Categotry Archives: Udfordringer

Julen er forbi

by

2. juledag går på hæld og Julen er forbi så småt.

I morgen bliver Juletræet “plyndret” for pynt – det er kun lysene der bliver på – da træet bliver stående til vi er på den anden side af Nytår. Jeg pakker alt julepynt væk. Nisserne der har “boet”  i juletræet sendes på depot til næste gang. Jeg fjerner også nisserne og de svenske lysestager fra køkkenvinduerne. De julerøde gardiner bliver til jeg er færdig med de blå jeg knokler på med. Jeg mangler kun 3 lapper i at have til begge vinduerne og håber jeg når at få dem lavet til vi er lige inde i det nye år.

Det har været nogle hyggelige, stille og rolige dage i familiens skød. Nu skal Nytåret overståes af hensyn til beaglerne. De er begyndt at skyde af her hos os, hvilket jo først er lovligt fra i morgen – men det skider folk højt og helligt på. Heldigvis hjælper Adaptil halsbåndet rigtig godt på Oscar og Darwin – men det er jo den første Nytårs aften uden Charlie – så jeg er lidt spændt på hvordan de forholder sig når det rigtig går løs.

 

Jeg når det

by

For nogen tid siden skrev jeg at jeg ville hækle cafe gardiner i julerød som skulle op og hænge i køkkenvinduerne senest 1. december. Nogen tid efter skrev jeg igen at jeg på grund af mine hænder og arme måtte skrinlægge opgaven.

Jeg har holdt en længere pause fra hækleriet – men pludselig tog pokker ved mig – for jeg havde jo fået den ene side færdig til det ene vindue – jeg manglede bare 5 lapper i at kunne hænge det op i vinduet ud mod gaden. Det andet vindue måtte stå over – her er der “bare” udsigt til vores cykelskur og det kunne jeg udsmykke med noget andet.

Jeg kan nu i ro og mag få gardinerne færdige til den anden siden til næste Jul.

Jeg har også nogle blå på vej som skal op at hænge efter Jul og Nytår. Her har jeg til det ene vindue og nu kan jeg begynde at lave til det andet. Jeg skulle nok kunne nå en del i løbet af december.

 

I morgen kommer de røde cafe gardiner op i vinduet ud mod vejen og så skal jeg have fundet mine nisser og jule belysning frem som skal pynte i vinduet.

Jeg er faktisk stolt over det jeg har nået – på trods af mine dårlige hænder, fingre og arme  :D

 

Mortens aften 10/11-18

by

Hr. Mand kom med ideen for nogen tid siden – om at vi skulle prøve at spise confiterede andebryster. Jeg besluttede så at det kunne vi godt. Vi havde jo hørt rundt omkring fra at and på den måde skulle være særlig lækker. Nogen kalder det ligefrem for det gode guld når and eller andet kød confiteres i andefedt.

Jeg begyndte forberedelserne allerede i mandags – hvor jeg “fedtede” derud af med andebrysterne dækket af andefedt. De fik ca 3 timer på low i “Fru Potte”  og derefter kom de over i en bøtte som så blev opbevaret i køleskabet til i dag hvor vi så skulle spise dem.

 

I dag skulle det så stå sin prøve – om det her var noget. Jeg indrømmer jeg var skeptisk – men skulle da prøve det. Andebrysterne blev “gravet” frem og det meste fedt fjernet og så var fidusen jo at selve skindet skulle blive ekstra sprødt og lækkert. Vi skulle have ovnbagte kartofler/gulerødder til. Sovsen havde jeg købt færdig.

Jeg må sige – jeg er blevet slemt skuffet – jeg havde virkelig forventet en hel del mere af al det arbejde jeg faktisk har brugt på at fremstille de her andebryster. Selve kødet er dejligt mørt efter de 3 timer i “Fru Potte” –  grønsagerne var gode – men så ophørte al andet også.

Jeg syntes ikke nu – set i bakspejlet at – det er pengene værd – og da slet ikke al det arbejde der ligger forud med at “koge” brysterne i fedtet. Det har været et fedtet arbejde og huset har stinket af andefedt – faktisk så meget at jeg slet ikke tror der kommer en and på banen til Jul. Jeg væmmes faktisk af tanken – længere er den ikke  :cool:   :;

Ud over det kan jeg se at det bestemt ikke er en spise for mig da min diabetes har vist tænder – og det er det – ærlig talt ikke værd. Vi spiste det – men de store udbrud – som “nøj det er bare godt” – og det “smager MUMS” som drengene ofte siger – det udeblev. Så stor skuffelse herfra og ikke noget vi smider penge efter igen.

Desuden har vi nu også en beagle – Oscar – som under ingen omstændigheder må få noget med and – da det er konstateret – at han ikke tåler AND.

 

En tam fornemmelse

 

 

Den første sne oktober 2018

by

Så faldt den første sne lige på falderebet til november måned. Det er vist på tide havebænken kommer væk nu.

Kom lige til at tænke på den 28/10-13 hvor Stormen Allan raserede Danmark mellem d. 27-28/10. Husker stadig at alle min fars hegn var væltet og vi måtte til at sætte det op igen – det var lige 5 dage efter han var blevet bisat.

 

Her fra i dag

Oktober måned 2018

by

Oktober er kommet og næsten gået igen. Jeg kan se der er gået 1 måned siden mit sidste skriv herinde på bloggen.

Oktober måned er altid en lidt svær måned – for den bærer nogle ar på sjælen og i år er der tilføjet endnu et.

6. oktober er fødselsdagen for min “papmor” – hun ville være blevet 87 år

16. oktober er dagen for min fars død – han har nu været borte i 5 år

22. oktober er fødselsdagen for min elskede Charlie mus – som jeg mistede i marts. Han ville være blevet 14 år, denne gang.

22. oktober er også dagen hvor min far blev bisat for 5 år siden.

23. oktober er 50 års dagen for den hofteoperation jeg fik foretaget tilbage i 1968

og i dag 27. oktober er årsdagen for min “papmors” død for 6 år siden.

31. oktober er det Halloween – eller som det retteligt hedder Alle Helgen.

November d. 1 – markere – at det er 4 år siden jeg mistede min storebror – at det er 6 år siden min “papmor” blev bisat – at det er 5 år siden vi lagde min fars urne ned på kirkegården.

 

Det er med andre ord lidt hårdt at komme igennem disse mærkedage – men man går jo igennem og ud på den anden side. Det vil blive lidt lettere når vi er kommet over den 1. november.

 

Her kan jeg begynde at tænke på den kommende højtid – Julen, og der er allerede planlagt lidt forskelligt som vi skal prøve af hvad mad angår. Således skal Mortensaften være en prøve dag som måske skal anvendes i forbindelse med juleaftens måltid. Det kommer jeg nærmere ind på senere. Jeg kan dog afsløre at det omhandler noget med ande fedt.

At Julen er synlig har vi vist alle fundet ud af. Der er kommet julepynt mv. til salg i butikkerne – hidtil har jeg som altid undgået at lade blikket falde på det – det kan tids nok komme. Men Julen rører alligevel lidt rundt i mig – det er jo lidt svært at undgå ikke at blive helt påvirket.

Helbredet kører nogenlunde – men med det køligere vejr er der indtrådt  problemer med hænder og arme igen, ind i mellem – ligeså snart kalenderen står på efterår, så sker der noget mere på det område. I dag er jeg således ramt i begge mine arme, albuer, hænder, fingre, kraveben og skuldre – så er der kun et at gøre at tyde til smertestillende medicin, så det er til at holde nogenlunde ud. Jeg nægter at lade mig knække – men med de skader jeg efterhånden har er jeg ikke længere i tvivl om at det er leddegigt. Blot kan man ikke finde gigt i blodet – men efter at have nærlæst behøver det ikke altid at være til stede. Jeg vil derfor i relativ nær fremtid få lavet en henvisning til en reumatolog – for det snød de mig jo for nede på Kolding sygehus.

Simon har været hjemme et par gange i løbet af oktober. Hans bo situation kan stå til at skulle ændre sig, da det boligselskab han har leje hos skal renovere de lejligheder han bor under. Det betyder genhusning og tilbageflytning – hvilket jeg ikke tror vil være godt for ham – så vi skal måske ud i at finde en anden lejlighed til ham. Han er heller ikke selv meget for at skulle genhuses.  Det er ikke noget der lige står for døren – men det ligger derude i nær fremtid.

Når Simon er hjemme er det ekstra hyggeligt at hele familien er samlet – så spiser vi lidt god mad og hygger med film om aftenen – får en masse snakket igennem og så nyder Simon enormt meget samværet med beaglerne, som han hygger sig med og går ture med. Nogle gange tror jeg også at han nyder det ekstra, at han er hjemme hos mor og far, det vidner hans søvn mønster om.

Oscar er kommet sig fint over sin operation i september. Han fik dog et tilbage fald med sine ører og analkirtler grundet at hans stofskifte tal faldt en del. Han er nu sat op i medicin og har fået det godt igen. Det bliver nok snart tiden hvor vi skal til at finde de varme trøjer frem til beaglerne og de er begge to i forebyggende  pote”behandling” – da de får smurt poterne med Helosan så de bedre kan stå den kommende vinter igennem. Det er noget der startes op på i den første del af efteråret.

den første frost
Det er blevet efterår
Oscars operations sår

Er gået helt i hundene

by

Forstået sådan at alt handler om mine beagler  :mrgreen:

Det er jo således at den ældste af mine beagler har en stofskifte sygdom – som kan drive noget af et mareridt frem – for det handler endnu mere om at den mad han får er så ren som muligt. Det er derfor næsten endegyldigt slut med div. tør foder typer og i stedet er både Oscar og Darwin nu overgået til rigtig hjemmelavet mad. Det var i første omgang den rolle “Fru Potte” skulle spille – at producere deres mad. Og det har til nu været en succes og et kæmpehit hos beaglerne.

I morgen skal jeg producere kød suppe – som Oscar og Darwin fremover skal have som “gluccosamin” tilskud – det er den rene råvare og det glæder jeg mig meget til at prøve af.

Jeg har med andre ord læst og studeret på sammensætninger af de forskellige opskrifter rundt omkring på nettet – når det handler om mad til hunde. Rå fodring er ikke inde i billedet – netop grundet Oscars stofskifte – maden skal være tilberedt. Jo mere jeg har læst – jo mere forvirret er jeg blevet – så jeg har opgivet og valgt at stole på mig selv i den retning – og det er det blevet meget bedre af.

 

Udover det kæmper jeg en kamp for at blive – om jeg så må sige – kampdygtig igen – for de seneste 3 uger har jeg haft en del rygproblemer som har sendt mig til tælling. Det har kostet div. smertestillende og andre hjælpemidler –  det her har jeg ikke lige tid til – men hvem har det? Det er rigtig træls når noget ikke fungerer og griber ind i din dagligdag. Der er dog bedring – så håbet er tændt. Jeg kæmper mig igang hver eneste dag og får gået mine ture med beaglerne – smertestillende – varme og bevægelse er vejen frem.

Jeg har nu helt opgivet projekt – garn – for hver eneste gang jeg griber hæklenål eller strikkepinde – så skal jeg bruge flere dage på at få mine hænder helet op igen – bare fordi jeg lige skulle prøve. Heldigvis er der da så mange andre ting at fordrive tiden med  :cool:   Det værste er dog alle de kasser jeg har stående med garn – det ved jeg ikke lige hvad jeg skal stille op med  :-S

Jeg nyder efteråret som nu er kommet og den køligere luft – det er dejligt at gå tur i når den friske luft står om ørerne på dig og du kan komme ind i varmen til en dejlig varm kop kaffe – det er jo ikke at kimse af. I forbindelse med kaffen har jeg for første gang ytret mig om en mulig julegave  min familie kunne give mig – nemlig en Beagle mug (kop)  :lol:

 

 

 

Jeg slipper nu alt

by

og koncentrer mig om at styrke mine hænder og håndled endnu mere. Håndarbejdet er lagt på hylden og jeg har taget bøger, puslespil og farver frem – som ikke er så belastende for mig. Udover det har jeg kastet mig mere over mine spil på PC’en.

Der skal være kræfter til at gå med mine beagler og gøre de mest basale ting i huset, som tøjvask og lign. Hr. Mand eller Mathias må svinge støvsugeren – for den kan jeg heller ikke bruge.

I det hele taget skal jeg ikke vride i mine fingre/håndled med forskellige redskaber – det gælder også opvask – når jeg skal sætte servicen på plads – så skal det foregå med begge hænder. Jeg tænker enormt meget over hvordan jeg grundlæggende belaster mine fingre – herunder led og sener. Der er ingen tvivl om at mine sener er meget dårlige og et enkelt vrid er nok til at udløse en krise – så der skal passes på.

Jeg har fået anskaffet nogle håndvægte – som skal hjælpe med at styrke mine håndled – jeg er startet på halv kilo vægt – det kan jeg lige klare at øve med ca 1 min. tid. Der vil være langt til jeg kan klare 1 kg – men det håber jeg jo med tiden kommer til at kunne ske.

 

1 2 3 7