Ikke så meget nyt

Jeg kan godt mærker jeg er ved at “låse i” – det bliver mørkere nu og aftenen er pludselig blevet længere. Allerede nu er det svært at komme ud af dynen om morgenen – føler bare jeg skal sove – hmm – det bliver ski da en lang vinter  :mrgreen:

Op kommer jeg da og i gang med mine gøremål og med den mørke tid melder der sig mere indetid og jeg gider ikke sidde ved PC’en hele tiden og zappe derud af – jeg gider ikke spille computer spil hele tiden –  læse bøger er heller ikke en mulighed – det er for søvndryssende hmm – Der er ski da meget i vejen hva?

Jeg over vejer serøst at købe uge blade igen – måske en roman kunne få mig til at læse lidt – for som skrevet er bøger ikke lige min kop te mere – der var engang. Ugebladene har også krydsord så det kunne være god motion for de små grå deroppe på høloftet  :lol:

Og så skal jeg i gang med at strikke strømper – har i dag købt garn for 300 kr så jeg kan komme i gang. Jeg undersøgte markedet vedr. strømper for mine fusser skal holdes varme her i efterår og vinter perioden og de her diabetikere strømper er godt nok dyre – arghh det har min pengepung ikke råd til  :shock:  – så her kommer ordsproget med “nød lærer nøgen kvinde at spinde” da som sendt fra himlen – så varme sokker og ditto muffedisser til mine gigtplagede hænder skal der til  :;

Mon ikke jeg når jeg er kommet i gang kan strikke lidt til drengene også – i sær Simon elsker varme strømper – det må jeg lige snakke med ham om he he.

 

Opdatering på Chrom eksperiment

Den 6/9 skrev jeg dette indlæg  http://hoslykkegaard.dk/2014/09/et-eksperiment/

At jeg var begyndt på Chrom for at se om det kunne have en effekt på mit blodsukker – og ja det må jeg sige det har haft.

Så meget at jeg ikke stopper igen med det tilskud. Mit morgenblodsukker (faste) er blevet meget pænere og ligeledes mit aftens blodsukker (1½ time efter aftensmaden)

Det jeg nu sidder og undrer mig over nu er hvorfor undersøges vi diabetikere ikke for om vi har mangel på vitaminer og mineraler???

Det hele handler KUN om langtids profilen når vi snakker om læger – det virker på mig som profit, profit og atter profit fordi lægerne jo samarbejder med medicinal firmaerne og her handler det jo om at tjene penge. Medicin industrien tjener millioner vis af kroner på os med kroniske sygdomme . måske man skulle investere i aktier –  hmmm

 

16. oktober 2014

I dag er det årsdagen for min fars død. 1 år er gået siden han gled ud af mine hænder – for altid. Året har været et af de tungeste i mit liv. Aldrig har jeg oplevet så stort et savn, som da jeg mistede min elskede far. Min far og jeg var tæt knyttet føleses mæssig. Han kendte hver en krog af mig og vidste når livet slog kolbøtter for mig – så var han der ved min side og jeg vidste jeg kunne læne mig op af ham – lytte til det han sagde og dermed igen få modet tilbage.

I de sidste år af hans liv, var det omvendt – her var jeg den stærke klippe for ham på godt og ondt. Han var meget ensom i sine sidste år og havde kun mig – min mand og vores drenge og hvor var han glad når vi alle kom og besøgte ham og havde vi en beagle eller 3 med var det bare perfekt.

Min far kendte udmærket livets op og nedture – han havde også mistet nære familiemedlemmer – og han havde mistet sin kone – min mor da hun var bare 46 år gammel. Senere giftede han sig igen og havde  et godt ægteskab med sin nye kone – men hende mistede han også – og med det mistede han også lysten til livet, da han knap et år senere selv gik bort.

I det gamle Testamente står der – at alt har sin stund og hver ting under himlen sin tid: “Tid til at fødes, og tid til at dø, tid til at græde, tid til at le, tid til at sørge, og tid til at danse, tid til at favne, og tid til ikke at favne, tid til at søge, og tid til at miste”

Alle disse ting var min far vidende om. Jeg kan mærke min sørge periode langt fra er slut – jeg er ikke klar endnu – men jeg ved at tiden vil hele mit sår og så vil minderne blive nemmere at bære.

Nu her et år senere – er min fars bo gjort op – jeg venter kun på skifterettens stempel på at alt er i orden. Vi endte op med en bobestyrer, sådan går det nogle gange og set i bakspejlet viste det sig at være langt den bedste løsning, for vi arvinger, som vi er 4 af, ville aldrig være nået til en løsning selv. På “kun” 8 måneder fik vi solgt fars hus – så det er jo godt når man ser på at hus kriserne  stadig er store, da folk ingen penge har.

Jeg ved jeg vil komme igennem – det tager den tid det tager og jeg er heller ikke så slemt angrebet at jeg brister i gråd bare man nævner hans navn, som jeg gjorde for bare ½ år siden.

Min fars gravsten

Min fars gravsten

Jamen du godeste

Verden er da helt af lave. Vi skriver i dag den 11 oktober og nogle træer og buske tror sgu det er ved at være forår. Vi må fluks bede om køligere vejr og ikke det her fise klamme lune vejr vi har i øjeblikket – det er  en helt unaturlig vejr situation.

Min Troldhassel står i efterårs farver – meeen noget er der da gået helt ged i – dyrk lige det her billede

Troldhassel med Pollen fangere på!!!

Troldhassel med Pollen fangere på!!!

Troldhassel og almindelig Hassel smider deres pollen fra midten af februar (alt efter vejr situation) – Her midt i oktober står den dæleme med pollen på  :shock:  – Verden er vendt helt om

Og det varsler ikke godt for den kommende vinter hvis man skal tro på de gamle danske vejrvarsler som lyder.

Oktober måned: 28. oktober – er vejret pænt på denne dag – varsler det sne i Julen

Kold oktober varsler mild vinter

Mild oktober varsler sen vinter i marts

Får vi tåge i oktober får vi meget sne til vinter

Hvis træerne ikke smider bladene i oktober får vi streng vinter

Ja hvis man er til den side – kan vi jo tænke os til at den kommende vinter bliver streng og snefyldt – hvilket min fornemmelse siger mig – vi får se  :;

 

Som om det ikke var nok er jeg den senere tid blevet ganske chokeret når jeg har været på indkøb. For i forretningerne er Julen ved at holde sit indtog  :shock:  Hva be hva – det er stadig den 11. oktober i dag  :;

Nu har jeg lige handlet til weekenden – og her mødtes jeg af tilbud på æbleskiver, pebernødder (bagerens egne hjemmelavede) og række op og ned af Jule øl – jamen du godeste – intet under at man er træt af Julen når kalenderen viser December  :-S

Juleøl på rad og række - og mange af dem

Juleøl på rad og række – og mange af dem

 

Her får Julen vente – for mig er det først tid at tænke på Jul når den første søndag i advent oprinder og det gør den 30 november  :>

Hvordan kan vi være det bekendt

Ja – jeg melder mig i hylekoret af dem som med vantro ser at kommunerne vil indføre vakuum pakket smørebrød til ældre hjemmeboende mennesker.

I forvejen har jeg kendskab til hvordan “min” kommune sender mad ud til de ældre, da min far en kort overgang  kom med i den ordning. Her fabrikerer man mad som skal vare i 14 dage og som lige kan varmes i en mikroovn!

Det “hundeæde” min far fik sendt var simpel hen ikke værd at sætte tænderne i og da maden “bare” blev sat ind i køleskabet var det op til ham selv at hitte ud af hvad der var aftens mad og hvad der var dessert. Maden ligende hinanden selvom det handlede om millionbøf eller flæskesteg. Denne mad bliver også vakuum pakket  for ellers kan den jo ikke holde 14 dage. Og nu vil man indføre smørebrød som kan være op til 8-10 dage gammelt før det er spist.

DET KAN VI IKKE VÆRE BEKENDT!!! Overfor vores ældre borgere og som har været med til at skabe det samfund vi lever i i dag.

Jeg er glad for, at min far ikke oplever det – men samtidig gruer man jo for, når man selv når den alder at man måske skal have hjælp til den slags. Jeg håber at vores politikere får øjne og ører med sig og indser at det her er fatalt!!

Fodpleje

Vi diabetikere får tudet huden fuld, at vi skal passe på vores fødder! Dette er også korrekt – fødderne er en del af sygdommen og når man som jeg har fået føleforstyrrelser – så skal man passe ekstra på sine fusser.

Jeg har det sådan – at ingen skal pille ved mine tæer og sådan har jeg haft det hele livet. Jeg kan simpel hen ikke fordrage når mine fødder er i hænderne på andre – så derfor varetager jeg selv mine fødders pleje. Manden hjælper mig med den højre fod – for da jeg er opereret i hofteleddet (jeg havde hofteskred som barn) og mit fodled senere er gjort stift – en operation jeg fik foretaget i 86 – så kan jeg af gode grunde ikke komme ned under min fod, fordi mit hofteled er låst fast i en position og derfor ikke kan bøjes ret meget.

Nu har jeg slidgigt i både hofte og knæ så det bliver vanskeligere for mig selv at ordne min højre fod. Manden har hjulpet meget gennem årerne og det gør han stadig – men for alle parters skyld har jeg nu investeret i en Scholl velvet smooth elektrisk fodfil  :D

Hold op de penge er givet godt ud – aldrig har det været nemmere og lettere at file lidt her og der på den mest blide facon, jeg længe har oplevet. Den tager simpel hen alt og kommer ind i alle kroge – så en klar anbefaling og en must have, efter min mening.

Det er som fløjl at gå bagefter når Scholl maskinen har været hen over fusserne og med min lækre aloe vera repair creme bagefter – er det som at komme i himlen  :mrgreen:

Mine føleforstyrelser startede allerede før jeg fik konstateret diabetes. Min læge troede fejlagtigt dengang at jeg have en nerve i klemme – det snurrede, sov og stak op gennem hele kroppen i venstre side – men et par måneder efter viste det sig så at det var diabetes som var skyld i det. Da jeg kom under behandling tog tilstanden af – men der var jo sket en skade og den sidder under min venstre fod og mine tæer. Når jeg er psykisk på virket af noget eller min fod bliver kold så forværrer tilstanden sig og jeg kan miste følesen en del. Jeg har aldrig haft fornemmelsen at gå på “Vat” – men mere sådan en lidt “gummi” agtig føelse og så kan det være ulækkert ikke at kunne føle det underlag man går på, hvis man har bare fødder :-S  – Jeg har også lidt i højre fod, men det er minimalt i forhold til den venstre.

Som følge af det passer jeg på mine fødder og nu har Scholl maskinen givet mig en masse nem hjælp. Jeg vil ønske mig en ekstra i Julegave  :D  – for jeg tror også den vil komme andre i familien til hjælp  :;

Scholl velvet smooth fodfil

Scholl velvet smooth fodfil

En fårekylling på besøg

Til morgen da jeg var i haven med beaglerne spottede jeg denne fyr

Fårekylling (morgen)

Fårekylling (morgen)

Så jeg snuppede lige et billede af fyren. Sådan nogle “kyllinger” kan i øvrigt lave en masse larm, når de gnider deres ben mod hinanden hø hø – Men ham her sad lige så fredeligt, så jeg lå ham bare være.

Senere da det var blevet eftermiddag og solen var fremme, var jeg lige i haven igen – og her sad han der stadigvæk – dog havde han bevæget sig nedad og sad i en anden retning – så jeg snuppede et billede til – denne gang lidt tættere på.

fårekylling (eftermiddag)

fårekylling (eftermiddag)

Jeg må indrømme at de ikke lige er noget for mig – men man ser dem ikke så tit og allerhelst kan jeg bedst lige ham her:

Disney's Jesper Fårekylling

Disney’s Jesper Fårekylling

Huden og diabetes

Huden påvirkes med tiden når man har diabetes – således også for mig.

Problemet med huden er at den kan blive tør og klø. Nogle gange når jeg tager min strømper af om aftenen eller mine bukser – så sidder den tørre hud på indersiden af buksebenet eller strømpen. Det drysser nærmest ud. Der er perioder hvor det er værre end andre perioder. Specielt efterår og vinter sæsonen kan være slem for mig.

Jeg har normalt brugt “almindelig” body sæbe – den fra Matas stribe serie – mælkeprotein – hedder den vistnok og senere igen en mere mild en som hedder Jason abrikos body vask. I sær den sidste var god – men nu kan den heller ikke længere holde min hud fugtet nok. Jeg har kløet som en sindsyg på ryggen gennem længere tid – så meget at jeg flere gange om dagen måtte klø mig op af den ru væg vi har i vores gang.

Jeg er ikke i tvivl om at min diabetes gør noget ved min hud – tænk bare på det eksem jeg har haft på mit skinneben gennem længere tid.

Jeg har ofte hørt om andre diabetikere der kæmper med tør og kløende hud – så jeg ved jeg ikke er alene i den båd.

Om sommeren når jeg render i shorts mv. får huden luft og her er det ikke så slemt, som når jeg skal til at pakke mere tøj på mig igen.

Nu har jeg endelig spottet noget som har hjulpet mig af med kløen på min ryg. Decubal olie body vask. Så fremover er det kun “sæbe” på oliebasis jeg vil tillade på min krop. Udover det bruger jeg nu fast Mellisa citronmelisse creme – den som fik mit skinnebens eksem til at forsvinde. Den creme er det rene balsam for min sjæl. Den er i den dyre ende – koster omkring 120 kr. for 150 ml. – men den er alle pengene værd.

Mellisa citronmelisse creme

Mellisa citronmelisse creme

Decubal olie body vask

Decubal olie body vask