Den røde tråd er fundet

Advarsel: Langt indlæg

De som har fulgt med ved nok at jeg har haft rigtig mange problemer med mine hænder, arme, muskler, sener, skuldre – sågar hele kroppen ind i mellem. Arme og hænder har dog generelt været værst.

Mystiske smerter – som kom og gik – fingre der gik i lås og dermed ikke kunne bruges – hævelser, betændelse, knuder i led og sene vedhæftninger – soven/snurren i hænder og arme – nakkesmerter der truede med at tage livet af mig og en ekstrem hovedpine i perioder – hedestigning i ansigtet – feber og generelle influenza symptomer – som også satte sig i mine knæ i sær på ydersiden og gjorde at jeg dårligt kunne gå. Tankerne ledte hen på gigt af en eller anden art – leddegigt blev foreslået at 2 forskellige læger. Dette er jeg udredt for nu! INGEN gigt eller nogen som helst tegn på det. Jeg er scannet – jeg har fået taget tonsvis af blodprøver – altsammen forgæves. Jeg er færdig behandlet på Kolding sygehus da de ikke kan finde årsagen til mine mange problemer – heller ikke min egen læge. Jeg har været så langt ude at jeg har været tæt på at opgive det hele – og det er virkelig grimt at stå på kanten og beslutte om man skulle hoppe eller ej! Så ja jeg har været drevet virkelig langt til havs.

Jeg er med andre ord opgivet af lægerne – for de kan ikke forstå noget som helst og dermed er jeg overladt til mig selv – og jeg har nu fundet den røde tråd! Jeg skal med det samme sige at jeg er virkelig vred på lægevidenskaben – som hævder de er så dygtige – men alligevel så skal læger bruge beviser for at de eventuel kan komme med en diagnose – og beviser findes der ikke rigtig nogen af – udover mine mærkelige anfald som kommer som et lyn fra en klar himmel.

Jeg har googlet og googlet – og intet fundet på danske netsider – men så søgte jeg på engelsk: tendon pains due to estrogen  – hovsa – hvor fik jeg lige det fra?? Sene smerter som følge af østrogen

Og ja her kom der rigtig mange hits op – jeg læste, læste og atter læste – og gør det stadigvæk. Jo mere jeg læste – jo mere steg håbet og jeg er nu ret sikker på at tråden er lige for næsen af mig. Alle symptomer passer.

Når jeg ser tilbage – udfra det jeg nu har læst mig til – så er det soleklart – det handler om overgangsalder. Tidspunktet passer perfekt. Overgangs alder forbinder mange med hedestigninger og følgende er sakset fra Netdoktor

Antal kvinder Gener som sikkert skyldes hormonmangel
75 % Hedestigninger
Svedeture, nattesved
Søvnløshed
Hjertebanken
Blødningsforstyrrelser
25-50 % Tørre slimhinder i skeden
Smerter ved samleje
Kløe og udflåd
Naturlig vandladningstrang
Urininkontinens
Hyppigere blærebetændelse
45 % Hjerte-kar-sygdomme
25-40 % Knogleskørhed – hyppigere knoglebrud —–

 

Der nævnes INTET om smerter i muskler, sener mv. Hvorfor det naturligvis giver sig selv at man ikke tænker at det kan være en årsag. Det eneste jeg har haft af ovenforstående er blødningsforstyrrelser – hvor mine perioder en overgang blev så kraftige at jeg ikke engang kunne forlade huset – dette stod på ca. ½ år og så kom det aldrig mere igen. Mine smerter i hænder osv. begyndte at opstå ca 5 år senere efter at mine perioder var ophørt – og hvor jeg begynder at bemærke at mine fingre hæver op og stivner til – det var tilbage i december 2013. Disse tilstande er så forsat op til nu (2018) hvor jeg skriver disse linjer.

Da jeg googlede på engelsk – dukker det her op: https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0960076017301590   

 

https://www.34-menopause-symptoms.com/joint-pain.htm

 

 

 

Ja så faldt tiøren – da jeg læste disse sider. Jeg har i skrivende stund ikke talt med min læge – jeg ved ikke om jeg gider bringe det op – for jeg er naturligvis ikke så glad for disse “eksperter”. Hver evig eneste gang der sker sådanne ting – så falder tillids barometeret og det er pt. så lavt som noget kan være.

 

Jeg er i gang med med at træne mine sener og muskler – jeg tager en masse kost tilskud og lige nu i skrivende stund er der et gennembrud af mærke. Jeg tror ikke jeg nogensinde bliver fri for disse symptomer jeg har – og jeg har dem ALLE. Der skal trænes og passes på og sørges for at jeg husker alle mine kost tilskud. Jeg har gået i henved 10 år mere eller mindre med disse symptomer som i starten var svage – men så blev værre og værre. I starten tror man at man bare har overanstrengt sig og slår det hen – så går det godt en periode – indtil næste gang – og næste gang – frem til hvor man står med det egentlige problem.

Jeg er rigtig glad for at jeg er nået hertil nu – Jeg har fået håbet tilbage – jeg har fået noget at arbejde ud fra – og ja nogle gange må man være sin egen læge!

 

Jeg kommer med opdateringer når jeg har nyt omkring mine problemer.