havde IKKE feber på noget tidspunkt. Min daglige temp. lå omkring 36-37 – nogle gange 37,8 – men ellers en normal temp.

Som tiden skred frem – blev det lidt lettere at bære – men min hoste var slem. Jeg mistede lugtesansen – jeg mistede smagssansen. Jeg var træt – så træt at jeg bare skulle se en stol – så sov jeg. Trætheden sad over det hele – jeg blev deprimeret og kunne bare sidde der og sidde. jeg måtte virkelig tage mig sammen for at lave de mest basale ting.

Det var i slutningen af februar og ind i marts måned det foregik – men vi skulle helt hen til slutningen af april før jeg havde det bedre – og så lysere på det hele.

Mine halsproblemer forsatte dog – det kom og gik – nogle dage var der ikke rigtig noget, for så at vende tilbage som om man skulle have en ordentlig omgang igen.

Min læge er ikke i tvivl om at det er det jeg har haft – jeg er jo i risiko zonen da jeg har diabetes – og det kunne ses på blodsukkeret.

Det fik os til at købe mere ind online. Kød og basis varer – ja alt stort set – og sådan er det forsat. Det er ikke hver dag jeg er ude i en butik – det begrænser sig til max 2 x i ugen nu. Som alle andre følger jeg/vi myndighedernes anbefalinger – men selv når covid ebber ud – for det vil det gøre på et tidspunkt – så vil jeg/vi forsat passe på med kontakt og egentlig bare leve som vi har vænnet os til nu.

Der er gået 9 måneder siden nu – og jeg er jo naturligvis ikke smittet mere. Men følgevirkningerne er til at få øje på. Min smags og lugtesans er IKKE kommet tilbage. Lugtesansen er det værste – for jeg kan virkelig ikke lugte noget. Jeg kan ikke længere glædes over den liflige duft der kommer fra gryderetten der står og simrer på komfuret. Jeg kan ikke længere lugte om pålæg er dårligt. Jeg kan ikke længere dufte min frisklavede kaffe. Stærke væsker som sprit og eddike kan jeg heller ikke lugte. Det er faktisk ret træls – men jeg har lært at leve med det – for jeg tror ikke det kommer tilbage, når ikke det er kommet nu. Men man kan jo stadig håbe!!

Hver dag spiser jeg 8 urtepensil – for gør jeg ikke det forværrer min hals sig igen. Jeg tager stærke vitamin tilskud – for min appetit om aftenen kan ligge på et lille sted – og det skyldes ene og alene at når jeg ikke kan smage eller lugte noget ordentlig – hvorfor så spise? – Det er ikke længere sjovt – for nu at bruge det udtryk. Den anden dag fik jeg en trang til at få en rugbrødsmad med røget medister – men ak hvor blev jeg skuffet – da det bare smagte som at række tungen ud af vinduet 🙁

 

Året er snart gået – og Julen og det nye år står for døren. Vi fejer Julen som vi altid gør – os 4 alene med beaglerne – men i år er der dømt masser af julefilm – på den måde vil jeg gøre december anderledes. Julegaverne er indkøbt – og juletræet venter nede i kælderen. Vi har fået lyskæder op ude i haven og herinde – mine hæklede julerøde cafe gardiner er kommet op i køkkenvinduerne. Lige først i december køber jeg andebrysterne hjem samt det kød vi skal spise nytårsaften.

OG så håber jeg på at 2021 vil blive et bedre år for os allesammen og vi kan få mere frihed tilbage. Håbet er som bekendt lysegrønt. Og så lidt hvidt fra oven ville jo ikke være at kimse af 😉

 

 

 

Et bage eksperiment

by

Min ovn er gået kaput – færdig og slut er det i hver fald med den. Heldigvis virker kogepladerne dog endnu.

Problemet er jo så at ingen større ting som kræver ovn kan laves for øjeblikket – men bage vil jeg gerne kunne gøre.

Jeg ejer en kombiovn – hvori der både er mulighed for at mikrobølge, kombination af varmluft og mikrobølge – samt almindelig varmluft ovn. Udover det er der “Fru potte” som er en slowcooker – der både kan lave mad på høj/lav interval – brune og så er der også ovn i den.

Så helt uden ovn er vi så ikke.

Da der er en kommende fødselsdag ude i horisonten – måtte jeg prøve begge ting af med hensyn til kage bagning. Jeg har brugt kombi maskinen til både madtærter og andre små retter med et godt resultat – men aldrig bagt i den.

Jeg lavede en standard kage dej – med noget mørk chokolade og nogle hakkede mandler der skulle bruges nu. Fordelte dejen i to dele – folieforme med bagepapir i. Den ene kom i kombiovnen og den anden i “Fru potte” – begge dele på 180 grader.

I kombiovnen var kagen færdig på 30 min.

I “Fru potte” tog det noget længere tid  nemlig 1 time og 20 min.

Kagen fra kombiovnen var fin brun på toppen – mens kagen fra “Fru potte” ingen farve havde. “Fru potte” kagen virker mere svampet – mens kombiovns kagen er som en kage bagt i ovn.

Nu bliver det jo spændende at smage på de to kager – det gør vi først i aften.

 

Fru potte kagen i ovnen
kombiovn i aktion
til venstre — fru potte kagen – til højre — kombi ovns kagen

12. maj 2020

by

Kalenderen siger 12. maj – vi har lige haft en dejlig varm periode – men nu er kulden og blæsten vendt tilbage – jamen altså 🙄

For bare få dage siden gik jeg tur med beaglerne, uden overtøj og med bare arme – temperaturen sagde 15-16 grader, og solen bagte ned.  I dag siger temp. i skrivende stund 9 grader og en blæst så kold at man tror det er løgn.

Jeg måtte i føre mig min efterårs/vinter jakke – have en trøje indenunder og hente mine nyvaskede handsker frem. Handsker jeg havde lagt væk, da jeg ikke troede jeg skulle bruge dem mere, denne sæson. Nu skal jeg lige sige at kulde/blæst er en skidt kombination i forbindelse med mine gigt plagede hænder/krop – så jeg kommer ikke udenom handsker nogle gange – jeg er nød til at forblive varm for ellers får jeg de mest ulidelige smerter i leddene.

12. maj og handske dag

 

Generelt er mine gigt symptomer i udbrud for øjeblikket – men jeg tror aldrig jeg har haft så meget tøj på i mands minde så langt henne på året.

 

 

Tidligt en søndag morgen

by

I dag er det mors dag – men det mærkes ikke her og sådan har jeg det også bedst med det. Jeg har den holdning, at jeg er mor hele året rundt – det skal den ene dag om året ikke “ødelægges” med. Jeg har ikke noget behov for at blive fremhævet, forkælet, modtage blomster osv.

I dag er altså ingen undtagelse – uanset om det er mine egne sønner eller det er mine firbenene “sønner” – så er jeg der når behovet opstår.

Min ældste beagle Oscar har haft mave vrøvl nogle dage og i dag vækkede han mig med et højt gø ude på trappen – for han havde behov for hjælp.

Søndag morgen vil man jo gerne sove lidt længere – men sådan blev det ikke i dag. Jeg måtte hurtigt op kl. 7:45 og ud med kræet – for han havde det ikke helt godt.

Vejret er jo rigtig godt lige nu – så jeg satte mig i en havestol for at  vågne op ude i haven – mens Oscar rendte rundt og gjorde det han skulle.

 

hvid syren
det er lige før den springer ud

 

early in the morning

 

en ikke helt frisk Oscar

 

 

 

 

Vi glædes trods alt

by

Jeg indrømmer med det samme – at dette år til nu har været virkelig tungt og nogle gange kunne man ønske sig tilbage til 2019 før alt det her kom flyvende ind over os alle sammen. Jeg mener naturligvis en bestemt virus (Covid-19)

Det er svært at bevare overblikket når man gang på gang kan læse eller høre om corona fra både ind og udland. Man bliver påvirket og selvom man lader som ingenting – så lurer det konstant i baghovedet – udover det er der også alle de retningslinjer der skal overholdes for at vi kan bevæge os nogenlunde rundt.

Året er allerede 4 måneder gammelt og alt har handlet om den her virus. Hr. Mand har haft fødselsdag. Mathias har om under en uge – og jeg har i maj. Selvom om det her ligger under overfladen – så holder vi vores mærkedage og vi sover også godt om natten!

Mathias har ikke ønsket noget stort – men  vi vil selvfølgelig fejre ham.

Tiden her lige nu minder om de april dage for 27 år siden hvor han kom til verden og alt bare var helt ny udsprunget – alle de dejlige grønne farver rundt om os – og det er lige nu der hele min fokus ligger – at naturen vågner til nyt liv og det er forår på kalenderen.

birketræet er sprunget ud

 

Hr. Mand er igen startet på arbejde – det skete i går – også derude bærer situationen præg af den “gæst” vi har på besøg lige nu. Der er lavet god afstand til den enkle medarbejder – ja selv i kantinen sidder de ved hvert sit bord og der er madpakker med hjemmefra – da meget derude stadig er lukket ned – blandt andet kantinen.

Jo meget er anderledes – det kan vi ikke komme udenom og jeg håber da at når vi når Simons fødselsdag i august – at landet ser bedre ud

 

Påsken 2020

by

Så nåede vi Påske og den er allerede halvvejs passeret.

Jeg har som skrevet tidligere været ude og planlægge mine indkøb, så jeg undgik for mange mennesker. I disse Covid19 tider skal vi forsat passe på hinanden – men det er desværre som om folk bliver mere ligeglade, med hensyn til at holde afstand – derfor handler jeg ikke længere hvor som helst.

I dagene op til Påsken fik vi afrimet vores frysere – både den store kummefryser i kælderen og den opretstående heroppe i køkkenet. Den arvede jeg fra min far og den er rigtig god til småtingene som man gerne vil have lige ved hånden.

Nu er der skabt plads i fryserne til at jeg efter Påske kan få købt kødvarer hjem online – så man ikke skal rende rundt så meget.

Jeg er muligvis havnet i en hysterisk lomme vedr. Covid19 og tager alle mine forholdsregler – og faktisk tror jeg den tendens er kommet for at blive – vi kommer ikke af med det her lige med det første og der vil gå rigtig lang tid før jeg – hvis nogensinde – vender tilbage til normalen.

Vi er alle samlet her hos os. Får lidt godt at spise og går ture med beaglerne – men ellers holder vi os her på matriklen.

 

tulipaner

1 2 11