Dysleksi betyder direkte oversat “vanskeligheder med ord” og mange anvender også betegnelsen “ordblindhed” en betegnelse de fleste kender eller har hørt før. Hver 10. dansker har problemer med at læse aviser og skrive beskeder. Indenfor denne gruppe har 2% alvorlige læse – og stavevanskeligheder. De har dysleksi.
Desuden viser undersøgelser at 80% af alle de børn som får en diagnose indenfor ASF ( autisme spektrum forstyrrelse) også har dysleksi og at det meget ofte er dysleksien som giver de værste problemer. Jeg selv er ingen undtagelse, da jeg siden mine barneår har kæmpet med dysleksi og følgerne deraf, herunder i sær på det sociale og verbale område. Jeg ville helt sikkert have fået en diagnose indenfor ASF hvis jeg havde været et barn i dag.
Det er derfor også dysleksien som har været det største problem for mine drenge og at den skulle “behandles” for at de kunne bevæge sig videre i deres udvikling. Set med mine øjne er dysleksi/autisme en forlængelse af hinanden.
Man har gennem de sidste cirka 100 år haft et kendskab til dysleksi, idet man fandt flere og flere børn som havde specielle vanskeligheder med at læse og stave. Man troede fejlagtigt at disse børn var mindre begavede og derfor gjorde man ikke særlig meget ved disse vanskeligheder. De fik den hjælp man nu kunne tilbyde i de store klasser, men ellers var børnene overladt til sig selv, og måtte klare sig så godt de kunne. Dette betød at rigtig mange havde følelsen af at være dumme og skille sig ud og være ubegavede.
I dag ved man at ordblinde mennesker ofte er højt begavede, men at de på mange områder ikke føler de hører til nogensteder på grund af disse vanskeligheder.
Man prøvede at finde ud af om ordblindhed skyldes et defekt X-kromoson. Der var noget der tydede på at et normalt X-kromoson var en forudsætning for at kunne udvikle evnen til spatial opfattelse (opfattelse af det rumlige) og højre/venstre skelen. To evner man skal have i orden for at kunne lære bogstaverne at kende. Man ved endnu ikke helt præcis hvilket kromoson der bærer ordblindhed, men man fandt ud af at der også var mange piger der havde problemet hvor man før havde troet det kun ramte drengene.
For cirka 50 år siden begyndte skolerne at tilbyde ordblinde børn ekstra undervisning. Dengang fandtes der ikke specialundervisning og lærerne måtte selv prøve sig frem med en egnet undervisning. Eleverne led stadig nederlag fordi man eksperimenterede men alligevel blev livet lidt lettere for et orblindt barn, fordi skolerne var OBS på det og begyndte at tage hensyn til deres vanskeligheder. Jeg er selv en af dem som modtog ekstra undervisning i skolen tilbage i 70′erne.
Mange forskere har brugt mange år på at finde en løsning på hvorfor mennesker er ordblinde og i sær hvordan de kan hjælpes. En af den er Chr. A. Volf som i 50′erne udviklede en behandlingsform med syntetisk lydpåvirkning, og som gav nogle interessante resultater. Lydterapien gik ud på af skabe en balanceret høredynamik på begge ører og som skulle forbedre barnets læse/stave færdigheder. Volf blev aldrig anerkendt dengang, men i dag bruger man på nogle skoler rundt om i Danmark, hans metoder.
Maria Summer brugte 40 år på at udarbejde et program som lærer den ordblinde at beherske og bevæge kroppen på en speciel måde. Man bruger en kombination af krop, sprog, utryk og vejrtrækning. Summers specielle tungegymnastik og sang virker godt på børn med skrive/læseproblemer, men også på urolige børn med adfærdsforstyrrelser.
Så er der Ronald D. Davis, som jeg her vil fremhæve. Davis er selv dyslektiker og blev betegnet som værende autist da han var barn. Davis har udviklet sine egne metoder omkring dysleksi og tvivler på at dysleksi har sin årsag i en organisk eller biologisk funktionsforstyrrelse. Han mener heller ikke det bunder i psykiske problemer. Han mener ar ordblindhed beror på et talent, en speciel iagttagelsesevne. Symptomerne forandrer sig ofte hos den samme person fra dag til dag og derfor mener Davis ikke at der kan være tale om et strukturelt problem (medmindre der er konstateret hjerneskade), men at det er en kognitiv funktion der udløser ordblindheden.
Under alle omstændigheder finder jeg selv Davis metoden meget facinerende og sigende idet, det der igennemhar bragt mig på sporet af mine drenges vanskeligheder. Jeg er derfor heller ikke bleg for at sige at mine drenges “autisme” udelukkende stammer fra en årelang ubehandlet dysleksi.
Læs bogen “Den begavede dyslekstiker” Af Ronald D. Davis. Besøg hans hjemmeside, som man fin´der linket til her på siden.
Kilde:Ordblindhed – et særligt talent af Doris Elisabeth Fischer. Tilsat mine egne iagttagelserDysfasi
Hvad er dysfasi for noget ? Dysfasi er forsinket sprogudvikling. Kort fortalt handler det om at de sproglige evner er lavere end den ikke-sproglige begavelse.
Man bruger i forskningen denne definition: “Når et individs resultater på test af sproglige evner er mindst 1-1½ standardafvigelse lavere end individets resultater på ikke -sproglige begavelsestest”
Det diagnosesystem man anvender i Danmark, ICD-10, skelner mellem impressiv og ekspressiv dysfasi. Impressiv dysfasi er “En specifik udviklingsforstyrrelse, hvor barnets sprogforståelse er tilbagestående i forhold til dets mentale alder”
Ekspressiv dysfasi er manglende evne til at udtrykke sig i forhold til begavelse, og det er i mange tilfælde et relstivt mindre handicap end impressiv dysfasi.
Dysfasi er ligesom dysleksi, en afgrænsing og ikke en beskrivelse af de vanskeligheder børn kan have. Sproglige handicaps er et resultat af en underliggende afvigelse i hjernens måde at fungere på. Denne afvigelse kan have flere konsekvenser end det sproglige handicap. Læs mere her :
http://www.dys.dk/defd.html http://www.dys.dk/symt.html http://www.dys.dk/arsd.html http://www.dys.dk/peddysf.html