At komme hjem til en katastrofe

Endelig nåede vi så langt at Hr. Mand nu kunne komme hjem – i hver fald på orlov – for han er IKKE udskrevet endnu.

I går kørte jeg derfor til Kolding lige omkring middags tid for at hente manden.

Da vi var på vej hjemad fik jeg en SMS fra Simon om at vores kælder var oversvømmet. Det toilet vi har i kælderen var løbet over.

Det der nu skulle havde været en glædelig hjemkomst endte i en mindre katastrofe.

Allerede på vej hjem fik Hr. mand fat i kloakmester – falck – slamsuger mv. Hjemme var drengene i gang med at redde ud der der kunne reddes fra kælderen – men da der stod 1-2 cm vand i det bagerste rum ja så tvivlede vi på de effekters tilstand – som vi havde stående der.

Hele eftermiddagen rendte vi frem og tilbage – manden sad mest i en stol – og ind i mellem kom den første hjemmesygeplejerske som skulle rense drænet – kaos – kaos og atter kaos.

Falck rensede og desinficerede  kælder gulvet – og vi har nu div. kasser mv. stående ude på græsplænen og terrassen som skal sorteres. Dette arbejde er startet op og der kasseres med hård hånd. Mange kasser er sølet ind i det der “lækre” vand fra gulvet i kælderen.

Kloakmesteren har fundet ud af at et kloak rør er klappet sammen – og det ligger – selvfølgelig – inde under trappen der fører ned til kælderen udenfor. Med andre ord skal trappen brækkes ned før det kan laves – jeg behøver vist ikke sige hvordan vores humør er vel?  :shock:

Jeg kører i pendul fart mellem hjemmet og genbrugs pladsen – har været afsted flere gange gange i skrivende stund. Jeg må derfor “overhøre” at mine arme brokker sig – dog må jeg sige til mine sønners ros at de godt kan reagere når lokummet brænder  :cool:

 

I dag har jeg også fået besked på min elskede Oscars blodprøver og den lille fyr har et ekstremt lavt stofskifte – som han nu skal i behandling for – jeg har fået svar på alle mine spørgsmål om hans adfærd og dårligheder – da han har alle symptomerne på lavt stofskifte. Samt ikke mindst en lettelse over at der kan gøres noget – læs videre på beaglepack.dk.

 

Hr. Mand har nu hjemmesygeplejerske 3 gange om dagen for at skylle drænet ud – udover det er han forsat på kraftig antibiotika behandling og smertestillende. Han har det fint nok men bliver lidt skidt tilpas af den der kraftige pille indtagelse. På onsdag skal han retur til Kolding og scannes også ser vi hvad det viser og om drænet snart kan fjernes. Operation undgår han nok ikke – da galdeblæren sikkert er svag nu – der har jo været over en 10 cm stor betændt byld derinde.

 

Weekenden skal nu bruges på sortering og køren væk af effekter – vi havde snakket om at der skulle ryddes op i kælderen og nu blev det så pludselig helt nødvendigt. Forhåbentlig går vi en stille og rolig Påske i møde.

Det går frem og tilbage

Hr. Mand er endnu ikke kommet hjem. Planen var jo den at han senest i dag skulle hjem og så køres til Kolding når drænet skulle skylles igennem. Men han har desværre haft nogle tilfalde fald og det førte til en scanning i går hvor de fandt flere bylder i galdeblæren. De var jo stoppet med antibiotika og det var måske for tidligt?

I dag er han igen blevet scannet og her var bylderne blevet mindre – så alt i alt er det gode ting. Da drænet nu skal skylles igennem 3 x dg. er planen så at han bliver på sygehuset. Mandag morgen bliver galdeblæren scannet igen og så må vi se hvad der så sker. Under alle omstændigheder har lægerne anbefalet at, galdeblæren fjernes – men først skal der ro på det hele – da man ikke opererer når der er betændelse i kroppen. Det vil sige at der først skal være ro på et par måneder før en operation kan laves.

På søndag — om mit helbred vil – kører drengene og jeg til Kolding – for da har Hr. Mand fødselsdag. Lige nu kæmper jeg for at komme mig over det seneste angreb på mine hænder og arme.

Det har nemlig været nogle forfærdelige uger at komme igennem og jeg vidste at på et eller andet tidspunkt ville mine arme give op. Det er så sket nu og i nat har det været rigtig slemt. Det startede op med feber i går aftes over 38 og nogle hænder og arme jeg slet ikke kunne bruge. Det var en under at jeg fik mit tøj af, da jeg skulle i seng.

Jeg har på baggrund af det kontaktet min læge  så jeg nu kan blive undersøgt på Kolding sygehus – jeg har tid lige før påske ugen – og til den tid går det forhåbentlig bedre med Hr. Mand. Derefter går der jo lige lidt tid inden jeg kan komme til undersøgelse i Kolding.

Jeg sætter mig helst ikke bag rattet pt. –  kun lige for at handle – da jeg kæmper for at få min førlighed tilbage så jeg er i stand til at køre til Kolding på søndag. Jeg skal også i næste uge til dyrlæge med min ældste beagle – som også er ½ times kørsel væk.

Simon kommer hjem i morgen – da han gerne vil med ned og se sin far – så kan vi komme lidt tidligt afsted – så jeg kan komme hjem og hvile bagefter.

 

Nok en bulletin

I dag har jeg været i Kolding og besøge Hr. Mand som nu ligger på 2. uge på Kolding sygehus.

Der er sket en del fremgang siden sidst jeg skrev og jeg kan nu glæde mig over at han endelig er feberfri. Behandlingen med drænet i galdeblæren og antibiotikaen har gjort deres virkning. Jeg kunne se i dag at der var lidt små sten med ud af galdeblæren – så det er noget der har været undervejs i længere tid. Og de symptomer han har haft – giver meget mere mening nu her bagefter.

Det er muligvis sådan at han må komme hjem på fredag – men drænet skal sidde i til den 24. marts hvor han skal retur til sygehuset. Her skal galdeblæren scannes og resultatet skal så vise om det kan blive fjernet eller hvad der videre skal ske.

Vi bevarer vores positive sind – og tager en dag af gangen – sådan må det nødvendigvis være pt.

Hvad fremtiden bringer vides ikke endnu. Måske skal galdeblæren fjernes – og måske skal der tænkes over den livstil vi har om noget kan ændres i forhold til kost mv. Rekreationen vil tage nogen tid endnu – for når drænet er fjernet skal kroppen jo hele op igen.

Foreløbig glæder jeg og drengene os over at han kan komme hjem og vi kan fejre hans fødselsdag nu på søndag – bare lidt i det små – lidt har jo også ret ;)

Sygehuset

I dag kørte jeg og yngste sønnen til Kolding for at besøge vores far, som nu har ligget der siden mandag d. 6/3

Der er jo blevet voldsomt flot dernede efter at ombygningen er til ende bragt og heldigvis er der kommet nogle gode og hurtige elevatorer som hurtigt bragte os op på 9. sal hvor Hr. Mand ligger.

Vi fik snakket småt og stort i den 1½ times tid vi var der. Den bedste del er jo at der nu er fremgang – infektions tallet er faldene – men han er jo naturligvis ramt både fysisk som psykisk af det her forløb. Han har tabt 5 kg og så noget bleg ud – men dog ved godt mod.

Han ligger stadig med dræn i galdeblæren – det bliver tidligst mandag at der kommer en beslutning hvor vidt den skal fjernes eller blive der lidt endnu. Vi skal også snakke konsekvenser igennem med lægerne hvordan han skal forholde sig til det hele. Enden kan måske blive en operativ fjernelse af galdeblæren og det er også det jeg kan læse mig til på nettet.

Når han kommer hjem forestår der en rekreation – for så skal kroppen jo have ro til at komme sig over det hele og såret i siden hele op.

Nu har Hr. Mand fået en oplader til sin telefon – så kan jeg lettere og hurtigere komme i kontakt med ham – ligesom han lettere kan give mig besked hvis der sker noget nyt eller han mangler et eller andet.

Ingen lungebetændelse her

Når jeg skriver det – ja så er der igen sket nye udviklinger i min Hr.Mands tilstand. Lægerne på Koldig sygehus har siden mandag aften og frem til onsdag-torsdag troet de behandlede en lungebetændelse. Men.

Infektions tallet ville IKKE gå ned uanset hvad de gjorde. Onsdag aften lå infektions tallet på 250!!! Et normalt infektions tal er mellem 1-5 – så noget var helt galt!!

Torsdag (igår) blev min kære husbond scannet og her fandt man endelig forklaringen. Det var GALDEBLÆREN!! Der havde dannet sig en ualmindelig stor betændt byld i hans galdeblære.

Tidligt i formiddag (fredag) blev galdeblæren tømt ud for betændelse via en kikkert undersøgelse og Hr. Mand ligger nu med et dræn ud af siden. Samt at han er på andet antibiotika gennem drop. Jeg har været telefonisk i kontakt med ham hver dag og i dag var han naturligvis mærket af det hele og virkede ikke så godt tilpas. Vi håber dog nu at det denne gang er lykkens gang og han snart vil komme sig. Gerne i løbet af næste uge da han også snart har fødselsdag – i denne weekend er der nemlig kun 1 uge til det!!

Jeg har som følger af en lettere forkølelse ikke villet indfinde mig på sygehuset – men i morgen (lørdag) kører jeg derned. Dels er der nogle ting han gerne vil have og dels har jeg brug for at se ham!!

Dagene i denne uge har været rigtig trælse at komme igennem – dels pga. forkølesen – dels bekymringen over manden – dels bekymringen over Oscar og hans mave – og så er Simon jo også ramt af halsbetændelse. Han har fået det lidt bedre her under mors pleje og mad – samt at vi alle 3 kan støtte hinanden.

Hver dag har jeg opdateret med bulletiner på min facebook – også fordi Hr. Mands arbejdskollegaer og familie følger med den vej rundt – orker nemlig ikke også at ringe til alle.

 

 

Tingene går ikke lige

vores vej i øjeblikket.

Hr. Mand er nu syg på 3. uge. Og faktisk befinder han sig lige nu på Kolding sygehus. I mandags kontaktede han vores egen læge, og fik tid til først på eftermiddagen. Derefter kom han hjem og sagde han skulle henvende sig hos Akut afd. på Kolding sygehus – da lægen ikke kunne finde en årsag til hvorfor hans infektions tal lå på 120!! Udover det havde han feber.

Jeg kørte så med til sygehuset – vi troede i første omgang at han “bare” skulle have taget nogle mere advancerede blodprøver mv. Tiden trak ud og jeg vil forskåne for yderligere forklaring. Men efter at være tilset af 2 læger – fået taget blodprøver samt røntgen af lungerne plus div. andre undersøgelser – blev de endelig enige i at han skulle blive der. Kl. var da 21 om aftenen – jeg havde flyttet bilen 2 gange – ville ikke have en bøde oveni også – siddet på en meget ubekvem stol og med min dårlige ryg  :cry:  – jeg havde dog fået lidt vådt og tørt – men forlængst overskredet tiden for min insulin og andet medicin jeg får i forbindelse med min diabetes – ja så måtte jeg altså begive mig hjem uden Hr. Mand.

Ankom til bilen 21:15 – kørte hjem stille og rolig – sigtbarheden var ikke den bedste og jeg valgte at køre bagom for at undgå motorvejen. Var hjemme lige før kl. 22 – fuldstændig smadret af en anstrengende dag. Fik min insulin og lidt vådt og tørt.

Mathias havde taget sig af beaglerne – Oscar er ikke rask endnu efter det seneste angreb og kræver special kost. Men Mathias sad i stuen hos beaglerne hvor i sær Charlie var meget urolig over at jeg ikke var der. Behøver jeg at sige at det var 3 MEGET glade beagler der tog imod moar  :D  og en glad søn  :;

Det var i mandags – i dag onsdag er Hr. mand stadig indlagt. Feber har han stadig – men han får nu løbende antibiotika gennem drop – direkte i blodbanen – og ja det er en lungebetændelse forårsaget af det bøjede ribben – det fandt de endelig ud af via røntgen billederne. I skrivene  stund håber vi han kan komme hjem i morgen – senest fredag. Jeg er desværre forhindret i at køre derned pt. da jeg nu igen er ramt af forkølelse og generelt utilpashed og så tager man jo ikke på sygehuset – men udviser omtanke over for de mange der jo ligger indlagt sådan et sted.

Jeg skal dog hente Hr. Mand når tiden er inde – og her må han så bare bevæge sig ned i ankomsthallen og vente til jeg kommer.

Har hentet Simon hjem i dag – han havde brug for at komme herud – da han selv snotter og hoster – samt nok er lidt bekymret for sin far.

Opdate følger.

Tablet etui

Jeg er ejer af en samsung galaxy 10.5 Tablet – som jeg bruger en del ind i mellem. Har haft den et par år og det er gerne den jeg tager alle mine billeder med. Den er kanon god og giver nogle rigtig gode billeder – samtidig med alle de andre gode ting hvis man hurtigt skal på nettet f.eks.

Jeg har ledt længe efter et godt etui til den og fandt da også et – sidste sommer som jeg syntes kunne være brugbart. Jeg vil jo gerne beskytte skærmen når den ikke er i brug.

Men ak og ve – det etui holdt da ikke så længe som jeg ville have ønsket – og så syntes jeg 200 kr var spildt da det pludselig gik fra hinanden. De er ret dyre de her etuier, hvis man skal have et nogenlunde fornuftigt et.

Så var det jeg fik ideen til at lave et selv – for jeg nægter at betale 2-300 kr for et nyt. Begyndelsen så I her:

Hvad er det?

Og nu er det så færdigt. Jeg har strikket i hjertegarn ragg- strømpegarn da jeg havde et par nøgler liggende af det. Resultatet blev godt. Strikkede den i et stykke – så det passede med længe bredde på tabletten.

 

Et dejligt og let arbejde udført på 2-3 dage alt efter hvor længe man har tid til at sidde med arbejdet. Jeg har planer om at lave et par stykker mere i andre farver og garn og mønster kan man jo selv opfinde.

Halvvejs

Jeg er træt helt ind i knoglerne i øjeblikket. Det skyldes til dels Hr. Mands mystiske sygdom – som nu kører på 2. uge. Dog er bulletinen – at der er fremgang så småt. Han spiser noget mere og bedre – men er MEGET træt – men noget sker der.

Mig selv er drænet – det har taget hårdt på mig at hverdagen blev vendt på hovedet – jeg er desværre ikke så god til den slags situationer. I dag har jeg haft den ondeste  hovedpine i mands minde – men det er heldigvis taget af her hen under aften.

Lige så snart der er en lejlighed sidder jeg og laver ingenting – eller det vil sige, jeg har været kreativ med mine hænder.

Og det er der kommet det her ud af:

Hvad er det?

Ja det ligner jo bare et eller andet – lige op og ned – og det er det vel egentlig også – men det skal blive til noget – Hvad? – vil jeg fortælle i et andet indlæg – men jeg er halvvejs og strikker i hjertegarn ragg-strømpegarn jacquard – fordi jeg havde nogle rester liggende af det.

I morgen står kalenderen på marts – den første forårs måned – så tiden er vist snart inde til at gøre siden her lidt mere forårs agtig.