Har ingen kolesterol?

by

Igen i dag målte mit apparat “Low”

Mystisk – syntes jeg  :/

Men nu vil jeg lade der gå en 14 dages tid før jeg måler igen – så har jeg taget den mindre mængde Crestor en 14 dages tid – så får vi se om jeg så har fået en værdi. Jeg ved apparatet virker, for min bedre halvdel kan sagtens få en måling frem.

Værdien er Low
Værdien er Low

Igen lav værdi

by

Jeg har målt mit kolesterol tal i dag – og må igen konstatere at apparatet ikke kan måle værdien. Jeg får meldingen “LOW” – hvilket betyder at mit kolesterol tal er for lavt til at apparatet kan aflæse det  :-S

Jeg prøver igen i morgen!

Måske er det meget godt at min dosis er sat ned til det halve

Mindre dosis Crestor

by

Jeg er i dag startet op på en mindre dosis Crestor – jeg har hidtil fået 10 mg. pr. døgn – men har nu forlangt at få en mindre dosering – så er startet på 5 mg.

Jeg mærker nu bivirkningerne efter at have taget pillerne i en lille måneds tid – jeg har muskelsmerter i nakken og derudover er jeg “tosset”. Det vil sige, at jeg let tænder og bliver hidsig over småting  :-S pisse irriterende, så jeg håber den lidt lavere dosis vil hjælpe.

I morgen vil jeg måle mit kolesterol tal – så jeg har en retnings linje at gå ud fra.

De bedste muffins

by

I dag bagte jeg mine yndlings muffins. De smager rigtig godt til en kop te eller kaffe og da vejret var noget blæsende (ret koldt) fik jeg lige lysten.

Jeg har opskriften fra en diabetes kogebog – så det er faktisk diabetiker muffins.

250 gram mel

150  gram grofthakket hvid chokolade

75 gram groft hakket pecan nødder (valnødder kan bruges)

½ tsk natron

2 tsk bagepulver

1½ tsk vaniliesukker

de tørre ting blandes sammen

2 æg

75 gram smeltet smør eller flydende olie mag.

1½ dl kærnemælk

60 gram sukker – helst rør sukker grundet smagen

de våde ting  og sukkeret, piskes sammen med let hånd.

Derefter folder man æggemassen i mel blandingen og rører den godt sammen.

Dejen fordeles i muffins forme – cirka 1½ spsk. til en muffin.

Bages ved 180-200 grader – i 10-12 min.

MUMS :D

Vil da lige dele den her

by

Jeg bliver jo behandlet med insulin, grundet min diabetes. Det betyder at jeg skal stikke mig både i lårene og  i maveskinnet. Det vil sige at på en måned bliver det til 90 gange – og på et år 1095 gange. Det er jo ikke noget man tænker over i det daglige – men når man så ser de tal sort på hvidt, så er det sgu mange gange.

Jeg sørger selvfølgelig for at skifte stikke sted – så mit højre lår er mit “morgenlår” og mit venstre er mit “aftenlår” – det samme gælder maven hvor jeg skifter side fra dag til dag.

Alligevel vil der komme gener  – det kan ikke undgås, selvom de nåle jeg anvender er ganske tynde – jeg bruger en 6 mm nål. Der vil komme ømme steder og blå mærker og det ser ikke så pænt ud hvis man skal gå i korte bukser om sommeren. De ømme lår har voldt mange problemer, for det gør nogle gange så ondt at jeg ikke kan røre dem uden at ømme mig eller endnu værre en af mine beagler hopper op og sætter poterne på låret.

Det var blevet uholdbart, så derfor måtte jeg hitte på noget. Jeg vidste i forvejen at Arnica er super god mod små sår, rifter og lign, så derfor besluttede jeg at prøve det af på mine lår.

Jeg faldt over Nelsons Arnicare og købte det hjem – Jeg skal love for det var noget det virkede. Når jeg har ømme steder smører jeg Arnicare på og dagen efter er blå mærker og ømhed forsvundet.

Så jeg vil varmt anbefale at bruge sådan noget – Jeg køber gerne 2 tuber af gangen så jeg har til et stykke tid. Man skal ikke bruge ret meget da det er drøjt i brug.

 

 

Kolesterol historien

by

Der er nu gået en uge siden jeg stoppede med at tage kolesterol sænkende medicin. I den uge har jeg læst en del i Uffe Ravnskovs “Kolesterol – myter og realiteter” – Jeg må sige det er skræmmende læsning. At skulle læse hvordan lægemiddel industrien gør hvad den kan for at pakke tingene pænt ind – det har ærlig talt rystet mig i min grundvold.

Jeg kunne også på nettet læse at Radiodoktoren Carsten Vagn Hansen deler Ravnskovs meninger – så jeg vil klart følge op på nogle af de råd han giver på sin blog – det kan man læse om her: http://radiodoktoren.dk/radiodoktoren/

I den fortløbne uge – er jeg stort set blevet mig selv. Mit humør er steget adskillige grader. Jeg har ingen problemer når jeg er på ture med mine beagler – turerne er igen blevet til at holde ud. Selv mine drenge har bemærket at jeg har ændret mig og er blevet deres “vittige mor” igen :lol:

Muskelsmerterne er væk, den der pressen i kroppen er væk og varmen i mine ben er vendt tilbage. Blodsukkeret er igen i mere normalt leje – da det jo også tog en himmelflugt :roll:

Jeg har i dag skrevet til min læge og meddelt hende at jeg er stoppet – det vil hun helt sikkert ikke bifalde – men det er der altså ikke noget at gøre noget ved – jeg vil ikke have forværret min diabetes, mit humør, ondt i musklerne og en forværring i min neuropati :(

Jeg mærker allerede forandringen

by

Skønt det kun er 3 dage siden jeg stoppede med kolesterol pillerne – så mærker jeg allerede en forandring.

Det er i sær følesen af, at være fri – fri for den der snærende følese, af – at noget – var til stede i min krop.

Jeg har dog også haft nogle afgiftinings virkninger – i form af kanon hoved pine – så slem at jeg ikke kunne have hovedet nogen steder :(

Mit humør og optimisme er vendt tilbage – jeg har fået overskuet til mine hunde igen og i sær i dag har gå turerne været rigtig gode – jeg bliver ikke irriteret og gnaven, når de stopper op for 10. gang for at snuse.

En anden mærkbar virkning er den vidunderlige varme jeg har fået i mine fødder. Jeg kan igen føle at jeg betræder gulvet – jeg kan holde ud at have strømper på, hvor de før generede mig ret kraftigt, fordi jeg ikke kunne tage berøringen af strømperne mod mine fødder.

I næste uge vil jeg meddele min læge, at jeg er stoppet med pillerne, samt at jeg ikke starter op på noget lign. igen – det er endegyldigt slut.

Jeg vil hellere have mit gode humør og være glad, frem for at være undertrykt af sådan nogle lorte piller

1 60 61 62