Dette vil omhandle børn og unge med normalbegavelse, eller højtfungerende som det også kaldes. Begge mine drenge er normaltbegavede og der derfor det jeg bedst kan forholde mig til.
Fra den internationale diagnoseliste skal følgende være til stede for at få en autisme diagnose.
1) Kvalitative afvigelser i gensidig social sammenspil
2) Kvalitative afvigelser i sproglig/ikke sproglig kommunikation og fantasibetonet udfoldelse
3) Begrænset og særpræget repertoire af aktiviteter og interesser
Disse tre funktionsforstyrrelser skal være til stede for at en diagnose kan stilles. Dertil kan så komme en række andre forstyrrelser som f.eks. mental retardering, specifikke indlæringsvanskeligheder, forsinket motorisk udvikling, tvangsmæssig insisteren på uforanderlighed, påfaldende optagethed af detaljer ved objekter.
Tre fjerdedele af de børn som har autisme er samtidig også retarderede. Gruppen af højtfungerende udgør den sidste fjerdedel. Denne del er altså normalbegavede og dette stilles ud fra en intelligensprøve. Man har vedtaget at når kvotienten er over 70, så er man normalbegavet.
Har man udtalte indlæringsvanskeligheder som det oftes forekommer hos en del af børnene vil man typisk blive tilbudt specialklasseundervisning.
Aspergers syndrom: Er dette syndrom lig med højtfungerende autisme? Dett ved man ikke præcis for der forskes stadig i hvilke ligheder der er mellem en asperger og en højtfungerende autist.
Autismeparaplyen dækker altså over en rækker forskellige syndromer. Blandt andet: Asperger syndrom, Infantil autisme, atypisk autisme, blot for at nævne nogle få. Årsagerne til autisme er ukendte, men der er international enighed i, at det er en hjernemæssig fejludvikling eller afvigelse som ligger til grund for tilstanden.
Jeg vil gerne anbefale følgende bøger: Anne Vibeke Fleisher: “Normalt begavede autistiske børn.” Liane Holliday Willey: “I skyggen af det normale”.
Temple Grandin: “Jeg er autist”, Gunilla Gerland: “Et rigtigt menneske”, Fransiscka Nielsen: “Jeg, Saga”
Min egen opfattelse af autisme, set fra mine drenges øjne, er at, verden ikke består af farver. I deres verden er alt sort på hvidt, og at man skal forholde sig til konkrete ting. Man er altid ærlig og reel, og kan ikke forstå hvorfor nogle folk, kan fyre en hvid løgn af, da man altid skal forholde sig til sandhederne. Tidsstyring og faste opgaver behøver ikke at ligge helt fast, men man vil gerne have at hverdagen går som den plejer uden for meget slinger i valsen. Sker der ændringer, så takles disse fint, når man får forklaret hvorfor disse ændringer finder sted. Sociale sammenhænge takles fint, men har den pris at man måske nok bliver drænet for energi, og dermed har brug for at trække sig tilbage for sig selv nogle timer efter. En aftale er en aftale, og bliver overholdt. Kan man ikke overholde aftalen, giver man besked om at noget andet er kommet i vejen. Som tiden er gået har jeg oplevet at ASF, har ændret sig radikalt hos mine drenge og jeg ser ikke problemer i sociale sammenhænge, hvor de er blevet meget gode til at meddele sig. Samtidig forholder de sig ærligt til tingene og “pakker” aldrig noget ind. Jeg ser ikke direkte social blindhed og jeg ser at de selv siger fra når ting eller episoder rykker for tæt på deres grænser, og det syntes jeg er den største sejr, at de siger fra, når de ikke længere kan eller orker at være på.
Man kalder også autisme for : social blindhed