En hård tid

Nej – jeg er slet ikke mig selv og det varer en rum tid før jeg kan se en ende på det.

Jeg har mistet min elskede Charlie og lige nu er det så hårdt for os allesammen. Det har i den grad slået benene væk under os – for Charlie var ikke “bare” en hund – han var Charlie og noget helt specielt.

For at det så ikke skal være løgn fik jeg i aftes at vide at vores opdrætter også har mistet en elsket beagle – hun hed Tilde og hende har jeg mødt nogle gange. Hun døde lidt på samme måde som Charlie og faktisk kun ca. en uge efter ham – lidt uhyggeligt.

Sidste uge gik jeg rundt i en døs – gjorde det jeg nu skulle og heldigvis har vi Oscar og Darwin – selvom det lige nu ikke er helt det samme. Jeg har forsøgt at bevare den glade tone over for dem og kan mærke de godt ved noget ikke er helt som det plejer. Denne uge her har været den værste – jeg har skiftevis tudet og haft en kort lunte – hverdagens trummerum er forkert og han er i mine tanker konstant. Hver aften jeg går i seng – står hans kurv der ikke længere – men pr. automatik passer jeg på med at svinge benene ud når jeg skal op, at vane for ikke at træde ned i kurven, med Charlie i, der jo har stået der i flere år, da det var der han sov om natten.

I dag har dyrlægen ringet – at Charlies urne er kommet tilbage. Aftalen er at vi henter ham på mandag – da Oscar skal have taget en blodprøve for sit stofskifte. I løbet af weekenden vil jeg lave plads til urnen hvor den skal stå fremover.

I går var jeg hos lægen – med henblik på det videre forløb omkring min insulin – for det er nogle gange næsten umuligt at tage den når mine hænder har det dårligt – så er det så svært at presset stemplet i bund på pennen. Udover det skal jeg også have kigget på mine hænder og arme. Det kan nemlig været alt lige fra springfingre – carpel tunnel syndrom – gigt af en eller anden art – eller fibromyalgi – Jeg har en kusine der har fibro – så hvorfor ikke? – nogle symptomer kan tyde hen på det – men jeg håber det ikke. Min læge er generelt bekymret med henblik på en operation – grundet min diabetes – men alt det må sygehuset finde ud af.

I dag fik jeg besked fra Kolding – at jeg allerede nu på tirsdag skal til samtale vedr. mine hænder. Hr. Mand har ferie i næste uge – så han vil tage med som støtte – for støtte har jeg brug for pt. For jeg brød jo sammen ude hos min læge – som måtte bruge ekstra tid på mig. Der har også været så mange ting de senere år – nære familiemedlemmer jeg har mistet – Hr. Mands cykeluheld i 2015 – hans galdeblære og nu det brækkede kraveben – sidst men ikke mindst tabet af Charlie.

Jeg skal også til samtale på diabetes afd. i Kolding   vedr. det videre medicin forløb. Lige efter påske skal der tages nye blodprøver og så må vi se hvad der sker på det plan.

Bolden ruller med andre ord videre – og jeg følger jo med strømmen trods alt.

Charlie 22/10-2004-8/3-2018

Jeg har ikke så mange ord – men enorm mange føleser – jeg er så ked af det – så trist selvom jeg vidste dagen ville komme.

 

Vores højt elskede Charlie er død her i aften 8/3-18

Han blev 13½ år og hans død kom meget akut fra time til time.

Selvom vi hastede til dyrlægen omkring kl 21 stod hans liv ikke til at redde. Han var næsten væk da vi nåede frem.

Han er nu hos dyrlægen – han vil blive kremeret og vi får hans urne hjem. Urnen vil stå herhjemme hos os til vi beslutter at tiden er inde til at slippe ham.

Vi vil savne ham rigtig meget – hans engleblide sind – hans snak og finurligheder – som vi ved vil blive gode minder når sorgen har lagt sig.

Vi er alle i chok og der går nok nogle dage før det går helt op for os.

Vi har i aften hentet Simon herud. Simon er/var MEGET knyttet til Charlie – det var i høj grad hans hund og han er naturligvis fuldstændig knust ligesom os andre. Hr. mand tager fri fredag og mandag – så vi har nogle dage at få snakket forløbet i gennem.

 

Rest in Peace our beautiful Charlie – you will forever be in our hearts. Du var i sandhed en Ticket to trust (stambogs navn) – a beautiful soul and spirit

 

Det bliver ved

Mandag i dag – den 5/3

Vi er igen ramt af massiv snefald – det har ramt det meste af landet. Allerede i går aftes sagde Hr. mand at han ikke ville køre på arbejde – men arbejde hjemmefra. Desuden skulle vores bil til service og de lånebiler de har på værkstedet er ikke udstyret med vinterdæk – så det gav ligesom sig selv.

Værkstedet er beliggende i den anden ende af byen – normalt tager det under 15 min. at køre dertil. Men i dag tog det 40 min – på grund af snefaldet !! – bilen skulle være derude 7:30 – men han ankom først dertil 8:20. Han var hjemme igen lidt over 9 – da de kørte ham hjem. Så bil kørsel ligger ikke ligefor i dag. Kursus i Odense i aften er af samme grund også aflyst – der er ingen grund til at tage unødige chancer.

 

Beaglerne har ikke været ude og gå – jeg går ikke med alt det salt der smides over det hele – det skal mine hunde bare ikke gå i. De kan heldigvis finde ud af – at lave det de skal i haven – så en dag med at springe over går jo nok ;)

Da vi nu sådan er “sneet inde” – så har jeg været i gang med med at bage brød :D Nøjj jeg glæder mig til hjemmelavet brød på sådan en snevejrs dag. I aften står den på pizza – da jeg heldigvis lige fik købt sådan nogen i går jeg var ude og handle.

 

Mine hænder fungerer nogenlunde – men det skyldes at jeg de seneste dage har taget dobbelt dosis smertestillende – for det har været rigtig slemt og jeg holder det bare ikke ud mere. Jeg har brug for at kunne bruge mine hænder – det andet slider mig i stykker, gør mig gnaven og irriteret, hvilket ikke er til at leve med.

Jeg skal til læge senere på denne måned – og nu skal der så gøres noget i forhold til det her – ikke at de kan gøre det store – men jeg skal have undersøgt mine hænder – det gik jo i vasken grundet Hr. Mands galdeblære problem – sidste år og så er tiden bare gået.

 

mere sne 5/3-18

Og ham her er jo ikke til at stå for :)

nybagte grahamsboller til kaffen :)

En vinter der vil noget

Som varslet er Trekantområdet druknet i sne. Det værste er dog kulden – Kors mine “gamle” knogler kan bare ikke tage det. Tidligere gik det lettere – men nu! Jeg kan simpel hen ikke holde det ud!

Vi har haft svingene temperaturer mellem – 5 og -9 om dagen men vinden har nogle gange været mellem – 12 til – 20 – og vind har der været MEGET af.

I går faldt sneen så – og gå turene med beaglerne hørte op. Det var kun Darwin der lige var på en hurtig runde i ført den tykkeste trøje jeg kunne finde til ham. Bagefter gik Mathias og jeg i gang med at rydde matrikel og fortove for sne. Vi blev hurtig enige om at der kun skulle ryddes 1 farbart spor – vi har 3 rækker fliser på det længste stykke og så er der også alt det nede bagved mod vores garage. Her må jeg indskyde at det ikke er sjovt at bo på en hjørnegrund – når vejret bliver sådan. Vi vidste jo der ville komme mere sne og det ville fyge i løbet af dagen – så 1 spor blev gjort klar til at folk kunne passere på. Ud over det skulle der ryddes så bilen kunne komme ind på plads – for Hr. Mand var jo (selvfølgelig) kørt på arbejde – men det var før vejret forværrede sig og det havde han ikke skænket en tanke, at det ville blive sådan.

Jeg vil skyde på vi har fået mellem 5-10 cm sne – som nu fyger frem og tilbage derude.

Hele dagen igennem holdt vi os opdateret med trafikken – for han skulle jo hjem igen! Der skete et stort trafik uheld som implicerede 23 biler og lastvogne – i retning af Fredericia – vi var godt klare over at bivejene ikke kunne bruges – men han fik sig sneglet hjem – og i dag er han blevet hjemme og arbejde, for situationen er stadig den at trafikken mod Kolding er usikker.

Jeg fik mig lige sneglet hen i den lokale brugs i dag og fik handlet til og med i morgen også – så må vi bare se hvordan vejr og trafik situationen arter sig.

Simon har fået besked på at han IKKE må gå i klub – så vi undgår unødig kørsel.

Beaglerne er løbene blevet luftet i haven – det er træls at skal pakke sig ind i panser og plade hver gang – men sådan må det være lige nu. I eftermiddag tiggede Charlie om en tur. Han blev pakket ind i sin røde Hurtta frakke – men for pokker hvor den lokale bolig forening rutter med saltet – det ligger i store klatter og jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg måtte redde Charlies poter fordi han fik salt og sne op mellem trædepuderne – og den der kemiske reaktion – det gør dæleme ondt :(

Vinden var her i eftermiddag blevet kraftigere så det var bare så koldt – da den kom fra nordlig retning. Ikke 10 vilde heste får mig ud mere i dag ;)

græsplænen er forsvundet

vinter 2018

 

I udkanten af Februar

Februar er snart gået og en ny måned melder sin ankomst. Jeg aner lyset er ved at komme tilbage – man mærker tydeligt at dagslyset har vundet mere indpas. Det føles dejligt at det går den rigtige vej – og den rigtige vej er det også ved at gå for os her.

Hr. Mand er på vej i bedring – omend vejen stadig er lang – så er de smertestillende piller på retur. Det skadede kraveben gør stadig knuder – for armen virker ikke som den skal – men han kan nu selv gå i bad og tørre sig – samt komme i tøjet – selvom det tager lidt længere tid – så er det et stort skridt på vejen. De lettest tilgængelig ting som at smøre en mad og lave kaffe kan han også selv gøre nu. Armen bliver trænet med reb trissen nogle gange i løbet af ugen og det river op i smerterne – da skulderen så bliver brugt på en anden måde.

Udover det har han deltaget i 3 dages kursus på sit arbejde – blev hentet og kørt hjem af en kollega. Det var nogle hårde dage og han var træt når han kom hjem.

Han har været ude og køre et par ture i bilen – blandt andet ud til Simon og til genoptræning – hvilket gik fint. I mandags kørte han til Odense for at påbegynde en ny omgang kursus – også det gik fint.

I denne uge er han startet op med at arbejde herhjemme fra og i morgen fredag vil han køre på arbejde og se hvordan det går. På hjemvejen skal han hente Simon, da han gerne vil herud på weekend.

Vi tager stadig en dag af gangen – og der vil givetvis blive dage hvor han sikkert må arbejde hjemme fra – men han er i gang så småt.

 

I ugens løb har jeg igen haft massive problemer med mine hænder – de har været så hævet, røde og gjort ondt af pommeren til – helt op i mine kraveben har det været slemt. Jeg har hver dag taget dobbelt dosis smertestillende – for kan jo ikke bare sidde der – når der er 3 beagler der skal luftes – indkøb der skal foretages – og mad der skal laves – så jeg har været godt brugt om aftenen. Jeg måtte dog aflyse Charlies dyrlæge tid, da jeg simpel hen ikke evnede at køre bilen derover. på grund af mine arme.

Vi har også i ugens løb mistet en Prins – selvom det var ventet – så bliver man alligevel påvirket, så også det har vi alle fulgt med i.

Weekenden vil vi tilbringe sammen og så må vi se hvordan Hr. Mand får det til at fungere – under alle omstændigheder SKAL jeg til dyrlægen med henholdsvis Charlie og Oscar – da de skal helbreds checkes – Charlie er jo en ældre herre og den enorme fedtknude han har fået giver mig en del bekymringer. Oscar skal have checket sit stofskifte tal – det er nemlig vigtig han får den helt rigtige dosis medicin hver dag.

Vinter haven

 

Vinteren skulle jo være tilbage i næste uge – så det betyder igen at beaglerne skal i frakker – håber dæleme ikke der kommer alt for meget sne.

 

Det her

er EN af grundene til at jeg IKKE kan/vil have taget blodprøver hos min læge

 

Blod udtrækning (8/2-18)

 

Og en tidligere gang

 

Tidligere blodudtrækning

 

Det ældste billede er også i forbindelse med blodsukker kontrol og taget på et tidspunkt hvor vi skulle til en større fødselsdag og hvor jeg måtte tage afsted i ført langærmet selvom det var høj sommer – kors jeg var bare gal.

Sådan er det hver eneste gang jeg få taget blodprøver hos min egen læge – så ender jeg op så jeg ikke kan være bekendt at vise mine arme frem – for hvad vil folk tro? Har også fået en del spørgsmål gennem tidens løb.

Min læge har næsten lige fået ny laborant – det var første gang hun skulle tage blodprøver på mig i torsdags – og jeg må endnu engang konstatere at hun heller ikke kan finde ud af det – GRRRRR

Når jeg har været på sygehuset – har jeg aldrig haft blodudtrækninger bagefter – så jeg overvejer at næste gang må jeg tage turen til Kolding – hellere det end se sådan ud i flere dage efter.

Uge 6 2018

Der er ikke sket så meget nyt – andet at kulden virkelig har sneget sig ind på mig i denne uge. Det har været rigtig koldt – så mine gå ture er blevet noget afkortet – dels fordi kulden bed sig godt fast og dels fordi at beaglerne jo frøs – selvom de havde frakke/trøje på – så er de jo længere nede ved jorden end jeg.

Jeg har haft mega problemer med mine hænder/arme – men det skyldes jo at jeg er den eneste som kan lave tingene – og det har altså været en hård omgang til nu. Jeg har også været nede og få taget blodprøver – blodsukker kontrol. Udover det har jeg kørt Hr. Mand til genoptræning – handlet med Simon og fredag hentet ham herind på weekend.

Hr. Mand fik klippet trådene i mandags og efterfølgende røntgen billede viste at det går fremad.

 

Der bliver et ar

Alt i alt går det fornuftigt – men det kniber med at sove stadigvæk – da han ikke kan ligge på nogen af siderne – og sove på ryggen er ikke en succes en hel nat – så stolen i stuen danner rammen om hvileplads også. Generelt er trætheden det værste – men det skyldes også at han jo er så inaktiv på grund af den skadede skulder.

Det er nu 3 uger siden kravebenet brækkede – men dog et løfte om at tiden heler – og det er bare det der skal ske – at tiden går. Vi har fået fremsendt en reb trisse som man bruger til at træne skulder skader med – den bruger han ind i mellem og det sætter blodomløbet i gang og giver nye smerter – men det skal gøre ondt før det kan blive godt.

Nu ser vi frem mod en ny uges udfordringer – mens vi slapper lidt af i weekenden.