I gang

Der er fastsat mål for den undervisning som børn i Danmark skal modtage. I nogle retninger er det en forsikring om at alle børn får viden og færdigheder som de senere kan bruge i deres voksenliv. Dog er den viden ofte så langt fra børns interesser at mange ikke følger med, eller ikke forstår den undervisning de modtager i skolerne, fordi børnene ofte ikke ved eller forstår hvad de skal bruge det til.

Når man hjemmeunderviser kan man med fordel tage udgangspunkt i sit barns interesser, så lysten til at lære skærpes. Man kan bruge alternative indgangsvinkler og lade barnet selv have en indflydelse på det som læres om, især hvordan det gribes an. Et barn som er interesseret i det som det skal lære ,vil være aktivt, motiveret og nysgerrig. Den viden barnet får i sidste ende vil være tilegnet – ikke tillært.

Udenfor vores vinduer ligger der en masse viden, hvis vi ellers er obs på at få øje på den. Matematik f.eks. findes overalt i vores hverdag. Eks.vis kan nævnes når man handler ind i supermarkedet. Her kan man fortælle barnet om priser og man kan regne ud hvad man kan spare ved at købe en vare frem for en anden. Hjemme kan man måle sit hjem op. Hvor stor er stuen i forhold til barnets værelse, eller hvilke vinduer er de største i hjemmet?. Køkkenet er også et oplagt sted at bruge matematikken, når man bager hvor man skal måle mel, æg, sukker osv. eller regne ud hvor mange pandekager man kan få af den portion man har bagt. Den første brøkregning kan være en plade ritter sport chokolade som man deler til eftermiddags hyggen. Hvor mange gange kan man dele sådan en plade?

Inden man farer af sted for at købe alverdens undervisningsmateriale bør man undersøge hvad barnet kan og cirka hvor det ligger med hensyn til læsning, skrivning osv. Den nemmeste måde er at kigge på hvad barnet interessere sig for, er det Anders And eller er det Fantasy bøger og her er biblioteket et oplagt sted. Dernæst finder man ud af hvordan det står til med at skrive eller stave. Kan barnet tælle? Har det forståelse for tekststykker? almindelige plus/minus stykker? Multiplikation/division? osv.

Man kan også arbejde i temaer/projekter hvori de fleste fag kan indgå. Denne form kan nogle gange være at foretrække som hjemmeunderviser da man kommer vidt omkring i den faglige del.

Eksempel: Vi har valgt Kina

1) Man kan læse om Kina (dansk/samfundsfag/historie)

2) Man kan regne ud hvor stor Kina er og hvor mange indbyggere der er (matematik)

3) Man kan lave kinesisk mad (hjemkundskab)

4) Man kan finde ud af hvilke dyr der er i Kina og hvordan landskaberne er bygget op (naturfag)

I undervisningen kan indgå TV, film, serier og dokumentarer. Børn med specielle behov kan have brug for hjælpemidler for at styrke hukommelsen og her må man se på det enkel barns behov.

Socialisering:

Alle hjemmeundervisere er enige i at naturlig socialisering bestemt ikke ligner den skolen kan tilbyde.

Det er netop ønsket om at barnet bruger sin egen naturlige socialisering, som også ligger til grund for hjemmeundervisningen. Forældrene vil lade det være op til barnet selv at vælge hvem det vil være sammen med og hvornår. Børn behøver absolut ikke at være sammen med andre børn på sin egen alder. Man kan sagtens sprede det til både ældre og yngre børn, samt de voksne som er i barnets nærhed. Netop det at sprede så meget på den sociale del ligger der en masse indlæring og input i. Barnet lærer ved at være sammen med andre da alle har forskellige måder at håndtere forskellige situationer på. Tænk bare på hvor meget bedsteforældrene kan give ens barn. Ved at vælge bestemmer barnet selv hvad det vil bruge sin tid på, og hvilke mennesker det vil være sammen med og som de er trygge ved.

Mange mennesker stiller spørgsmålstegn ved om børn der hjemmeundervises nu også kan klare sig socialt. Når man “ser” på skolen generelt, så “ser” man jo netop en masse drillerier, mobning mv. Nogle mennesker mener endda at børn styrkes hvis de får et gok i nødden og det er godt at kunne slå fra sig. Disse mennesker som tænker sådan vil derfor også tænke at hjemmeunderviste børn ikke ville kunne klare sig i den virkelige verden – og alt det ligger langt fra den virkelige verden – for børn som hjemmeundervises lærer hvordan man omgås andre. De lærer at løse konflikter på en fornuftig måde og mobning og drillerier vil ikke blive accepteret i hjemmeskolen for her er alle lige.

Børn der udsættes for drillerier, mobning mv. bliver tværtimod udsat for svækkelse og dårlig selvtillid – noget der ikke findes i hjemmeskolen.

Når hjemmeunderviste børn klarer sig så godt socialt, kan det hænge sammen med, at de lever et almindeligt liv, hvor de leger og møder/omgås andre mennesker, voksne som børn, unge, ældre og dyr. Gennem forældrenes undervisning og vejledning lærer barnet en masse om sin verden omkring sig. Fra min egen erfaring med autisme børn, som jo netop er hæmmet på det sociale område, har jeg set hvordan mine drenge blev mere og mere sociale efterhånden som presset på dem tog af og de fik tiden til at kunne fordybe sig i deres interesser og bestemme selv.

Man kan lade sit barn gå i fritidsklubber, gå til svømning, gå til spejder og flere andre ting. Man kan tilbyde at hente og bringe legekammerater. Man kan hjælpe barnet med at finde mail eller pennevenner.

Mange hjemmeundervisere vil også gerne være i et netværk, så deres fælles børn kan finde sammen og have aktiviteter med hinanden. Det kan være rart for ens barn at møde andre hjemmeunderviste børn.

Comments are closed.