Den halve vinter gået

I disse her is tider med bidende kulde og kraftige minus grader – kan man glæde sig over at den halve vinter er gået. I dag er det nemlig 2. februar og Kyndelmisse. Vi fejrer ikke længere denne stik, som er en lys fest og som forkynder at vinteren er ved at gå på hæld. …

Vis hele indlæget

Jeg bliver så irriteret

Min far er blevet gammel – 82 år efterhånden. Han er dårlig gående og bruger rolator. Alligevel går han og klarer sig – får lavet mad, vasket tøj, går i bad osv. og så længe han kan det er han langt fra plejehjems berettiget. Jeg søger for at han har mad i huset – køber …

Vis hele indlæget

Jeg er stolt af at være dansker

Januar måned har til nu budt på meget omkring vores Kongehus. Først var der Dronningens 40 års regerings jubilæum, som vi fulgte lidt med i på sidelinjen. Og så fik vi endnu et medlem af Kongehuset for få dage siden, da Prinsesse Marie nedkom med en datter. Samtidig med alt det kunne man jo læse en masse …

Vis hele indlæget

Det er da vist blevet vinter!

Temp. er krøbet et godt stykke nedad – og står nu på frostgrader. Når kulden når dertil, så betyder det vanter og noget på ørerne. Noget jeg faktisk ikke er så glad for. Jeg hader at være pakket ind – ikke at kunne bevæge mit hoved eller mine hænder – så jo jeg er jo …

Vis hele indlæget

Nedskæring af specialklasser

Regeringen og kommunerne landet over skal spare. Vi har længe vidst at der var nedskæringer på vej på specialklasse området. Det vil blandt andet betyde at børn/unge med handicaps som Autisme og ADHD skal sluses over i normale klasser. Det er ganske enkelt en katastrofe og vil betyde at rigtig mange af disse børn og …

Vis hele indlæget
Den halve vinter gåetJeg bliver så irriteretJeg er stolt af at være danskerDet er da vist blevet vinter!Nedskæring af specialklasser

jan
12

Den røde fleecetrøje

Kategorier:

af

Nogle gange, når jeg sidder og filostoftere – så kan mine tanker gå sådan lidt på en vandre tur. Man husker ting i flæng – eller i en sammenhæng.

Så her er historien om den røde fleecetrøje

Simon må havde været 7 år og Mathias 5 – så det var før de fik deres diagnoser – men på et tidspunkt hvor vi vidste at noget var anderledes – det fortæller historien om den røde fleecetrøje også.

Vi var på tur til nabobyen – det var i skolernes efterårsferie. Simon var lige begyndt i specialklasse efter sommerferien – så vi var taget til nabobyen fordi drengene skulle have efterårs og vinterjakker og tøj. Vi var inde i Hennes og Mauritz og kiggede efter jakker og andet til dem. Vi fandt en jakke som kunne passe Simon, og derfor skulle han prøve den. Men det ville han bare ikke. Han skabte sig som en anden – jeg ved ikke hvad :roll: – og for at dæmpe ham, måtte vi give ham fred. Jeg husker at Simon sad på gulvet med sin tøj pingvin, som han altid forlangte at få når han var urolig.

Vi prøvede så jakke på Mathias i stedet og lod, Simon sidde i fred. Da jeg vendte mig om, var Simon væk. Skrækken fik taget i mig med det samme – men det var sikkert fordi jeg vidste at drengen ikke ville kunne svare for sig, hvis han blev væk. Min mand begyndte at gå rundt i forretningen og lede efter ham – der gik nogle meget lange minutter, hvor jeg blev stående med Mathias, hvis Simon nu skulle vende tilbage. Pludselig var der en der trak mig i jakken og så stod Simon bagved og i hånden på ham havde han en rød fleecetrøje.

Min mand var nu vendt tilbage og vi forsøgte at forklare Simon, at han skulle lægge trøjen  på plads – men nej det ville herren ikke. Han ville bare for enhver pris have den knaldrøde fleecetrøje – koste hvad det ville.

Opgivende bad jeg Simon vise hvor han havde fundet trøjen, for han skulle jo så havde den rigtige størrelse. Selvom trøjen var dyr – det var sådan en god kraftig anorak ligende trøje med hætte på og lommer foran – så endte det med at vi købte den.

Den trøje kom til at spille en afgørende rolle. Simon havde altid den trøje på – uanset hvor han var. Han havde den på i skole. Han havde den på hjemme. Jeg måtte snige mig til at vaske den om aftenen så den var klar til næste dags morgen. Simon gik med den røde trøje til den var så tyndslidt, at jeg var nødt til at tage en længere snak for at få ham til at forstå, at intet varer evigt. Det lykkedes oven i købet, at finde en lignende trøje – blot i en anden farve – en knaldgul – som blev en slags erstatning.

I dag forstår man jo mere end dengang – i dag forstår jeg at den trøje tilbedelse var en del af Simons autisme og noget vi umuligt kunne have forhindret.

Dette indlæg har ingen tags

jan
09

Hvad vores beagler betyder for os

Kategorier:

af

Nogen ved måske at vi har 3 hunde – alle af racen beagle. Beaglen er jordens mest vidunderlige hund – den er hengiven, social, venlig, imødekommende – kort sagt en rigtig familie hund – der har det allerbedst når den har sin flok hos sig.

At vi har 3 af slagsen har således en historie. Vi fik vores første beagle – Charlie i juni 2007. Charlie er en genplaceringshund, som kom tilbage til sin opdrætter, da den første ejer ikke kunne have ham længere. Vi var eller på udkig efter en hvalp – da opdrætter havde et kuld hvalpe undervejs. Da vi besøgte hende, for at kigge det hele an – mødte vi Charlie, som rendte rundt i hendes stuer sammen med sin  mor. Vi syntes allesammen at Charlie bare var herlig – og efter at have tygget på det et par dage, besluttede vi at Charlie skulle være vores hund. Charlie var da 2½ år gammel.

I april samme år havde vi mistet vores dalmatiner Pongo, som døde af en svær nyresygdom – kun 6½ år gammel. For mig var det et så stort tab, at jeg de efterfølgende måneder stort set ikke var mig selv. Det var min mand og min far der pressede på for at jeg skulle have en ny hund, så jeg kunne få tabet af Pongo på af stand. Det tab kom Charlie til at fylde ud – der gik ikke længe før han havde overtaget pladsen i mit hjerte. Jeg nød at gå tur med ham, træne ham og være der for ham.

Som skrevet tidligere er beaglen en meget social hund – og det kom vores drenge til gode. De begyndte hurtig at vise interesse for Charlie, for han elskede at putte og hygge – bare være i nærheden af dem.

Ikke længe efter fandt vi også ud af, at Charlie åbnede for alle døre til drengene. De gik ture med ham, de lærte at han havde et behov som skulle opfyldes for at han havde et optimal liv. Så tanken om endnu en beagle rykkede tættere og tættere på – og i efteråret 2007 – fik vi Oscar – 8 uger gammel.

Med Oscars komme, blev det endnu mere spændende at være sammen med hundene. Drengene passede, legede og plejede de to beagler – Det overordene ansvar var jo vores – men de var med et langt stykke hen af vejen.

Da Oscar var 2½ år besluttede vi, at vi gerne ville have endnu en beagle. Simon og Mathias var jo nu blevet 16-18 år og dermed gik det helt ind for, at det kunne vi godt klare.

I maj 2010 fik vi endelig vores længe ventede Darwin – 8 uger. Sommeren 2010 har været den meste spændende sommer sammen med beaglerne. Charlie og Oscars opdragende poter og Darwin som hvalp der voksede til – det har været rigtig spændende at være vidne til.

Nu er Charlie blevet 7 år – Oscar 4½ år og Darwin bliver 2 år til april. Drengene er stadig med i passing og pleje – de går med beaglerne hver dag og via gå ture kommer de i kontakt med andre hundeejere. Det har gjort dem begge meget mere selvstændige. De har lært at takle visse situationer – og via erfaringer med hundene kan de nu bygge ovenpå, så deres egne erfaringer med hunde er blevet ret stor. Det handler om alt – lige fra adfærd, hundesprog og hvilke fodertyper der er bedst for beaglerne.

Derfor fylder vores beagler rigtig, rigtig meget i familien. De spiller hver deres rolle – har deres vaner – og uvaner :lol: – men det er så hyggeligt når familein samles om aftenen og der ligger en beagle indenfor rækkevidde – man bliver så glad i låget – og det er godt for blodtrykket. Både Simon og Mathias er via beaglerne blevet mere rolige, også fordi man i omgangen med dyr kan være naturlig og det er vigtig også når man har autisme :)

Her et par billeder af beaglerne. Billederne af drengene er taget for et par år siden og før vi fik Darwin.

 

Kig på billederne – er der noget at sige til at vi er en “glad i låget familie” :lol:

 

Har man lyst – kan man besøge beaglernes egen hjemmeside: http://www.beaglepack.dk - Linket findes også ude til højre

Dette indlæg har ingen tags

jan
07

Så er der kommet gang i strikketøjet

Kategorier:

af

Mens jeg venter på det garn der skal bruges til beaglernes trøjer – har jeg været en tur i Panduro Hobby og fået købt strikkepinde, da jeg ikke selv havde den str. pinde jeg skulle bruge. Her faldt jeg over noget multifarvet garn, som jeg nu har sat sammen med en anden ensfarvet garn. Så jeg er gået i gang med at strikke vanter. Vanter er noget jeg næsten altid mangler, så jeg kunne ligeså godt gå i gang, med at fabrikkere et lager, så jeg har dem liggende. Desuden går tiden jo – og jo jeg kan sagtens både strikke og spille The Sims samtidig he he :lol:

 

Det er faktisk ret hyggeligt at sidde og nørkle med – man slapper af  -  man tænker ikke så meget på alting –  og det er jo sundt for blodtrykket :D – Desuden så er det jo også sådan at når man strikker på store pinde, så viser resultatet sig jo lidt hurtigere. Jeg er spændt på om jeg får gnisten så meget tilbage, at jeg igen kan have strikning som en hobby, som jeg havde tidligere.

Jeg har i øvrigt også hæklet meget da jeg var yngre, så måske vil jeg også prøve det som afveksling ind i mellem ?

 

 

Dette indlæg har ingen tags

jan
04

Nytårs forsætter skal man nok være forsigtige med

Kategorier:

af

Jeg er ikke ligefrem tilhænger af, at man skal sætte sig nye mål ved årsskiftet. Ting man vil gøre anderledes – lave om på – eller mål man vil/skal nå.

Imidlertid så er jeg ligesom nået til en skillevej, hvor jeg gerne vil lave andre ting, end de jeg hidtil har givet mig af med. Eksempelvis, så har jeg været rigtig meget på på mit Sims4ever forum for at få det op at stå og holde det igang – det har jeg nu erkendt at det kan jeg ikke – og da der faktisk ikke rigtig er gang i det derinde – andet når jeg og et par andre kommer derind, så overvejer jeg om det er alt arbejdet værd. Jeg har også været meget på et bestemt hundeforum – som ikke er mit eget – her har jeg givet rigtig mange råd om hundehold – ikke at det ikke er fint nok, men jeg er nu nået til den græsnse der siger, at nok er nok – og at jeg vil nøjes med bare en gang i mellem at kigge forbi der.

Hvad det lige er der sker, ved jeg ikke?? – men jeg har brug for at sysle med andre ting – at være mig selv er nok en rammende betegnelse.

Jeg er derfor gået i gang med at strikke igen – jeg strikker på hunde dækken til mine beagler og det er faktisk morsomt, at sidde med (desuden er det også billigere at lave dem selv)

I mine unge år strikkede jeg rigtig meget – trøjer, bluser og andet tilbehør – rigtig meget tid brugte jeg på det. Så fik jeg drengene og jeg syntes ikke tiden var til at jeg kunne få ro nok til den slags – senere igen kom alle problematikkerne omkring deres udredning og senere deres diagnoser – så tiden gik bare. Så var der hjemmeundervisnings årerne hvor jeg havde hovedet fuld af projekter, dansk, grammatik, matematik og på at sørge for at drengene fik en fornuftig undervisning – så jeg var bare brugt om aftenen.

Jeg spiller desuden meget – i sær The Sims – som er mit ynglings spil over dem alle. Jeg har spillet Sims siden starten af år 2000 – både det første Sims, så Sims 2 og nu Sims 3 – desuden har jeg jo en hjemmeside omhandlede disse spil – nemlig Sims4ever siden – som har etbesøgstal på omkring 5000 pr. måned :D

Så er der mine beagler – de fylder rigtig, rigtig meget – det er deres ve og vel, foder, pasning og pleje der optager mig i det daglige – de har også en hjemmeside – nemlig beaglepack.dk – så jeg er spændt for på alle måder – dertil kommer denne side, som jeg også prøver at passe så godt jeg kan – så måske hjemmeundervisning afdelingen her på siden må ligge stille, så der kun er de nære ting at opdatere på.

Så hvis jeg skulle have et Nytårs forsæt – må det være at lave lidt flere af de ting, som jeg syntes er rare og som jeg finder glæde ved – så må de ting som andres hjemmeundervisnings problemer  og ligende ting vige  - det tror jeg vil passe mig fint :)

Dette indlæg har ingen tags

jan
04

Det går langsomt fremad

Kategorier:

af

Der er gået knap 3 uger siden jeg tog turen på rumpen ned at vores klinkebelagte trappe. Det har været et smertehelvede at komme igennem – da jeg slog mit haleben af pommeren til. Desuden fik jeg nogle hudafskrabninger på mit venstre ben og disse er heller ikke helet op endnu – men sårene ser pæne ud. Det tager nok grundlæggende længere tid fordi jeg har diabetes og blodomløbet i mine ben arbejder på en anden måde.

Jeg må stadig sidde forsigtig på rumpen og heldigvis har mine beagler nogle lammeskind, som jeg kan anvende – det har også givet noget varme og det tror jeg har været godt. Der er fremgang og jeg kan nu nøjes med at tage smertestillende et par gange om dagen.

Sidst på dagen er det lidt svært at finde roen, da jeg så er træt og det smerter mere – men jeg får gået med mine beagler, for det skal jeg bare, så må andre ting vente. Drengene er søde til at hjælpe med vasketøj, rengøring mv. så hurra for det :D

 

 

Dette indlæg har ingen tags

jan
02

Opdate på kolesterol historien

Kategorier:

af

Til morgen målte jeg mit kolesterol – jeg måler det fastende  - det gør lægerne jo ikke – men det skal man faktisk, for at få det bedste resultat -

Mit totale kolesterol tal ligger pt. på 5.0 – hvilket det også gjorde da jeg startede på piller tilbage i august måned sidste år.

Jeg stoppede med medicinen 8. november 2011 da jeg havde så mange bivirkninger at jeg ikke kunne have en normal hverdag.

Så selvom det lige har været Jul og Nytår og vi således har spist og drukket mere end godt er, så er jeg tilfreds – og jeg vil satse på at jeg kan holde den der, sådan nogenlunde.

Nu er højtiderne jo ovre og vi vender tilbage til normale hverdage igen og dermed bliver mit madindtag også mere som jeg kan lide det igen :lol:

Jeg har det rigtig godt og mit blodsukker er under kontrol, nu jeg igen kan gå mine ture med beaglerne og spise den type mad der passer bedst til mig. Mit hale bens uheld har også sat mig lidt ned i gear, men efterhånden som det bliver bedre kan jeg skrue tempoet tilsvarende i vejret, så jeg kan passe min motion.

Dette indlæg har ingen tags

jan
01

Nytårs dag 2012

Kategorier:

af

Vi er trætte i dag – da jeg først kom i seng efter klokken 02:00 i nat – så skulle der lige læses lidt før jeg kunne lægge mig til ro – så klokken var mange. Alligevel stod jeg op til morgen – min morgen rytme med insulin og morgen mad må ikke skydes for meget ud – dertil kommer beaglerne som jo også trængte til at lette ben i haven og skulle have noget at spise.

Da jeg havde spist morgenmad gik jeg først med Charlie, Så Darwin og til sidst Oscar – 3 x ture, så det var tiltrængt med en kop kaffe – desuden skulle mit syge haleben have en pause. Over middag ved 13:30 tiden gik manden min og jeg af sted over til morfar – mormor skulle komme hjem fra plejehjemmet på besøg og vi skulle hente bilen, der havde stået i morfars garage grundet Nytårs aftens skyderi.

Hjemme igen havde Mathias sørget for at beaglerne havde fået mad, og derfor tog vi ikke overtøjet af, men tog hver sin beagle i sele og snor,  og gik en lille tur – så de igen kunne få snuset rundt og lettet sig – der var spredt skyderi rundt omkring, men beaglerne nød gåturen trods det.

Nu er jeg rigtig træt og brugt for i dag – jeg orker ikke en skid og jeg skal også tidligt til ro. Vores far skal lige på arbejde i morgen – men så har han ferie den næste uges tid, så vi kan komme os over Julen og Nytåret og slappe af sammen.

I aften vil Mathias og jeg se endnu et afsnit af Familien Macahan  (How the west was won) – og så er det vist godnat for i dag – for i morgen venter 3 beagler igen på at komme ud at gå :) – Faktisk glæder jeg mig til at komme tilbage til normal rytme og få orden på blodsukkeret igen!

Dette indlæg har ingen tags

jan
01

Goddag 2012

Kategorier:

af

Lad det være sagt med det samme – Jeg HADER Nytåret!!

Jeg hader alt det skyderi – kan slet ikke se hvad det skal til for. For det første forurener det – for det andet så bliver vores kæledyr bange – også de dyr ude i naturen, som må have det aldeles forfærdeligt – for det 3. fatter jeg ikke at folk vil bruge penge på det lort :( :(

Som barn havde jeg en rigtig grim oplevelse med fyrværkeri. Min ældre bror og hans kammerater løb, som alle andre rundt og førte sig frem i stor stil – vi mindre børn måtte stå på afstand og kigge på. Dengang skød de også hvad som helst af – men det værste jeg oplevede var at en vildfaren raket fløj ind mellem nogle unge mennesker og her eksploderede den op af en ung pige, som fik både 2. og 3. grad forbrændinger. Jeg husker hvordan de løb ind til mine forældre – de havde nemlig telefon og min mor ringede efter ambulancen – bagefeter hastede hun ned og sad med den stakkels pige det var gået ud over indtil ambulancen nåede frem.

Den oplevelse glemte jeg aldrig siden og det har siddet i mig siden – derfor er det strengt forbudt at skyde af på vores grund. Mine egne drenge har således aldrig haft fingerende i sådan noget, men i stedet fået en Nytårs gave og det har de været tilfredse med.

Dertil kommer også at jeg har 3 hunde – mine beagler og når man har hund lader man ikke den slags finde sted. Mine beagler har for første gang klaret Nytåret uden beroligende midler – men haft muligheden for at kunne gemme sig væk.

Nu er det heldigvis overstået for denne gang og det er blevet 2012. Det er dog med slet smag i munden, for ude omkring i verden sker der stadig ulykker, som nu at Japan igen er ramt af et jordskælv

Så Godt Nytår :roll:

Dette indlæg har ingen tags

Flere indlæg «

» Nyere indlæg